Et diktatur under den globale finanskapitals oligarker
Af Marcus Klöckner

Offentliggjort: 16. oktober 2017

Interview med Jean Ziegler.
Interview i Nachdenkseiten.dk d. 27 juni 2017 ved Marcus Klöckner. Oversat af John Graversgaard.

Private oligarkier har en magt som ”ingen andre kejsere, konger og paver nogensinde har haft på denne planet. De unddrager sig enhver social, statslig og fagforeningsmæsssig kontrol”. Det siger vicepræsidenten for FN`s rådgivende Menneskeretsudvalg Jean Ziegler. Den schweiziske sociolog har lige udgivet bogen: ”Der Schmale Grat der Hoffnung. Meine gewonnenen und verloren Kämpfe und die, die wir gesammen gewinnen werden” ( Håbets smalle vej. Mine vundne og tabte kampe, og de som vi vinde sammen)

Akkumulationen af en ufattelig rigdom i hænderne på nogle få, er for Ziegler et resultat af en ”kannibalistisk verdensorden”, som er et ”morderisk instrument” rettet mod de fattige og de fattigste. Når Ziegler taler om den systematiske globale uretfærdighed, så er det klart, at selv med sine 83 år har globaliseringskritikeren ikke tænkt sig at nedlægge våbnene. Tværtimod. Lynhurtigt citerer han Che Guevara(”De stærkeste mure falder på grund af revner”), Karl Marx(”Den revolutionære må være i stand til at høre græsset vokse”) eller den franske skribent Georges Bernano(”Gud har ikke andre hænder end vores”) for at fastslå: ”Enten styrter vi den kannibalistiske verdensorden eller også gør ingen det”.

Ziegler som havde et tæt venskab med den franske sociolog Pierre Bourdieu, har gennem sit årelange arbejde som rådgiver for FN på fødevareområdet, set meget elendighed. Han går ud fra, at der er tale om ”et system af strukturel vold”(Bourdieu), hvor alt underordnes profitmaksimering.
I den enorme rigdom koncentreret i hænderne på ”private oligarkier”, ligger der ifølge Ziegler en stor fare. Indflydelsen på demokratiet er blevet så stor, at demokratiet ”i flere henseeender er blevet et simulerende demokrati”.

”De som netop nu i Hamburg samles til G 20 topmødet, er for længst blevet degraderet til at modtage ordrer. De er lakajer, men også oligarkiets soldater” siger Ziegler. Han er fast overbevist om at alle problemer kan løses med demokratiets våben. ”Vi må bukke os ned og løfte det”.

Spekulationen på børsen med fødevarer gennem hedgefonde og storbanker kunne i morgen forbydes- ”hvis vi ville, og når vi udøver et tilstrækkeligt stort pres”.

Hr: Ziegler, i deres nyeste bog skriver de: ”Den tredje verdenskrig mod folkene i den tredje verden er for længst begyndt”. Hvad mener de med dette?

De 23 special organisationer i FN skal hvert år i juni måned forelægge deres beretning for FN`s Økonomiske og Sociale Råd(ECOSOC). I disse beretninger kan man læse, hvad jeg her anfører. I beretningerne er det tydeligt hvem der er ofre for forurenet vand, sult, krig, klimaskader og epidemier. Det er alle mennesker som lever i den tredje verden. I disse beretninger bliver det tydeligt at vi her taler om 53 mil ofre hvert år! I den 2. Verdenskrig omkom i alt 57 mil mennesker, såvel civile som soldater. Alene disse 2 tal viser at vi har at gøre med en verdenskrig mod landene i den tredje verden.

Hvorfor føres denne krig?

Krigen er et resultat af den kannibalistiske verdensorden.

Kannibalistisk verdensorden? Hvad mener De med det?

Den verdensorden jeg taler om er morderisk og absurd. Den kannibalistiske verdensorden er kendetegnet ved en utrolig akkumulation af magt i hænderne på ganske få oligarkier. Vi lever under oligarkiernes finansielle og globale diktatur. Disse oligarkier har etableret et diktatur på hele  planeten, men også i de stærkeste stater.

Hvordan er De kommet frem til disse tanker?

De 500 største transnationale private koncerner, har ifølge Verdensbankens statistik fra sidste år  kontrol over 52 % af verdens bruttonationalprodukt( alt hvad der er produceret af varer på et år).
Kan de forestille dem hvilken magt der står bag ved dette?

Disse oligarkier har en ideologisk, finansiel, økonomisk og politisk magt, som ingen kejser, konge eller pave nogen sinde før har haft på denne planet. De unddrager sig enhver social, statslig og fagforeningsmæssig kontrol. Desuden: Disse koncerner kan meget selv. De kontrollerer det videnskabelige og tekniske fremskridt, de er utroligt kreative.

Det sidst nævnte kan vel ikke være negativt. Hvorfor siger De det i en tone som om det er den største katastrofe?

Katastrofen er allerede indtrådt. Disse koncerner optræder nemlig kun efter et eneste princip. Det er princippet om profitmaksimering. De vil alle på kortest mulige tid akkumulere den størst mulige profit og for enhver pris. De 85 rigeste milliardærer i verden råder over en lige så stor en formue, som 4,5 mia af de fattigste mennesker. Her viser den kannibalistiske verdensorden sig.

På den ene side står 85 mennesker som råder oven en ufattelig stor formue, medens der på den anden side er et bjerg af lig. I denne verden dør hvert 5 sekund et barn af sult eller af de umiddelbare følger. Den samme FN rapport som rummer disse tal, fremlægger samtidig at verdensøkonomien i dag uden problemer kunne ernære 12 mia mennesker. Det er i praksis det dobbelte af verdens befolkning.

Det vil sige der faktisk ikke er mangel på fødevarer?

Sådan er det. Problemet er ikke mere svigtende produktivitet som Marx til sin dødsdag i marts 1883 mente. Siden Marx' s død har menneskeheden forøget produktivkræfterne så utroligt meget, at der i dag siden dette århundredes begyndelse, ikke mere er en objektiv mangel på fødevarer.

Ingen mennesker behøves derfor sulte på denne planet?

Sult er menneskeskabt og kan, hvis den kollektive vilje er tilstede, afskaffes imorgen.

Hvad er problemet så? Hvorfor sulter så mange mennesker stadigvæk?

Problemet er ikke manglende produktion, men manglende købekraft. De sultende har ikke midler til at skaffe sig føden. Den kannibalistiske verdensorden viser sig ved en ufattelig ulighed - en ulighed som er på bekostning af de fattige. Den kannibalistiske verdensorden dræber. Og den er absurd, for den burde ikke dræbe. I dag er vi for første gang i menneskets historie i stand til at sikre alle mennesker et menneskeværdigt liv. Et liv hvor man ikke har angst for at gå til grunde i elendighed.

Hvordan forholder de private oligarkier sig til det demokratiske system?

De truer det demokratiske system. De politikere som lige har mødtes i Hamburg til G20 topmødet, er for længst degraderet til at være ordremodtagere. De er oligarkiernes lakajer og soldater. Vort demokrati er på mange måder blevet et simulerende demokrati.

Men der afholdes dog frie, lige og hemmelige valg. Kerneelementer i demokratiet.

Det er rigtigt, men hvad nytter frie, lige og hemmelige valg, når de som vælges ligger under for oligarkiernes diktat?

Det er hårde udsagn De fremsætter. Kan De måske give et eksempel for at gøre det tydeligt?

Lad os tage Tyskland som et eksempel. Tyskland er nok det mest livskraftige demokrati på kontinentet og er også verdens tredje største økonomiske magt. Men nu skal jeg fortælle hvad jeg fornylig har oplevet i Menneskeretsrådet. Menneskeretsrådet har foreslået at ikke-statslige aktører skal underlægges menneskeretskontrollen.

Og det betyder?

Når koncernen Nestlé i Columbia slår en strejke ned og mennesker mister livet på grund af det columbianske politis indsats, så vil de overlevende i en familie som er offer, kunne rejse en sag om skadeserstatning i Schweiz - altså i koncernens hjemland. Når Bayer med pesticider i Sydindien påfører mennesker kræft, så kan ofrene klage til en tysk retsinstans.

Det er forstået. Kan De give et eksempel hvordan det ser ud, når demokratisk valgte politikere underlægger sig de store koncerner.

Det kan jeg. Tyskland spiller normalt en progressiv rolle i Menneskeretsrådet. Dog kan de embedsmænd der stemmer i Menneskeretsrådet, ikke frit stemme ud fra deres samvittighed. De har et bundet mandat.

Det betyder?

Det betyder at embedsmændene skal stemme, som deres regering foreskriver. Fra Berlin kom der anvisning om at denne nye konvention indebærer, at sager med ikke-statslige aktører ikke skal støttes i Menneskeretsrådet.

Men hvorfor? Hvilken forklaring har De på dette?

Forklaringen er nok ikke at Frau Merkel, som jeg anser for en meget klog og human kvinde(hvad hun har bevist i flygtningespørgsmålet) er imod denne konvention. Koncernerne har mobiliseret og lagt massivt pres på Forbundsdagen. Dette pres har den tyske regering bøjet sig for.

Vi har talt om spændingsfeltet mellem private oligarkier og demokrati. Forskningen i magtstrukturer har vist, at der findes en forudgående politisk indflydelsesproces i magteliten. Hvordan ser De på det?  

Ja naturligvis findes denne indflydelsesproces. Den er dybt udemokratisk.

Hvad mener De om den årlige Bilderberg konference?

Det er en farlig tendens at der afholdes sådanne sammenkomster bag lukkede døre. Konferencerne viser, at den frie pluralistiske meningsdannelse bliver saboteret af nogle få oligarker. Sammenkomster som Bilderberg er farlige, ja dødsensfarlige for demokratiet og morderisk for verdens fattige.

Et andet tema. I deres bog taler De om  "Gribbefonde". Hvad er det?

Et stort elendighedsproblem i den kannibalistiske verdensorden er forgældelsen af lande på den sydlige halvkugle. Staterne i den tredje verden(undt. Brasilien, Sydafrika, Rusland, Indien og Kina) havde sidste år en samlet gæld på 2100 mia $.

Alt hvad staterne tjener gennem salg af bomuld, jordnødder osv. går straks til afdrag på gæld til storbanker i New York, London, Frankfurt og Zürich. Denne forgældelse er som et kvælertag om halsen på disse lande. De har ikke en øre mere til at investere i skoler, kunstvanding, gødning eller sygehuse. Det er grunden til at i feks. Sahel er bøndernes produktivitet 10 gange mindre end i det europæiske landbrug.

For at nævne et eksempel: 1 hektar med korn i Sahel giver normalt, når der ikke er krig, græshoppeplage eller tørkekatastrofe, 6-700 kg korn. I Tyskland kan 1 hektar give 10.000 kilo korn. Den tyske landmand når ikke dette resultat fordi han er meget mere kompetent end afrikaneren, men fordi de afrikanske bønder grundlæggende mangler finansielle midler til at investere i landbruget.

Og hvad har det med "Gribbefonde" at gøre?

Det er sådan, at afrikanske bønder ikke gennem landbrugskredit kan investere i gødning og vandingsanlæg, da deres lande har en så ekstrem høj udlandsgæld.

Og her kommer "Gribbefondene" i spil, som De grundigt beskriver i deres bog?

Sådan er det. Vi ved at der er stater i Latinamerika, Afrika og Asien som periodisk er komplet uden betalingsevne. Når det sker så mødes skydnerstaterne med deres kreditorer og forsøger gennem forhandling at reducere deres gæld. Kreditorerne siger så hellere 30 % end slet intet. Der bliver så underskrevet nye gældspapirer.

Problemet er, at de gamle gældspapirer, hvor gælden er 100 %, fortsat cirkulerer på et parallelt marked. Hedgefonde kaster sig nu som gribbe over disse gældspapirer og køber dem til en latterlig pris. Så går de bagefter til domstole i New York, London eller Paris og kræver dem indløst 100 %. I de fleste tilfælde får de også medhold. Disse domme skal så efterkommes.

Så sker det fx, at et argentinsk skib lastet med korn og ligger i Hamburgs havn bliver konfiskeret. Gribbefondene er et af rovdyrkapitalismens værste redskaber.

Deres bog har titlen: Håbets smalle vej. Hvorfor en smal vej? Hvordan ser denne smalle vej ud?

Den kannibalistiske verdensorden har skabt et nyt historisk subjekt og det er det planetariske civilsamfund. Che Guevara har sagt: "De stærkeste mure falder på grund af revner". Og revner opstår overalt. Karl Marx har sagt: Den revolutionære må være i stand til at høre græsset vokse". Og græsset vokser.

De mener altså at modstanden udvikler sig?

Det gør den. Til civilsamfundet som jeg taler om hører alle de mange sociale bevægelser udenfor partierne og nationalstaterne. Det er Attac, Greenpeace, Via Campesina, Amnesty, Kvinde-bevægelsen: Grupper som disse yder allerede modstand mod oligarkiernes verdensdiktatur på flere fronter. Alle disse grupper kan samlet set ikke besejres. De fungerer ikke efter partilinjer. De retter sig ikke ind efter en centralkomite.

De handler ud fra det kategoriske imperativ, som hvert menneske rummer. Fra Immanuel Kant stammer udsagnet: " Det umenneskelige som gøres mod andre, ødelægger det menneskelige i mig".

Selv når der er modstand, så synes forandringerne ikke at komme så let?

Det store problem er fremmedgørelsen af den kollektive bevidsthed.

Hvad mener De med dette?

Den kannibalistiske verdensorden kan kun eksistere på baggrund af denne fremmedgørelse, hvor det er lykkedes at overbevise os om vores egen afmagt. Lad mig her komme med en parentes.

Mennesket er det eneste levende væsen som har en identitetsbevidsthed, altså kan erkende sig selv i andre. Når en hund ser en anden hund, som bliver slået, så sker der intet. Når et menneske, uanset kultur og social klasse det kommer fra, ser et barn blive mishandlet, så bryder noget sammen i ham, da han umiddelbart identificerer sig med barnet.

Identitetsbevidstheden er i dag blevet angrebet af nyliberalismens gale ideer. Som siger at det menneskelige subjekt ikke længere findes. Der findes kun en historisk kraft, nemlig markedets usynlige hånd og som følger naturlovene.

Markedskræfterne styrer altså verden?

Det vil de nyliberalistiske ideer gerne bilde os ind. De siger til os: Alt hvad mennesket kan, er underkastet disse markedskræfter, og det betyder at udføre de funktioner som oligarkierne henviser os til. Det unikt menneskelige, dets solidaritet, findes ikke mere. Denne fremmedgørelse har bogstaveligt talt hældt beton på vores identitetsbevidsthed.

Har De et eksempel?

Jeg oplever det gang på gang under mine foredrag. Vidende mennesker som tager ordet i plenum, siger at jeg har ret i hvad jeg fortæller, men hvad kan den enkelte gøre stående overfor virksomheder som Siemens, Bayer osv. Disse mennesker står der og siger: Jeg er jo kun et lille menneske.

Altså en afmagtsfølelse som kommer til udtryk?

Præcis. Den inderliggjorte afmagt er udtryk for fremmedgørelsen. Denne følelse er oligarkiernes største sejr. De arbejder med en løgn, som vi må bryde ned. Der findes igen afmagt i demokratiet. Enhver morderisk struktur kan i morgen på forfatningsretlig fredelig demokratisk vis ryddes af vejen. De kender den frygtelige spekulation i basale levnedsmidler som bedrives af børser, hedgefonde og storbanker. Sådan drives verdensmarkedspriserne i vejret.

Konsekvenserne for slumbeboerne i Sao Paolo og Manila er katastrofale. Når prisen på ris stiger, kan mødre i Sao Paolo ikke købe nok ris og det rammer deres børn. I morgen kunne den tyske forbundsdag forbyde børsspekulation i basale levnedsmidler. Hvis vi ville det og når hvis vi lægger et tilstrækkeligt stort pres.

Jeg vil sige det endnu en gang: I demokratiet findes der ikke afmagt. Grundloven giver os alle et våben i hånden som vi kan bruge, vi skal bare bøje os ned og samle det op. Vi har en strejkeret, vi har valg, vi har en demonstrationsret og mange flere rettigheder. Vi kan tvinge regeringerne til at gennemføre strukturreformer.

Det lyder revolutionært hvad De siger. De taler med stor autentisk lidenskab. Men denne kamp er jo gennem lang tid blev ført af det civilsamfund De taler om. Deres ven, den franske sociolog Pierre Bourdieu, sagde allerede i 2001 i et Spiegel Interview kort før hans død følgende: ”I virkeligheden lader politikerne globaliseringen bare køre. De betjener sig skamløst af begreber som frihed og velstand for alle; dermed underkaster de sig selv og borgerne nogle økonomiske kræfter uden lænker”. Siden er der gået 16 år. Er forholdene blevet bedre?

Jeg ved at det er blevet værre.

Begrebet idealisme ligger mig på tungen.

Sartre har sagt: ”At erkende fjenden, at bekæmpe fjenden”. At erkende fjenden betyder at erkende de nyliberalistiske globaliseringsløgne, at afsløre dem, at ophæve borgernes afmagtsfølelse, vise dem hvad der er deres våben, altså vise hvordan den kannibalistiske verdensorden fungerer og kan bekæmpes. Og det er de intellektuelles opgave: De må hæve deres stemme for de som ingen stemme har og ikke har mulighed for at forsvare sig.

Der findes en retfærdighed som kræver bevidsthed. Og jeg siger Dem at denne bevidsthed om retfærdighed, den er stigende, den vokser.

Tag f.eks. slaveriet. For 150 år siden blev slaveriet endnu forsvaret i det engelske underhus. Slaveriet var fuldt ud legalt og del af den økonomiske struktur. Også i dag findes menneskehandel sågar i Europa. Men ingen ville tillade at slaveri blev forsvaret på et FN møde, i et parlament eller i en kirke.  Et samvittighedens oprør er i gang. Det vil komme.

Nietzsche skrev: ”Die Revolution kommt auf den Füsen der Taube”. Når De ser al den lidelse, og jeg ved De har set den, som finder sted i verden, kan de så sige, at de ikke vidste det? Kan nogen i Tyskland sige, at de ikke vidste noget om det? Jeg vil nævne et citat af den franske forfatter George Bernanos: ”Gud har ingen andre hænder end vores”. Enten styrter vi den kannibalistiske verdensorden ellers gør ingen andre det.  

Men hensyn til personerne: Er præsidenten, f.eks. for Siemens, Nestlè eller Bayer et dårligt menneske?

Det handler om ,og jeg vil her igen citere Bourdieu, et system af ”strukturel vold”. Præsidenten for Nestlè er en meget dygtig skiløber. Engang imellem krydser vi hinanden på pisterne i Zermatt. Jeg kender ham. Han er et anstændigt menneske. Men når det drejer sig om hans funktion som præsident for Nestlè at skulle få børsværdien på koncernen til at stige, så gør han det som er nødvendigt. Gør han det ikke, så er han efter 3 mdr ikke længere præsident for Nestlè.

Der fandtes engang en højtstående person i Tyskland. Han gik pludselig ind for gældseftergivelse for den tredje verden. Hans navn var Alfred Herrhausen. Han blev myrdet af RAF.

Eller som en tjeneste udført for andre.

Anser De dette for muligt?

Det mener mange er muligt.

Når nogen indenfor systemet altså har hjerte og forsøger at bryde med systemet..

Ja, så er deres liv i fare.

Så slemt?

Ja, naturligvis. De som vover det, risikerer deres liv.

(Oversat af John Graversgaard)