Topskattelettelser er og bliver pejlemærket
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 16. oktober 2017

VLAK-regeringen fremlagde i sommer flere skatteudspil: Et person- og bilskatteudspil i ”Jobreform fase II” og et aktie- og erhvervsskatteudspil i ”Sammen om virksomhederne”. Formålet er at gennemføre skattelettelser – og så meget som muligt især i toppen, der finansieres med velfærdsbesparelser og øget arbejdskraftudbud. Foreløbig har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti (DF) om ”Omlægning af bilafgifter”. På trods af DF´s angivelige modstand aflyses regeringens maskerede topskattelettelser kun delvist. Uligheden øges og klimaet forringes. Og selvom det erklærede mål er at styrke opsving, vækst og mobilitet vil udspillet og aftalen virke kontraproduktivt i forhold hertil.

Indledning

I forlængelse VLAK-regeringens 2025-plan ”Vækst og velstand 2025”[2] fremlagde Løkke-regeringen i august 2017 flere skatteudspil. For det første spillede man ud med et person-, pensions- og bilskatteudspil kaldet ”Jobreform fase II – sådan forlænger vi opsvinget”.[3] Dernæst offentliggjorde regeringen et aktie- og erhvervsskatteudspil som en del af den bredere erhvervspolitiske pakke: ”Sammen om fremtidens virksomheder”.[4]

Skatteudspillet har allerede dannet grundlag for forhandlinger mellem regeringen og DF, der som eneste parti er inviteret til forhandlingerne om regeringens skatteudspil. I september resulterede dette i en første aftale mellem DF og VLAK-regeringen om ”Omlægning af bilafgifterne”. [5]

Det er regeringens hensigt, at de øvrige dele af udspillet i efteråret 2017 skal forhandles videre med DF, og at der dels skal indgås en aftale om lettelse af person- og pensionsbeskatningen, dels om lettelse af aktie- og erhvervsbeskatningen samt om finansieringen af begge dele.

Den herværende analyse omhandler regeringens skatteudspil og den første aftale med DF om omlægning af bilafgifterne. Analysen vil være opbygget som følger: I del I behandles regeringens udspil til lettelse af person- og pensionsskatter mm. samt udspillet til lettelse af aktie- og erhvervsbeskatningen.

Herunder skitseres i første afsnit skatteudspillenes hovedindhold. Dernæst analyseres i andet afsnit de fordelingspolitiske effekter heraf. Videre granskes og diskuteres i tredje afsnit finansieringen af skattelettelserne. Og endelig foretages i fjerde afsnit en analyse og diskussion af de økonomisk formål - men kontraproduktive effekter - af udspillene, hvad angår sikring af opsvinget, øget vækst, afhjælpning af arbejdskraftmangel og styrkelse af mobiliteten.

I del II ses nærmere på den allerede indgåede aftale mellem VLAK-regeringen og DF om ”Omlægning af bilafgifterne”. Herunder redegør afsnit 1 kort for aftalens indhold. Dernæst analyseres i afsnit 2 fordelingsvirkningerne af aftalen, hvorefter finansieringen diskuteres i afsnit 3. Videre diskuteres i afsnit 4 dels aftalens erklærede formål om at øge mobiliteten, dels aftalens kontraproduktive effekt herpå og negative effekt på CO2-udledningen.

Endelig konkluderes og perspektiveres i analysens afslutning.

DEL I: VLAK-regeringens skatteudspil ”Jobreform fase II” og ”Sammen om virksomhederne”

1.1. Hovedindholdet af regeringens to skatteudspil

Hovedelementerne i regeringens skatteudspil ”Jobreform fase II” handler om følgende[6]:

  • Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes gradvist frem til 2023
  • Registreringsafgiften for biler over 100.000 nedsættes fra 140 pct. til 100 pct.
  • Skatten af fri telefon fjernes
  • Der indføres et nyt skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger, pensionsindbetaling skal også give ret til beskæftigelsesfradrag og udligningsskatten på løbende udbetaling af store pensionsudbetalinger fjernes.

Herudover rummer forslagspakken også en række mere underordnede forslag bl.a. om indførelse af et socialt frikort, et nyt målrettet jobfradrag til personer med lave arbejdsindkomster, hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til 2018 samt fjernelse af udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing. Disse sidste forslag vil af pladsmæssige grunde ikke blive behandlet i det videre.

VLAK-regeringen har også fremsat et forslag til aktieskatte- og erhvervsskatteudspil som del af en erhvervspolitisk pakke: ”Sammen om fremtidens virksomheder”. [7]

Hovedforslagene heri handler om

  • Adgang til at oprette lavt beskattet aktiesparekonto
  • Lavere beskatning af aktieindkomst
  • Investorfradrag
  • Bedre vilkår for medarbejderaktier.

Herudover rummer udspillet ’alt godt fra havet’ i form af en lang række større og mindre erhvervspolitiske udspil bl.a. bedre skattevilkår for opsparing i investeringsforeninger, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger, lavere takster for Storebæltsbroen, forslag til nedsættelse af enkelte konkrete afgifter, højere skattefradrag for forskning og udvikling samt udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år. Disse sidstnævnte forslag vil af pladsmæssige grunde heller ikke blive behandlet i det videre.

1.2. Skatteudspillenes fordelingsvirkning: Det handler om maskerede topskattelettelser

Regeringens udspil vedr. person -, pensions – og bilbeskatning: ”Jobreform fase II” består af maskerede topskattelettelser.

Udspillet vedrørende personskatten handler hovedsageligt om gradvis forhøjelse og fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. I dag udgør fradraget 10,6 pct. af indkomsten, dog maksimalt 36.500 kr., hvilket opnås ved en løn på 342.700 kr. (2017-prisniveau). Hvis man fjerner denne maksimumsgrænse, vil det give en skattelettelse til personer med en årlig løn herover. Skattelettelsen vil i kroner være desto større, jo højere indkomst.

Figur: Gevinst fra afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, lønpercentiler. [8]



Selvom regeringen før udspillet officielt havde opgivet at lette topskatten, og selvom finansministeren i udspillet havde forsøgt at tilsløre fordelingsprofilen og ligefrem hævdede, at en HK’er ville få den største skattelettelse, så tilgodeser udspillets personskattelettelser både absolut (i kroner og øre) og relativt (i procent af den disponible indkomst) først og fremmest de højere indkomster. Udspillet til lettelse af personskatten er således en maskeret topskattelettelse.

Tilsvarende gælder regeringens forslag vedrørende pensionsopsparing - dem får de mest velstående også langt størst gevinst af. Regeringens erklærede formål med disse forslag er at ville løse det såkaldte ’samspilsproblem’, som handler om at det for mange lønmodtagere ikke kan betale sig at spare op til pension de sidste år inden pensioneringen, fordi udbetalingerne fra pensionen så vil blive modregnet i offentlige ydelser.

Heroverfor er regeringens hovedforslag, at opsparing til pension skal belønnes med et nyt, ekstra ”ligningsmæssigt fradrag”, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000-87.000 kr. Fradraget udgør for pensionsindbetalinger de sidste 15 år i alt 30 pct. af det indbetalte med et vist maksimum. Fradragsprocenten er 5 pct. lavere for pensionsindbetalinger før de sidst 15 år.[9]

Problemet er i den forbindelse, at regeringen sætter fradragsgrænsen så højt som 87.000 kr. årligt, for at også topskatteydere kan få gavn af det, selvom disse har udsigt til så store pensionsudbetalinger, at de under alle omstændigheder aldrig ville få offentlige ydelser som eksempelvis ældrecheck eller fuldt tillæg til folkepensionen.[10] Det betyder, at jo højere indkomst, jo større skattelettelse som følge af dette nye pensionsfradrag.[11]

Figur: Skattelettelser som følge af nyt fradrag for pensionsindbetalinger (Forudsætning: 12 pct. af lønnen indbetales til pension).[12]

De nye pensionsfradrag er i godt trit med fordelingsprofilen for regeringens skatteudspil i øvrigt, idet de også særligt tilgodeser topskatteyderne.

Oveni vil regeringen afskaffe den særlig udligningskat for 38.000 velhavende danskere med meget store løbende pensionsudbetalinger. En velbeslået pensionist med en pensionsudbetaling på trekvart million vil herved opnå en konkret lettelse på 11.000 kr. i 2017.[13]

Endelig indgik i regeringens skatteudspil forslaget om nedsættelse af registreringsafgiften. Da dette behandles i del II, skal der her kun kort redegøres herfor. Indtil nu har registreringsafgiften været skruet sådan sammen, at bilernes afgift er på 105 procent op til en værdi på 106.600 kr. Herover belægges værdien med en afgift på 150 procent af den del af prisen, som ligger over dette beløb. Denne sidste del af afgiften vil regeringen fjerne, så der er en flad skat på 100 procent registreringsafgift på alle biler og på hele bilens værdi. Jo højere bilpris, jo højere skattelettelse herved. Dette vil naturligvis primært være til størst fordel for de højere lønnede[14], idet det typisk kun vil være dem, som har råd til at købe de dyreste biler.

 

Figur: Lettelse af registreringsafgift på biler, fordelt på bilstørrelse og pris. [15]

 

Endelig indgår det også i VLAK’s skatteudspil, at arbejdsgiverbetalt telefon fremover skal fritages for skat, som de højtlønnede naturligvis også typisk får gavn af.

Regeringens forslag til ændring af aktiebeskatningen vil yderligere forgylde de højeste indkomster.

Hovedforslagene heri handler for det første om, at regeringen vil sænke skatten på aktieindkomst generelt. I dag betaler man 27 pct. af de første 52.900 kr., man tjener på aktier, og herefter 42 pct. Dette bundfradrag vil regeringen hæve, således man fremover kun betaler 27 pct. af de første 100.000 kr., man tjener på sine aktier.

For det andet handler regeringens hovedforslag i denne forbindelse om, at VLAK vil give adgang til en såkaldt ”aktiesparekonto” efter svensk model, hvor man kan investere i aktier for op til 500.000 kr. og slippe med langt lavere skat på denne aktiebeholdning på 1,25 pct. af værdien af aktierne.

Regeringens udspil til aktieskattelettelser ligger i direkte forlængelse af forslagene på person-, pensions – og bilskatteområder, idet man med aktiebeskatningsforslagene giver endnu flere skattelettelser til de rigeste.

Hvad angår forhøjelsen af skalaknækket til 100.000 kr., så findes de personer, som har så høje aktieindkomster, at de får glæde af denne skattelettelse, næsten udelukkende i de højeste indkomstintervaller.

Figur: Gennemsnitlig årlig gevinst ved lavere aktieindkomstskat fordelt på indkomstdeciler. [16]



Og hvad angår forslaget om aktiesparekonto gælder, at når man sætter grænsen for indskud på kontoen så højt som 500.000 kr., så vil det primært være personer med stor finansiel formue, som kan udnytte kontoen. Og kun de 10 pct. rigeste har en aktieformue i denne størrelse, mens resten af befolkningen i gennemsnit kun har en meget lille aktiebeholdning.[17] Det vil altså langt overvejende være de rigeste, som har fordel af denne ordning.

Der er således tale om endnu et skatteudspil, hvor VLAK-regeringen ”med åbne øjne øger uligheden” (jf. skatteminister Karsten Lauritzens bemærkninger ved pressemødet om udspillet), og hvor den borgerlige regering på velfærdens og befolkningsflertallets bekostning uddeler en gaveregn af mere eller mindre maskerede topskattelettelser til sit eget vælgermæssige bagland blandt virksomheds- og kapitalejere, rentierer, ledere og højere funktionærer.

1.3. Tvivlsom finansiering af skatteudspillene

Også finansieringen af VLAK-regeringens skatteudspil, der er offentliggjort selvstændig i forbindelse med finanslovsforslaget for 2018, byder på store problemer.

Ifølge VLAK-regeringens skatteudspil[18] skal der som anført samlet frem til 2025 gives skattelettelser for i alt 23 mia. kr. Hertil kommer et aktieskatte- og erhvervspolitisk udspil[19], der i alt skal koste yderligere 2 mia. kr. Samlet vil regeringens to skatteudspil altså koste 25 mia. kr.

Regeringen hævder, at disse skattelettelser allerede er eller vil blive fuldt finansierede. Men i finansieringen indgår, at dynamiske effekter af person- og bilskattelettelser forventes at selvfinansiere reformen med 8 mia. kr., hvorved der angiveligt kun skal findes 17 mia. kr. Disse skal ifølge VLAK-regeringen hentes fra tidligere aftaler, fra yderligere besparelser på overførselsindkomster samt endelig og især fra det såkaldte råderum.

Tabel: Finansieringens af regeringens personskatte, aktieskatte og afgiftsudspil- ekskl. tilbageløb og dynamiske effekter. [20]


En af hovedposterne i regeringens finansieringsplan er - som det fremgår - træk på det såkaldte økonomiske råderum, som kort fortalt forstås som forskellen mellem offentlige udgifter og indtægter regnet frem i tiden.

Råderummet er i regeringens 2025 plan[21] beregnet til at udgør 35½ mia. kr. i 2025, idet tidligere arbejdsudbudsreformer (først og fremmest ”Velfærdsaftalen” fra 2006 og ”Genopretningsaftalen” fra 2011) forventes som grundlag herfor at øge arbejdskraftudbuddet frem til 2025 med +120.000 personer. Oven heri forventer regeringen ifølge 2025-planen gennem nye arbejdsudbudsreformer at skabe yderligere råderum på 15 mia. kr. frem til 2025, således at det samlede råderum udgør 50½ mia. kr. i 2025.[22]

Det kunne således umiddelbart lyde som om, at der masser af penge til både skattelettelser og velfærd, hvilket da også er, hvad finansministeren den ene gang efter den anden hævder.[23]

Problemet er bare for det første, at langt størstedelen af disse midler ikke er frie, men i den tidligere 2020-plan afsat til øget offentligt forbrug til velfærd, hvilket er hårdt tiltrængt. Alene hvis det offentlige forbrug skal følge med befolkningsudviklingen (flere ældre) skal den årlige gennemsnitlige realvækst være 0,6-0,7 procent, hvilket svarer til en udgiftsstigning frem til 2025 på mellem 25 mia. kr. Og skal det offentlige forbrug følge med velstandsudviklingen, så der fx bliver penge til ny medicin og nye behandlingsmetoder, skal den årlige gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug være 1,1 pct., hvilket svarer til en yderligere udgiftsstigning på 17 mia. kr. Fuld dækning for demografisk- og velstandsudvikling vil altså kræve 42 mia. kr. mere frem til 2025.[24]

Figur: Vækst i det offentlige forbrug frem til 2025, hvis det følger henholdsvis befolkningsudviklingen respektive velstandsudviklingen. [25]


Som man kan se, vil det ”gamle” råderum på 35½ mia. kr. ikke være tilstrækkeligt til at dække de fremtidige udgifter til velfærd, der samlet løber op i 42 mia. kr. frem til 2025. Der er altså ikke på forhånd frie midler og råd til regeringens planlagte skattelettelser. I realiteten frigør regeringen kun midler til skattelettelser ved at konfiskere dem fra væksten i det offentlige forbrug ved at skære denne ned til sokkeholderne, således at realvæksten i udgifterne til velfærd begrænses til årligt gennemsnit på 0,3 pct. Hermed begrænses væksten i det offentlige forbrug til velfærd frem til 2025 til 11½ mia. kr.

Allerede heri ligger imidlertid en kæmpe usikkerhed for regeringens planer om skattelettelser. For den nuværende regering sidder foreløbig kun frem til folketingsvalget i 2019. Og faktisk er der i de kommende år helt frem til 2020 ikke noget overskud på de kommende finanser. Regeringen skal altså til sine nutidige skattelettelser låne af fremtiden og navnlig af fremtiden efter 2020.[26]

Men det forudsætter, at det offentlige forbrug til velfærd begrænses til +0,3 procents stigning helt frem mod 2025. VLAK-regeringen kan imidlertid ikke binde fremtidige regeringer til tilbageholdenhed.[27] Skattelettelser i dag på dette grundlag vil således i realiteten være ufinansierede.

Hertil kommer for det andet det problem i forbindelse med at trække på råderummet, at regeringen herved baserer sig på en særdeles usikker effekt af arbejdsudbudsreformer. Jf. regeringens 2025-plan er hovedkilden til råderummet på 35½ mia. kr. frem til 2025, at tidligere arbejdsudbudsreformer frem hertil antages at ville øge arbejdskraftudbuddet med i alt +120.000 personer, på grundlag af hvilket regeringen så antager, at beskæftigelsen vil stige tilsvarende.

Antagelsen om stigende arbejdskraftudbud og beskæftigelse lægges imidlertid til grund, uden at regeringens udbudsøkonomer er i stand til at opgøre, at de bagvedliggende reformer rent faktisk har den forventede effekt.[28]

Der er ikke sikkerhed for, at udbuddet af arbejdskraft faktisk stiger med de forventede 120.000 personer. Fx vil pensions- og efterlønsalder som følge af velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen frem til 2025 stige med adskillige år, hvilket meget let kan betyde, at folk tidligere end den officielle tilbagetrækningsalder søger andre veje ud af arbejdsmarkedet, fx gennem private pensionsordninger.[29]

Et videre problem er, at der kræves mere end blot stigende udbud af arbejdskraft for, at beskæftigelsen stiger – der kræves nemlig også stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, dvs. at der skabes arbejdspladser i samme omfang som udbuddet af arbejdskraft stiger.

Det vil imidlertid dels kræve, at erhvervslivets investeringer øges til et langt højere niveau end det historiske lavpunkt, som de længe har været på.[30] Dels er der langt til 2025, og med en traditionel konjunkturudvikling vil der formentlig inden da igen have været en konjunkturnedgang. Begge dele kan forhindre skabelsen af de fornødne arbejdspladser. Oven heri kan komme en lang række uventede økonomiske begivenheder, som også kan stikke en kæp i hjulet på jobskabelsen: Der kan komme nye globale økonomiske kriser (som finanskrisen) eller internationale politiske kriser, der også kan lamme økonomien.

Med sådanne tilfælde af konjunkturnedgang eller økonomiske krise kan der ikke skabes de forudsatte arbejdspladser og sker den forventede beskæftigelsesstigning ikke, så vil råderummet pludselig være noget helt andet[31] - og langt mindre.

Det er således, hvad angår råderummet ikke bare politisk tvivlsomt, at regeringen rent faktisk har og får pengene, men også økonomisk set langt henad vejen mindre sandsynligt, at regeringen rent faktisk vil have de forudsatte midler til disposition.

Et tredje stort problem i regeringens finansiering af sine 25 milliarder i skattelettelser handler om, at regeringen antager, at skattelettelserne gennem såkaldte tilbageløb og navnlig gennem såkaldte dynamiske effekter selv vil bidrage til finansieringen med 8 mia. kr. Disse dynamiske effekter handler ifølge den neoliberalistiske økonomiske teori om, at folk på grund af skattelettelserne vil foretage adfærdsændringer, nærmere bestemt vil øge deres udbud af arbejdskraft.[32] Det handler dels især om, at topskatteydere på grund af forøgelsen af deres disponible indkomst gennem skattelettelserne forventes at ville arbejde flere timer. Dels handler det om, at bundskatteydere - på grund af forøgelsen af rådighedsbeløbet ved at være i arbejde - i stigende grad antages at vil søge mere ud på arbejdsmarkedet. [33]

Men der er for det første hverken solidt teoretisk eller empirisk belæg for antagelserne i den neoliberalistiske økonomiske skole om et øget arbejdskraftudbud gennem skattelettelser.[34] Almen økonomisk teori peger på ingen måde entydigt på øget arbejdsudbud som følge af skattelettelser, effekten kan lige så godt være øget fritid. Og en afgørende mangel og ubalance ved neoliberalistisk økonomisk teori om dynamiske effekter af skattelettelser er endvidere, at den kun medregner evt. positive dynamiske effekter af skatteændringer, men ikke modsvarende negative dynamiske effekter af besparelser i offentlige ydelser og udgifter.

Endvidere gælder for det andet, at undersøgelser fra den danske økonomiske virkelighed, som neoliberalistiske økonomer henviser til, ikke dokumenterer sådanne dynamiske effekter. Grundlaget består ene og alene af en mere end 20 år gammel undersøgelse[35] blandt et meget lille antal respondenter – en undersøgelse, som ikke tager højde for de store ændringer, som siden er sket i skattesystemet. Endelig kan det for tredje såvel internationalt som i Danmark på ingen måde konkret påvises, at neoliberalistisk inspirerede skattereformer gennem øget arbejdskraftudbud har øget beskæftigelse, vækst og velstand.

Summa summarum: Effekten af skattelettelser på arbejdsudbuddet er således overordentligt tvivlsomme og regeringens skattelettelser vil således også her langt henad vejen være ufinansierede.

Et fjerde problem i VLAK-regeringens plan for finansiering af skattelettelser for 23 mia. kr. handler om, at ”justering af overførselsindkomster” ifølge regeringens udspil angiveligt skal indbringe 5¼ mia. kr. i besparelser. Regeringen har her peget på loftet over børnechecken, egenbetaling for udlændinge der tager danskundervisning og udvidelse af optjeningsprincipper for velfærdsydelser til udlændinge.

Forslaget om loft over børnechecken blev allerede fremsat af Venstreregeringen i dennes 2025-plan[36]. Den gang var forventningen, at det ville indbringe 400 mio. kr. Vedrørende brugerbetaling for danskundervisning for udlændinge blev der i 2016 brugt ca. 1,2 mia. kr. til sådan undervisning af arbejdstagere og studerende – det som regeringen vil skære på.[37] Samlet er der således et godt stykke vej til målet om 5 ¼ mia. kr.

Herudover er det eneste indtil nu konkret angivne, at udvidet indførelse af optjeningsprincipper for overførselsindkomster skal bidrage hertil - fx for dagpenge, ressourceforløb, fleksløntilskud og ledighedsydelse.[38] Blandt andet forventes også, at der skal indføres en optjeningsperiode for SU til udlændinge. I dag får den samlede gruppe af indvandrere 2,7 mia. kr. om året i SU, men heraf går en meget stor del til flygtninge og indvandrere, som regeringen gerne vil have skal tage en uddannelse. Der forekommer således også på dette punkt langt igen, før skattelettelserne kan siges at være finansierede.

Et femte og sidste problem i finansieringen af skatteudspillene er, at VLAK-regeringen vil hente i alt 3½ mia. kr. fra overskud på ”Jobreform I” og fra ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”. Hvad angår denne sidste ”pensionsaftale” er der imidlertid det problem, at der i realiteten på længere sigt rent faktisk ikke vil være de 2½ mia. kr. i overskud på aftalen, som regeringen her og nu vil bruge til skattelettelser. Det skyldes, at overskuddet på aftalen fremkommer ved, at danskerne tilskyndes til fremover at flytte mere af deres pensionsopsparing over i en såkaldt ”aldersopsparing”, som ikke modregnes i folkepensionen. Til gengæld indbetales skatten med det samme frem for ved udbetaling af pensionen. Det betyder på kort sigt øgede skatteindtægter, men på længere sigt, når flytningen af pensionerne er sket, vil skatteindtægterne igen gå ned. Der er altså alene tale om fremrykning af skatteindtægter, ikke om et reelt overskud på ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”.

Figur: Skatteindtægter fra aldersopsparing forsvinder gradvis igen.[39]

Samlet set er der altså store, sorte huller i regeringens finansiering af de 25 milliarder i skattelettelser. Regeringen kan langtfra regne med de 8 mia. kr. i dynamiske effekter fra skattelettelserne. Og den kan heller ikke med nogen som helst sikkerhed regne med de 9¼ mia. kr., som den vil låne fra fremtiden ved at trække på råderummet efter 2020. Og også det meste af de 8¾ mia., som skal komme fra besparelser på overførselsindkomster og fra pensionsaftalen med DF er som beskrevet tvivlsomme.

Alt i alt peger ovenstående på, at regeringens skatteudspil samlet set vil være underfinansieret. Hvis VLAK og DF alligevel uddeler skattelettelser her og nu på dette grundlag og pengene til finansiering heraf udebliver, skal der findes anden finansiering, og det bliver hævet over en hver tvivl i form af yderligere velfærdsbesparelser.

Herudover gælder, at den fordelingspolitiske skævhed og uligheden i skattelettelserne bliver endnu større, hvis regeringens finansieringsplaner gennemføres på bekostning af modtagere af overførselsindkomst og på bekostning af velfærd.

1.4 Skatteudspillenes kontraproduktive økonomiske effekt.

I regeringens 2025-plan[40] og skatteudspil[41] angives formålet overordnet som dels at sikre og forlænge opsvinget ved at forebygge overophedning og sikre arbejdskraftforsyning og dels at øge vækst, investeringer og beskæftigelse.

Men spørgsmålet er for det første, om regeringens analyse og begrundelser for politikken rigtig: Er opsvinget truet af overophedning og arbejdskraftmangel, og er skattelettelser den rette medicin?

De anførte mål vil VLAK-regeringen som fremgået især nå gennem udbudsøkonomisk politik og skattelettelser. Men påstanden om, at opsvinget er truet af økonomisk overophedning og arbejdskraftkraftmangel, virker ikke overbevisende. Den økonomiske vækst har siden finanskrisen i en årrække været præget af lavkonjunktur og har først lige nået de 2 procent, som man normalt betegner som stabil økonomisk vækst. At råbe ”overophedning står for døren” virker på den baggrund mere som et forsøg på at fremkalde en krisestemning og dermed at etablere en brændende platform for reformer end som realitet.

Endvidere er det mere end tvivlsomt, om regeringens og erhvervslivets påstand om truende arbejdskraftmangel er korrekt. Dels er der stadig en meget stor arbejdskraftreserve af udstødte fra arbejdsmarkedet, som dagpengereformen har kastet helt ud af de sociale sikringssystemer, men som ikke fremgår af de officielle arbejdsløshedstal. Dels har beskæftigelsesfremgangen i de senere år været præget af, at beskæftigelsen målt i personer vokser hurtigere end arbejdstimetallet [42], hvilket indikerer at beskæftigelsesfremgangen i høj grad har bestået af deltidsjob. Potentialet for at forøge arbejdstimetallet i produktionen er således stort.

Det vil på denne baggrund være kontraproduktivt at bruge 25 mia. kr. på skattelettelser som skal øge arbejdskraftudbuddet. Kontraproduktivt, fordi midlerne i stedet kunne være brugt på at sikre, at arbejdsstyrken kan få de fornødne kvalifikationer, og virksomhederne kan få lige præcis den arbejdskraft, de ønsker. Men i stedet skærer man med de velfærdsbesparelser, som skal finansiere regeringens skattelettelser, ned på uddannelse for at skaffe råderum til skattelettelser.

For det andet er spørgsmålet, om regeringens virkemidler vil føre til øget vækst eller tværtimod vil virke kontraproduktivt i forhold hertil?

Regeringen har ved skatteminister Karsten Lauritzen vedgået, at man med skatteudspillene øger uligheden; men det gør man bevidst, fordi man anser det for nødvendigt for at skabe vækst: ”Den her reform skaber ulighed, men det gør vi med åbne øjne,« og det sker, fordi »vi bliver nødt til at øge uligheden for at skabe vækst.”[43]

I følge regeringens udspil vil det samlet øge den økonomiske vækst med 6½ mia. kr. og beskæftigelsen med 7.500 personer.

Figur: Vækst og beskæftigelsespotentialet i regeringens skatteudspil ifølge regeringen. [44]

Rapporter fra de internationale økonomiske organisationer viser imidlertid noget andet. Regeringens skatteudspil øger indiskutabelt uligheden, hvilket også indrømmes i udspillet, selvom regeringen søger at bagatellisere det.[45]

Studier fra OECD viser, at stigende ulighed giver lavere vækst. Stigende indkomstulighed mellem 1985 og 2005 har høvlet 4,5 procentpoint af den samlede økonomiske vækst i OECD- landene i gennemsnit i de seneste 20 år.[46]

Figur: Ulighedens betydning for økonomisk vækst i OECD-landene 1990 – 2010. [47]

Og når VLAK-regeringen som fremgået meget gerne vil give skattelettelser i toppen, modsiges det af en nylig rapport fra Den internationale Valutafond (IMF), der viser, at stigende indkomstandele for lav- og middelklassen giver en højere økonomisk vækst, mens stigende indkomstandele for de rigeste giver en lavere vækst.[48]

Regeringens skatteudspil må således vurderes at være kontraproduktivt i forhold til målene om at øge væksten.[49]

DEL II: Aftalen mellem VLAK og DF om omlægning af bilafgifterne

Skatteudspillene har fra regeringens side tilsigtet at have en vis grad af programmatisk karakter, idet navnlig Liberal Alliance hermed har villet signalere, hvordan en skattereform skulle se ud.

Det betyder, at der nok på nogle punkter på forhånd i udspillene er taget højde for kompromismuligheder, men at det langt fra er tilfældet på alle områder. Regeringen har som bekendt imidlertid ikke flertal og har så her udset sig DF, som ensidig forligspartner omkring skatteudspillene, idet man ved at udelukke Socialdemokratiet (S) fra forhandlingerne har villet bryde den spirende alliance mellem DF og S.

Men regeringens udspil er som ovenfor anført i sin nuværende form tillempet DF’s synspunkter. Den gensidige tilnærmelse skal dermed først ske i løbet af forhandlingerne. Det betyder, at udgangspunktet for DF’s vedkommende tilsvarende også til dels er et andet end regeringens.

DF har som parti haft udgangspunkt i ønsket om at bremse og stoppe tilgangen af udlændinge til Danmark. Men DF har navnlig i forbindelse med det seneste valg i høj grad også ført sig frem som et velfærdsvenligt parti a la S. DF har i den forbindelse bl.a. betonet:

- at der efter partiets opfattelse ikke var råd til skattelettelser i det omfang (provenu) som regeringen forestillede sig[50]

- at DF var imod topskattelettelser af enhver art, også maskerede topskattelettelser. Og at hvis der var råd til skattelettelser, skulle de gå til dem, som tjener mindst. [51]

- at DF var imod en flad bilregistreringsafgift på 100 pct. DF ville i stedet gøre afgiften afhængig af bilens miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber. [52]

Spørgsmålet er så i hvilket omfang, disse DF-målsætninger er indfriet i den delaftale, som den 21. september blev indgået mellem DF og VLAK om omlægning af bilafgifterne?[53]

2.1. Hovedindholdet af ”Aftale om omlægning af bilafgifterne”

Hovedindholdet[54] i aftalen mellem VLAK og DF om omlægning af bilafgifterne er:

  • Registreringsafgiften nedsættes for personbiler
  • Sanering og mindre forhøjelse af sikkerhedsfradrag i registreringsafgifter
  • Mindre forhøjelse af tillæg for dårlig brændstoføkonomi i registreringsafgiften
  • Mindre forhøjelse af ejerafgift for personbiler.

Vedr. registreringsafgiften har den hidtil for personbiler udgjort 105 pct. af bilens værdi op til 106.600 kr, og 150 pct. af værdien herover. Aftalen mellem VLAK og DF nedsætter afgiften, så den lave registreringsafgift fremover udgør 85 pct., og skalaknækket forhøjes til 185.000 kr. [55]

Vedrørende sikkerhedsfradrag så er det væsentlige i aftalen, at fradraget til biler, der har fået mindst 5 stjerner for sikkerhed hos Euro NCAP, forhøjes fra 2.000 kr. til 8.000 kr.[56]

Vedrørende tillæg for brændstoføkonomi så gives i dag et fradrag på 4.000 kr. i registreringsafgiften for hver km/l, som benzinbiler kan tilbagelægge udover 16km/l. Her forhøjer aftalen grænserne for, hvornår fradraget kan opnås til 20 km/l. Endvidere forhøjes tillægget til registreringsafgiften for dårlig brændstoføkonomi til 6.000 kr.[57]

Endelig forhøjes den såkaldte ”grønne ejerafgift” med 500 kr. årligt på alle trin.[58]

2.2. Aftalens effekt på bilpriser og fordeling: Indirekte topskattelettelser langt fra aflyst.

Det må anerkendes, at der i aftalen mellem regeringen og DF er gode ting. Men det gode ved aftalen er først og fremmest det, som den ikke er.

Regeringen havde i sit skatteudspil vedrørende bilafgifterne lagt op til, at registreringsafgiften først og fremmest skulle lettes for de dyreste biler ved, at skalaknækket i registreringsafgiften på 150 pct. af al værdi over 106.600 kr. skulle afskaffes og erstattes af en flad skat på 105 pct. af al værdi. Da kun de højere indkomster har råd til at købe de dyreste biler, ville en sådan flad registreringsafgift først og fremmest være en skattelettelse til topskatteyderne.

Det må anerkendes, at regeringen ikke kom igennem med den flade skat og dermed princippet om, at jo dyrere bil, jo større skattelettelse.

Og DF har også opfyldt løftet om, at registreringsafgiften på det højeste trin ikke blev sat ned fra 150 pct. I hvert tilfælde blev den ikke fuldt ud sat ned, idet den højere procentsats på 150 pct. for de dyrere biler over 185.000 kr. bevares. MEN: I og med at aftalen forhøjer skalaknækket fra 106.600 til 185.000 kr. og nedsætter registreringsafgiften for al værdi herunder fra 105 pct. til 85 pct., så får dyrere biler stadig en betydelig lempelse gennem afgiftslettelsen på den del af deres værdi, som ligger under 185.000 kr.

Det er nemlig de relativt dyre biler i mellemklassen fra 450.000 til 700.000 kr., som ifølge aftalen mellem DF og VLAK opnår den største skattelettelse både absolut (i kroner og øre) og relativt (i pct. af prisen før afgiftsomlægningen).[59] Også de dyreste biler i luksusklassen får i kroner og ører en betydelig lempelse, selvom dårligere benzinøkonomi trækker lidt ned på skattelettelsen for premium biler og sportsvogne. Mens almindelige familier biler får betydeligt mindre lettelser både absolut og relativt, og de mindste mikrobiler oven i købet stiger i værdi (i kraft af ændringerne i beregningen af fradraget for sikkerhedsudstyr).

Tabel: Nedsættelse af bilafgifter ifølge VLAK s skatteudspil respektive ifølge aftale mellem DF og regeringen. [60]

Model
eksempel

1.
Prisklasse
(gns. før aftale)

2.
Besparelse ved VLAK’s skatteudspil

3.
Besparelse ved aftale mellem DF og VLAK
(7 års ejerskab)

4.
Kolonne 3 i pct. af kolonne 1

5.
Størrelse af bil

Citroen C1

95.000

3.000 kr.

+7.900 kr.

+8,3 %

Mikro

Peugeot 208

150.000 kr.

5.000 kr.

5.600 kr.

-3,7 %

Lille

VW Golf

289.000 kr.

20.000 kr.

25.500 kr.

-8,8 %

Mellem

VW Passat

458.400 kr.

55.000 kr.

58.300 kr.

-12,7 %

Stor

Audi A6

570.600 kr.

178.330 kr.

58.300 kr.

-10,2 %

Premium

Mercedes S 450

1.441.090 kr.

308.910 kr.

35.800 kr.

-2,5 %

Luksus


VLAK’s indirekte topskattelettelser er således kun delvist aflyst, selvom DF højt og klart havde erklæret sig imod topskattelettelser af enhver art. Den aftalte omlægning af bilafgifterne tilgodeser stadig højere indkomster mere end lavere indkomster. For det første vil det være til bagdel for de lavere indkomster, at de billigste mikrobiler (op til 120.000 kr. i værdi) stiger i værdi. For det andet går de største lettelser i kroner og øre stadig går til dyrere biler i prisklassen 450.000 kr. 700.000 kr., og det vil stadig primært være til fordel for topskatteyderne.

I modsætning til DF’s løfte er der således stadig en betydelig grad af indirekte topskattelettelser i aftalen, og man kan næppe heller tale om, at de laveste indkomster med denne aftale får de største lettelser, således som også lovet af DF. Uligheden vil altså vokse med aftalen.

 

2.3. Udgift til og finansiering af aftalen

Aftalen vil også øge uligheden af en anden grund, som har med finansieringen at gøre. Udover gennem indførelse af vejafgifter finansieres den nemlig gennem[61] at hente i alt 2 mia. kr fra besparelser, som er skaffet i den såkaldte jobreform fase I.

Disse besparelser er hentet ved at indføre et loft over kontanthjælpen, indføre en 225-timers regel også for kontanthjælpsmodtagere samt skærpe rådighedsreglerne for ledige.
Tabel: Finansiering af nedsættelse af bilafgifter. [62]

Dvs. at det er samfundets fattigste – kontanthjælpsmodtagerne - som skal betale en væsentlig del af nedsættelsen af bilafgifterne, der som fremgået primært er til fordel for de mere velstående. Hermed er vi endnu længere fra DF’s løfte om, at det primært var de laveste indkomster, der skulle tilgodeses.

Endelig har DF også forud for forhandlingerne lovet, at skattelettelser kun skulle gives, hvis og når der først var råd til velfærden. Hvilket betød, at DF ikke ville være med til at give skattelettelser i det omfang (= for det provenu), som regeringen forestillede sig. I hvilken grad har DF så i aftalen rent faktisk begrænset provenutabet ved at give skattelettelser?

I sit skatteudspil forestillede regeringens sig vedrørende lempelse af bilafgifter, at der samlet skulle gives lettelser for årligt i gennemsnit 0,9 mio. kr. svarende til et provenu frem til 2025 på i alt 7,1 mia. kr.

Tabel: Udgift til nedsættelse af registreringsafgift mm ifølge ”Jobreform fase II”.[63]

Her må det anerkendes, at DF umiddelbart synes et stykke ad vejen at være kommet igennem med sit synspunkt, idet nedsættelsen af bilafgifterne ifølge aftalen angives til at være 0,7 mia. kr. i 2018 faldende til 0,3 mia. kr. i 2025 dvs. i alt med 4,3 mia. kr.

Det er dog ikke uvæsentligt, at de angivne udgifter til lempelse af bilafgifterne hverken i regeringens udspil eller i aftalen med DF dækker de reelle udgifter til lempelsen af bilafgifterne. Det skyldes, at udgiften er opgjort netto som ”mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd”.[64] Dvs. der heri blandt andet er indregnet såkaldte dynamiske effekter - dvs. en effekt af, at nedsættelsen af registreringsafgiften forventes at medføre et øget arbejdskraftudbud, som igen forventes at resultere i øget beskæftigelse og stigende skatteindtægter til det offentlige.[65]

Grundlaget herfor er en teoretisk og metodisk parallelisering med topskattenedsættelser, der også antages gennem at skabe øgede forbrugsmulighed at øge arbejdskraftudbuddet. Her antages altså, at når folk kan få billigere biler, vil de arbejde mere for at kunne købe dem. En fuldstændig ophævelse af registreringsafgiften ville således ifølge Finansministeriet forøge beskæftigelsen med 9.000 personer.[66] Brutto ville det koste et provenu på 20 mia. kr. at afskaffe hele registreringsafgiften, men hvis de angivelige dynamiske effekter indtræffer, vil nettoudgiften kun være 9 mia. kr. Takket være det beregnede tilbageløb og øget arbejdsudbud antager regeringen og Finansministeriet altså, at en reduktion af registreringsafgiften vil være mere end 50 procent selvfinansierende.

Hvor stor en dynamisk effekt i kroner og øre, som er indregnet i forbindelse med den aktuelle aftale om omlægning af bilafgifter, fremgår ikke af teksten i aftalen mellem VLAK-regeringen og DF. Men regeringen og Finansministeriet har også tidligere indregnet dynamiske effekter af nedsættelse af registreringsafgiften i forbindelse med aftalen om Finansloven for 2016, hvor satsen for den høje registreringsafgift efter krav fra Liberal Alliance blev nedsat fra 180 til de i dag gældende 150 pct.[67] Her forventede man en forøgelse af arbejdskraftudbuddet med 700 personer. Ligeledes blev der i forbindelse med aftalen om finansloven for 2017 også gennemført en lempelse af registreringsafgiften, hvilket igen skete på foranledning af Liberal Alliance. Her skete nedsættelsen ved at forhøje skalaknækket for personbiler med 22.000 kr. fra 84.600 til de nugældende 106.600 kr.[68]

På grundlag af de dynamiske effekter, beregnet af Finansministeriet ved de ovenfor anførte tidligere nedsættelser af registreringsafgiften, kan det – med et usikkert skøn – beregnes, at der i DF og VLAK’s ”aftale om omlægning af bilafgifterne” er regnet med en forøgelse af arbejdskraftudbuddet i størrelsesordenen op til 2.300 fuldtidspersoner årligt på sigt; svarende til en forventet besparelse på sigt på op mod ¾ mia. kr. årligt - eller forsigtigt anslået et sted op mod 4-5 mia. kr. i alt frem til 2025.[69] I realiteten er det umiddelbare provenutab ved nedsættelsen af registreringsafgiften således tilsvarende større.

Men at Finansministeriet således indregner besparelser på dynamiske effekter gennem øget arbejdskraftudbud savner fuldstændig dokumentation. Både tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen og nuværende skatteminister Karsten Lauritzen har indrømmet, at regnestykket er rent teoretisk – der findes nemlig ikke nogen som helst empiriske undersøgelser, der har vist, at det forholder sig sådan.[70] Netop usikkerheden om disse dynamiske effekter af nedsættelse af registreringsafgiften kan betyde, at aftalen viser sig at være underfinansieret. For regeringen har jo allerede indregnet pengene fra øget arbejdsindsats, men hvis folk så alligevel ikke arbejder mere, så kommer de penge jo til at mangle.

Og hvor vil regeringen og DF så hente den manglende finansiering? Ja, her vil man formentlig gribe til det såkaldte råderum, som ikke er andet end de midler, som i fremtiden er afsat til velfærden. Resultatet af regeringens og DF’s underfinansiering af aftalen gennem indregning af mere end tvivlsomme dynamiske effekter kan derfor blive yderligere forringelse af velfærden.

Det forekommer dermed også at være tvivlsomt, hvorvidt DF reelt har opfyldt sin erklærede hensigt om ville at sørge for at begrænse skattelettelserne, så der også var råd til den nødvendige og vigtige velfærd. Og da velfærdsydelserne navnlig går til de fattigste i samfundet, vil senere besparelser på velfærden for at dække en underfinansiering af bilafgiftslempelserne altså også gå ud over de økonomisk dårligst stillede og hermed øge uligheden.

2.4. Aftalens kontraproduktive effekt på mobilitet, økonomi og klima

I såvel regeringens udspil såvel som i aftalen mellem regeringen og DF betones det ikke mindst, at formålet med at lempe bilafgifterne handler om at øge mobiliteten i samfundet og herigennem væksten: ”Et dynamisk samfund bygger på, at man let og sikkert kan bevæge sig fra sted til sted. Mobilitet er et samfundsgode. Derfor skal det være billigere at bevæge sig for familier… ”[71]

Spørgsmålet er imidlertid, om det er korrekt, at billigere biler gennem aftalen om nedsættelse af registreringsafgiften øger mobiliteten?

Det må vurderes, at nedsættelse af bilafgifterne vil øge bilsalget – og når først folk har anskaffet sig bilerne, vil de naturligvis bruge dem. Men i dag er trængselsproblemer allerede udprægede, især i hovedstadsområdet og de store byer. Aftalens ordning om at indføre en årlig vejafgift vil næppe have nogen dæmpende virkning på det, især ikke hvis danske bilister - som bebudet - skal kompenseres for denne vejafgift.

Øget bilsalg som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften, må derfor vurderes at ville føre til mere trængsel og dermed mere tidsspilde på vej til arbejde.[72] Hvilket igen vil hæmme produktivitetsudviklingen i landets virksomheder, hvad der næppe vil være til gavn for væksten, snarere tværtimod. Herudover kan flere biler og øget trængsel på vejene i hovedstadsområdet og i de større byer igen forventes at blive ledsaget af krav fra bilister, bilimportører og erhvervsliv om øgede investeringer i udbygning af vejnettet i stedet for fx at investere i velfærd.

Nedsættelsen af bilafgifterne kan således meget nemt risikere at være kontraproduktivt i forhold til det angivelige mål i aftalen om øget mobilitet og herigennem øget vækst.[73]

Hertil kommer spørgsmålet om, hvilken effekt øget bilhold og bilkørsel vil have på energiforbrug og CO2-udledning?

Det var jo DF’s erklærede mål at få erstattet det nuværende værdibaserede system for registreringsafgifter med en registreringsafgift differentieret efter sikkerhed og miljøbelastning. Her kan det dog hurtigt konstateres, at aftalen langtfra imødekommer dette. Aftalen mellem DF og regeringen indeholder kun nogle mindre forhøjelser af fradrag for sikkerhedsudstyr og af tillæg for dårlig brændstoføkonomi samt en lille forhøjelse af den såkaldte grønne ejerafgift. Det er ikke noget, som kan vurderes at betyde nogen afgørende ændring i det samlede energiforbrug og den samlede CO2-udledning fra biltrafikken i Danmark.

Hovedeffekten af aftalen om omlægning af bilafgifterne vil som anført være, at det bliver endnu billigere at købe og dermed bruge bil. Bilholdet og bilkørslen vil vokse. Desuden vil den største del af lettelsen ske på tungere biler, som har et større klimafodaftryk. Og aftalen vil tilmed gøre konventionelle benzin og dieselbiler relativt billigere i forhold til elbiler og vil hermed yderligere forsinke gennemslaget for mere miljøvenlige elbiler.[74]

I forvejen står Danmark med det problem, at transportsektoren står for omkring en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning, og at andelen er stigende. Størstedelen af denne udledning kommer fra privatbiler. Og Danmark skal frem mod 2030 formulere reduktionsstrategier inden for transport, landbrug og andre sektorer uden for kvotesystemet for at nå EU's CO2-reduktionsmål.[75] Men aftalen om omlægning af bilafgifter vil være kontraproduktiv – den vil forøge CO2-udledningen fra privatbilismen i stedet for at begrænse den.

Afslutning

Regeringens skatteudspil er som fremgået i alle henseender sort. Fordelingspolitisk er der tale om maskerede topskattelettelser, der tilgodeser de mest velstående, øger uligheden og vil være på bekostning af velfærden. Og finansieringsmæssigt er der store, sorte huller i udspillet, som risikerer at medføre endnu større velfærdsbesparelser og endnu flere forringelser for de økonomisk dårligere stillede. Endelig vil udspillet være kontraproduktivt i henseende til det angivelige mål om at sikre vækst og opsving.

Den første delaftale mellem regeringen og DF om omlægning af bilafgifterne ændrer desværre ikke afgørende herpå. Det må anerkendes, at DF har fået reduceret provenutabet, men dette må på den anden side vurderes reelt at være en hel del større, end det fremgår af aftalen. DF fik også forhindret en helt flad registreringsafgift, men aftalen lemper stadig bilafgifterne mest for dyrere biler og ikke for almindelige familiebiler. Der er derfor stadig langt henad vejen tale om maskerede topskattelettelser. Og der er på ingen måde tale om, at de største skattelettelser, som ellers lovet af DF, gives i bunden: Kontanthjælpsmodtagerne kommer til at betale for lempelsen af registreringsafgiften, og de billigste biler stiger tværtimod i værdi.

Endelig er det helt hen i vejret, når aftalen hævder at ville øge mobiliteten. Tværtimod må nedsættelsen af registreringsafgiften vurderes at øge bilhold og -kørsel og dermed trængselsproblemerne på vejene. Og stigende bilkørsel vil øge bilernes energiforbrug og CO2-udledning. DF’s løfte om en grøn, teknisk baseret registreringsafgift er på ingen måde opfyldt: DF opnåede kun små, symbolske miljøforbedringer i aftalen, som ikke ændrer på, at aftalen samlet set vil forringe klimaet.

Samlet set har DF med aftalen om ”omlægning af bilafgifterne” således indtil nu på ingen måde fjernet præget af maskerede topskattelettelser fra regeringens skatteforslag. Næppe overraskende, når DF’s eksistensberettigelse i forhold til S efterhånden mere og mere synes at være at garantere en borgerlig regering.


[1]) Artiklen er uddybet i og udarbejdet på grundlag af rapporten:
VLAK – regeringens to skatteudspil: Maskerede topskattelettelser betalt af velfærd. Aug. 2017.

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKsskatteudspil.pdf
Samt på grundlag af notatet: VLAK s aftale med DF om omlægning af bilafgifterne: Mere skidt end kanel. Sept. 2017
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Aftaleomregistreringsafgift.pdf

[2]) VLAK – regeringen: Vækst og velstand 2025. Maj 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025

[3]) VLAK – regeringen: Sådan forlænger vi opsvinget – jobreform fase II. August 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/saadan-forlaenger-vi-opsvinget

[4]) VLAK – regeringen: Sammen om fremtidens virksomheder. August 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/sammen-om-fremtidens-virksomheder

[5]) VLAK – regeringen og DF: Omlægning af bilafgifterne. September 2017.
https://www.regeringen.dk/media/4031/2017-09-21-aftaletekst-registreringsafgift.pdf

[7]) VLAK – regeringen: Sammen om fremtidens virksomheder. August 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/sammen-om-fremtidens-virksomheder

[8]) Kilde: Schytz, Juul Jonas: Intet loft over jobfradrag giver stor gevinst til toppen. AE – rådet, 29.08.17.
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_intet-loft-over-jobfradrag-giver-stor-gevinst-til-topppen.pdf

[9]) Jobreform fase II, s. 29.

[10]) Jf. Andersen, Lene og Dorte Ipsen Bodum: Sosu´en skal «kun» betale 70 pct. i skat af afkastet på sin pension. Jyllandsposten Erhverv, 30.08.17.http://finans.dk/protected/privatokonomi/ECE9825527/nu-skal-sosuassistenten-kun-betale-70-pct-i-skat-af-afkastet-paa-sin-pension/?ctxref=ext

[11]) Jf. Olsen, Søren Martin og Povl Dengsøe: Skat., pension og biler – Stor plan skal lette privatøkonomien. Berlingske Business, 30.08.17

[12]) Kilde: Jf. Olsen, Søren Martin og Povl Dengsøe: Skat., pension og biler – Stor plan skal lette privatøkonomien. Berlingske Business, 30.08.17 + Nordea Liv og Pension: Regeringen vil gøre det mere attraktivt at spare op til pension. 30.08.17. https://www.nordealivogpension.dk/om-nordea-liv-og-pension/nyheder-og-presse/nyheder-om-os/regeringens-pensionsudspil%20.html

[13]) Jf. Dengsøe, Poul og Stefan Singh Kailay: Her er skattegaven til knap 40.000 danskere. Berlingske Business, 25.08.17.
http://www.business.dk/pension/her-er-skattegaven-til-knap-40.000-danskere

[14]) Jf. Villesen, Kristian: Regeringen bruger misvisende tal i skatteudspil. Information 30.08.17
https://www.information.dk/indland/2017/08/regeringen-bruger-misvisende-tal-skatteudspil

[15]) Kilde: Regeringens skatteudspil, figur 2.5, s. 15

[16]) Kilde: Juel, Jonas Schytz; Solveig Prag Blicher og Frederik Steiner: Lavere aktieskat går til de rigeste. AE – rådet, 27.09.17.
https://www.ae.dk/analyser/vlak-skattelettelser-giver-over-200000-kr-til-de-allerrigeste

[17]) Jf. Oven anførte analyse.

[19]) VLAK – regeringen: Sammen om Danmarks virksomheder, aug. 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/sammen-om-fremtidens-virksomheder

[20]) Kilde: Finansministeriet: Finansministerens PowerPoints til fremlæggelse af finanslovsforslag for 2018, s. 23
https://www.fm.dk/temaer/ffl18/se-praesentationen-af-finansloven

[21]) Jf. VLAK – regeringen: ”Vækst og velstand 2025””, maj 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025

[22]) For en kritisk analyse og diskussion af regeringens 2025 plan kan henvises til Lund, Henrik Herløv: VLAK – regeringens 2025 plan: Velfærd skal betale topskattelettelser. Aug. 2017.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKs2025plan.pdf

[23]) Jf. Kristian Jensen: Præsentation af finanslovsforslag for 2018.
https://www.fm.dk/temaer/ffl18/se-praesentationen-af-finansloven

[24]) Jf. Lund, Henrik Herløv: VLAK – regeringens 2025 plan – Velfærd skal betale skattelettelser.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAKs2025plan.pdf

[25]) Kilde: Oven anførte analyse, s. 2.

[26]) Jf. Kristensen, Frederik Buhl og Morten Skærbæk: Store mørketal i regeringens finanslovsforslag. Politiken. 01.09.17.
http://politiken.dk/indland/politik/art6089437/Store-m%C3%B8rketal-i-regeringens-finanslovsforslag

[27]) Jf. Roed-Frederiksen, Signe: Spar på krudtet, Kristian Jensen. Børsen 01.09.2017.
http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/178301/artikel.html

[28]) Jf. Bodum, Dorte Ipsen: Regeringen regner med milliarder uden at vide, om de er kommet i kassen. Jyllandsposten. 24.08.17.
http://finans.dk/politik/ECE9807507/regeringen-regner-med-reformmilliarder-uden-at-vide-om-de-er-kommet-i-kassen/?ctxref=ext

[29]) Jf. Lund, Henrik Herløv: VLAK s 025 plan – Velfærd skal betale skattelettelser og jf. Det Økonomiske Råd: Dansk økonomi Forår 2017, s.

[30]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte rapport.

[31]) Jf. Winther; Bent: Råderummet en ombejlet og luftig starut. Berlingske, 01.09.17.

[32]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Opgør med neoliberalistisk økonomisk teori og politik, del II.

[33]) Jf. Gjerding, Sebastian: Finansieringen af skattelettelserne hviler på usikre forudsætninger. Information, 01.09.17
https://www.information.dk/indland/2017/08/finansieringen-skattelettelserne-hviler-paa-usikre-forudsaetninger

[34]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Opgør med neoliberalistisk økonomisk teori og politik, del II.

[35]) Frederiksen, Anders; Ebbe Graversen og Nina Smith: Overtime work, du al job holding and taxation. Aarhus Universitet, 2001.
http://pure.au.dk/portal/files/32302216/01-7_nin.pdf

[36]) Venstreregeringen: DK 2025.
https://www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025

[37]) Jf. Munkholm, Morten og Cathrine Bloch: Finansiering af skattelettelser står hen i det uvisse. Berlingske 01.091.17

[38]) Jf. Ullum, Arne: Regeringen vil hente 5,25 mia. kr. fra udlændige til jobreform. NB Økonomi, 31.08.17.
https://nb-økonomi.dk/tema/finanslov-2018/regeringen-hente-55-mia-kr-udlaendinge-jobreform/

[39]) Kilde: Christensen, Allan: Ny pensionsaftale skubber milliardregning foran sig. Ugebrev A4, 28.06.17.
http://www.ugebreveta4.dk/ny-pensionsaftale-skubber-milliardregning-foran-sig_20875.aspx

[40]) Jf VLAK – regeringen: Vækst og velstand 2025, kap. 1.

[41]) Jf. VLAK – regeringen: Jobreform fase II, kap. 1: Sådan forlænger vi opsvinget.

[42]) Jf. Danmarks Statistik: Revideret nationalregnskab 2. kv. 2017, Nyt fra DST 29. sept. 2017 – nr. 382. http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24559

[44]) VLAK – regeringen: Jobreform fase II, s. 21

[45]) Jf. VLAK – regeringen: Jobreform fase II, s. 18.

[46]) OECD: In it together. Why less inequality benefits all, s. 17. Maj 2015.
http://www.oecd.org/social/in-it-together-why-less-inequality-benefits-all-9789264235120-en.htm

[47]) Juel, Jonas Schytz og Mikkel Høst Gandil: IMF og OECD peger på, at stigende ulighed skader væksten. 11.08.15.
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_imf-og-oecd-stigende-ulighed-skader-vaeksten.pdf

[49]Jf. Helbak, Jan: Performancedesign og efterårsmanøvre, Kritisk Debat”, 04.09.17
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=269

[50]) Jf. Kjær, Jakob Sorgenfri: Ser vi det som en stor skattereform. Nej. (Interview med DF s finansordfører Rene Christensen). Politiken 27.08.17.
http://politiken.dk/indland/art6082632/%C2%BBSer-vi-det-her-som-en-stor-skattereform-Nej-det-g%C3%B8r-vi-faktisk-ikke.-Vi-ser-det-mere-som-en-tilpasning-af-nogle-omr%C3%A5der%C2%AB

[52]) Oven anførte artikel.

[53]) Jf. VLAK og DF: Aftale om omlægning af bilafgifterne, s. 2. 21. sept. 2017.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler

[54]) Listen er ikke udtømmende, men netop hovedindholdet.

[55]) Jf. samme aftale, s. 3

[56]) Samme.

[57]) Jf. samme aftale, s. 3 - 4.

[58]) Jf. samme aftale, s. 5.

[59]) Jf. Hyldahl, Christine: Nu kommer der ro på bilområdet. Dr.dk, 21.09.17
http://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-og-df-nu-kommer-der-ro-paa-bilomraadet

[60]) Kilder: Kolonne 1 og 3: Faktaark om samlede effekter på registrerings – og ejerafgiften af ”Aftale om omlægning af bilafgifter”.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler
Kolonne 2: Notat om ”Prisændring for de 20 mest solgte bilmodeller i Danmark”, VLAK – regeringens skatteudspil..

[61]) Jf. Hvass, Jesper: Ledige på kontanthjælp betaler for billigere biler. Jyllandsposten, 22.09.17.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9895411/loekke-og-df-i-aftalebrud-ledige-paa-kontanthjaelp-betaler-for-billigere-biler/

[62]) Kilde: Aftale om omlægning af bilafgifter, s. 8.

[63]) Kilde: Jobreform fase II, bilag 2a, s. 25.

[64]) Jf. Faktaark: Finansiering af aftale om omlægning af bilafgifterne. 21.09.17.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler

[65]) Jf. Svar finansudvalget spørgsmål nr. 185 (alm. Del) af 13. jan.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FIU/spm/185/1710821.pdf

[66]) Jf. Finansministeriet: Svar på spørgsmål 432 (alm. Del 2015-16). 15.09.16
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/432/svar/1342723/1664645.pdf

[67]) Jf. Finansministeriet: Nedsættelse af registreringsafgiften til 150 pct.
https://www.fm.dk/temaer/finanslov-2016/registreringsafgift og jf. Skatteministeriet:
Nedsættelse af registeringsafgiftssatsen til 150 pct.
http://www.skm.dk/media/1287254/7-Registreringsafgift.pdf

[68]) Jf. Finansministeriet: Lavere registreringsafgift for flere biler.
https://www.fm.dk/temaer/finanslov-2016/registreringsafgift

[69]) Kilde: Egen beregning.

[70]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Opgør med neoliberalistiske økonomisk teori og politik, del II. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Neoliberalistiskoekonomiskteoriogpolitik.pdf
og Hansen, Lars Wernblad: Guide til bilafgifter. Netavisen Pio, 28.08.17.
https://piopio.dk/guide-til-bilafgifter-her-er-de-5-stoerste-problemer/

[71]) Kilde: VLAK – regeringen og DF: Aftale om omlægning af bilafgifterne, s. 2.

[72]) Jf. Christiansen, Michael Ørtz: Billigere biler giver trængsel (Interview med formanden for Det Økologiske Råd, Christian Ege). Berlingske, 25.09.14.
https://www.business.dk/privatoekonomi/oekologisk-raad-advarer-billigere-biler-giver-mere-traengsel

[73]Jf. Helbak, Jan: Performancedesign og efterårsmanøvre, Kritisk Debat”, 04.09.17
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=269

[74]) Jf. Ibsen, Christian: Bilafgifter afgørende, når vi skal reducere CO2. Concito, 13.09.17
https://www.altinget.dk/energi/artikel/concito-bilafgifter-er-afgoerende-for-co2-reduktioner

[75]) Jf. Ibsen, Christian: Oven anførte notat.