VLAK-regeringens 2025-plan: Skattelettelser frem for velfærd
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 15. august 2017

VLAK-regeringen fremlagde i forsommeren en ny 2025-plan: ”Vækst og velstand 2025”. Formålet med planen er at gennemføre skattelettelser finansieret med velfærdsbesparelser og arbejdsudbudsreformer. Men 2025-planen er ikke blot et anslag mod velfærden. Den er også en samfundsøkonomisk unødvendighed.

[1] VLAK-regeringen fremlagde i maj en ny 2025-plan[2]: ”Vækst og velstand 2025”, som erstattede Venstreregeringens tidligere, strandede 2025-plan[3] og SRSF-regeringens hidtil gældende 2020-plan[4]. Formålet med planen er at udmønte regeringsgrundlaget[5] for den nye VLAK-regering omkring at gennemføre skattelettelser, arbejdsudbudsreformer og velfærdsbesparelser. Planen skal i efteråret 2017 danne afsæt for et udspil til en skattereform, et udspil til en ”jobreform fase II” samt i foråret 2018 for et udspil til en SU-reform. Planen skal formentlig også finansiere øgede forsvarsudgifter som led i et nyt forsvarsforlig.

Oprindelig var en central del af de påtænkte skattelettelser at reducere topskatten gennem at hæve top-skattegrænsen. På grund af modstand fra DF (og S) har regeringen nu smidt håndklædet i ringen og opgivet topskattelettelserne på ubestemt tid. MEN: Det er stadig VLAK – regeringens plan at gennemføre ”historisk store skatte – og afgiftslettelser”. Fokus er nu blot flyttet til andre former for skattelettelser, herunder lettelse af bundskat og registreringsafgift og afskaffelse og lempelse af afgifter. Og midlerne hertil er stadig 2025 – planens velfærdsbesparelser og arbejdsudbudsreformer.

Analysen vil være opbygget som følger: I afsnit 1 skitseres planens formål og hovedlinjer. Dernæst analyseres i afsnit 2, hvorledes planen grundlæggende bygger på konfiskering af økonomisk råderum fra velfærd til skattelettelser. Dernæst analyseres og diskuteres i afsnit 3 anvendelsen af råderummet i 2025-planen, der som beskrevet i høj grad handler om skattelettelser.

Dernæst fokuseres i de næste afsnit på finansieringen af planen. I afsnit 4 analyseres, hvorledes VLAK sigter på at øge råderummet i 2025-planen gennem nye arbejdsudbudsreformer og velfærdsbesparelser samt på at øge produktivitetsvæksten gennem nye erhvervsreformer. Afsnit 5 diskuterer så, hvorvidt de påtænkte reformer kan opfylde målet om et yderligere løft i råderummet. Videre analyses i afsnit 6, hvordan hovedparten af råderummet i 2025 - ifølge planen - skal fremkomme ved en uset stor, automatisk beskæftigelsesstigning på grundlag af gamle tilbagetrækningsreformer. Og i afsnit 7 diskuteres, hvorvidt og i hvilket omfang denne ’gambling’ på en massiv beskæftigelsesstigning kan forventes at lykkes. I afsnit 8 summeres op på, at VLAK’s 2025-plan - hvad angår finansieringen - forekommer at være en ’kolos på lerfødder’.

Og endelig diskuteres i afsnit 9 afslutningsvis, hvad det økonomiske og politiske alternativ til VLAK’s 2025-plan kunne være?

1. Formål og hovedindhold af VLAK's 2025-plan

Det erklærede formål med VLAK-regeringens 2025-plan, ”Vækst og velstand 2025”, er primært at øge velstanden (BNP) med samlet 330 mia. kr. frem til 2025 og sekundært at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Men det egentlige sigte med udarbejdelsen af en plan frem til 2025 er, at regeringen ved at gå tilstrækkeligt langt ud i fremtiden - på den anden side af 2020 – mener at kunne finde et økonomisk råderum på 50,5 mia. kr., som man kan bruge til især skattelettelser - et råderum, som man ikke kan finde på denne side af 2020.

Tabel: ”Vækst og velstand 2025”-råderummet frem mod 2025 uden og med nye tiltag (mia. kr. - 2017-niveau). [6]

 

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

I. Uden nye tiltag

4,75

9,5

11,75

15

20,75

26

31,75

35,5

II. Med nye tiltag

5,5

11,2

14,1

20,2

28,2

36

44,1

50,6

Forskel II-I:

0,75

1,7

2,35

5,2

7,45

10

12,35

15,1

Råderummet på 50,5 mia. kr. skal fremkomme på fra to kilder. For det første vil VLAK - regeringen med 2025-planen selv gennem forskellige nye ”reformer” øge velstanden med yderligere 80 mia. kr. frem til 2025 til i alt 330 mia. kr. og herigennem øge råderummet med yderligere 15 mia. kr. til i alt 50,5 mia. kr. i 2025. Men for det andet skal størstedelen af velstandsstigningen fremkomme ved, at gamle reformer øger arbejdskraftudbuddet frem til 2025 med + 120.000, hvilket regering og Finansministerium antager vil øge beskæftigelsen og dermed råderummet med 35½ mia. kr. frem til 2025. Om dette sidste længere fremme.

Figur: VLAK’s mål for løft i beskæftigelse og BNP, herunder gennem henholdsvis gamle og nye reformer.[7]

De nye, yderligere reformforslag fra VLAK handler om at finde besparelser men især om at øge arbejdskraftudbuddet med i alt 50-60.000 personer ved, at flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet samt ved færre på overførselsindkomster, tidligere indtræden på arbejdsmarkedet, øget gennemsnitlig arbejdstid samt øget international rekruttering. Disse udbudsreformer antages som nævnt i sig selv først at øge beskæftigelsen og dernæst at øge velstanden med 45 mia. kr. og råderummet med +15 mia. kr. til i alt 50,5 mia. kr. i 2025.

Desuden handler VLAK – regeringens planer for nye reformer også om at øge produktivitetsvæksten i den private sektor fra 2017 til 2025 med yderligere + 0,2 pct. til i alt et årligt gennemsnit 1,1 pct., hvilket antages at øge velstanden frem til 2025 med yderligere 35 mia. kr. Reformerne, som skal give denne effekt, handler om gennemførelse af en forsyningsstrategi med øget privatisering og udlicitering af forsyningsvirksomheder og offentlige opgaver i det hele taget, lettelse af erhvervsskatter, øget konkurrence og liberalisering af servicemarkeder samt den allerede besluttede afskaffelse af PSO-afgiften.

Figur: Mål for VLAK-regeringens hovedindsatsområder frem mod 2025. [8]


Men som nævnt antages imidlertid størstedelen af den stigning i velstand og råderum frem til 2025, som VLAK s 2025 plan opererer med, at skulle fremkomme ved, at gamle udbudsreformer forventes at øge arbejdsstyrken med 120.000 frem til 2025, hvilket ifølge den i regeringen og Finansministeriet herskende udbudsøkonomiske teori antages mere eller mindre automatisk at omsættes i øget beskæftigelse gennem den økonomiske udvikling i den private sektor. Dette påregnes dels at bidrage til stigning i velstanden med 250 mia. kr. frem til 2025 og dels at give hovedparten af det råderum i 2025 på 35,5 mia. kr., som VLAK – regeringen tager afsæt i og – jf. foran – vil øge yderligere gennem de nævnte nye reformer. Hele velstandsstigningen frem til 2025 fremkommer dog ikke alene gennem stigende beskæftigelse, den økonomiske udvikling i den private sektor antages herudover også at øge produktivitetsvæksten fra et årligt gennemsnit på 0,6 pct. i perioden 2010 til 2016 til et årligt gennemsnit på 0,9 pct. fra 2017 til 2025, hvilket forventes at bidrage med det meste af stigningen i velstanden frem til 2025 med 250 mia. kr.

Fokuspunktet for 2025 - planen er det således fremberegnede råderum på 50,5 mia. kr. i 2025, som dels skal bruges til en begrænset stigning i det offentlige forbrug til velfærd på i alt 11 mia. kr. og dels - og især - skal anvendes til skattelettelser samt til væksttiltag og øget sikkerhed mv.

2. Skattelettelser på bekostning af velfærd

Men intet kommer af intet. Hovedparten af det råderum, som VLAK’s 2025-plan finder ude i fremtiden på den anden side af 2020, tilvejebringes ved at ”konfiskere” midler, som ellers i 2020-planen afsat til stigende offentligt forbrug og dermed til velfærd. Det sker ved at sætte en meget stram ramme for den årlige gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug fra 2017 til 2025 på kun 0,3 pct. Det vil være en historisk lav vækst i det offentlige forbrug.

Figur: Gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug 2002-2025. [9]

En så snæver ramme for den årlige gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug som 0,3 pct. betyder, at væksten i det offentlige forbrug ikke engang vil være tilstrækkelig til at dække stigende offentlige udgifter som følge af voksende befolkning og flere ældre, hvilket kræver en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. Og denne snævre ramme vil slet ikke være stor nok til, at det offentlige forbrug kan vokse i samme takt som velstandsudviklingen generelt, hvilket kræver en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,1 pct.

Figur: Gennemsnitlig årlig demografisk regulering og velstandsregulering af det offentlige forbrug 2021-2025 (pct.).[10]

Den stramme ramme for væksten i det offentlige forbrug betyder, at der spares godt 30 mia. kr. på den fremtidige velfærd i forhold til, hvis - som indlagt i 2020-planen - udgifterne til velfærd var vokset både med det demografiske træk og svarende til velstandsudviklingen. En så stor besparelse har naturligvis konsekvenser for offentlig beskæftigelse såvel som for velfærdens standard. I forhold til det planlagte i 2020-planen spares herved 59.000 hel – og deltidsstillinger, hvorved offentlig beskæftigelse vil falde til det laveste niveau siden 1990.

Figur: Udvikling i offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse frem til 2025.

 

Årlig vækst, pct.

Vækst i offentligt forbrug
frem til 2025
(mia. kr. i 2017 priser)

Vækst i antal offentligt
ansatte frem til 2025
(personer)

VLAK’s 2025-plan (0,3 pct. årlig realvækst)

0,3

11 ,5 [11]

-16.000 [12]

Ved 1,1 pct. årlig realvækst

1,1 [13]

42 [14]

43.000 [15]

Forskel

-0,8

- 30 ,5

-59.000 [16]

Hvis omvendt kravene til at holde velfærden ajour med den demografiske udvikling og velstandsudviklingen skal honoreres, vil der altså ikke være råd til de af VLAK ønskede skattelettelser mm. for 35 ,5 mia. kr. Kort sagt handler VLAK-regeringens 2025-plan altså om skattelettelser betalt med velfærd.

Formålet med 2025-planen er som sagt primært at give skattelettelser samt at afsætte nogle midler til væksttiltag, sikkerhed mm. Men hvor råderummet hertil i VLAK’s 2020-plan hovedsageligt findes ude i fremtiden på den anden side af 2020, er det formentlig fidusen med 2025-planen, at skattelettelserne nok ikke skal vente så længe, men at regeringen sandsynligvis gerne vil, at de træder i kraft allerede i de nærmeste år dvs. på indeværende side af 2020.

Da folketinget i henhold til Budgetloven alene kan træffe finanspolitiske beslutninger fire år frem, betyder det imidlertid, at skattelettelser - givet i de nærmeste år på dette grundlag - IKKE hviler på en folketingsbeslutning, men alene hviler på en FORVENTNING både om en given vækst i velstanden efter 2020 og en forventning om, at det offentlige forbrug beskæres. I den forstand, at der ikke er folketingsbeslutninger og lovgivning bag finansieringen, er der i planen tale om et fiktivt råderum fra 2021 til 2025 og der vil altså i den forstand være tale om ufinansierede skattelettelser.

3. Skattelettelserne i 2025-planen  og regeringens øvrige nye reformforslag

Som fremgået er det store mål med 2025-planen at fremberegne midler til at give skattelettelser m.m. (m.m. omfatter ifølge planen ”væksttiltag” og ”øget sikkerhed”). Ligesom regeringen først senere vil fremlægge en jobreform og en SU-reform, vil man også først senere fremlægge de konkrete udspil til skattereform, hvilket forlyder først at ville ske ved udgangen af august/begyndelsen af september måned. Derfor er skatteforslagene ikke videre konkretiseret i VLAK’s 2025-plan. Til belysning af VLAK’s kommende skatteforslag kan der dog tages udgangspunkt i regeringsgrundlaget samt i Venstreregeringens 2025 plan, som VLAK plan har en række fællesnævnere med.

Blandt VLAK s forslag på skatteområdet vil formentlig indgå, at man vil fremme, at færre er på offentlig forsørgelse ved bl.a. gennem skattelettelser at øge gevinsten ved at arbejde fremfor at være på overførselsindkomst. Det kan her handle om Venstreregeringens forslag om at indføre en jobpræmie for langtidsledige på 10 pct. af arbejdsindkomsten for ustøttet beskæftigelse. Endvidere vil man i 2025-planen også lette erhvervsskatterne, i hvilken forbindelse både selskabsskat og omlægning af punktafgifter nævnes. Men det store fokus er som sagt på lettelse af den personlige indkomstskat.

Der synes i 2025-planen at være afsat omkring 7 mia. kr. til lempelse af erhvervsskatter + afgifter og omkring 7 mia. kr. til jobreform fase II, hvilket i VLAK’s 2025-plan efterlader omkring 20 mia. kr. til evt. lempelse af den personlige indkomstskat mm. Det må dog forventes, at der også ud af 2025 planen skal afsættes et antal milliarder til øgede udgifter i forbindelse med indgåelsen af et nyt forsvarsforlig.

Tabel: Overslag over omfang af skatte- og afgiftsnedsættelser i VLAK’s 2025-plan.

 

Provenuvirkning
(mia. kr.)

1.Samlet råderum til lavere skat, væksttiltag, sikkerhed mv.

34,1

2. Erhvervskatter, herunder omlægning af punktafgifter og skattestop herpå

6,7 [17] [18]

3. Rest til lettelse af skat på arbejde, væksttiltag, sikkerhed mm (1-2-3-4)

27,4

  • Heraf bonus til langtidsledige, målrettet jobfradrag mm. jf. DK2025 [19]

6,6 [20]

  • Heraf øgede udgifter til forsvarsforlig

?

  • Heraf rest til lettelse af bundskat og andet, væksttiltag, sikkerhed mm.

Max. 20,8


Hovedfokus i VLAK s kommende skattereform handler som anført om lettelse af den personlige indkomstskat. Og det store slagnummer skulle ifølge regeringsgrundlaget have været lettelse af topskatten. På grund af modstand fra DF (og S) har regeringen som anført imidlertid nu opgivet topskattelettelserne på ubestemt tid. MEN: Det er stadig VLAK – regeringens plan at gennemføre ”historisk store skatte – og afgiftslettelser”. Fokus er nu blot flyttet til bundskatten og vil formentlig i den forbindelse være på at komme så tæt på topskattelettelse som muligt.

Det fremstår hverken i regeringsgrundlaget eller i 2025 planen klart, hvorledes man vil foreslå bundskatten lettet, hvorfor der her skal tages forbehold for det konkrete udspil til skattereform. Det forekommer dog sandsynligt, at man for det første tænker på en generel forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 maksimalt 10,65 pct. af arbejdsindkomsten, dog max 30.000 kr. i 2017.[21] Tages der udgangspunkt i skattereglerne i 2025 i 2017-niveau, så udgør beskæftigelsesfradraget maksimalt 36.500 kr. Det maksimale fradrag vil da opnås ved en lønindkomst (før arbejdsmarkedsfradrag) på ca. 342.000 kr.

Men det vil for det andet ikke overraske, hvis det viser sig, at VLAK - regeringen nærmere bestemt følger en opskrift fra CEPOS og tænker på at lette bundskatten i form af et såkaldt ”moderniseret jobfradrag”, hvor som det væsentligste element loftet over beskæftigelsesfradraget er fjernet. En fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil nemlig være det tætteste, som man kan komme på den topskattelettelse, som VLAK – regeringen nødtvungent har måttet opgive.

Et såkaldt moderniseret jobfradrag vil nemlig betyde, at jo mere man tjener, jo mere får man i jobfradrag. Det nuværende loft over beskæftigelsesfradrag, betyder, at der for indkomster over 340.000 kr. ikke er proportionalitet mellem indkomst og beskæftigelsesfradrag. Når loftet ophæves, fås fuld proportionalitet mellem jobfradrag og indkomst. Med forslaget vil marginalskatten på lønindkomst blive nedsat for alle personer med lønindkomst over personfradraget. Bundskatteydere vil med forslaget få nedsat marginalskatten med 2,8 pct. til 36,6 pct., mens topskatteydere vil få nedsat marginalskatten nedsat med 5,4 pct. fra 55,8 pct. til 50,4 pct. Et sådant forslag til altså give den største marginalskattelettelse til de højere indkomster.

Figur: Marginalskat og indkomstgrænser ved beskæftigelsesfradrag efter gældende regler henholdsvis for ”moderniseret jobfradrag”.[22]

De fordelingsmæssige konsekvenser af VLAK s skattereform vil – hvis der er tale om det såkaldte moderniserede jobfradrag – dermed være, at uligheden i skattesystemet og indkomstfordelingen stiger.

Hvad angår de økonomiske konsekvenser af VLAK s skatteforslag er et centralt spørgsmål øget arbejdskraftudbud og deraf følgende angivelige dynamiske effekter. Det nye jobfradrag vil ifølge de neoliberalistiske udbudsøkonomer i CEPOS være et relativt effektivt redskab i forhold til at øge beskæftigelsen, når man ser bort fra lettelser i topskatten. For 5 mia. kr. kan antages beskæftigelsen at øges med 3.700 personer gennem et sådant moderne jobfradrag uden loft. Til sammenligning øges beskæftigelsen kun med 2.300 personer gennem det nuværende beskæftigelsesfradrag med loft.

Figur: Effekt på fuldtidsbeskæftigelse ved skattelettelse på 5 mia. kr.

Dvs. at VLAK - regeringen fx for 15 mia. kroners skattelettelser ifølge den udbudsøkonomiske logik vil kunne opnå et øget arbejdskraftudbud på godt 11.000 personer og for 20 mia. kr. et øget arbejdskraftudbud på op mod 15.000 personer. Hvormed man vil nærme sig målet for, hvilken forøgelse af arbejdskraftudbuddet, som ifølge 2025 planen skal komme ud af reformer til at øge arbejdstiden.

Her kan man dog roligt spise brød til, hvad angår eksaktheden af disse beregninger. Der mangler i Danmark i den grad dokumentation for sådanne dynamiske effekter og flere forskellige forhold trækker i retning af, at disse effekter af skattelettelser er meget usikre og af ideologiske grunde overvurderet. [23] Jf. rapporten ”Opgør med neoliberalistisk økonomisk teori og politik”, del II, så bygger beregningen af effekten af topskattelettelser fx på kun et enkelt studie i Danmark, som er baseret på en 20 år gammel og meget lille spørgeskemaundersøgelse, der som noget væsentligt ikke tager højde for de meget omfattende ændringer i skattesystemet og omfattende nedsættelser af marginalskatterne (især topskatten), som siden er sket.

4. VLAK vil gennem nye udbudsreformer løfte råderummet i 2025 med 15 milliarder

Så vidt angående den tilsigtede anvendelse af midlerne i 2025 planen. Vi vil i de følgende afsnit beskæftige os med finansieringen af planen.

Her er en central problemstilling, at der vil være betydelig risiko og sandsynlighed for, at den i 2025-planen forventede stigning frem til 2025 i velstand og råderum ikke vil blive realiseret i den tilsigtede størrelsesorden og at der dermed i realiteten frem mod 2025 næppe vil være de økonomiske midler, som 2025-planen hævder vil være til regeringens disposition til at uddele som primært skattelettelser. Udmøntes der alligevel skattelettelser på grundlag af de beregnede råderum, er risikoen herved, at kommende regeringer kan komme i den situation at måtte spare endnu mere på velfærden for at forhindre store underskud på de offentlige finanser frem mod 2025.

Som anført foran er det samlede mål for VLAK s 2025 plan at opnå en stigning i den samlede velstand frem til 2025 på i alt 330 mia. kr. og at opnå en samlet stigning i det økonomisk råderum frem til 2025 på i alt 50,5 mia. kr.

Dette vil VLAK-regeringen selv bidrage til gennem en række nye, yderligere reformforslag på velfærds- og erhvervsområdet, som i sig selv skal bidrage til et løft i BNP på i alt 80 mia. kr. fra 2027 til 2025 og til et løft i råderummet på i alt 15 mia. kr. Men herudover forventes en stigning i arbejdskraftudbuddet frem til 2025 på 120.000 personer på grundlag af navnlig tilbagetrækningsreformer de seneste 10 år. Og ifølge den fremherskende udbudsøkonomiske teori antager regeringen og Finansministeriet, at disse automatisk - så at sige af sig selv – vil levere resten af stigningen i velstanden og råderummet og vel at mærke altså størstedelen af den samlede stigning heri frem til 2025.

I de to næste afsnit vil vi først beskæftige os med effekten af regeringens nye, yderligere reformforslag.

VLAK’s 2025-plan skal som sagt selv frem til 2025 yderligere øge velstanden og råderummet gennem en række velfærds- og erhvervsreformer, der henholdsvis skal øge beskæftigelsen med 50-60.000 personer og forøge den årlige gennemsnitlige produktivitetsvækst i den private sektor fra 0,9 til 1,1 pct. Beskæftigelsesstigningen skal igen øge råderummet med + 15 mia. kr. og både beskæftigelses – og produktivitetsvækst skal øge tilsammen øge velstanden med + 80 mia. kr.

På velfærdsområdet drejer reformerne sig for det første om, at flere skal vælge at blive længere på arbejdsmarkedet, for det andet om færre på overførselsindkomster, for det tredje om tidligere indtræden på arbejdsmarkedet, for det fjerde om øget gennemsnitlig arbejdstid samt for det femte om øget international rekruttering.

Tabel: 5 initiativområder til at øge beskæftigelsen med yderligere 55-60.000 personer i 2025. [24]

Opnåelse af længere tid på arbejdsmarkedet skal ske gennem den - sammen med Dansk Folkeparti – allerede besluttede pensionsreform. Vedrørende færre på overførselsindkomstområdet har VLAK endnu ikke fremlagt de konkrete forslag til jobreform fase II, hvilket vil ske her i efteråret, men de kan forventes at handle om skattelettelser for folk, der går fra overførselsindkomst til arbejde, men måske især om forringelse af kontanthjælp mm. Vedrørende tidligere indtræden på arbejdsmarkedet handler det om en SU-reform, hvis konkrete forslag endnu ikke er fremlagt, men vil blive det foråret 2018. Det kan forventes at handle om at skære i stipendiedelen af SU, og til gengæld skal studerende øgede lånemuligheder samt udvidet adgang til erhvervsarbejde. Endelig vil øget gennemsnitlig arbejdstid handle om gennem lettelser af bundskatten at gøre det økonomisk mere attraktivt at finde arbejde samt især at arbejde mere.

Samlet skal disse nye forslag til velfærdsreformer som anført øge arbejdskraftsudbuddet med 60.000, hvilket med regeringen og Finansministeriets udbudsøkonomiske logik sættes lig en tilsvarende forøgelse af selve beskæftigelsen.

5. Men 2025-planen vil sandsynligvis IKKE kunne opfylde målet om et yderligere løft i råderummet i 2025 på 15 mia.

Men reformerne er meget løst beskrevet og ikke særligt konkrete og i stor udstrækning savnes præcise og effektive virkemidler, hvorfor de angivne effektskøn forekommer ganske usikre og i overkanten. Man kan i betydelig grad stille spørgsmål ved, om de nye forslag til arbejdsudbudsreformer fuldt ud kan forventes at ville øge arbejdskraftudbuddet med 50 - 60.000 fuldtidspersoner, da man jo på de fleste af de nævnte reformområder jo allerede har været der med tidligere reformer og HAR høstet de lavsthængende frugter.

En mere sandsynlig prognose peger på, at målet om en forøgelse arbejdskraftudbuddet på op til + 60.000 kan blive underskredet med op til - 20.000 fuldtidspersoner.

Tabel: Mere forsigtig og sandsynlig vurdering af effekt på arbejdsstyrken af nye reformtiltag i VLAK´ s 2025 plan.[25]

Initiativområde

2025
(fuldtidspersoner)

1.Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet

7.500

2. Færre på offentlig forsørgelse

15.0001

3. Længere på arbejdsmarkedet

5.000

4. Øget gennemsnitlig arbejdstid

7.500 - 10.000

5. International rekruttering

2.500

TOTALT LØFT I ARBEJDSSTYRKEN SOM FØLGE AF NYE REFORMFORSLAG I ”VÆKST OG VELSTAND 2025”

37.500 - 40.000


For det andet er det endvidere også mindre sandsynligt, at de flere arbejdssøgende, som bliver resultatet af reformerne, alle finder jobs og beskæftigelse. Dels fordi man jo i forvejen forventer, at beskæftigelsen skal stige voldsomt frem til 2025 for at skabe jobs til den store forøgelse af arbejdskraftudbuddet fra gamle udbudsreformer. Og dels fordi regeringen ovenikøbet ikke selv vil bidrage til jobskabelse og beskæftigelse gennem finanspolitikken, men vil tværtimod alle årene igennem føre en stram økonomisk politik, som tværtimod vil hæmme vækst og beskæftigelse.

Et mere sandsynligt scenario for beskæftigelseseffekten af VLAK’s nye reformforslag lyder derfor på, at der gennem lavere arbejdskraftudbud og lavere stigning i beskæftigelsen end forudsat af VLAK kommer til at mangle i alt op til 30.000 personer i at opfylde målet svarende til en underskridelse af målet for velstandsstigningen med op til - 18 mia. kr. og en underskridelse af målet om forøgelse af råderummet med - 9 mia. kr.
Tabel: Reduktion i velstand og råderum i 2025 ved mindreopfyldelse af mål for løft i beskæftigelsen som følge af indsatsområde 1 i 2025-planen.[26]

 

Reduktion i velstand 2025
(mia. kr.)

Reduktion i råderum 2025
(mia. kr.)

Underskridelse af forudsat løft i beskæftigelsen som følge af indsatsområde 1 i 2025-planen

 

  • 18

 

  • 9

Hvad angår de fordelingspolitiske konsekvenser af VLAK – regeringens nye reformforslag, så har de fleste social slagside. Pensionsreformen vil tilgodese de højere indkomster og ramme de lønmodtagere hårdest, som i forvejen har de mest nedslidende job og dermed kortest levealder. Forringelser af overførselsindkomster rammer de i forvejen fattigste. Og en omlægning af SU vil øge den sociale skævhed i tilgangen til de videregående uddannelser. Hvis lettelse af bundskatten handler om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil det som beskrevet også øge uligheden.

Udover gennem de nævnte reformforslag på velfærdsområdet skal BNP ifølge VLAK’s 2025-plan også øges gennem en stigning i produktivitetsvæksten, hvilket man vil opnå gennem en række reformforslag på erhvervsområdet fra 2017 til 2025. Disse skal som anført hæve den årlige gennemsnitlig produktivitetsvækst i den private sektor med yderligere 0,2 pct. til i alt et årligt gennemsnit på 1,1 pct., hvilket antages at øge velstanden frem til 2025 med yderligere 35 mia. kr.

Figur: Årlig gennemsnitlig produktivitetsvækst (pct.) i den private sektor i Danmark 2010-2017 og 2017-2025, sidstnævnte periode uden henholdsvis med nye initiativer i 2025-planen. [27]

De erhvervsreformer, som skal give denne effekt, handler om gennemførelse af en strategi med øget privatisering og udlicitering af forsyningsvirksomheder og offentlige opgaver i det hele taget, om lettelse af erhvervsskatter, om øget konkurrence og liberalisering af servicemarkeder samt om den allerede besluttede afskaffelse af PSO-afgiften.

Også her er det mindre sandsynligt, at effekten vil være så stor som angivet i 2025-planen. Store dele af initiativerne er om muligt endnu mere vage end velfærdsreformerne og består mest af overskrifter og hensigtserklæringer. Virkemidlernes effekt er gennemgående ukonkret angivet og udokumenterede og består i vid udstrækning af regneeksempler. Effektvurderingen af forslagene om øget privatisering og udlicitering indenfor forsyningsområdet og andre offentlige opgaver - såvel som af øget konkurrence og liberalisering på servicemarkeder samt af erhvervsskattelettelser - virker umiddelbart overvurderede og baseret på ideologiske antagelser. Endelig virker heller ikke forventningen om en stærk stigning i produktivitet og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv som følge af afskaffelsen af PSO-afgiften realistisk.

Samlet indebærer en mere sandsynlig vurdering af effekten af VLAK’s forslag til erhvervsreformer, at der kun vil blive opnået det halve af den forudsatte stigning i produktivitetsvæksten, hvilket vil underskride målet om en stigning i velstanden med -17 mia. kr.

Samlet lyder en mere forsigtig og sandsynlig vurdering af VLAK’s nye reformforslag på velfærds- og erhvervsområderne på en underskridelse af målet for velstandsstigningen med -35 mia. kr., således at der ikke opnås en stigning i velstanden med 80 mia. kr. men mere sandsynligt kun op til 45 mia. kr. Mens stigningen i råderummet mere sandsynligt vil blive underskredet med op til - 9 mia. kr. jf. ovenfor.
Tabel: Reduktion i opfyldelse af mål om løft i velstanden gennem nye, yderligere initiativer til at øge produktiviteten i 2025-planen. [28]

 

Mia kr.

Underskridelse af mål om løft i velstand fra nye tiltag frem til 2025

  • 9

6. Regeringen gambler endvidede på en hidtil uset, automatisk beskæftigelsesstigning på grundlag af gamle reformer

Nye reformer altså skal bidrage med mellem en tredjedel og en fjerdedel af det samlede løft i velstand og råderum frem til 2025. Men hovedparten af finansieringen af 2025 planen handler om, at VLAK – regeringen forventer en så at sige ”af sig selv gennem den økonomiske udvikling kommende” stigning i velstand og råderum frem til 2025. Nærmere bestemt forventes de 250 mia. af den samlede stigning i velstanden på 330. mia. kr. og de 35 mia. af den samlede stigning i råderummet frem til 2025 at fremkomme gennem en forudsat stigning i beskæftigelsen med + 120.000 frem til 2025 og en forudsat stigning i den årlige gennemsnitlige produktivitetsvækst fra +0,6 pct. fra 2010 til 2016 til +0,9 pct. fra 2017 – 2025.

For det første så antager man i 2025 planen altså, at der frem til 2025 skal ske en forøgelse af arbejdskraftudbuddet med + 120.000 personer, hvilket - med den herskende udbudsøkonomiske logik - automatisk dvs. så at sige af den økonomiske udvikling i sig selv antages at ville blive omsat til en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen. Grundlaget for denne forøgelse af arbejdskraftudbuddet er en række gamle arbejdsudbudsreformer, men frem for den såkaldte ”Velfærdsaftale” fra 2006 og ”Tilbagetrækningsaftalen” fra 2011.

Figur: Arbejdsstyrke 2010-2025.[29]

Men denne prognose er i realiteten udtryk for en gambling fra regeringens side. For selvom arbejdskraftudbuddet frem til 2025 stiger med 120.000 personer, stiger beskæftigelsen IKKE automatisk tilsvarende. For at stigningen i arbejdskraftudbuddet kan omsættes i øget beskæftigelse kræves, at der sker en tilsvarende stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft dvs. en øget jobskabelse. Men det kræver igen stigende efterspørgsel til den øgede produktion fra virksomhederne, som jo vil resultere af flere ansættelser.

VLAK-regeringen lægger imidlertid ikke i 2025-planen skjul på, at man selv frem til 2025 vil føre en stram finanspolitik, hvilket hverken skaber vækst eller øget beskæftigelse men det modsatte. Og man vil heller ikke øge offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse, men tværtimod reducere dem. Hermed satser VLAK-regeringen så omvendt på, at den økonomiske udvikling i den private sektor fra 2017 til 2025 så at sige af sig selv - og altså på trods af den planlagte økonomiske politik - skal levere størstedelen af de mange nye jobs og størstedelen af den produktivitetsvækst, som igen skal skabe den stigning frem til 2025 i BNP og råderum, som VLAK regeringens 2025-plan har som forudsætning for at give skattelettelser.

7. Regeringens gambling på stor automatisk beskæftigelsesstigning går næppe i opfyldelse. Hvis ikke, bliver velfærden den store taber

Denne satsning på en uset stor beskæftigelsesstigning i Danmark frem til 2025 repræsenterer som anført imidlertid noget af en gambling i 2025-planen. For godt nok har dansk økonomi de seneste år været i fremgang og udvist gradvist stigende beskæftigelse, men på den anden side er det langt fra sikkert, at der i den økonomiske udvikling helt frem til 2025 vil være de tilstrækkelige drivkræfter i den private sektor til så stor stigning i beskæftigelse og produktivitetsvækst, som planen forudsætter.

Især da regeringen som sagt ikke selv gennem finanspolitikken og den økonomiske politik vil bidrage til øget vækst og beskæftigelse. Så vil kun stærkt stigende vækst i erhvervsinvesteringerne i den private sektor kunne levere de mange flere arbejdspladser, som skal skabes for at beskæftige den stigende arbejdsstyrke. Men en sådan stærk stigning i erhvervsinvesteringerne forekommer imidlertid mindre sandsynlig, bl.a. i lyset af, at investeringskvoten siden finanskrisen har ligget på et historisk lavpunkt.

Figur: Udviklingen i investeringskvoten i den private sektor 2000-2015.[30]



Og den nødvendige stærke stigning i investeringerne forekommer også mindre sandsynlig i lyset af, at der næppe er udsigt til et så markant skifte i investeringsniveauet, som VLAK’s 2025-plan forudsætter i forhold til, hvad der hidtil har været tilfældet.

Figur: Årlig procentuel realvækst i faste bruttoinvesteringer i den private sektor i Danmark 2010 til 2015-respektive fra 2016-2025 (ekskl. nye tiltag fra ”Vækst og velstand 2025). [31]

 

Hertil kommer, at stigende investeringer ude i virksomhederne ikke i sig selv er nok til at øge beskæftigelsen. Der skal også være afsætning til virksomhedernes gennem øgede ansættelser og investeringer stigende produktion, hvilket igen kræver øget efterspørgsel. VLAK regner da også med væsentligt stigende vækst i privatforbrug og ikke mindst i eksporten.

Figur: I 2025-planen forudsat årlig procentuel realvækst i eksport, privat forbrug og bruttoinvesteringer 2014/2015-2025.[32]

MEN: Da regeringen som anført ikke selv vil bidrage til at øge efterspørgslen, men tværtimod hele vejen frem til 2025 vil føre stram finanspolitik og begrænse det offentlige forbrug, kan en sådan stigende vækst i efterspørgslen kun komme fra den private sektor. Dvs. den kun komme fra øget vækst i eksport og øget vækst i privatforbruget. VLAK’s 2025-plan opererer også med en betydeligt stigning i vækstraterne for eksport og privatforbrug fra 2017 til 2025, men det er mindre sandsynligt, at det kommer til at ske i det forudsatte omfang. Stigende eksport skal i givet fald først og fremmest gå til EU, men selvom det må anerkendes, at BNP væksten i euroområdet efter mange års lavvækst har været stigende de seneste år, så hæmmes den økonomiske udvikling i EU stadig af sparepolitik og store statsunderskud og statsgæld.

Og hvad angår privatforbruget, så må det anerkendes, at forbrugerne de senere år har fået større tillid til fremtiden, og at væksten i privatforbruget dermed har været stigende, men på den anden side har forbrugskvoten igennem en årrække været faldende og ikke meget tyder på et markant skifte i den udvikling.

Figur: Husholdningernes forbrugskvote, 2008-2015 ifølge nationalregnskabet og 2016-20225 ifølge Vækst og velstand 2025. [33]

Det er dermed også mindre sandsynligt, at 2025-planens antagelser fuldt ud opfyldes om et skifte til et kvalitativt højere vækstniveau i den økonomiske udvikling i den private sektor fra 2017 til 2025 i forhold til perioden fra finanskrisen og til i dag. Det må som sagt på den ene side anerkendes, at der i de seneste år – heldigvis - har været stigende vækst og beskæftigelse. Men der er på den anden side langt til 2025 og et mere sandsynligt scenario for den økonomiske udvikling frem hertil er, at den i de nærmeste år frem til 2020 fortsætter med samme støtte, men langsomme vækstrate som aktuelt, men at beskæftigelsesstigningen herefter efter 2021 vil flade mere ud i takt med, at kravene om øgede investeringer og efterspørgsel vokser. Men herved vil beskæftigelsen i den private sektor i 2025 næppe været steget helt så meget som forudsat i 2025 planen. Et mere forsigtigt og sandsynligt bud lyder på en stigning på + 80.000 personer.

Grundene hertil er følgende: For det første vil det være tvivlsomt, hvorvidt den forventede forøgelse af arbejdskraftudbuddet fuldt ud realiseres? De vedtagne betydelige forhøjelser i efterløns- og pensionsalder frem til 2025 vil fx få folk til at søge andre veje ud af arbejdsmarkedet, herunder gennem benyttelse af private pensionsordninger. For det andet er det næppe sandsynligt, at det stærkt stigende antal arbejdssøgende alle finder jobs og beskæftigelse frem til 2025, da der samlet set jo i 2025 planen forudsættes, at Danmark nærmest skal blive verdensmestre i jobskabelse, hvis vi skal opnå en så stor, hidtil uset beskæftigelsesstigning frem til 2025 på i alt + 180.000 personer. Hvilket er så meget mere markant, dels i lyset af den hidtidige overvejende lavvækst i dansk økonomi siden finanskrise, dels i lyset af, at regeringen som tidligere beskrevet jo ikke selv bidrage til, at der skabes flere jobs men tværtimod alle årene igennem føre en stram økonomisk politik.

En mere forsigtig og sandsynlig vurdering lyder som sagt dermed på, at den forudsatte beskæftigelsesstigning underskrides med omkring - 40.000 personer. Hermed vil den stigning i velstanden på grundlag af de gamle udbudsreformer, som forudsættes i 2025 planen, næppe blive fuldt realiseret, men vil mere sandsynligt højst blive på omkring 226 mia. kr. og stigningen i råderummet herigennem vil i 2025 mere sandsynligt højst være vokset til omkring 23,5 mia. kr.

Tabel: Reduceret stigning i velstand og råderum i 2025 ved underskridelse med - 50.000 personer af forudsat løft i beskæftigelsen på 120.000 - UDEN NYE TILTAG. [34]

 

Reduceret BNP-løft 2025
(mia. kr.)

Reduceret råderum i 2025
(mia. kr.)

Reduceret forudsat stigning - uden nye tiltag

226

23 ,5

Tilsvarende er det også mindre sandsynligt, at den af VLAK forudsatte – gennem den økonomiske udvikling i den private sektor så at sige ”af sig selv kommende” stigning i produktivitetsvæksten realiseres. Her vil det igen som anført være erhvervsinvesteringerne, som er nøglen, fordi øget produktivitetsvækst først og fremmest realiseres gennem ny teknologi, hvilket kræver nye og øgede investeringer. Og det virker som tidligere anført ikke sandsynligt, at der fra 2017 til 2025 ”pludselig” vil ske et mærkbart løft i niveauet for investeringerne i den private sektor, så de kommer komme op på det af VLAK forudsatte niveau. Væksten i produktivitetsstigningen vil efter en mere forsigtig og sandsynlig vurdering årligt gennemsnitligt fra 2017 til 2025 kun blive 0,8 pct., hvilket vil reducere den forudsatte velstandsstigning med 60 mia. kr.

8. VLAK's 2025-plan kan alt i alt vise sig at være en "kolos på lerfødder"

Som fremgået peger en mere forsigtig og sandsynlig vurdering på, at hverken 2025-planens egne initiativer og nye reformforslag eller den økonomiske udvikling i den private sektor frem til 2025 fuldt ud vil opfylde de satte mål for løft i beskæftigelse og produktivitetsvækst. Dette betyder selvsagt også, at planen i 2025 næppe vil realiseret målene om en samlet stigning i BNP med i alt 330 mia. kr. eller en samlet stigning i råderummet med i alt 50,5 mia. kr.

En mere forsigtig men mere sandsynlig vurdering af effekten både af de nye reformer og de gamle reformer og af den økonomiske udvikling frem til 2025 peger på, at velstandsstigningen i 2025 snarere vil udgøre omkring 210 mia. kr. i stedet for 330 mia. kr., og stigningen i råderummet snarere vil beløbe sig til omkring 30 mia. kr. i stedet for 50 mia. kr.

Tabel: Samlet mindreopfyldelse af 2025-planens samlede mål for løft af velstand og råderum fra 2017 til 2025
 

 

Reduktion i løft i velstand
(mia. kr.)

Reduktion
i løft i råderum
(mia. kr.)

I. Underskridelse af forudsat løft i råderum fra økonomisk udvikling

- 84

-12

II. Underskridelse af forudsat løft i råderum fra nye initiativer og reformer i 2025-planen selv

- 35

- 9

III. SAMLET REDUKTION ÅR 2025 (I + II)

- 119

-21

IV. MÅL OM LØFT I 2025-planEN

330

50

IV. TILBAGEVÆRENDE SAMLET LØFT I 2025

210
(afrundet)

 

30
(afrundet)

Finansieringen af VLAK – regeringens 2025 plan er således i bedste tilfælde usikker og i være tilfælde er den tvivlsom og halter en del. Regeringens 2025-plan kan således ende som en kolos på lerfødder: Høje ambitioner men i realiteten et højst usikkert grundlag for målene om vækst og velstand.

Dermed udgør 205 planen som anført også et højst tvivlsomt grundlag for at uddele skattelettelser i stort omfang. Hvis regeringens planlagte skattelettelser mm. for 33,5 mia. kr. udmøntes i det planlagte omfang og på denne side af 2020, risikerer råderummet ved indgangen til 2020’erne jf ovenstående allerede at være brugt op.

Dvs. i så tilfælde risikerer en hvilken som helst regering uanset politisk farve fra 2021 og frem kun at have en udvej tilbage for at undgå store underskud på de offentlige finanser: Nemlig at gennemføre massive offentlige besparelser og forvandle det i forvejen utilstrækkelige velfærdsløft til egen real nedskæring af velfærden.

2025-planen er en stor gambling fra VLAK-regeringens side. For at gennemføre et ideologisk mål om skattelettelser gambler man på, at vi skal blive verdensmestre i jobskabelse og man gambler med den fremtidige velfærd som indsats og mulig taber.

9. Der er et økonomisk og politisk et alternativ til 2025-planens skattelettelser: Investering i bedre velfærd.

Men 2025-planen er ikke blot en trussel mod velfærden. Der er heller ikke nogen samfundsøkonomisk nødvendighed for planen.

VLAK-regeringen forsøger i ”Vækst og velstand 2025” ellers at give planen en overordnet samfundsøkonomisk begrundelse, idet man hævder, at den er nødvendig for sikre den langsigtede økonomiske holdbarhed gennem at eliminere den såkaldte ”hængekøjeudfordring”, som er en periode fra 2035, hvor regeringens udbudsøkonomer i Finansministeriet har beregnet, at der vil være større statsunderskud end de tilladte 3 pct.

Problemet er imidlertid for regeringen, at dette nu antastes af andre udbudsøkonomer end regeringens.[35] Fx vil der ifølge beregning fra Det Økonomiske Råd fremover IKKE længere være nogen hængekøjeudfordring og noget holdbarhedsproblem. Dansk økonomi er tværtimod på længere sigt overholdbar. Dette gælder navnlig, hvis man indregner, at statskassen har meget store tilgodehavender i form af udskudte skatter på de meget store pensionsformuer.

Figur: Forskel på DØR ’s og regeringens fremskrivning af hængekøjeudfordringen for den offentlige saldo.[36]

Dermed er den samfundsøkonomiske begrundelse forsvundet, som de neoliberalistiske kræfter hidtil har smykket sig med, nemlig at man er nødt til at lave velfærdsbesparelser og arbejdsudbudsreformer for at øge holdbarheden. Der kan ikke længere hævdes at være nogen ”brændende økonomisk platform” for disse velfærdsforringende reformer. Og dermed fremstår det i den offentlige debat som et helt anderledes åbent spørgsmål, hvad man politisk vil bruge det økonomiske råderum frem til 2025 til: Om man som VLAK-regeringen vil bruge det til skattelettelser til fordel for de i forvejen økonomisk bedst stillede; eller om man vil bruge det til at opretholde og reparere på den efterhånden gennem mange års borgerlig politik slidte velfærd?

Og politisk burde det også være muligt: Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har sammen med venstrefløjen afvist topskattelettelser hvad enten det er ved at nedsætte topskattesatsen eller hæve topskattegrænsen. Og DF gik til valg på at øge det offentlige forbrug med en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,8 pct., mens Socialdemokratiet fornylig har forhøjet sit bud på en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug fra 0,6 til 0,7 pct.

Der er således både økonomisk og politisk et alternativ til 2025-planen: Alternativet er investering i velfærd.


[1]) Artiklen er uddybet i og udarbejdet på grundlag af rapporten:
VLAK – regeringens 2025 plan: Velfærd skal betale skattelettelser.
www.henrikherloevlund.dk/Artikler/VLAKs2025plan.pdf

[2]) VLAK – regeringen: Vækst og velstand. Maj 2017.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vaekst-og-velstand-2025

[3]) Jf. Venstreregeringen: DK2025 – Et stærkere Danmark. August 2016.
https://www.fm.dk/publikationer/2016/dk2025.

[5]) Jf. VLAK – regeringen: For er friere, stærkere og tryggere Danmark.
http://stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag2016.pdf

[6]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 30.

[7]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 9.

[8]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 12.

[9]) Kilde: ”Vækst og velstand 3035”, s. 46.

[10]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 55 -56.

[11]) Jf. ”Vækst og velstand 2025”, s. 56.

[12]) Kilde: Finansministeriets svar til spørgsmål 123 af 29. nov. 2016.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/123/svar/1373286/1709683.pdf og Bjørsted, Erik: Regeringens plan betyder 23.000 færre offentligt ansatte, s.2. AE – rådet, 08.09.16.
https://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_regeringens-plan-betyder-23000-faerre-offentligt-ansatte.pdf

[14]) Jf. ovennævnte program, s. 41

[15]) Kilde: Egen beregning på basis på basis af Bjørsted, Erik og Thomas Wilken: Regeringens 2025 plan koste tusindvis af offentlige job https://www.ae.dk/analyser/regeringens-2025-plan-koster-tusindvis-af-offentlige-job og Løvgren Mette: Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder. FTF, 18.12.16
https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/om-ti-aar-vil-den-offentlige-sektor-mangle-59000-par-haender/

[16]) Jf. Løvgren Mette: Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder. FTF, 18.12.16
https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/om-ti-aar-vil-den-offentlige-sektor-mangle-59000-par-haender/

[17]) Jf. ”Vækst og velstand 2025, s. 18, boks 1.3

[18]) Jf. Vækst og velstand, s. 30

[19]) Inkl. pensionsbonus,

[20]) Jf. DK2025, s. 84.

[22]) Kilde: Hansen, Mads Lundby og Jørgen Sloth Bjerre Hansen: Moderniseret jobfradrag. CEPOS, 05.03.17.
https://www.cepos.dk/moderniseret-jobfradrag-kan-give-en-lo-familie-20000-kr-i-skattelettelse

[23]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Opgør med neoliberalistisk økonomisk teori og politik, del II. http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Neoliberalistiskoekonomiskteoriogpolitik.pdf

[24]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 65.

[25]) Jf. ”Vækst og velstand 2025”, s. 65

[26]) Kilde: Egen vurdering og beregning.

[27]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 96 samt jf. bilag.

[28]) Kilde: Egen vurdering og beregning.

[29]) Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi forår 2017, side 58.
https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2017/F17/f17.pdf

[30]) Kilde ”Vækst og velstand 2025”, s. 99.

[31] ) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, tabel A.2, s. 137

[32]) Kilde: vækst og velstand, s. 137.

[33]) Kilde: ”Vækst og velstand 2025”, s. 136.

[34]) Kilde: Egen vurdering og beregning.

[35]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Splittelse blandt udbudsøkonomer om fortsat behov for udbudsreformer. 18.02.17
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Borgerkrigudbudsoekonomerne.pdf

[36]) Kilde: DØR; Dansk Økonomi forår 2012, kap. 2: Holdbarhed og finanspolitiske regler, s. 87:
https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2017/F17/f17.pdf