Den kontantløse økonomi og Indiens fattige som forsøgskaniner: Demonetisation.
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 17. april 2017

At det er smart og nemt at betale med kort er blevet udbredt og Danmark er et af de lande i verden som er mest digitaliseret. Men at der er store kapitalinteresser bag viser eksperimentet i Indien hvor man brutalt tvinger løsninger igennem som den internationale finansmonopolkapital kan tjene fedt på.

Pengeombytning eller demonetisation er et kendt redskab i økonomien, men skal også bruges forsigtigt ellers kan konsekvenserne være enorme for de fattigste i samfundet. Indien er en af verdens største økonomier med en befolkning på 1,3 mia, og her gik det helt galt for nylig. Indien regeres af et hindunationalistisk parti BJP med præsident Narendra Modi og fører en brutal nyliberalistisk politik som samtidig gør både muslimer og kasteløse til syndebukke. The Corbett Report viser lidt om kræfterne bag dette hensynsløse eksperiment i Indien(www.corbettreport.org).

Staten har monopol på at udstede sedler og mønter, men den seneste udvikling med elektro-nisk/digital betaling viser at også monopolkapitalen søger og har fået en væsentlig indflydelse her.

Hvor de fleste betalinger i Danmark og vores dele af verden foregår digitalt er det anderledes udenfor Europa, og Indien er langt bagefter i den ”kontantløse” udvikling. Mulighederne for hurtige profitter er åbenlyse, og de virkelige aktører bag eksperimentet i Indien er afsløret.

Store del af økonomien består i køb og betaling af ydelser som vi mennesker bruges i vores hverdag når vi handler med hinanden. Det er den oprindelige brugsværdi-orienterede økonomi, hvor det handler om basale ydelser som får hverdagen til at fungere når det gælder forbrugsvarer, køb og salg af varer på lokale markeder. Der hvor vi lever, bor og arbejder. Producenter og forbrugere møder hinanden og handler direkte med hinanden. F.eks. når du køber fisk direkte fra fiskeren, eller grønsager direkte fra bonden. Sådan foregår det i stort omfang mange steder i verden, selv om det i de mest industrialiserede lande i høj grad foregår gennem centraliserede markeder ejet af store monopoler.

En pludselig ugyldiggørelse d. 8 nov 2016 af 500 og 1000 Rupee sedler medførte kaos og fortvivlelse og mange døde af at stå i kø foran banker og ATM-automater. Folk fik ikke løn, kunne ikke få kredit ved købmanden, kunne ikke betale deres hospitalsregninger osv. Det blev fremstillet som et kirurgisk indgreb mod sorte penge i verdens anden mest folkerige stat. Men den pludselige fjernelse af disse sedler som udgør op til 86 % af alle kontanter i cirkulation ramte især de fattige i byer og på land som pludselig ikke havde adgang til indkomst, opsparing og noget at leve af.

Over halvdelen af Indiens arbejdere er “working poor” og flertallet af inderne lever stadigvæk på landet med høj grad af analfabetisme, lav grad af digitalisering og få banker. Bønder, arbejdere og små erhvervsdrivende og folk i den informelle sektor som dagligt bruger kontanter blev hårdt ramt. Denne sektor siges at udgøre 30 % af den indiske økonomi og 92 % arbejder her. Den brutale pengeombytning havde en lammende virkning på denne sektor.

Men hvad var årsagen til dette skridt fra regeringen? Var det virkelig de sorte penge man var ude efter? Hvem havde fordel af det? Det siges at 20 % af økonomien er sort, men heraf er kun 6 % kontanter, resten er i guld, fast ejendom og placeret i udenlandske banker. Man kunne med fordel have rettet skytset her samt mod den korruption som hærger i den politiske elite omkring regeringen og det øverste bureaukrati.

Nobelpristager i økonomi, inderen Amartya Sen, har kaldt Narendra Modi's demonetisation for et 'Napoleon Moment': "Napoleon after his attempt to raid on Russia, on his way back, said that actually he did not wanted to do anything , just wanted to do an excursion into the snowy mountains of Russia"

I kernen er dette indgreb et stykke politisk ingeniørarbejde på vegne af bank- og finanssektoren med udenlandsk støtte. Selv om det nationalistisk og populistisk blev lanceret som en oprydning af sorte penge og falske pengesedler.

Satya Sagar nævner bla. følgende:

Bankernes dårlige lån som de ikke kunne forvente indfriet var omkring på mange mia rupees i 2016, hvor 90 % var i statsejede banker. Pengeombytningen kunne hjælpe bankerne, da penge ville strømme til bankerne for at blive legale penge, og dermed opveje de tab som var forventet gennem de dårlige lån.

En forventning om at styrke de digitale kontanter, og bryde med det mønster hvor inderne foretrækker at bruge kontanter i deres forbrug, helt op til 98 % i modsætning til 55 % i USA og 48 % i UK. Med et strøg har Modi regimet tvunget millioner af indere i de åbne arme på en række private betalingsbanker som har licens og i løbet af få timer efter pengeombytningen væltede det ind med nye kunder. Med et slag blev disse banker voldsomt beriget, men alle de digitale sorte penge som er langt større end kontanterne, var slet ikke i fokus.

Samtidig er der forlydender om at BJP folk har fået vekslet store summer sorte penge helt op til få timer før pengeombytningen. Et forhold som kan bruges i kampen mod andre politiske partier, hvor valgkamp i høj grad drives med kontante penge. Der var forestående valg i de store folkerige stater Punjab og Uttar Pradesh.

Washingtons rolle i kampen mod kontanter?

I opstandelsen over den pludselige fjernelse af de største pengesedler som udgjorde over 80 % af kontanter i omløb, havde ingen bemærket Washingtons rolle, selv om den ikke er særlig godt skjult.

India er blevet strategisk partner under Obama, og USAID har lavet en samarbejdsaftale med det indiske Finansministerium. Kina skal isoleres og omringes. Et erklæret mål er at rulle brugen af kontanter tilbage til fordel for digital betaling, både i Indien og globalt.

Der var kort tid til at indlevere penge, og omkring halvdelen af inderne har ingen bankkonto eller har langt til den nærmeste bank. Kaos var resultatet.

Den tyske økonom Norbert Häring(2017) skriver, at der kun 4 uger før var indgået en aftale mellem USAID og Finansministeriet kaldet ”Catalyst: Inclusive Cashless Payment Partnership”. Kampen mod kontanter åbnede i Indien op for et storskala eksperiment med både finanskapital og IT-industrien som ivrige partnere. Den brutale autokratiske præsident Modi lagde ikke forhindringer i vejen, og med de fattigste indere som forsøgskaniner kunne planen rulles ud. Nye digitale betalingsformer i kombination med et biometrisk identifikationssystem(Aadhaar) kunne afprøves og sælges til inderne som den nye teknologiske nødvendighed. Så påstanden om et angreb på den sorte økonomi forekommer som smart PR der dækker over de kapitalinteresser som står bag åbent og skjult.

Allerede i jan 2016 havde en rapport fra USAID titlen: Beyond Cash, som beskrev hvordan handelsfolk og forbrugere var ”fanget i kontantsystemer, som modarbejder deres interesser”. Da banker og betalingsformidlere kræver afgifter for deres udstyr, var der brug for en ekstern impuls: Chokmetoden for at tvinge interessen frem. Men angrebet på kontanterne skulle komme som en overraskelse, og Catalyst folkene prøvede derfor at skjule deres planer. Bla. ved at tale om lokale eksperimenter. Men blot få uger senere blev hele Indien en ”guinea-pig-region for at global drive to end the reliance on cash”(Häring). Ambassador Jonathan Addleton, direktør for USAID Mission i Indien udtalte 4 uger før Modis angreb på kontanterne:

India is at the forefront of global efforts to digitize economies and create new economic opportunities that extend to hard-to-reach populations. Catalyst will support these efforts by focusing on the challenge of making everyday purchases cashless.”

Finansmonopolkapitalen bag.

En lang række store finansielle aktører på globalt plan står bag, se http://cashlesscatalyst.org/ som f.eks. Better Than Cash Alliance, the Gates Foundation (Microsoft), Omidyar Network (eBay), the Dell Foundation, Mastercard, Visa, Metlife Foundation. Donorer er primært Master Card og Gates Foundation. Det er kreditkort firmaer som vil tjene styrtende, og derfor de enorme anstrengelser for at presse regeringer til at støtte projektet.

Ligegyldigheden overfor de fattige er rystende, men interesserne bag tror virkelig på at de er ude i en samfundsforbedrende mission. Men kontanter er faktisk et effektivt betalingsmiddel i fattige samfund som Indien, hvor mange lever uden opsparing og med daglige køb og salg af forbrugsvarer på åbne markeder forstår de ikke. Kontanter tillader alle at deltage i en markedsøkonomi. De finansielle aktører ser kun begrænsninger i deres profitmuligheder. De kendte til at en pludselig fjernelse af kontanter ville skabe store problemer, men den kontantløse økonomi var blevet religion for dem. Handelsfolk og forbrugere har ikke længere noget valg, og presses til at betale med kort.

Øger overvågning og fastholdelse af dollaren.

Digital betaling øger muligheden for at USA`s efterretningstjenester og IT monopoler kan overvåge alle internationale betalinger og reducere brugen af kontanter. Finansielle data er værdifulde og kan sælges. Dollarens rolle som internationalt betalingsmiddel fastholdes og alle må tilpasse sig amerikanske love og normer. At handle helt legalt med f.eks. Iran betyder let at du kommer på en terrorliste, for ikke at nævne den årelange chikane mod Cuba. Internationale banker kan trues med konkurs hvis de ikke følger USA`s regler, og har du kontrol over udenlandske banker, så kan du også presse deres regeringer. Kampen mod kontanter må også ses i dette lys, hvor supermagten USA og deres finansmonopolkapital ønsker total kontrol og ødelæggelse af andre betalingssystemer som brug af kontanter for at øge muligheden for at markedsgøre området for borgernes daglige betalinger. Nationalbankernes rolle reduceres til at blive et serviceorgan for finansielle monopoler som overtager administrationen af samfundets pengemidler. Indien er et eksempel hvor vi kan se alle disse tendenser udfolde sig.

Kilder:

Indien: Læs www.countercurrents.org

The Corbett Report, https://www.corbettreport.com/cashless-biometrics-and-indias-demonetization-experiment/

Satya Sagar: Death by demonetisation. http://www.countercurrents.org/2016/11/17/death-by-demonetisation/

Norbert Häring: A well-kept open secret: Washington is behind India’s brutal experiment of abolishing most cash(2017), http://norberthaering.de/en/home/27-german/news/745-washington-s-role-in-india#weiterlesen

Definition på Demonetisation: http://www.investopedia.com/terms/d/demonetization.asp