Trump smækker med den gyldne dør
Af Carl Pedersen

Offentliggjort: 15. februar 2017

Præsident Trump får en gammel konflikt i det amerikanske samfund til at blusse op. Fjendtlighed mod (nogle) indvandrere har rødder langt tilbage i tiden. Men det samme har accepten af forskellige folkeslag, religioner og ideologier. Nu skærpes modsætningerne.

”Giv mig dine mødige, dine fattige, dine sammenstimlede masser, som længes efter at ånde frit, hedder det i Emma Lazarus’ digt ”The New Colossus”, der er indgraveret på piedestalen til Frihedsgudinden, der står i New Yorks havn. Digtet slutter med linien ”jeg løfter min fakkel ved siden af den gyldne dør” for at understrege budskabet om, at lyset fra USA drager verden til sig og byder nye indvandrere velkommen til mulighedernes land.

Præsident Trump ønsker derimod at smække med den gyldne dør for at standse, hvad han anser for at være en trussel mod USA. Mindre end en uge efter at han blev indsat som præsident, underskrev Trump dekretet ”Beskyttelse af nationen imod udenlandske terroristers indrejse i USA”, der satte et midlertidigt stop for indvandringen fra syv lande: Syrien, Irak, Iran, Sudan, Libyen, Yemen og Somalia. Eftersom Trump under valgkampen gentagne gange havde givet udtryk for, at han gik ind for et stop for al muslimsk indvandring, vakte det noget mere indskrænkede forbud nogen undren. Fjorten af de 19 terrorister, der udførte 9/11 angrebet på USA, kom fra Saudi Arabien. Pakistan, længe betragtet som et centrum for terrorvirksomhed, var heller ikke omfattet af dekretet. Grunden kan være, at Trump-regeringen var bekymret for, at et totalt forbud vil blive erklæret for forfatningsstridigt. Dertil kom, at Trump selv ikke havde erhvervsinteresser (i form af hoteller mm.) i de syv lande, der kom på listen.

Indrejseforbuddet gjaldt dog ikke alle fra de pågældende lande. Kristne indvandere fra de syv lande skulle ifølge Trump prioriteres. Den 9. februar underkendte en appelret imidlertid Trumps indrejseforbud med henvisning til, at offentligheden har ”en interesse i en fri strøm af rejser for at undgå adskillelse af familier og i frihed fra diskrimination”.

Efter forlydender var dekretet Steve Bannons værk. Bannon er fhv. leder af ’Breitbart News Network’, et rabiat højredrejet og islamofobisk medieselskab. Bannon er hvid nationalist og taler ofte om truslen mod den vestlige civilisation - ikke blot fra Islam men også fra den stigende sekularisering af den vestlige kultur. Han anser Rusland for at være et værn mod denne sekularisering, hvilket kan forklare hvorfor Trump har været tøvende med at kritisere landets præsident Vladimir Putin. Som Putin selv udtrykte det i 2013, ”vi kan se hvordan mange af de Euro-Atlantiske lande er i gang med at afvise deres rødder, inklusive de kristne værdier der udgør grundlaget for den vestlige civilisation”.

Bannon er ikke hvem som helst i Trump-regeringen. Han har nu adgang til møderne i Det Nationale Sikkerhedsråd og kan derfor få stor indflydelse på USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Før han blev en del af Trumps inderkreds, lavede Bannon dokumentarfilm ved siden af sit virke som chef for Breitbart. En hedder ’The Torchbearer’ (Fakkelbæreren). Faklen bliver ikke båret af Frihedsgudinden men af Phil Robertson, kendt fra TV-serien ”Duck Dynasty”. Med sit lange skæg ligner Robertson en profet fra det gamle Testamente. Som en anden Jeremias leder Robertson seerne gennem verdenshistorien for at vise, hvordan et folk uden Gud (den kristne af slagsen selvfølgelig) går i forfald.

I en debat med Hillary Clinton under valgkampen sagde Trump, at ”vi har nogle slemme hombres [folk] her, og vi har i sinde at smide dem ud”. I en telefonsamtale kort efter præsidentvalget talte Trump med Mexicos præsident Enrique Peña Nieto om at sende amerikanske tropper til Mexico for at bekæmpe ”slemme hombres”, der åbenbart udgør en trussel mod USA. Trump indledte sin valgkamp i 2015 ved at lange ud efter mexicanske indvandere, som han karakteriserede som kriminelle og voldtægtsforbrydere. Han lovede at bygge en mur, som Mexico skulle betale for. Det er tilsyneladende et valgløfte, han har tænkt sig at holde. Den 8. februar erklærede han, at muren nu var i designfasen.

Guadalupe García de Rayos er åbenbart en af de ”slemme hombres”. Hun er en 35-årige mor (til to børn født i USA og derfor amerikanske statsborgere), som kom udokumenteret til USA fra Mexico for 21 år siden. Hun blev anholdt i 2008 og dømt for at have brugt et falsk ID efter en razzia på hendes arbejdsplads, men fik lov til at blive i USA. Hvert år meldte hun sig til immigrationsmyndighederne, som valgte ikke at deportere hende. Under valgkampen hentydede Trump, at han havde til hensigt at deportere alle ca. 11 millioner udokumenterede indvandrere. Kort efter han blev præsident, udstedte han den 25. januar et dekret, ”At øge den offentlige sikkerhed inden for USA’s grænser”, som siger, at alle udokumenterede indvandrere kan deporteres for en hvilken som helst lovforseelse, uanset hvor ubetydelig den måtte være. Den 8. februar meldte Rayos sig til’ Immigration and Customs Enforcement’, som straks anholdte hende. Hun er nu deporteret til Mexico.

USA er jo kendt for at være indvandrernes land. Som det så ofte bliver påpeget, er alle amerikanere (inklusiv undertegnede) indvandrere eller børn af indvandrere - bortset fra indianerne, der nu kun udgør 0.9 pct. af befolkningen. Men holdningen til indvandring har varieret gennem USA’s historie. På den ene side opfattes indvandring som indbegrebet af amerikanisme, og det som gør USA stærkt. På den anden side er indvandring til tider blevet betragtet som en trussel mod USA’s identitet eller endda mod landets fortsatte eksistens.

Frihedsgudinden blev indviet i 1886, fire år efter at Kongressen vedtog ’The Chinese Exclusion Act’, der havde til hensigt at standse al kinesisk indvandring til USA. Det var den første lov, der forhindrede en bestemt gruppe i at komme til det forjættede land. Til gengæld kom der flere og flere indvandrere til USA fra Europa. Mellem 1880-1920 kom der flere end 20 millioner immigranter fra fortrinsvis de centrale, østlige og sydlige dele af Europa. Mange af disse indvandrere var katolikker eller jøder og nogle bragte ideologier med sig, som mange amerikanere anså for at være uamerikanske: socialisme, anarkisme og - efter den russiske revolution i 1917 - kommunisme.

De fleste af disse indvandrere bosatte sig i storbyer som New York og Chicago. Folketællingen i 1920 viste, at for første gang i USA’s historie boede over 50 pct. af befolkningen i bymæssige områder i forhold til landdistrikterne. 1920erne var på mange måder landbeboernes opgør mod storbyerne, der var fyldt med indvandrere med deres fremmede religioner og ideologier. En ny version af ’Ku Klux Klan’ (KKK) - terrororganisationen der blev dannet lige efter den Amerikanske borgerkrig (1861-1865), men som blev udraderet af den amerikanske regering i 1870erne - voksede sig stor efter en film fra 1915, ’The Birth of a Nation’ (en nations fødsel), som fremstillede KKK som frelser fra afro-amerikansk overherredømme efter borgerkrigen. I løbet af 1920erne fik organisationen betydelige politisk indflydelse ikke kun i sydstaterne men også nordpå i stater som Indiana. Det nye KKK stod for det, den kaldte 100 pct. amerikanisme og anså sig selv for at være et værn mod fremmede religioner og ideologer. KKK var ikke kun imod afro-amerikanere men også imod katolikker og jøder.

En bog af Lothrop Stoddard, ’The Rising Tide of Color Against White World Supremacy’ fra 1920 argumenterede for bevarelsen af nordisk racerenhed og mente, at raceblanding ville føre til den vestlige civilisations endeligt. I 1924 vedtog Kongressen en lov, der begrænsede indvandring til USA gennem et kvotesystem. En historiker har kaldt loven for en ”nordisk sejr”. Præsident Calvin Coolidge (1923-1929) støttede loven helhjertet. I en artikel fra 1921, ”Whose Country Is This?” (Hvis land er det?) skrev han, at ”biologiske love fortæller os, at nogle folkeslag ikke kan blandes. Det nordiske folks formering er vellykket. Med andre racer bliver udfaldet en forringelse for begge sider”.

I november 1945, lige efter slutningen af Anden Verdenskrig, optrådte sangeren Frank Sinatra i en kort film, ”The House I Live In”. Filmens budskab var lige det modsatte af immigrationsloven fra 1924. Sinatra oplever, at en jødisk dreng bliver chikaneret af ti jævnaldrende og belærer dem gennem en sang:

”Huset som jeg bor i, et stykke land, en gade
Købmanden og slagteren, og folk som jeg møder
Børn på legepladsen, de ansigter jeg ser
Alle racer og religioner, det er Amerika for mig”

Samme liberale holdning kom til udtryk i 1965, da Præsident Lyndon Johnson (1963-1969) underskrev en ny immigrationslov foran Frihedsgudinden. Loven bar tydelig præg af borgerretsbevægelsens kamp imod racisme. Loven omstødte loven fra 1924 ved at afskaffe det restriktive kvotesystem.

I 1976, hvor USA kunne fejre 200 års jubilæum, viste en meningsmåling, at 85 pct. af amerikanere mente, at hele ideen med USA var at være et land som bestod af mange racer, religioner og nationaliteter.

I Trumps USA er det kombinationen af demografiske forandringer, globalisme, sekularisme, islamisk ekstremisme og indvandring, som er ved at skabe et ”farvet” USA, der udgør en overhængende trussel mod USA’s eksistens og national sikkerhed.

Trumps holdning til indvandring har mødt modstand fra mange sider. Måske kom en af de mest rammende og uventede fra en reklame. Super Bowl er den mest populære sportsbegivenhed i USA. I år så over 113 millioner kampen i TV mellem to fodboldhold. Prisen for reklamer under kampen er svimlende dyr - $5 millioner for 30 sekunder. Trælast-virksomheden ’84 Lumber’ havde valgt at vise reklamen ”Rejsen” under kampen. Reklamen viser en mor og datter, der tilsyneladende rejser fra Mexico nordpå til USA. TV-kanalen Fox, der ejes af Rupert Murdoch, der transmitterede fodboldkampen, havde dog nægtet virksomheden at vise sidste del af reklamen, hvor moren og datteren efter en lang rejse bliver mødt af en mur. De kigger fortvivlet på den tilsyneladende endeløse mur. Men lige pludselig får de øje på en dør (dog ikke en gylden af slagsen), hvor de to udmattede rejsende endelig når ind til det forjættede land. (Se hele reklamen her: https://youtu.be/nPo2B-vjZ28).