Havnearbejdernes internationale solidaritet: We will never walk alone again
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. februar 2017

Havnearbejderne er en af de få faggrupper som har forstået at organisere sig i et effektivt internationalt netværk. De har brudt med den ofte meget bureaukratiske og topstyrede fagbevægelse som har svært ved at reagere selv om huset bogstaveligt talt brænder.

Havnearbejderne er traditionelt godt fagligt organiseret og har lært at stå sammen. Derfor er de ofte i konflikt med arbejdskøberne, som har svært ved at acceptere at deres ledelsesmonopol på havnene bliver udfordret. Konflikter rammer kapitalismens internationale forsyningskæder, hvor havnene er en central infrastruktur.

For at styrke deres samarbejde dannede de i 2000 The International Dockworkers Council (IDC) bestående af 92 fagforeninger fra 41 lande med over 100.000 tilknyttede medlemmer. Se  www.idcdockworkers.org . Formålet er at forsvare arbejdsstandarder både økonomisk og socialt samt medvirke til god praksis i den maritime industri.  De har delt verden op i zoner med zone-koordinatorer ansvarlige for koordinering af regionale konflikter og kontakten til IDC. Der holdes generalforsamling hvert andet år og hver organisation har 1 stemme.

Den kapitalistiske globalisering og væksten i skibstransport med store monopoldannelser har ført til et øget pres på profitterne. Kapitalen arbejder derfor på øget kontrol med havneindustrien med henblik på at fjerne regler og forringe havnearbejdernes løn- og arbejdsforhold. Kapitalen retter skytset mod fagforeningerne og arbejder på at nedbryde det kollektive sammenhold som havnearbejderne har opbygget. Havnearbejderne mærker et øget pres i form af øget jobusikkerhed, fyringer samt mere stress og øget risiko for arbejdsskader.

Havnearbejdernes svar har været dannelsen af IDC, en demokratisk organisering, hvor de kan tale med en stemme på internationalt plan. En organisation som tager udgangspunkt i deres behov og forstår deres situation.

Union-Busting

Den voldsomme konflikt i Liverpool for 20 år siden hvor den konservative Thatcher regering og kapitalen søgte at knuse havnearbejdernes solidaritet, er ikke glemt i havnearbejdernes historiebog.

Det er i dag den samme grundkonflikt som udspilles. De magtfulde koncerner forsøger at knække nakken på havnearbejderne med alle mulige beskidte metoder. Det er en opslidende kamp hvor målet for kapitalen er at få skubbet fagforeningerne helt ud af havnene og sikre deres ledelsesret helt uindskrænket. Også kaldet Union Busting (fagforeningsbekæmpelse). Vi ser hele tiden kampe og pt. når denne artikel skrives er der alvorlige konflikter i bla. Sverige, Norge, Spanien og Nigeria.

På godt dansk kan man kalde det for ”Bekvemmelighedshavne” hvor målet er at havnene kommer under lige så autoritær kommando som skibe under bekvemmelighedsflag. Dvs. havnearbejderne får lov til at komme på arbejde, men med et minimum af rettigheder. Men her har kapitalen gjort regning uden vært…havnearbejderne giver ikke så let op. Men det er stærke kræfter de er oppe imod.

ILO-konventionen om havnearbejde.

Verdens havne har været frontlinjen i kampen mod social dumping i over hundrede år. For at forhindre at udenlandske søfolk bliver brugt som havnearbejdere, er havnearbejde organiseret på en speciel måde, hvor fagforeningen normalt driver egne losse- og lastekontorer. Disse nonprofit-selskaber har fortrinsret til alt losse-og lastearbejde.

FN`s arbejdsorganisation ILO har i konvention 137 givet havnearbejdere fortrinsret til losning og lastning af gods på havne. De fleste lande har tiltrådt denne konvention. Formålet med konventionen var at sikre havnearbejdere en fast eller stabil beskæftigelse og begrænse den usikkerhed som havnearbejderne altid har været udsat for, især på grund af den svingende produktion på en havn. Det centrale virkemiddel er, at det er registrerede havnearbejdere som har fortrinsret til havnearbejdet, jf. artikel 3. Men denne sociale beskyttelse af en gruppe arbejdere er hele tiden under angreb af arbejdskøbere som ønsker at erstatte havnearbejderne med løsarbejdere og uorganiserede. Derfor er der hele tiden faglige kampe, hvor havnearbejderne har brug for international solidaritet.

EU som kampplads og modstander.

EU`s regler om det indre marked står over denne ILO konvention siger en nylig dom i Norges Højesteret. Skulle man have nogen illusioner om EU så må de nu briste. De norske havnearbejdere og deres fagforening har i en konflikt med et dansk rederi Holship henholdt sig til ILO konventionen om at havnearbejde udføres kun af registrerede havnearbejdere.  Samt at ILO konventionen står over EØS aftalen med EU om det indre marked. Man har derfor blokeret at ansatte fra Holship kunne udføre losse-og lastearbejde.

Men i Norsk Højesteret dømte 10 ud af 17 dommere, at det indre markeds regler om etablerings-frihed vejer tungere end ILO konventionen og norske aftaler, samt idømte havnearbejdernes fagforening og LO en stor bod. Dermed er havnearbejdernes fortrinsret i praksis blevet kendt ulovlig. Efter denne krigserklæring mod havnearbejderne er der nu stemning i Norsk Transportarbejderforbund for at Norge helt skal bryde med EØS-aftalen med EU. Se  www.eu-fagligt.dk. Denne dom vil uden tvivl blive anvendt af kapitalen i den fortsatte ”union-busting” i Europa.

Det grundlæggende for kapitalen er liberalisering og afregulering og i mere end 15 år har EU–kommissionen virket som villigt redskab. Allerede i 2001 forsøgte EU med nyliberalistisk afregulering, men mødte voldsomme protester og i 2003 endte det med et stort nederlag for kommissionen, da EU-parlamentet med stemmerne 229 mod 209 afviste havnedirektivet. Men EU handler ikke om demokrati og allerede i 2004 fremlagde kommissionen et nyt havnedirektiv. Og indkasserede et nyt nederlag i 2006 hvor 532 ud af 677 stemte imod.

Man valgte derfor en ny strategi og lavede nu en forordning og ikke et direktiv. Man lavede en mere blød formulering som er anbefalinger og ikke som et direktiv der skal omsættes til national lovgivning. Og fjernede de krav om liberalisering som havde mødt så meget modstand. Og nu blev den 3. Havnepakke godkendt i EU-parlamentet.

Men afreguleringen er ikke taget af bordet. Gennem del og hersk vil kapitalen og EU-kommisionen fortsætte med at undergrave havnearbejdernes fagforeninger. Dommen i Norge viser klart at reglerne om det indre marked står over alt andet, og betyder at arbejdskøberne mener sig i deres gode ret til at erstatte havnearbejdere med anden og billigere arbejdskraft.

Seneste eksempel er den spanske regerings angreb på havnearbejderne, hvor man truer med at fyre mindst 6500 havnearbejdere. International Dockworkers Council støtter de spanske havnearbejdere som er beredt til kamp for deres arbejdspladser.

APM Terminals

Set fra et dansk perspektiv er det interessant at Mærsk virksomheden APM Terminals er blevet en af verdens største havneoperatører. Med over 20.000 ansatte i 69 lande og 73 havne og en årsomsætning i 2015 på 4,2 mia. US dollars.

APM Terminals er kendt for at være en smart kynisk virksomhed som helst undgår at lave aftaler med fagforeninger, men når havnearbejderne er organiseret så at indgå aftaler, men samtidig undergrave og udhule havnearbejdernes arbejdsforhold. I 2012 strejkede havnearbejderne i Los Angeles i 8 dage således mod at APM havde foretaget telefonaflytning af deres tillidsfolk.

Metoden APM anvender, er altid henvendelser til offentligheden og deres kunder om nødvendigheden af at varerne kommer frem i rette tid, med havnearbejderne som skurkene der kommer grus i koncernens velsmurte maskineri. En løgn som medier effektivt viderebringer og havnearbejderne søger at bekæmpe gennem deres solidaritet og faglige styrke.

Gøteborg terminalen

Over 50 % af al containerfragt går igennem Gøteborg Havn og er den eneste havn i Sverige som kan modtage oceangående fartøjer og er Skandinaviens største.

Det svenske havnearbejderforbund( www.hamn.nu) organiserer 85 % af havnearbejderne i Gøteborg, men APM har i stedet tegnet overenskomst med Transportarbejderforbundet. APM nægter at gå i reelle forhandlinger med Havnearbejderforbundet om forsøger systematisk at undergrave fagforeningens indflydelse gennem trusler, fyringer og chikane af fagforeningen.

En ny mere aggressiv ledelse i APM indfører en mere anti-faglig politik som er præget af diktat og forringelser først af tjenestemændenes forhold. Siden blev havnearbejderne gradvis udelukket fra drøftelser og beslutninger om produktionen på terminalen. Lovgivning, arbejdsmiljøregler og kollektive aftaler mm. blev tilsidesat. APM ville diktere hvem og hvor mange faglige tillidsfolk som skulle deltage i forhandlinger. Tillidsfolk blev lagt hindringer i vejen når de ville informere medlemmerne. Folk besluttede derfor at bruge konfliktvåbnet. I april og maj 2016 var der strejker i flere dage, og man forsøgte derefter forhandlingsvejen. Men APM har været helt afvisende overfor forhandling og mægling.  Dette har medført nye arbejdsnedlæggelser og forberedelse af sympatiaktioner. APM i Gøteborg med den danske direktør Henrik Kristensen synes indstillet på at ville bekæmpe fagforeningen. De svenske havnearbejdere er derfor gået ud i en appel om støtte fra deres internationale netværk. Man er indstillet på at bruge alle lovlige og effektive midler samt appellerer om bred støtte fra alle Maersk virksomheder. Så Maersk kommer til at betale prisen for deres anti-faglige politik i Gøteborg.

Havnearbejderne afviser ”fleksibel underkastelse” som er koncernernes ønsketænkning og forlanger respekt fra APM.

Deres hovedkrav er:

  • Garanti for faglige rettigheder til frit at vælge deres egen forhandlingsdelegation og holde medlemmerne informerede om pågående forhandlinger.
  • Respekt for retten til deres jobs. Slut med usaglig overføring af havnearbejderjobs til andre faggrupper for at spare penge og omgå sikkerhedsregler.
  • Respektere indgående overenskomster og kollektivaftaler.  Herunder give kompensation til havnearbejdere som har udført overarbejde ved den seneste arbejdstidsomlægning.
  • Stop med at udnytte syge og vikarer for at presse havnearbejderne. Intet ultimatum om fredspligt uden kollektivaftale eller forringede arbejdsvilkår som modkrav.
  • Genoptagelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Ingen udelukkelse af arbejdsmiljø-repræsentanter fra risikoanalyser og havariundersøgelser.
  • Følg Ferieloven og Barselsloven. Ikke flere forsinkelser eller afvisninger som giver stress i havnearbejdernes familier.

APM Terminals forsøger at knække havnearbejdernes fagforening, i stedet for at lave en overenskomst, hvad de sagtens kunne. APM Terminals udfordrer havnearbejderne som ikke har andet valg end at kæmpe, og havnearbejderne appellerer derfor om international støtte. APM Terminals får nu støtte fra borgerlige kredse som vil indskrænke strejkeretten, men intet tyder på at havnearbejderne bøjer nakken.

Kilder:

APM Terminals: www.apmterminals.com

Fagforening anklager Mærsk for spionage: http://www.business.dk/transport/fagforening-anklager-maersk-for-spionage

Det svenske havnearbejderforbund, www.hamn.nu

EU-fagligt Netværk: www.eu-fagligt.dk

International Dockworkers Council: www.idcdockworkers.org

Proletären: www.proletaren.se

Junge Welt: Deregulierung vertagt. EU-»Hafenpaket« wird in Kürze unterzeichnet. Globale Ausschreibung von Dienstleistungen vom Tisch, dafür viele vage Formulierungen

https://www.jungewelt.de/2017/02-06/072.php