Bemærkninger til EL's kongres. Og hvem er Transform Europe?
Af Inger V. Johansen & Walter Baier

Offentliggjort: 15. februar 2017

European Left’s 5. Kongres - 16. - 18.december i Berlin:

European Left har svært ved at leve op til tidens udfordringer.  Disse er ikke blevet mindre i de 3 år siden den forrige kongres.

European Left Party - som det hedder officielt - men som oftest omtalt som European Left, har eksisteret siden 2004 og er det største venstrepartisamarbejde til venstre for Socialdemokratierne på europæisk plan. Der i dag 26 medlemspartier, 10 observatører og yderligere en lille håndfuld tilknyttede partier. Ikke kun toppen og de internationale udvalg i partierne inddrages, men også almindelige medlemmer, der går med i European Left’s mange arbejdsgrupper eller deltager i det årlige Sommeruniversitet, der arrangeres i samarbejde med tænketanken transform!europe, der er tilknyttet European Left.

Hvert medlemsparti har to medlemmer af European Left’s ExBoard/styrelse uanset deres størrelse. Desuden indføres der nu - vedtaget på kongressen - en kollektiv ledelse bestående af formand, fire næstformand og et politisk sekretariat.

Dyrekøbte erfaringer fra Grækenland

Den 4. Kongres i 2013 fandt sted efter år med påtvungen  austerity og andre efterdønninger i EU af den økonomiske krise - men alligevel håbefuldt - for håbefuldt - med SYRIZA, et nyt græsk samlingsparti på venstrefløjen, der stod til at vinde frem og med en vilje til at tage kampen op med de økonomiske krav fra Trojkaen og Euro’en.

Tre år senere er dette håb knust. SYRIZA er ikke længere bannerfører for den europæiske venstrefløj, men har tilpasset sig Trojkaens krav. Dette har været en lærestreg for venstrefløjen, men på mange måder også en nyttig lærestreg, idet der på baggrund af SYRIZA’s nedtur har udviklet sig alternative initiativer - fx Plan B konferencerne -  der diskuterer erfaringerne med SYRIZA ved magten og alternativerne for venstrefløjen fremover.

På den anden side tager den portugisiske venstrefløj - Venstreblokken, det portugisiske Kommunistparti (PCP), samt De Grønne - konkret ved lære af erfaringerne fra Grækenland. De har valgt ikke at gå i regering med det portugisiske Socialistparti efter det sidste valg men støtter op om denne baseret på et fælles regeringsgrundlag.  De har opnået meget moderate social fremskridt - men havde ikke forventet sig mere.  Venstreblokkens MEP Marisa Matias holdt en af kongressens bedste taler, da hun fortalte om partiets vanskeligheder som støtteparti for Socialistpartiet og beskedne forhåbninger.

Større uenighed om EU

Hele denne udvikling spiller ind i European Left. Ikke så meget i selve kongresdokumentet, som besluttes ved konsensus. Men talerne på kongressen viste, at European Left-partierne står de mere fjernt fra hinanden end tidligere på centrale spørgsmål vedrørende EU. At både SYRIZA og Enhedslisten er medlemspartier er et godt eksempel på dette.  Men hertil kommer at flere af partierne i det sydlige Europa er blevet klart mere EU-kritiske.

European Left går således ikke nogen let tid i møde.   Med den ekstreme højrefløjs fremgang, der har været i stand til at udnytte den folkelige utilfredshed med EU og mistilliden til EU-lederne, er det åbenbart, at European Left og den europæiske radikale venstrefløj i det hele taget har en meget stor opgave at løfte, hvor man hidtil har spillet mere eller mindre fallit.

Diversiteten i European Left har tidligere været en styrke - men i dag stilles der krav om mere præcise svar fra European Left med en langt skarpere kritik af EU- og  Euro-politikken.  Vil European Left være i stand til at levere dette - med en fløj der skarpt kritiserer EU og Euro’en eller anbefaler at forlade EU/Euroen - samt en fløj på den anden side, der stadig, som de sidste 20 år, siger at de kæmper for et socialt EU, og at EU kan reformeres.

Gregor Gysi - ny formand for European Left

Hertil kommer, at European Left på kongressen i Berlin fik ny formand, Gregor Gysi fra Die Linke, medlem af Bundestag og tidligere formand for Die Linke’s forgænger PDS,  men også kendt for sin pro-EU holdning.  I tidligere tider ville dette måske ikke have betydet så meget i European Left. Men i en situation hvor holdningen til EU er blevet et centralt politisk spørgsmål i europæisk politik, bidrager Gregor Gysi’s rolle klart ikke til et stærkere European Left, hvor der stilles store krav til European Left om at fremstå med  skarpere svar på krisen i EU og styrkelsen af højrefløjen.

Gregor Gysi er en stærk politisk personlighed og alene i kraft af dette, vil han fremstå langt mere markant end den tidligere formand Pierre Laurent, formand for PCF- det franske kommunistparti.  Men med hvilken EU profil?

”Building Alliances - for a Europe of Solidarity”

At der ikke var noget alternativ til Gregor Gysi som formandskandidat, trods udbredt forbehold med hans kandidatur blandt EL-partierne,  viser også European Left’s svagheder. European Left kan have åbnet op for stigende intern polarisering og strid.

Men der ligger heller ikke nogen klar linje for European Left i det vedtagne politiske dokument på kongressen. Dette er blevet langt klarere og mere radikalt end den første udgave af det (ikke mindst takket være Enhedslistens forhandlere), der blev udsendt i foråret. Men det er tydeligt, at det forsøger at skræve over store meningsforskelle.

European Left’ s perspektiv, som det står formuleret i kongresdokumentet, er at styrke kampen mod nyliberalisme og austerity ved at åbne op for et samarbejde med bredere politiske kræfter og bevægelser.  Kongressens motto var: ”Building Alliances - for a Europe of Solidarity”. 

Så kan man hævde, at det ikke duer med et europæisk venstrepartisamarbejde, hvor de enkelte partier er selvstændige (paragraf 1 i European Left’s vedtægter). Men sådan er det nu engang: Hverken Enhedslisten eller andre medlemspartier ønsker det anderledes, De respekterer hinandens forskelligheder, og der tages beslutning ved konsensus.

At European Left ikke er ”Ét parti” er heller ikke problemet i den nuværende situation, men det faktum at polariseringen er vokset mellem medlemspartierne på EU-spørgsmålet og kan risikere at blive endnu større. Ikke mindst hvis Gregor Gysi ikke forstår at håndtere denne situation, som han let kan være med til at skærpe..

Inger V. Johansen
20.1.17

Vedr. European Left  og vedtagne dokumenter fra den 5. kongres i Berlin, se: http://www.european-left.org

.......................

Transform Europe er en venstreorienteret tænketank opbygget som et netværk med hovedsæde i Østrig. Dens primære formål er at bidrage til politisk uddannelse samt udgive artikler og analyser om den politiske situation i enkeltlande og strategisk. http://www.transform-network.net/home.html

Netværket har 18 medlemsorganisationer og 11 observatørgrupper fra 20 lande. Den danske medlemsorganisation er Transform Danmark. Du kan læse mere om Transform Danmark her: http://www.transformdanmark.dk/ . Transform Danmark holder en konference d. 18. marts 2017 med arbejdstitlen Building Red/Green Alternatives: Can Commons challenge Neo-liberalism from Below?“

Transform Europe har et tæt samarbejde med European Left Party (EL) og modtager økonomisk støtte til sit arbejde fra EU. På tænketankens hjemmeside kan man løbende læse artikler om den politiske situation på venstrefløjen i den enkelte lande, skrevet af lokale folk.

Herudover udgiver Transform Europe tillige nyhedsbrev ca. 8 gange årligt samt en årbog. Seneste nyhedsbrev fra december 2016 er med artikler om blandt andet den franske venstrefløj op til præsidentvalget og rapport fra arbejdsgruppen om Socialdemokratiet, venstrefløjens holdninger.

I årbogen findes artikler af dels politisk-analytisk art som ”What Happened in Greece – What Was Possible – What Is a Feasible Europe-wide Programme Now?” af tidligere finansminister Varoufakis og lederen af Poulantza-instituttet Haris Golemis. Dels af teoretisk-strategisk som eksempelvis ”Care Revolution: A Feminist-Marxist Transformation Strategy from the Perspective of Caring for Each Other” af Gabrielle Winkler og “Notes on Productive Reconstruction in the Southern Periphery of the European Union” af Javier Navascués

Nedenstående indlæg er en generel introduktion til Transform Europe skrevet til Kritisk Debat af Walter Baier, som er politisk koordinator i Transform.
....................

Det hele begyndte under et palmetræ i Porto Alegtre

Transform! er et netværk bestående af 29 europæiske organisationer fra 20 forskellige lande - et samarbejdende netværk, aktivt i forhold til politisk uddannelse og kritisk, videnskabeligt baseret analyse. Organisationerne stammer fra alle dele af Europa - fra nord, syd, øst og vest. Det siges, at netværket blev grundlagt i 2001 under et palmetræ i Porto Alegro i forbindelse med World Social Forum, da seks intellektuelle fra forskellige videnskabelige og uddannelsespolitiske organisationer fra Tyskland. Grækenland, Frankrig, Italien og Frankrig besluttede sig for at ville samarbejde med henblik på at blæse ny energi ind i deres arbejde med at arbejde for en europæisk dimension i deres respektive organisationers arbejde[1].  

Det at danne sådan et netværk viste sig at være det rigtige at gøre på tidspunktet, da netværket efter meget kort tid kom til at omfatte mere end en halv snes venstreorienterede organisationer. I 2007 blev Transform anerkendt af Party of the European Left (EL) som associeret tænketank, hvilket resulterede i, at netværket fik adgang til EU-midler. Det er bemærkelsesværdigt, at Transform på dette tidspunkt blev ledet af formanden for det forum i Finland, som var tilknyttet Vänsterförbundet, VL - et parti som endnu ikke på dette tidspunkt var tilsluttet EL.

EL og Transform deler deres ambition - og denne ambition er i fællesskab og på deres respektive områder igennem metoder, som de vælger autonomt, at hjælpe med at skabe enhed på venstrefløjen I Europa og at udvikle venstrefløjens kultur.

Den største udfordring I de seneste år har naturligvis været den globale finanskrise og dens ødelæggende effekt på de Europæiske samfund. Og siden sin stiftelse har venstrefløjen - og jeg tænker her på venstrefløjen i bredeste forstand - sociale bevægelser, fagforeninger, kvindebevægelser og politiske partier - har fløjen været involveret i mange kampe. Men krisen har dog ikke medført en bevægelse mod venstre. Hverken nationalt - hvis man ellers ser bort fra nogle få bemærkelsesværdige undtagelser - eller i Europa betragtet under ét. I stedet har krisen haft til konsekvens, at det radikale, nationalistiske højre er gået frem i adskillige lande.

Transform arbejder hårdt på at levere holdbare analyser af denne modsigelsesfyldte proces med henblik på at kunne formulere strategier, som kan stilles til rådighed for de forskellige aktører på venstrefløjen. (http://www.transform-network.net/focus/radical-far-and-populist-right.html)

Transform er ikke selvstændigt, politisk agerende. Organisationen arbejder analytisk med den europæiske krise. (Se også årbogen for 2016 ”Den europæiske Gåde” http://www.transform-network.net/publications/yearbook/yearbook-2016.html

Medlemmerne af Transform og observatører - der er forskellige i størrelse, i politisk profil og i tradition - har også forskellige synsvinkler på de forskellige strategiske emneområder i relation til den europæiske integration. Men ikke desto mindre er man enige om, at der er brug for at fastholde et rum, som kan omfatte forskellige initiativer som for eksempel Diem25, Plan B, AlterSummit og Blockupy, såvel som fagforeninger, bevægelser og politiske partier. Hvad der er brug for her er respektfulde diskussioner, der er præget mere af evne og vilje til at lytte end af et mål om at overbevise andre om, at man har ret. Fordi målet er at beskrive en fælles strategi.

Desillusionen der udspringer af den made, som EU fungerer på i dag, kan udmærket være en fordel. Fordi den kan hjælpe med at modvirke idealistiske synspunkter og urealistiske forventninger. Ikke desto mindre må vi undgå at falde for det modsatte synspunkt, nemlig at de største problemer, som vi står overfor i dag - klimaforandringerne, den globale ulighed, presset fra immigration og flygtninge, truslen om krig og forskelsbehandlingen baseret på køn kan takles uden et demokratisk, europæisk samarbejde.

Vort mål skal være at forsvare folkenes ret til at bestemme deres egen fremtid gennem de demokratiske midler, der stilles til rådighed for dem via hvert enkelt lands demokratiske processer. Men det er forsvare demokratiet i de enkelte lande er ikke ensbetydende med, at vi skal blive nationalister. Det er årsagen til, at vi betragter det som værdifuldt at fastholde et Europa, hvor de nationale demokratier ikke i sig selv står i modsætning til det transnationale. Men hvor de to dimensioner supplerer hinanden.

Vi er nødt til at se krisen i Europa i et videre perspektiv som konsekvensen af en global forandring, som de europæiske samfund var dårligt forberedt på. Og dette perspektiv omfatter alle politiske og ideologiske organisationer, socialdemokratier, grønne partier, fagforeninger, kirker og religiøse samfund, alle kunstnere og intellektuelle.

Venstrefløjen er nødt til at genopdage og erobre denne intellektuelle og kulturelle kampplads, indenfor hvilken den kan blive en stærk kraft. Vi skal investere al vor energi og al vor velvilje i at indgå i en ærlig dialog med alle tilgængelige kræfter. Men på samme tid skal vi være tro i forhold til, hvem vi er. Og for at kunne gøre det, har vi brug for kritisk analyse og radikale alternativer.

Dette er både Transform og vor medlemmer og observatører forpligtet til at bidrage til.

Oversat fra engelsk af Jan Mølgaard


[1] De seks personer var Michael Brie (Tyskland), Marco Berlinguer (Italien), Joachim Bischoff (Tyskland), Elisabeth Gauthier (Frankrig), Haris Golemis (Grækenland), Javier Navascuès (Spanien). Jeg deltog som observatør i disse diskussioner, da jeg på dette tidspunkt arbejdede som redaktør på den venstreorienterede ugeavis “Volksstimme”.