Arbejdstilsynet udsat for en massakre
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. december 2016

Ifølge nyeste oplysninger er der i dag ca. 245 tilsynsførende mod ca. 400 i 2013. Dvs. næsten en halvering af tilsynsførende som kan rykke ud til de mest belastede brancher og virksomheder. Dette har jo fået karakter af en massakre på den institution som spiller en central rolle i at forebygge arbejdsskader og sikre tryghed og trivsel på arbejdet.

De åbne og mere skjulte angreb på Arbejdstilsynet fortsætter desværre. Arbejderbeskyttelse har lav prioritet. Alt drejer sig om at have et arbejde, og skiftende regeringer presser både syge og arbejdsløse med fattigdomsydelser som er så lave, at folk er parat til at tage HVILKET SOM HELST ARBEJDE. Og det er skam også meningen. Lønningerne skal presses nedad og der skabes stadigt flere ”dårlige jobs”.

Der sker en polarisering af arbejdsmarkedet, hvor der er gode arbejdspladser, men også et voksende antal dårlige arbejdspladser med belastende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den offentlige sektor mishandles med konstante nedskæringer og personalets nødråb om arbejdsmiljøet negliceres. Den såkaldt nødvendige økonomiske politik har sin pris. Samtidig skaber udlicitering og social dumping dårlige arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er hårdt og hvor fagforeningerne skubbes ud.

I en sådan situation er der jo brug for et effektivt Arbejdstilsyn som har ressourcer og politisk opbakning til at gribe ind på de dårligste arbejdspladser. Men antallet af tilsynsførende er voldsomt reduceret over en kort årrække. Den ene bølge af fyringer efter den anden kommer rullende fra den borgerlige regering.

Ifølge nyeste oplysninger er der i dag ca. 245 tilsynsførende mod ca. 400 i 2013. Dvs. næsten en halvering af tilsynsførende som kan rykke ud til de mest belastede brancher og virksomheder.

Dette har jo fået karakter af en massakre på den institution som spiller en central rolle i at forebygge arbejdsskader og sikre tryghed og trivsel på arbejdet.

Kun på området social dumping nyder Arbejdstilsynet opbakning, men paradoksalt er det højrefløjspartiet Dansk Folkeparti som er med til at sikre denne indsats gennem deres deltagelse i Finanslov 2017.

Midlertidige bevillinger betyder også at Arbejdstilsynet er truet hvert år ved Finansloven og afhængig af de politiske studehandler som laves i Folketinget.  Nyliberalismen og EU ser gerne at statens rolle reduceres, se også Graversgaard(2014), og vi ser at de magtbærende partier følger trop.

Venstre-regeringen satte en høg i spidsen for Beskæftigelsesministeriet, den tidl. direktør i DA, og den nye regering VKLA må forventes at skærpe linjen yderligere i angrebene på velfærdsstaten, hvor Arbejdstilsynet er en vigtig del.

Elendigt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet

Situationen i Arbejdstilsynet er præget af en direktør som er totalt døv overfor den katastrofale udvikling. Gennem en lukket ledelsesstil og topstyring, så har ledelsen vendt ryggen til de ansatte, og vi ser stadigt flere som enten rejser eller påtænker at søge væk. Dette er meget alvorligt da det tager flere år at uddanne en tilsynsførende til at kunne føre tilsyn med flere brancher og komplekse arbejdsmiljøproblemer. Men det er tydeligvis også en politisk bestillingsopgave. De nyliberale kræfter ønsker ikke et stærkt Arbejdstilsyn. Det bliver derfor sat ned på vågeblus.

At der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet viser også en trivselsundersøgelse foretaget af Epinion for Beskæftigelsesministeriet.

”59,5 procent af medarbejderne føler "aldrig" eller kun "sjældent", at deres arbejde bliver påskønnet og anerkendt af Arbejdstilsynets øverste ledelse. Over 50 procent af medarbejderne mener, at Arbejdstilsynets øverste ledelse i "meget ringe grad" eller i "ringe grad" håndterer omstruktureringer og forandringer i organisationen på en konstruktiv måde. Desuden svarer over 43 procent af de 548 medarbejdere i undersøgelsen, at de kun i "meget ringe" eller "ringe grad" har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.

- Undersøgelsen er en mistillidserklæring fra medarbejderne og en dumpekarakter til den øverste ledelse i Arbejdstilsynet, siger Søren Kristensen, der er fællestillidsrepræsentant i Arbejdstilsynet.
- Vi har længe advaret om, at der er store problemer med arbejdsmiljøet, trivslen og tilliden til den øverste ledelse. Nu har direktøren det sort på hvidt, siger han”(Fagbladet, Okt. 2016). Se uddrag af undersøgelsen sidst i artiklen.

Svækket regulering og snigende privatisering.

En anden måde at svække Arbejdstilsynet på er ved at trække tænderne langsomt ud af myndigheden, så reguleringen svækkes. Vi så det klart da Anders Fogh regeringen i 2001 begyndte at rulle lovgivningen tilbage. Daværende fællestillidsmand på Lindøværftet og nuværende formand for Dansk Metal Claus Jensen udtrykte ganske præcist, at der var tale om nye tider:

”Anders Fogh Rasmussen erklærede klassekampen for død i sin nytårstale. Men passer den førte politik så med det udsagn? Svaret er nej.  Jeg vil starte med arbejdsmiljøet, hvor den borgerlige regering fratager arbejdstilsynet mulighed for at uddele bøder til virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet skal nu igen slæbe de enkelte firmaer igennem retssystemet med lange ventetider til følge. Det vil nok blive et meget begrænset antal virksomheder, der oplever at blive dømt for at være skødesløse og ligegyldige med de ansattes liv og helbred”(Jensen, 2002)

De flotte strategier som man tidligere har aftalt om en samlet indsats for et forbedret arbejdsmiljø frem mod 2020 er tom luft. Man ville reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25 procent. Andelen af arbejdere med psykisk overanstrengelse skal ned med 20 procent, det samme gælder antallet af folk med muskelskelet- overbelastninger. De voldsomme nedskæringer på Arbejdstilsynet står i skærende kontrast til de mål, som er aftalt mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter. Samtidig er der nye udfordringer med udenlandsk arbejdskraft, som presser arbejdsmiljøet. Sprogbarrieren betyder, at der er brug for mere vejledning omkring arbejdsmiljøet og brug for mere tilsyn med de udenlandske firmaer, der opererer i landet.

Skandalerne om vindmøllefabrikken Siemens og deres kronesmiley-ordning afslørede en korrupt ordning, hvor firmaerne har lov til selv at lave tilsyn gennem et privat konsulentfirma. Dvs. regulær privatisering af tilsynet med arbejdsmiljøet. Konsulentfirmaerne var da også i stand til at overse alvorlige problemer, og med et Arbejdstilsyn sat ud på sidelinjen i forhold til de certificerede virksomheder, så bliver arbejderne taberne i sidste ende. Problemer som blev afdækket grundigt i medierne og betød at beskæftigelsesministeren skulle forklare sig.

LO har imidlertid været døv overfor den grundlæggende kritik af ordningen, og for at det ikke skal være løgn så er LO gået med til at forlænge ordningen med kronesmiley(læs: Købesmiley). Det indebærer at Arbejdstilsynet nu i højere grad skal besøge disse virksomheder. Men Arbejdstilsynet skal nu ikke længere kunne give påbud hvis der konstateres lovovertrædelser, men alene skrive et pænt brev til certificeringsfirmaet.

Hidtil har Arbejdstilsynet ved undersøgelse af klager på disse virksomheder givet påbud på lige fod med andre virksomheder.  Dette er en skandale og et stort tab for de ansattes retssikkerhed. Manglende sanktioner f.eks. ved alvorlige ulykker betyder jo at virksomheder ikke behandles lige, og at kronesmiley virksomheder kan slippe for bøder.  Se kritik af folketingsmedlem Christian Juhl fra Enhedslisten: Liget sminkes(2016).

Aftalen lyder: ”Såfremt Arbejdstilsynet konstaterer, at der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-ningen på virksomheden vil Arbejdstilsynet ikke afgive påbud, men advisere certificeringsorganet om, at der er konstateret et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Virksomheden bliver samtidig frataget sin kronesmiley. Virksomheden vil først få tildelt sin kronesmiley, når certificeringsorganet har meddelt Arbejdstilsynet, at de pågældende problemer er løst”(BM, 2016)

Arbejdsmiljøloven er ikke sådan at ændre og det vil være upopulært, men så kan man chikanere og svække Arbejdstilsynets regulering og opnå det samme mål: Mindre kontrol med de arbejdsgivere som har ansvar for et arbejdsmiljø som på mange områder er i et dybt fald. Mere tilsyn udført af private firmaer som ikke er uvildige.

Litt:

Arbejdstilsynet får dumpekarakter af medarbejderne, Asger Westh. Fagbladet, 10 okt 2016, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/126f38c4162c40b7ada02fb070e9a663-20161014-arbejdstilsynet-faar-dumpekarakter-af-medarbejderne
Klassekampen død!?, Claus Jensen, Fyens Stiftstidende, 13. jan 2002. http://www.fyens.dk/debat/Klassekampen-doed/artikel/354439
Graversgaard: Arbejdstilsynet udsættes for brutale nedskæringer i Finanslov 2016. 15. okt. 2015 http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1577
Graversgaard: Arbejdstilsynet under nyliberalt angreb….igen…igen! Kritisk Debat, 15. okt. 2014 http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1453
Christian Juhl: Liget sminkes, Kronesmileyen fortsætter, 22 nov 2016,  http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/11/liget-sminkes
Beskæftigelsesministeriet, 21 nov. 2016. Krav til arbejdsmiljø strammes for virksomheder med kronesmiley http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2016/11/Krav%20til%20arbejdsmiljoe%20strammes%20for%20virksomheder%20med%20kronesmiley.aspx
Trivselsundersøgelse 608 medarbejdere i Arbejdstilsynet (AT) har haft mulighed for at deltage i den trivselsundersøgelse, som Epinion har lavet for Beskæftigelsesministeriet. Heraf har 548 – svarende til 90,1 procent – medvirket. I forhold til AT's øverste ledelse har medarbejderne svaret på disse fire spørgsmål:

I hvilken grad føler du, at AT's øverste ledelse håndterer omstruktureringer og organisationsforandringer på en konstruktiv måde?

  • I meget høj grad: 1,1 procent
  • I høj grad: 13,7 procent
  • I nogen grad: 28,3 procent
  • I ringe grad: 15,9 procent
  • I meget ringe grad: 35,2 procent
  • Ved ikke/ikke relevant: 5,8 procent

I hvilken grad har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra AT's øverste ledelse?

  • I meget høj grad: 4,6 procent
  • I høj grad: 18,4 procent
  • I nogen grad: 28,8 procent
  • I ringe grad: 14,6 procent
  • I meget ringe grad: 28,8 procent
  • Ved ikke/ikke relevant: 4,7 procent

Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af AT's øverste ledelse?

  • Altid: 1,3 procent
  • Ofte: 7,7 procent
  • Sommetider: 15,7 procent
  • Sjældent: 26,3 procent
  • Aldrig: 33,2 procent
  • Ved ikke/ikke relevant: 15,9 procent

Kilde: Epinion og Beskæftigelsesministeriet