Boligskatteudspil for de velstillede
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 15. december 2016

Den borgerlige regering udnytter behovet for nødvendige reformer af boligbeskatningen til at gennemføre omfattende skatteændringer til fordel for de økonomisk velstillede.

Som led i Venstreregeringens 2025-plan fremlagde skatteminister Karsten Lauridsen 5. oktober 2016 et boligskatteudspil.[1]

Regeringen har sidenhen delt forhandlingerne om udspillet op i to spor. Det første spor vedrører det nye ejendomsvurderingssystem, altså spørgsmålet om, hvordan det offentlige skal fastlægge de ejendoms– og grundværdier, som boligskatterne skal opkræves på baggrund af.

Herom blev der indgået en foreløbig aftale mellem Venstre, LA, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale 18. november 2016.

Det andet spor vedrører spørgsmålet om, hvor høje boligskatterne skal være - herunder spørgsmålet om fastfrysning af ejendomsværdiskat og grundskyldsamt om skattestoppets videre skæbne.

Herom skal der senest være en aftale på plads, inden ejendomsvurderingssystemet vedtages endeligt ved tredje behandling sommeren 2017.

I mellemtiden er regeringen blevet udvidet med LA og Konservative, og i det nye regeringsgrundlag er anført, at de tre regeringspartier vil fremlægge et justeret forslag til ny boligbeskatning, men dog med afsæt i udspillet ”Tryghed for boligejerne” – V-regeringens udspil fra oktober.

En justering, som eksplicit er nævnt, er et forslag om, at grundskylden fastfryses, indtil det nye ejendomsvurderings og boligskattesystem træder i kraft i 2021.[2]

Opbygningen af artiklen:
I det følgende vil der blive set nærmere på boligskatteudspillet og aftalen om ejendomsvurderings-systemet. I afsnit 1 redegøres for den danske boligbeskatning overordnet og principielt set. 

Baggrunden for boligskatteudspillet skal imidlertid i høj grad søges i de problemer i den danske boligbeskatning, som har været fremkaldt af VK-regeringens skattestop fra 2002 samt i den krise i ejendomsvurderingssystemet, som førte til fastfrysning af vurderingerne i 2013.

Derfor analyseres skattestoppets skadevirkninger og krisen i ejendomsvurderingssystemet i afsnit 2.

I afsnit 3 behandles så hovedlinjerne i boligskatteudspillet. Videre diskuteres i afsnit 4, hvilke positive henholdsvis negative ændringer udspillet indeholder.

Herefter redegøres i afsnit 5 for aftalen om ejendomsvurderingssystemet. Og endelig diskuteres i afsnit 6, hvilke ændringer, der ved den endelige aftale om boligbeskatningen, bør ske i udspillet.

Sidst, men ikke mindst konkluderes.

1. De danske boligskatter overordnet set

Boligskatterne udgør en lille men vigtig del af det danske skattesystem. Der opkræves årligt for omkring 42 mia. kr. i boligskatter ud af et samlet skatte- og afgiftsprovenu på op mod 1.000 mia. kr. - svarende til en andel på omkring 3.5 pct.

Figur: Boligskatter og skatteværdien af renter af prioritetsgæld i pct. af samlede skatter, 2000 til 2014.[3]

Hovedelementerne i boligskatterne er ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Ejendomsværdiskatten indbragte i 2014 godt 13 mia. kr., hvilket udgjorde knap 1½ pct. af de samlede skatter. Med ejendomsværdiskatten beskattes dels lejeværdien af en bolig, dels beskattes afkastet af investering i ejerbolig herunder de stedfundne kapitalgevinster i form af værdistigninger.

Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af de hvert andet år stedfindende ejendomsvurderinger (i ulige år). Ejendomsværdiskatten udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 og 3 pct. af værdi derover, jf. dog skattestoppet (herom i næste afsnit).

Som følge af at boligejerne med stigende indkomst og formue har råd til desto større boliger og desto bedre kvalitet, stiger den betalte ejendomsværdiskat med indkomsten.


Figur: Ejendomsværdiskatten i 2014 i pct. af gennemsnitsindkomsten pr. indkomstdecil. [4]

Grundskyld af jord til boligformål udgjorde i 2014 godt 18 mia. kr. svarende til 2,2 pct. af de samlede skatter.

Grundskyld beregnes ud fra grundværdien om ubebygget grund, hvilket fastsættes ved de hvert andet år foretagne ejendomsvurderinger. Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal som minimum være 16 promille og kan maksimalt udgøre 34 promille, jf. dog skattestoppet (herom i næste afsnit).

Også i tilfældet grundskyld udgør skatten en stigende andel med stigende indkomst.

Figur: Gennemsnitlig grundskyld pr. person fordelt efter disponibel indkomst for henholdsvis ejere og lejere, 2014.[5]

Ejendomsværdiskat udgør en del af den samlede kapitalindkomstbeskatning, hvor det principielle mål er, at beskatningen skal være neutral dvs. ensartet i forhold til alle former for afkast af investeringer.

2. Skattestoppets skadevirkninger

Boligbeskatningen blev imidlertid kraftigt ændret med indførelsen af Anders Fogh Rasmussens skattestop i 2002, hvilket har ført til en række skadevirkninger på boligskattesystemet.

For det første blev ejendomsværdiskatten fra og med skattestoppet underkastet det såkaldte nominalprincip dvs. fastfrosset på sin nominelle værdi = det beløb i kroner og ører, som skatten lød på i 2002.

Det har medført, at langt de fleste boligejere siden har betalt mindre i ejendomsskat, end de ville have gjort, hvis ejendomsværdiskatten fortsat var blevet beregnet i procent af de aktuelle ejendomsvurderinger. Den gennemsnitlige effektive ejendomsværdiskatteskat er hermed blevet sænket til 0,6 pct.

Samtidig har fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bl.a. sammen med VK- regeringens lånereformer udløst betydelige kapitalgevinster til boligejerne. Skattelempelse og kapitalgevinster har været stærkest for boligejerne i storbyområderne, især hovedstadsområdet og Nordsjælland. Hermed har gevinsten af skattestoppet været størst for de mest velstående boligejere med de højeste indkomster.

Figur: Gevinster af skattestoppet. [6]

For det andet blev for grundskyldens vedkommende med skattestoppet indført en stigningsbegrænsning, som indebar, at den skattepligtige del af grundskylden årligt maksimalt må stige 7 pct. Også dette har især været til fordel for boligejerne i storbyområderne, især i hovedstadsområdet og Nordsjælland dvs. til fordel for de mest velstillede boligejere og dem med de højeste indkomster.

Figur: Gevinst ved stigningsbegrænsning, 2014. [7]

Konsekvensen af skattestoppet - udover at provenuet fra boligskatterne er blevet udhulet over tid og udover den stigende fordelingspolitiske ulighed – har for det tredje været, at ejendomsværdiskatten - ved at miste koblingen til boligpriserne - har mistet sin rolle som automatisk stabilisator af samfundsøkonomien. Efter skattestoppet har ejendomsværdiskatten ikke længere en dæmpende effekt på boligefterspørgslen ved at udløse større skattebetalinger, når boligpriserne stiger. Endelig har ejendomsværdiskattestoppet for det fjerde skævvredet den effektive beskatning af investeringer og kapitalindkomst.[8]

Også ejendomsvurderingssystemet har i perioden været i krise, hvilket i 2011 førte til fastfrysning af ejendomsvurderingerne.

3. Boligskatteudspillet ”Tryghed for boligejerne”

Boligskatteudspillet er ganske komplekst med mange forskellige ændringer, som endvidere skal implementeres over et længere tidsspand frem til 2021.

Figur: Sådan indfases regeringens boligudspil.[9]

Hovedlinjerne i boligskatteudspillet er følgende:

a) Der indføres et forbedret ejendomsvurderingssystem, på grundlag af hvilket der i 2018 skal udarbejdes nye ejendomsvurderinger til offentliggørelse i 2019 og til ikrafttræden i 2021. Herefter skal vurderingerne frem over følge boligpriserne. For at imødegå usikkerhed i forbindelse med vurderingerne foreslår regeringen dog indført et forsigtighedsprincip, der indebærer, at det beløb, som boligejerne beskattes af, sættes 20 pct. lavere end vurderingen.

Samtidig skal det nye vurderingssystem rette op på, at hovedparten af ejendommene har været undervurderet - om end et betydeligt antal ejendomme i landdistrikterne har været overvurderet. Endvidere skal rettes op på, at grundværdier - navnlig for ejerlejligheder - har været undervurderet.

b) Generelt vil ejendomsvurderingerne med det nye system stige. Ejendomsværdien for ejerboliger forventes under ét at stige med 61 pct. i gennemsnit og grundværdierne med 61 pct. Særlig stor stigning forventes for ejerlejligheder, hvor ejendomsværdierne forventes at stige med 46 pct. og grundværdierne med hele 330 pct.

For de boligejere, hvis vurdering falder, vil den for meget betalte skat i perioden 2011-18 blive tilbagebetalt, hvilket først og fremmest vil være tilfældet i landdistrikterne. For boligejere med stigende vurdering skulle dette modsat udløse en højere boligskat. Men her vil regeringen give alle nuværende boligejere samt boligejere, der har køb ejerbolig før 2021 en skatterabat, så de ikke skal betale en højere samlet ejendomsskat i 2021 end efter nugældende regler. Skatterabatten gælder indtil boligkøb efter 2021.

Figur; Gennemsnitlige skatterabatter for ejerboliger i 2021 fordelt på kommuner.[10]

c) Boligskattestoppet afskaffes: Fremover fastlåses boligskatterne i princippet i procent af boligens værdi, jf. dog næste afsnit.

Fastlåsningen af boligskatterne gælder både ejendomsværdiskat og grundskyld. Men stigninger i grundskylden efter 2020 og frem til 2025 aflyses helt.
Figur: Aflyste stigninger i grundskylden i gennemsnit pr. ejerbolig fordelt på kommuner,[11]

d) Fra 2021 nedsættes ejendomsskatterne. Den lave sats for ejendomsværdiskatten nedsættes fra 1 til 0,6 pct. og den høje sats fra 3 til 1 pct. samtidig med, at progressionsgrænsen øges fra 3 til 6 mio. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille sænkes fra 26 til 16 promille, og overgrænsen for grundskyldspromillen reduceres fra 34 til 30 promille.

Figur: Forventet procentvis reduktion i skattebetaling for nuværende boligejere ved overgangen til den nye model for boligbeskatning i 2021. [12]

e) Hvis boligværdierne stiger mere end lønningerne, vil den overskydende del af skatten blive indefrosset, således at den først betales, når boligen sælges.

Og regeringen lover, at hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat, vil den sikre, at provenuet herfra går til at sætte skatten på arbejde ned. Ifølge regeringen er der i dens 2025-plan afsat 17 mia. kr. til de anførte lempelser af boligskatterne. Boligpakken vil årligt i gennemsnit fra 2017 til 2025 koste omkring 2 mia. kr.

4. Skidt og kanel i boligskatteudspillet

Det må anerkendes, at udspillet på enkelte punkter opfylder et stærkt tiltrængt behov for reform af boligbeskatningen:

For det første har ejendomsvurderingssystemet været meget kritiseret, og der er der derfor et stort behov for et nyt ejendomsvurderingssystem, som forhåbentlig kan genskabe tilliden til boligbeskatningen (det er ikke endeligt udarbejdet endnu).

Det er i den forbindelse godt, hvis der med det nye ejendomsvur-deringssystem samtidig genoprettes ubalancer i vurderinger mellem boligejere i provinsen og i storbyområderne. Og ubalancer i vurderingerne mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder.

For det andet er det godt, hvis der endelig gøres op med boligskattestoppet. Med Foghs skattestop fra 2002 blev ejendomsværdiskatten fastlåst i kroner og ører, og dermed forsvandt ejendomsværdiskattens stabiliserende virkning på boligmarkedet. Resultatet blev boligboblen fra 2005-07.

Det er derfor først og fremmest en stærkt tiltrængt nødvendighed, hvis boligskattestoppet afskaffes fra 2021, og beskatningen fremover følger udviklingen i boligpriserne.

For det tredje vil der – i hvert tilfælde delvist – fra 2021 ske en beskatning af stigende ejendomsværdier navnlig i byområder og i hovedstadsområdet og Nordsjælland, som med skattestoppet ellers ville forblive ubeskattede.

Endelig er det for det fjerde godt og rigtigt, at for meget betalt skat, automatisk tilbagebetales.

MEN: De fremskridt som reformforslaget indebærer, mere end opvejes af en lang række tilbageskridt og ulemper ved reformen.

Et grundproblem er, at den borgerlige regering i udspillet har benyttet behovet for samfundsøkonomisk nødvendige reformer af boligbeskatning og ejendomsvurderingssystem til nok så meget at føre fordelingspolitik til fordel for egne vælgere dvs. den økonomisk velstillede del af befolkningen. 

Blandt ulemperne ved boligskatteudspillet er for det første, at det yderligere vil øge uligheden i skattesystemet. Når regeringen foreslår efter 2021 at nedsætte skattesatserne på ejendomsværdiskatten og grundskylden, er der tale om en skattenedsættelse til boligejerne dvs. til den økonomisk bedrestillede del af befolkningen.

Og især de rigeste boligejere vil få en stor gevinst ved nedsættelsen af ejendomsværdiskatten, da navnlig de højeste satser nedsættes og progressionsgrænserne øges.

Tabel: Skattelettelse for dyrt hus.[13]

Og de mere velstillede boligejere vil også høste en stor gevinst, når stigninger i grundskylden aflyses, som de efter gældende regler ellers havde udsigt til efter 2020. Uanset at der er tale om forfalden skat for allerede stedfundne stigninger i grundværdierne.

Tabel: Aflyst grundskyld for dyrt hus.[14]

Også skatterabatten til nuværende boligejere vil endvidere primært tilgodese de bedststillede boligejere og dermed de højere indkomster. Samtidig vil skatterabatten tilgodese nuværende boligejere på bekostning af boligkøbere efter 2021 - altså et generationstyveri.

Endvidere er der for det andet den store bagdel ved regeringens boligskatteudspil, at de af den borgerlige regering ønskede nedsættelser af boligskatteprocenterne IKKE opfylder kravet til en samfundsøkonomisk effektiv beskatning af kapitalindkomst.

Først og fremmest er det meget lavt i forhold til beskatningen af andre former for kapitalindkomst, når regeringen foreslår ejendomsværdiskatten på det lave trin sat til 0,6 pct. (i praksis 0,5) og på det høje trin til 1 pct. Resultatet af denne alt for lave beskatning af afkast af ejerboliger er, at investering i mursten bliver alt for fordelagtig i forhold til investering i produktion.

Samtidig vil udspillet skabe nye forvridninger på selve boligmarkedet. Både fastfrysning af grundskylden frem til 2021 og skatterabat for stigninger i ejendomsværdiskatten efter 2021 vil blive kapitaliseret i boligpriserne og blive en gevinst for de nuværende boligejere, mens fremtidige boligkøbere må betale tilsvarende mere for boligen. Udover at skabe ulighed, vil disse elementer i udspillet betyde et væsentligt provenutab og kan skabe indlåning på boligmarkedet[15]

Sidst men ikke mindst er for det tredje bagdelen ved regeringens boligskatteudspil - og også 2025-plan, at når regeringen over boligskatterne tydeligt fører fordelings- og skattepolitik til fordel for de økonomisk velstillede, så må det mistede provenu findes andre steder. Og i regeringens 2025-plan tages midlerne hertil fra velfærden. Den nye VLAK-regering har godt nok bebudet en opdateret 2025-plan men med endnu flere skattelettelser og endnu stærkere nedskæring af velfærden, så det problem vil ikke blive løst men formentlig blive endnu værre.[16]

Den borgerlige regering vælger således endnu en gang skattelettelser fremfor velfærd.

Tabel: Kilder til finanspolitisk råderum i året 2025. [17]


5. Aftalen om ejendomsvurderingssystemet og
det nye regeringsgrundlag om grundskyld

Jf. indledningen blev der indgået en foreløbig aftale om det fremtidige ejendomsvurderingssystem mellem Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale den 18. november 2016.

Tilbage udestår spørgsmålet om, hvor høje boligskatterne skal være og herunder spørgsmålet om fastfrysning af ejendomsværdiskatten og grundskylden samt om skattestoppet. Her er det i forbindelse med forliget om ejendomsvurderingssystemet vedtaget, at aftalen om beskatning skal være færdig, før lovforslaget om ejendomsvurderingerne er vedtaget ved tredjebehandlingen inden sommeren 2017. Forhandlinger herom ventes til foråret.

Nogle ting, er man dog allerede enige om:

1) Forligspartierne har aftalt, at boligejerne automatisk får for meget betalt ejendomsskat tilbage, hvis det ved de nye vurderinger konstateres, at disse har været for høje. Det vurderes vil gælde omkring 700.000 ud af godt 1.600.000 boligejere.[18]

2) Der er konsensus omkring, at det nye boligskattesystem, som partierne skal forhandle til foråret, skal sikre, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen til eller på grund af det nye ejendomsvurderingssystem. Der er dog ikke tale om, ”at boligskatterne fastfryses nominelt”. [19]

Det er af skatteminister Karsten Lauridsen blevet fremstillet sådan, at der skulle være enighed om, at ingen skal betale mere i boligskatter efter de nye ejendomsvurderinger.[20] Men aftalen rummer rent faktisk ikke en sådan garanti for den enkelte boligejer eller for grupper af boligejere, kun en garanti for, at de samlede boligskatter ikke stiger.[21]

Ifølge medierne skulle dette skyldes, at Socialdemokrater og De Radikale ikke er enige i regeringens forslag om, at nuværende boligejere sikres mod stigninger i boligskatten i forhold til det nuværende niveau.

Socialdemokraterne og De Radikale skulle angiveligt heller ikke være fuldt ud enige i den meget store nedsættelse af ejendomsværdiskatten for de dyreste ejerboliger. [22]

Som angivet i indledningen har dannelsen af den nye VLAK-regering givet anledning til, at de Konservative i det nye regeringsgrundlag har fået indført, at ”indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne. Dermed vil bolig­ejere i kommuner med uændret grundskyldspromille betale det samme i grundskyld i kroner og øre i de kommende år, som de gjorde i 2015 og 2016.”

Men hertil skal bemærkes, at der for resten af boligskatteudspillets vedkommende omkring den fremtidige boligbeskatning også her kun er tale om et forslag, som regeringen jo skal finde et flertal for. Spørgsmålet er så, om regeringen kan nøjes med et flertal med Dansk Folkeparti, som jo allerede i to finanslovsaftaler har godkendt fastfrysning af grundskylden? Eller om regeringen er bundet af aftalen om ejendomsvurderingssystemet til også at fastlægge den kommende boligbeskatning - herunder grundskylden - med alle partierne bag aftalen om ejendomsvurderingssystemet?

Spørgsmålet er også, om den nye VLAK-regering vil ændre andre ting i udspillet. Det nye regeringsgrundlag åbner herfor i og med, at der heri tales om, at ”regeringen vil i starten af det nye år fremlægge et justeret forslag til en ny bo­ligbeskatning med afsæt i udspillet Tryghed for boligejerne.” [23]

På den ene side er udgangspunktet for den nye regering fortsat udspillet ”Tryghed for boligejerne”; på den anden side vil der altså ske justeringer - og måske flere end fastfrysningen af grundskylden.

6. Hvad der bør ændres i den endelige aftale om boligskatterne

Jf. ovenstående kritik regeringens boligskatteudspil vil det være helt afgørende for det første at ændre de alt for lave ejendomsværdiskatteprocenter, som foreslås.

I stedet for den alt for lave grundsats for ejendomsværdiskatten på 0,6 (0,5) pct. bør ejendomsværdiskatten på det lave trin sættes til 1,2 pct., og den høje sats bør sættes til 1,8 pct. med en progressionsgrænse på 3 mio. kr. i stedet for den af regeringen foreslåede sats på 1 pct. og progressionsgrænse på 6 mio. kr. For dog at mildne overgangen til disse højere skatteprocenter bør disse gradvist indfases over en årrække

For det andet bør også nedsættelsen af grundskyldspromillerne bør aflyses. I stedet bør grundskylden forblive på det nuværende niveau og med det nuværende spænd mellem 34 og 116 promille. Og navnlig er der ingen grund til at aflyse stigninger i grundskylden efter 2021, da disse jo blot er udtryk for stigende grundværdier. Denne del af Venstre-regeringens boligudspil bør helt bortfalde, idet der dog for at undgå en voldsom akut stigning i grundskyldsbetalingerne bør foreslås en overgangsordning over nogle år.

Og når grundskylden bør fortsætte med at sige efter 2021, er der ingen grund til at fastfryse den før 2021 og dermed udløse endnu større ulighed i skattesystemet og endnu større provenutab, der skal finansieres med velfærdsbesparelser.

Endelig er der som fremgået for det tredje også store problemer knyttet til skatterabatten for nuværende boligejere. I stedet for at lade stigende boligskatter alene ramme nye boligejere efter 2021 bør skatterabatten for nuværende boligejere nedtrappes over en årrække.[24]

Konklusion

Selv om der er gode enkeltelementer i boligskatteudspillet, er hovedtendensen, at det er til stærk fordel for de økonomisk velstillede dvs. de borgerlige kernevælgere. Oven i dette tages midlerne til skattelempelserne i regeringens 2025-plan fra velfærden gennem besparelser på børn, unge under uddannelse, ældre og fattige. Den borgerlige regering vælger således endnu en gang skattelettelser til de velstillede fremfor velfærd.


[1]) Regeringen: Tryghed for boligejerne. Okt. 2016.
http://www.skm.dk/media/1385518/Tryghed-for-Boligejerne.pdf 99

[2]) Jf. VLAK-regeringen: For et friere, rigere og tryggere Danmark, s. 33.
http://www.statsministeriet.dk/publikationer/For_et%20friere,_rigere_og_mere_trygt_Danmark/index.htm

[3]) Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Forår 2016, kap. 4 om ”Boligbeskatning”.
http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2016/kapitel-iv-ejerboligbeskatning-principper-erfaringer

[4]) Kilde: Oven anførte værk, s. 225

[5] ) Kilde: DØR – foran anførte værk, s. 222.

[8]) Jf. Hauch, Jens; Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta – Jacobsen: Nyt boligskattesystem er et skridt frem og to skridt tilbage. Kraka, 0 5.12.16
http://kraka.org/debatindlaeg/nyt_boligskattesystemet_et_skridt_frem_og_to_tilbage

[9]) Kilde: Skatteministeriets hjemmeside om boligudspillet.
https://www.regeringen.dk/delbart/grafik-saadan-indfases-udspillet/

[10]) Kilde: ”Tryghed for boligejerne”, s 16.

[11]) Kilde: Oven anførte værk, s. 18

[12]) ”Tryghed for boligejerne”, s. 14

[13]) Jf. ”Tryghed for boligejerne”, s. 19 og jf. Skatteministeriet: Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i de forskellige regioner.
http://nye-ejendomsvurderinger.dk/konsekvenser/

[14]) Jf. ”Tryghed for boligejerne”, s. 19 og jf. Skatteministeriet: Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i de forskellige regioner.
http://nye-ejendomsvurderinger.dk/konsekvenser/

[15]) Jf. Hauch, Jens; Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Nyt boligskattesystem er et skridt frem og to skridt tilbage. Kraka, 0 5.12.16.
http://kraka.org/debatindlaeg/nyt_boligskattesystemet_et_skridt_frem_og_to_tilbage

[16]) Jf. Lund, Henrik Herløv: VLAK’s regeringsgrundlag markerer et skridt til højre i mere (neo)liberalistisk retning - og en satsning på borgerlig blokpolitik.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/VLAK-regeringsgrundlag.pdf 

[17]) jf. Venstregeringens 2025 plan, s. 17 og side 68

[18]) Jf. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale og Det Konservative Folkeparti: Forlig om nyt ejendomsvurderingssystem, s. 2

[19]) Jf. oven anførte værk, s. 3.

[20]) Jf. Børsen: Aftale om nyt ejendomsvurderingssystem på plads. 18.11.16
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/335190/aftale_om_nye_ejendomsvurderinger_er_paa_plads.html 

[21]) Jf. Drachmann, Hans: Rabat til boligejere er sparket til hjørne. Politiken 19.11.16

[22]) Ibid.

[23]) Nyt regeringsgrundlag, s. 33.

[24]) Jf. Bækgaard, Anders: Bankdirektørens boligide forvandles til rød presbold. Politiken 08.12.16