SMILEY skandalen på arbejdsmiljøområdet
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. august 2016

Stadigt flere virksomheder slipper for tilsyn fra Arbejdstilsynet ved at betale sig fra det. Dette er blevet grundigt afsløret gennem sommerens skandale om forholdene på vindmølle-fabrikken Siemens Wind Power.  Vi ser de alvorlige konsekvenser af en øget markedsstyring og privatisering på arbejdsmiljøområdet.

Sommeren 2016  blev SMILEY ordningen på arbejdsmiljøområdet udsat for et voldsomt uvejr.

Afsløringer af forholdene på vindmøllefabrikken Siemens Wind Power fik beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen til at love ændringer i ordningen, men ikke en afskaffelse. Denne skandale har afsløret et grotesk system med overfladisk godkendelse af virksomhedens arbejdsmiljø og et Arbejdstilsyn som heller ikke har haft fokus på problemerne gennem et regelmæssigt effektivt tilsyn. Men dette er jo også meningen med galskaben. Der skal ikke laves kontrol og vi ser en snigende privatisering af Arbejdstilsynet, en udvikling som fagbevægelsen ikke har reageret på.

DR havde kulegravet Siemens og afsløret at mindst 64 arbejdere var blevet syge af at arbejde med farlig kemi på virksomheden. Det drejer sig om arbejde med epoxy og isocyanater. På en virksomhed som siden 2012 har fået 11 såkaldte krone-smileys af Arbejdstilsynet, som anerkendelse af et godt arbejdsmiljø. Krone-smiley kan en virksomhed opnå når dens arbejdsmiljø er blevet certificeret.

Omfanget af problemerne var grotesk og ingen har reageret på at så mange blev syge. Som Hedlund(2016) nævner i et indlæg om virksomheder som flyver under radaren ”så har Arbejdsskadestyrelsen de seneste 10 år anerkendt at mindst 64 Siemens-arbejdere var blevet kronisk syge. I betragtning af at skader til Arbejdsskadestyrelsen underrapporteres, og at langtfra alle anmeldte skader anerkendes af styrelsen, er det reelle omfang større. Der er tale om en af de største sager om dårligt arbejdsmiljø de sidste mange år. Men det er ikke det værste.

For virksomheden brystede sig med en grøn arbejdsmiljø-smiley. Smileyen var ikke blot fin og grøn, den var i eliteklassen, og var derfor smykket med en kongekrone- en såkaldt elitesmiley. Den opnås kun, hvis et privat konsulentfirma har certificeret, at virksomheden har styr på sit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet fører sjældent tilsyn med virksomheder med krone-smiley- ingen grund til kontrolbesøg, når der allerede er styr på det. Private firmaer overtager derved nogle af Arbejdstilsynets opgaver, hvilket måske forklarer, at Arbejdstilsynet ved den seneste sparerunde skulle afskedige hver femte ansat”.

DR`s reportage bygger uden tvivl på det gode forarbejde som journalister på 3 F`s Fagbladet har udført.  I januar 2016 kunne Fagbladet således beskrive hvordan 2 ud af 10 virksomheder med flest arbejdsskader i Danmark samtidig kunne bryste sig med Arbejdstilsynets Krone-smiley. Samt at 7 ud af 10 virksomheder med flest anmeldte arbejdsskader, har en grøn smiley(Fagbladet, 2016).

Kort sagt noget måtte være galt med et system som giver et misvisende billede af en virksomhed, og især når man med Krone-smiley`en havde en ordning, hvor man kan købe sig til denne certificering,

Et mere passende navn for denne Krone-smiley bør derfor være: Købe-smiley.

LO sover i timen.

Allerede i 2011 kunne man læse at LO erkendte der var problemer, men LO er som sædvanligt consensus-søgende og langt væk fra virkeligheden.

LO kom i 2011 med en rapport og nogle anbefalinger som endte i det rene ingenting(Ugebrevet A4, 23 maj 2011). Ejner K. Holst fra LO udtalte dengang, at frivilligheden skal have en chance mere.

”Der skal skrues lidt på systemet, men vi tror stadig på certificeringsvejen. Ideen var jo at give et tilbud til virksomheder, der vil arbejdsmiljøet og er parate til at gøre det til en integreret del af deres ledelsessystem. Og man kan ikke lave en frivillig ordning, der også er kontrolleret”

Modsat udtalte arbejdsmiljøforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Kåre Hendriksen:

”Arbejdsmiljøet vurderes faktisk at være så godt, at de certificerede virksomheder – modsat andre virksomheder – slipper for tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet, der tjekker, om arbejdsmiljøforholdene nu også er i overensstemmelse med lovgivningen. Men det er en stor fejl, for der er masser at komme efter”

”LO gør en fejl ved ikke at kræve, at også virksomheder med krone-smiley underkastes Arbejdstilsynets rutinemæssige tilsyn”

”Arbejdsmiljøcertificeringen er et frivilligt ledelsessystem, som er bygget op om en international standard. Det har svagheder og styrker, men sikrer ikke i sig selv et godt arbejdsmiljø. Det eneste, vi har at holde os til, er lovgivningen. Men desværre er der blandt politikere og myndigheder en tendens til at tro, at hvis noget er certificeret, så er det nok i orden”

Vi har ikke hørt nye toner fra LO ovenpå afsløringerne fra Siemens, og man er åbenbart tilfreds med som ministeren blot at gennemføre et serviceeftersyn af certificeringsordningen! Frivilligheden skal have en chance nok engang.

Dermed går LO hånd i hånd med beskæftigelsesministeren som vil frede smiley-ordningen trods Siemens sagen. Men han vil tale om en opstramning af smiley-ordningen med forligspartierne. Heller ikke fra 3 F har man hørt nye toner. The show must go on!(Politiken, 28. maj 2016)

Det er et profitabelt marked hvor konsulentfirmaer både kan hjælpe en virksomhed til at få en krone-smiley, men også skal kontrollere gennem regelmæssige besøg at virksomheden opfylder kravene til denne smiley. Dvs. kontrollanten kontrollerer sig selv og kan udvikle et tæt forhold til virksomheden, og i Siemens sagen er det kommet frem at man fra certificeringsbureauets side slet ikke kendte til de mange erhvervssygdomme. Det er altså Kejserens Nye Klæder om igen. Desuden er der store muligheder for at disse konsulentfirmaer kan aftale indbyrdes at sætte prisen højt. Man kan spørge hvor mange penge virksomhederne kunne spare og investere i selv at ansætte deres egne arbejdsmiljøfolk.

Arbejdstilsynet holdes væk.

Hele ideologien omkring krone-smiley ordningen er præget af troen på at ledelsen og eksperterne ved hvad der er bedst for arbejderen. Det er en udbredt forståelse blandt arbejdere på disse virksomheder, at man ikke kan få Arbejdstilsynet på besøg hvis man henvender sig. Dette er jo også rigtigt langt hen ad vejen, da man har stækket Arbejdstilsynet politisk, så der skal ske noget alvorligt før der kan blive tale om tilsyn. Og hvornår er noget alvorligt?

At kontakte Arbejdstilsynet er nærmest en helligbrøde, og man ser i voksende grad at det er HR folk som overtager arbejdsmiljøarbejdet medens de folkevalgte sikkerhedsfolk sættes ud på sidelinjen.

Når en virksomhed har et certifikat, så kommer Arbejdstilsynet ikke! Det er en kendsgerning og virker jo helt meningsløst. Et uvildigt tilsyn kan jo kun være med til at højne sikkerhed og arbejdsmiljø. Især når man ved auditering af ledelsessystemer fokuseres mere på procedurer end på konkret arbejdsmiljø. Derfor har man også set alvorlige ulykker ske på disse virksomheder. Konsulentfirmaer har fokus på at tjene penge og er derfor ikke uvildige i deres tilsyn som Arbejdstilsynet. De vil nødigt miste en god kunde.

Ser man på Arbejdstilsynets interne instruks om tilsyn med certificerede virksomheder(DT-15), så fremgår det at disse virksomheder er fredede og en tilsynsførende skal have tilladelse oppefra før der laves tilsyn:

”Arbejdstilsynet forudsætter, at virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat, i vidt omfang både kan og vil løse deres arbejdsmiljøproblemer selv. Det betyder, at Arbejdstilsynet bruger begrænsede tilsynsressourcer på arbejdsmiljøcertificerede virksomheder”.

”Hvis du som tilsynsførende vurderer, at der er behov for at gennemføre et detailtilsyn på en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed, skal du have en godkendelse fra din tilsynschef, inden tilsynet gennemføres”.

Der skal være en særlig begrundelse for at lave tilsyn, dog har Siemens skandalen medført at  Arbejdstilsynet nu også tilføjet erhvervssygdomme som et fokus:

”Detailtilsyn er den eneste tilsynsform, der kan anvendes på virksomheder med et arbejdsmiljø-certifikat. Et detailtilsyn kan udføres af Arbejdstilsynet, såfremt der er indikationer på, at der er problemer med arbejdsmiljøet. Dette kan særligt være på grund af, at der er sket en alvorlig ulykke, er fremkommet alvorlige klager, eller er registreret mange anmeldte erhvervssygdomme på en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed”.

Men hvordan skal Arbejdstilsynet få en sådan indikation? Det forudsætter jo at Arbejdstilsynet kommer på virksomhederne regelmæssigt, især i en tid hvor der er udbredt frygt for at kontakte Arbejdstilsynet.

Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside har 3.677 virksomheder i dag en krone-smiley.

Kontrol er nødvendig

Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder(AMC) skulle være dukse og tilhøre arbejdsmiljøets superliga, men virkeligheden er ofte anderledes.

Det har vist sig at AMC-virksomheder ofte har væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Der er eksempler på at virksomheder prøver at holde både faglige organisationer og Arbejdstilsynet på afstand, så ledelsen kan styre og prioritere uden indblanding udefra.

Ideen om AMC er jo god nok i en ideel verden med oplyste ledere og udstrakt medbestemmelse og demokrati. Men i virkelighedens verden er det et problem at ”kun” det certificerede organs øjne ser på virksomheden og ikke bliver ”set efter” af Arbejdstilsynet.

Virkeligheden er, at stærke politiske kræfter dominerer med en liberalistisk dagsorden om at staten(Arbejdstilsynet)ikke skal blande sig i virksomhederne, som består af selvregulerende enheder, hvor ledelsen i samarbejde med de ansatte kan løse alle problemer. Dette lyder jo forjættende, og mange fagforeningsfolk støtter AMC.

Men man glemmer at tage højde bla:

-at arbejdsgivere og ledere har ledelsesretten.
-at fagforeningerne ofte ikke umiddelbart har adgang til arbejdspladsen.
-at der ikke er nogen sanktioner overfor en virksomhed som ikke overholder et certifikat.
-at tilbageholdenhed fra Arbejdstilsynet med at besøge AMC-virksomheder betyder, at overtrædelser af arbejdsmiljøloven ikke sanktioneres.
-at det ikke altid er sikkert at alvorlige arbejdsskader undersøges af Arbejdstilsynet.

Skal man ændre på dette system må det kraftigt anbefales at følge de anbefalinger som Kåre Hendriksen m.fl. er kommet med i rapporten: ”Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og –strategi. Resultater og anbefalinger”(2010)

Her nævnes bla. at Arbejdstilsynet ikke udelukkes men laver jævnlige tilsyn samt at auditrapporter gøres offentlig tilgængelige, så man undgår den privatisering og lukkethed som opstår når man lader markedsprincipper styre arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder at f.eks. læger og fagforeninger ikke kan få aktindsigt ved en arbejdsskadesag.

”Det har en præventiv virkning, når en virksomhed ikke ved hvornår den bliver kontrolleret” siger Kåre Hendriksen og formand for FOA Århus Kirsten Normann Andersen udtaler: ”Arbejdsmiljøcertificeringen er en katastrofe, fordi den sætter Arbejdstilsynet, som er uvildigt, ud af kraft”( Fagbladet FOA, juli-aug. 2011). Ansatte i Århus Kommunes Ældrepleje beretter om groteske forhold, men selv om der er store problemer beholder man certificeringen.

Forslag til fagligt aktive:

1. Forudsætningen for at få et certifikat er at der ikke er påbudsegnede forhold. Er der et misforhold kan der evt. klages over dette, og klagen kan sendes til arbejdsgiveren, det certificerende organ og Arbejdstilsynet. Ligesom der kan klages over at virksomheden ikke overholder de betingelser for certifikatet som er nævnt i lovgivningen, f.eks. APV, oplæring og instruktion, indflydelse for ansatte, arbejdsmiljøgennemgange.

2. Skriv til offentlige virksomheder og/eller anmod de ansvarlige politikere om at gå ind i sager, hvor afdelinger ikke fortjener deres AMC.

3. Skriv generelt til Arbejdstilsynet og ministeren på området, om man kan regne med at Arbejdstilsynet vil gå ind i sager, hvor AMC-virksomheder ikke fortjener deres AMC.

4. Informer medlemmer og tillidsfolk om deres mulighed for at klage til Arbejdstilsynet når der foreligger alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. De kan gøre det selv eller med hjælp fra fagforeningen.

5. Få indsigt i de offentlige tilgængelige AMC-redegørelser.

6. Lav en åben liste over AMC-virksomheder i jeres branche/område, så certifikater kan sættes til debat.

Konklusion:

Fagbevægelsen må trække sin støtte til denne ordning og kræve en normalisering af Arbejdstilsynets kontrol med disse virksomheder, som jo omfatter stadigt flere virksomheder, her især store koncerner og store offentlige enheder.

Privatiseringen på arbejdsmiljøområdet skal stoppes og Arbejdstilsynets bemanding med tilsynsførende skal forøges kraftigt, så det sikres at alvorlige klager og alvorlige arbejdsskader bliver grundigt undersøgt af en uvildig instans.

Certificeringsbureauernes rapporter skal være offentligt tilgængelige.

Arbejdstilsynet skal lave en årlig redegørelse for sit tilsyn med området som skal forelægges minister og folketing.

Kilder:

Arbejdsmiljøcertifikat(AMC)………hvad stiller man op som faglig aktiv? John Graversgaard, Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, okt 2008. www.arbejderakademiker.dk

Frank Huess Hedlund: Virksomheder flyver under radaren, Ingeniøren, 26. maj 2016. https://ing.dk/artikel/kronik-virksomheder-med-elitesmiley-flyver-under-radaren-184362

Krone-smiley skjuler elendigt arbejdsmiljø, Ugebrevet A4, 23. maj 2011

Minister freder arbejdsmiljøets smiley trods sag på Siemens, Politiken, 28 Maj 2016.

Generelt om arbejdsmiljøcertifikater, Kvalitetsprocedure DT-15, Senest redigeret: 1. juli 2016, se www.at.dk

LO:  Arbejdsmiljøcertificering – udfordringer og muligheder. 2011, https://www.lo.dk/Politik/Arbejdsmiljo/Ojepaarbejdsmiljoet/Arbejdsmiljocertificering.aspx

Fagbladet FOA: Smiley dækker over ringe arbejdsmiljø. Juli-August 2011.

Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og –strategi. Resultater og anbefalinger

Kåre Hendriksen m.fl. TemaNord 2010. Nordisk Ministerråd.