Et kvarter i forandring – historien om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj
Af Keld Albrechtsen

Offentliggjort: 15. juni 2016

Gellerup i Århus er under ombygning. Det belastede boligkvarter vest for Aarhus er efter årtiers problemer i gang med en omfattende fysisk ændring, som også skal forbedre chancerne for kvarterets beboere. Men hvad går planen ud på, og har den en jordisk chance for at blive til noget? Det bliver afgørende for, om Danmark lykkes som velfærdssamfund også om tyve og tredive år.

I 1970’erne gik det fint i bebyggelserne Gellerup og Toveshøj, i Brabrand vest for Aarhus. De fine nye lejligheder var ganske populære, og der var studerende, universitetsfolk, sygeplejersker, lærere o.s.v. blandt beboerne. Men i firserne begyndte kvarteret at ændre sig.  En forfejlet boligpolitik drev huslejen i vejret - og begunstigelser til ejerboligerne gjorde det fordelagtigt for lønmodtagerne at flytte over i fx det store nye og nærliggende parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken.  Samtidig manglede et stort antal tyrkiske indvandrere bolig og flyttede ind i Gellerup og Toveshøj. Der blev også anvist mange boliger til fattige. Senere kom et betydeligt antal mennesker med bl.a. palæstinensisk og somalisk oprindelse. Integrationen fungerede dengang dårligt og mange i området endte på bistand og kom ikke ind på arbejdsmarkedet. Der opstod problemer med narkohandel, hærværk m.v.  Kvarteret fik et dårligt ry – og dermed blev det endnu vanskeligere at udleje lejlighederne.

Ganske vist fik vi under boligminister Løvig Simonsen en stor renovering og huslejenedsættelser i området, men disse tiltag var ikke tilstrækkelige til at hindre koncentrationen af sociale problemer.

Dette var baggrunden, da historien om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj tager sin begyndelse. I 2006 anmodede Aarhus Kommune Brabrand Boligforening om at udarbejde en områdeplan for kvarteret, der bestod af to boligafdelinger, betydelige frie jordarealer samt en hel del kommunale bygninger. Dog nedrev kommunen Gellerups skole, Nordgaardsskolen, og skole-spørgsmålet er endnu ikke en del af planen.

Planens vision

Grundideen er skabelsen af et nyt bykvarter opdelt i tre-fire mindre kvarterer, som gennem et nyt vejsystem åbnes i forhold til resten af byen – ikke mindst i forbindelse med det kommende byggeri af en ny letbane gennem bydelen. På basis af den ny infrastruktur gennemføres en omfattende fortætning af området med nyt byggeri af arbejdspladser og boliger. Selv om der nedrives boligblokke, vil den samlede mængde af boliger i området vokse pænt i løbet af de kommende ti år. Andelen af familier med tunge sociale problemer vil dermed falde – også som følge af den sideløbende indsats i den såkaldte sociale helhedsplan. Den fysiske udvikling er aftalt mellem kommunen og boligforeningen, mens der samtidig gennemføres en social helhedsplan og en forebyggende myndighedsindsats i et samarbejde mellem politi, sociale myndigheder, skoler, boligforening, foreninger m.v. Visionen er den enkle, at bydelen skal opnå samme sundhedstilstand og beskæftigelses- og uddannelsesgrad som resten af byen.

Planens aktuelle status

Det kan nok være nyttigt først at konstatere, hvad der rent faktisk gennemføres i de kommende år. I offentligheden er det endnu ikke fuldt ud kendt, hvor stor en skala planen har. I TV-avisen blev det fx forleden nævnt, at planen er på 1,7 mia kr. Jeg ved ikke, hvor det tal stammer fra, men det faktiske beløb er langt større. Der vil snarere blive investeret fire-fem milliarder kr. Byggeriet af det ny vejsystem er langt fremme og en del af den centrale nye bygade gennem Gellerup åbnes officielt i august. Denne gade kommer til at forbinde Bazar Vest med indkøbscenteret City Vest. Forhåbentlig vil der om få år blive bygget en letbane gennem gaden, som forbinder bydelen med Aarhus City og Brabrand.

Der er nedrevet tre blokke og to mere er under nedrivning; endelig nedrives Hejredalskollegiet. Disse nedrivninger skaffer plads til bl.a. byggeriet af en kommunal bygning med 1000 arbejdspladser samt et nyt kollegium med næsten 400 værelser. Derudover bygges nye boliger, butikker m.v. I både Gellerup og Toveshøj opføres nyt beboerhus – og i Gellerups centrum skabes et sports- og kulturcampus omkring beboerhus, nyt bibliotek, svømmehal og en kunstgræsbane, som allerede er taget i brug. Endelig åbnes for et omfattende byggeri af nye boliger og erhverv bl.a. på de store arealer mellem Gellerup-Toveshøj og Ringvejen. (Det er arealer, som oprindelig var reserveret til en motorvej, der endte med at ligge længere mod vest.) De mange blokke i Gellerup og Toveshøj skal igennem en ombygning og totalrenovering, der vil sikre en mere alsidig lejlighedssammensætning i området. Med denne renovering vil vi sikre, at lejlighederne kan udlejes i fremtiden, så huslejetab undgås. De to boligafdelinger ville forslumme, hvis der ikke blev taget fat i stor skala nu.

Vanskelige forhandlinger

Forhandlingerne mellem kommune og boligforening om Helhedsplanen, der altså går helt tilbage til 2006, blev ganske hårde – og kunne i mange henseender sammenlignes med overenskomstforhandlinger, hvor begge parter presser på for at opnå mest muligt, og hvor man på begge sider afgør, om man kan stemme ja til resultatet. Derfor var der undervejs også kritik af planens forskellige elementer fra politiske partier, beboere, lederskribenter etc., som alle ville trække planen i deres retning. Her er det i en historisk analyse vigtigt at huske, at tilblivelsen ikke kan sammenlignes med en almindelig politisk beslutningsproces, hvor et byråd træffer en beslutning. Den fandt derimod sted inden for en ramme, hvor to forhandlingsparter skulle præstere en aftale, som de kunne få flertal for i deres egne bagland – beboerne i området og byrådets medlemmer. For boligforeningen var forhandlingspositionen naturligvis vanskelig, da der lå en underliggende men dog ikke klart formuleret trussel om et muligt indgreb fra regering, folketing og tilsynsmyndighed. Med den ophedede debat i offentligheden om de såkaldte ”Ghetto-planer” ville der formentlig være kommet et indgreb, hvis parterne ikke havde opnået et resultat. Jeg vil i den forbindelse understrege, at boligforeningen ikke anvender G-ordet, og jeg nævner det kun her af historiske grunde, fordi politikerne på Christiansborg brugte – og vist desværre stadig - bruger ordet.

Tryghedsgaranti og funktionel begrundelse

Sammen med de to afdelingsbestyrelser formulerede boligforeningen et forhandlingsgrundlag med en tryghedsgaranti, der bl.a. sikrer, at beboere, der skal fraflytte en lejlighed, kan blive i området. Og vi ville kun acceptere nedrivninger af blokke, hvis der forelå en positiv funktionel begrundelse - nemlig for at bane vej for byggeri af veje, boliger eller arbejdspladser. Hertil kom naturligvis en række økonomiske overvejelser, da vi jo både måtte sikre, at boligforeningens øvrige afdelinger ikke skulle betale for planen og dertil skaffe beboerne i området en garanti mod huslejestigninger ud over de normale løbende forhøjelser. Som man nok kan se, så var der tale om en ligning, der ikke umiddelbart kunne gå op. Men takket være en lovgivning om vilkårene for salg af de frie arealer, blev det muligt at føre disse indtægter ind i planen, og det hjælper jo ganske meget. Hertil kom, at Landsbyggefonden - ligesom politikerne - har prioriteret denne sag.

Et langvarigt møde på rådhuset

Natten til den 23. juni 2009 blev boligforeningen og et flertal i byrådet efter hårde forhandlinger enige om planen.  Et afgørende element var et løfte fra kommunen om opførelse af 1000 arbejdspladser på det areal, hvor to af blokkene skulle nedrives. Denne aftale blev sendt i offentlig høring i foråret 2010, og derefter blev forslag til endelig dispositionsplan sendt til godkendelse på beboermøder i de to afdelinger. Der var stor offentlig debat om nedrivningerne. Enhedslisten gik imod, og en gruppe aktive indsamlede et meget stort antal protester blandt beboerne. De borgerlige partier havde under forhandlingerne krævet et større antal nedrivninger, og selv om de havde godkendt dispositionsplanen, var det stadig deres ønske. De to afdelingsbestyrelser fremsendte planen til beboermøde i begge afdelinger med indstilling om godkendelse; og de foreninger, der ønsker en moské i området, bakkede op om planen ud fra det synspunkt, at der så ville være større chance for at få byrådets accept af et byggeri. (På grund af den offentlige debat i kølvandet på TV2’s udsendelser for nylig er dette byggeri nu udskudt. Borgmesteren udtalte, at han havde mistet tilliden til foreningerne bag projektet.) Planen blev godkendt på beboermøde i begge afdelinger i december 2010. Vi besluttede i boligforeningen, at sagen skulle have to behandlinger på beboermøderne – den blev så endelig godkendt på beboermøder i 2011.

For beboerne har det selvsagt haft meget stor betydning, at planen indeholder garantier for huslejen samt en omfattende renovering, som lejlighederne trænger svært til. Fx er en del lejligheder svære at varme godt op. En stor del af beboerne ville ikke kunne få råd til at betale prisen for en renovering over huslejen. Der er i år på beboermøder godkendt en første etape af renoveringen, nemlig et pilotprojekt, der omfatter tre af blokke. Herfra skal der indhøstes erfaringer til brug for den videre renovering.

Den sociale indsats

Som nævnt spiller den sociale indsats en afgørende rolle. I en periode fik bydelen en del dårlig omtale – og da Helhedsplanen blev godkendt, var der vanskeligheder med udlejningen med huslejetab til følge. Derfor blev der sat ind med en styrket social indsats sammen med en ganske betydelig politi-indsats. I denne periode var der uden tvivl alvorlig risiko for egentlig hård bandedannelse, som den kendes fra Odense og København, og bander fra disse byer har formentlig ind i mellem afsøgt mulighederne for at etablere sig i området med henblik på at drive narkohandel. Det vil forhåbentlig ikke lykkes dem. Sideløbende med den fysiske indsats, har vi i området opnået resultater i form af fald i kriminalitet og hærværk – med positiv virkning både for udlejning og økonomi i afdelingerne, hvor der ikke længere er huslejetab på grund af tomme lejligheder. Denne indsats har vi ført med alle tænkelige midler, herunder også de ret kontroversielle indgreb, såsom video-overvågning og opsigelser i forbindelse med grove overtrædelser af husordenen. Dette førte til meget omtalte retssager og er selvsagt ubehageligt, men boligforeningen er ikke i tvivl om, at denne linje har en forebyggende effekt. Samtidig gør de mange foreninger i området en effektfuld indsats med hensyn til forebyggelse. Og der er nu en stærk vilje hos de allerfleste til at sikre, at der er pænt og ordentligt i opgangene og i de grønne områder. Disse områder omdannes i den kommende tid til en sammenhængende bypark med nyt stisystem, bedre udsyn og meget andet.

Planen er en realitet

I den aarhusianske befolkning var der ifølge opinionsmålinger overvejende sympati for planen, men ringe tiltro til at den kunne gennemføres. Efter min opfattelse var denne skepsis dybest set meget forståelig, for det har naturligvis været vanskeligt at sikre både de politiske beslutninger og finansieringen til et så omfattende og komplekst projekt. Nu er gennemførelsen af planen imidlertid en realitet. De afgørende beslutninger er truffet og er under udførelse. Fremtiden vil vise, om visionen realiseres, som vi har drømt om det. Selv er jeg er ikke i tvivl om, at planen vil lykkes. En meget væsentlig kvalitet ved planen er dens idé om at blande ejerboliger og almene boliger gennem fortætningen af bydelen. Dette er et skridt frem mod en mere sammenhængende by, hvor rig som fattig lever i de samme kvarterer og ikke i isolerede sociale lommer. Det er samme vision, som ligger bag den politiske beslutning om, at 25 procent af alle boliger i vores nye udviklingsområder skal være almene. Denne politik er helt afgørende for, om Danmark lykkes som velfærdssamfund også om tyve og tredive år. Her vil Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj komme til at spille en væsentlig rolle.