SKAT – set fra en medarbejders synsvinkel
Af Ulla Fabricius

Offentliggjort: 15. april 2016

Alle har en mening om SKAT. Og alle har på et eller andet tidspunkt været i forbindelse med SKAT. Jeg vil her lige skitsere, hvad der er sket i SKAT de sidste godt 10 år – dvs. siden fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger og ’Told & Skat’ i november 2005. Jeg vil komme ind på medarbejdernes oplevelse af at være ansat i SKAT, beskrive SKAT’s opgaver og borgernes indstilling.

Fakta

SKAT har på 10 år haft ni skatteministre, tre direktører samt gennemgået utallige organisationsændringer. Vi har indført mange nye systemer bl.a. det meget omtalte inddrivelsessystem EFI, som - efter utallige forsøg på at få det til at fungere - blev skrottet i september 2015. Og vi har været udsat for stadige effektiviseringskrav som følge af strammere budgetrammer på Finansloven.

Antallet af medarbejdere er faldet fra ca. 10.500 i 2005 til de nuværende ca. 6.200. Faldet er sket ved naturlig afgang og desværre også via afskedsrunder, senest i 2013 hvor 330 medarbejdere og ledere blev afskediget.

Vi er gået fra kontrol til service på flere områder. Vi er gået fra hårde mål (antal og kr.) til effektmåling - og er nu på vej tilbage til en blanding af begge begreber.

Der er sket en høj grad af digitalisering på SKAT’s område (’Tast selv’ m.m.). Ekspeditionerne er lukket på SKAT’s adresser bortset fra de fire steder med motorekspedition. Der er dog stadig mulighed for personligt fremmøde på 12 adresser rundt om i landet - efter forudgående tidsbestilling.

Regeringens plan ’SKAT ud af krisen’ kom i september 2015. Den har betydet, at der skal ske rekruttering af 300 nye medarbejdere til inddrivelsesopgaven, at nedskæringerne i antallet af medarbejdere er stillet i bero, og at der skal etableres nye afdelinger i SKAT, der skal kontrollere udbetalinger (bl.a. tilbagebetaling af udbytteskat). Dertil kommer, at ’Staten i balance’ – planen for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet – har betydet, at SKAT skal udflytte 200 arbejdspladser.

Dette får store konsekvenser, eftersom placeringen af SKAT’s huse er foretaget på baggrund af en politisk aftale. For når SKAT geografisk skal placere 300 nye inddrivelsesmedarbejdere (efter en nøje oplistning i skatteministeriets redningsplan) og samtidig udflytte 200 medarbejdere fra hovedstaden til provinsen som følge af ’Staten i balance’ (igen efter en nøje plan for hvor og hvor mange, der skal placeres i de respektive byer nævnt i planen), giver det yderligere sideforskydninger på ca. 250 arbejdspladser.

Medarbejderne

Medarbejderne er pressede på grund af stadige - større og mindre - organisationsændringer samt ændrede arbejdsopgaver. Mange føler, at de skal gå på kompromis med deres faglighed og erfaring, da der nu fokuseres meget mere på digitale løsninger og på service frem for på kontrol.

Og ikke mindst på grund af den store pressebevågenhed på SKAT. Medarbejderne føler, at de bliver hængt ud for ting, de ikke har nogen indflydelse på eller del i - såsom kompliceret lovgivning (der løbende ændres efter den sidende skatteministers politiske ståsted), ledelsesbeslutninger om hvem der skal kontrolleres og hvordan, it-systemer der ikke virker, lange ventetider på telefonerne og lange sagsbehandlingstider. Inddrivelsesmedarbejderne må eksempelvis stå på mål for, at inddrivelsen p.t. ikke kører optimalt, og at der pt. arbejdes på en afløser til det skrottede EFI-system.

Der er utryghed om fremtidig lokalisering, og om hvilke arbejdsopgaver man fremover skal beskæftige sig med. Der er lige meldt lokaliseringsplaner ud for det kommende år, hvor ca. 450 arbejdspladser skal flytte rundt i landet, mange over meget store afstande.

Der er meget fokus på sygefravær. Mange medarbejdere er stressede i større eller mindre grad.

Det er en stor udfordring for en organisation som SKAT, at vi pga. ansættelsesstop i mange år ikke har haft mulighed for at erstatte medarbejdere, der gik på pension eller fik andet arbejde. Begrundelsen var, at vi skulle effektivisere og nedskære. Men det har betydet, at for at få opgaverne løst er der flyttet rundt på medarbejdere og arbejdsopgaver i én uendelighed de sidste mange år.

SKAT’s opgave

SKAT’s opgave er finansiering af den offentlige sektor; altså med andre ord, at vi opkræver de midler, som resten af den offentlige sektor drives for. Desuden skal SKAT sikre, at borgere og virksomheder betaler den skat, de skal - hverken mere eller mindre. Og endelig mindske skattegabet – altså forsøge at få modspillerne til at betale skat og afgifter; modspillerne er bl.a. det sorte arbejde, bandemiljøerne, socialdumpning, økonomisk kriminalitet m.m.

Borgernes indstilling til SKAT

Borgerne er delt i flere lejre m.h.t. deres mening om SKAT. Mange betaler deres skat med glæde, andre er knap så begejstrede for at betale deres del til den fælles kasse og lukrerer på, at der i dag ikke kontrolleres så meget som tidligere; de forstår at udnytte de huller i lovgivning og administration, der måtte være. Moralen er nogle steder lidt flosset.

Nogle føler, at de er i deres gode ret til at kritisere SKAT’s medarbejdere næsten uanset hvad. Fx når en medarbejder udtaler sig på egne vegne via de sociale medier og dér bliver mødt med en veritabel shitstorm!

Vi er blot medarbejdere, ansat til at passe vores arbejde inden for de rammer, som SKAT’s ledelse udstikker. Vi vedtager ikke lovene, og vi afgør ikke, hvordan de skal administreres. Det gør hhv. politikerne og ledelsen.

Det er sørgeligt, at medarbejdere alt for ofte privat afholder sig fra, at fortælle hvor de arbejder. Enten fordi de ikke orker at forsvare sig over for alle de historier, der verserer i pressen; eller fordi de ikke vil forsvare de politiske beslutninger, der ligger til grund for deres arbejde.