MRSA – epidemi amok i svineindustrien
Af Holger Øster Mortensen

Offentliggjort: 15. april 2016

MRSA smitten forsøges fortiet og hemmeligholdt af svineindustrien og de store landbrugs-organisationer. Den ubæredygtige svineindustri og de store koncerner som styrer har taget bind for øjnene. I virkeligheden er det en tikkende bombe mod befolkningens sundhed, og der er brug for alle gode kræfter for at sætte dette vanvid på dagsordenen.

Da jeg før første gang i 2006 hørte om de superresistente MRSA-bakterier i forbindelse med dansk svineindustri under et foredrag med prof. dr. med. Hans Jørn Kolmos, var det så hårene rejste sig på kroppen. Fænomenet var allerede kendt i bl.a. Holland

Kolmos redegjorde for den hastige udvikling disse superresistente bakterier allerede på daværende tidspunkt havde i de danske svinestalde. Og at medarbejdere i svinestaldene meget let bliver smittet med disse giftige bakterier. Grise bliver tilsyneladende ikke syge – men det gør mennesker. Den direkte årsag til den løbske udvikling er det store forbrug af antibiotika i svinestaldene. Især præparatet tetracyklin (bredspektret antibiotikum) har været meget brugt og er årsag til denne kedelige udvikling.

Kolmos er den dansker, der ved mest om resistente bakterier, og har sin daglige gang på mikrobiologisk institut på Odense Universitetshospital.

Baggrunden for MRSA CC398 (svinebakterien)

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det methicilin-resistente stafylokokker. Det dækker over en masse forskellige resistente stafylokokker, men det særlige ved denne afart CC398 er, at den især forefindes hos svin. Resistente bakterier har i årtier været et frygtet fænomen i vores sygehus- og sundhedsvæsen, og koster også i Danmark mange menneskeliv.  Så vores sygehusvæsen ønsker selvfølgelig ikke endnu en superresistent bakterie ind på sygehusene. Det er anmeldepligtigt og skal anmeldes til Statens Serum Institut som siger der har været 4 dødsfald grundet svinetypen CC398 siden 2012 (www.ssi.dk).

Siden 2006 er forekomsten af MRSA CC398 nærmest eksploderet, og fra næsten fra ingen forekomst, mener man nu, at mindst 70 procent af samtlige danske svinefarme bærer denne smitte. Og man må gå ud fra, at også mange medarbejdere i de danske svinestalde bærer smitten. Mennesker bliver nødvendigvis ikke syge af bakterien, men hvis immunforsvaret hos en smittet person er lavt, vil CC398 ofte betyde en betændelsestilstand hos vedkommende. Eventuelt synligt ved udslet og bylder. Hvis en infektion med MRSA udvikler blodforgiftning, er risikoen for at dø mindst 30 procent.

Epidemien har nu eksponentiel karakter.

Den forrige regering iværksatte en handlingsplan for at dæmme op for den eksplosive vækst af CC398 i svinestaldene, men denne plan går mest ud på at vaske hænder når man som medarbejder forlader en svinestald. Det er naturligvis langt fra tilstrækkeligt, da bakterier kan gemme sig alle mulige steder: I håret, i tøjet, på mobiltelefonen osv. Bakterier kan også spredes med vinden fra svinestaldene.

Og ikke mindst svineindustrien og svineproducenterne har ikke ønsket at indgå i dialog for at få bragt epidemien til ophør. Der er simpelthen for mange penge på spil i svinebranchen.

Men i Norge har man stort set kunnet udrydde CC398 i svinestaldene. Vel kan man ikke helt sammenligne forholdene mellem danske og norske svinestalde – alene grundet antallet af svin – men det viser dog, at det kan lade sig gøre at fjerne smitten.

Det skal man naturligvis også gøre i Danmark. Sanere samtlige svinestalde med CC398 og starte forfra med nyt avlsmateriale. Dette skal også gælde SPF-grise.  Danmark har cirka 25 avlscentre med svin, og hvis man starter med smittefrie grise herfra, har man allerede en god start.

RETSSAGEN

I 2014 tabte to journalister en retssag i Aarhus Byret i forbindelse med offentliggørelse af navnene på nogle smittede svinebedrifter. Også i Landsretten tabte de sagen. Men Højesteret har for få måneder siden underkendt dommen fra Landsretten, så disse smittefarlige svinebedrifter nu kendes.

Man kan ikke bekæmpe MRSA CC398, hvis man ikke ved, hvor den findes.

Hvis myndighederne og svineavlerne allerede i 2006 havde taget problemet med resistens alvorligt, kunne dansk svineproduktion i dag være blandt verdens førende indenfor svineavl. Danmark har tidligere været berømt for Danish Bacon, men dette gode brand er nu helt ødelagt. Da disse superresistente bakterier (stafylokokker) tilsyneladende ikke gør grisene syge, har der ikke været noget incitament blandt svineproducenterne for at stoppe epidemien – eller måske nærmere pandemi.

Hvis der er tale om svinepest, mund & klovsyge, kogalskab (Creutzfeldt-Jakob Sygdom) eller Aujezkys syge (falsk hundegalskab), ville en smittet husdyrbedrift straks blive isoleret, da det i givet fald vil lukke eksportmarkedet for kød fra dag et. Danmark havde senest en m&k-epidemi i 1983 på Fyn, og hele Østfyn blev nærmest afspærret og nærmest erklæret i undtagelsestilstand.

Men når en smitte overført fra dyr til mennesker kun rammer mennesker, går myndighederne intet. Det er kynisk.

Epidemi kan blive til Pandemi

WHO taler nu om at menneskeheden nærmer sig en præantibiotisk periode, hvor selv ret banale sygdomme som lunge- og blærebetændelse ikke længere kan kureres. Det kan komme til at koste flere hundrede millioner mennesker verden over livet.

Dansk landbrug bruger samlet set cirka 120 tons antibiotika i driften årligt. Heraf bruger svineproduktionen alene cirka 90 tons. Forbruget af antibiotika i svinestaldene er de seneste år faldet en anelse, men til gengæld er forbruget af tungmetallet zink nærmest eksploderet i de samme svinestalde. Zink har samme kedelige virkning som antibiotika – og kan danne resistens. Kobber i svinefoder er også mistænkt.

Forebyggelsen af MRSA CC398

Vi skal omgående have igangsat en fuldstændig sanering af de smittede svinebedrifter. Staldene skal tømmes og rengøres ned i alle sprækker. Og så skal man ikke længere producere 30 mio. grise + 7 mio. døde årligt i Danmark. Verdensmarkedet er overfyldt med svinekød, og i årevis har dansk svineproduktion ikke givet overskud. Hvis man medtager alle faktorer og eksternaliteter, giver denne syge industri tvært imod et kæmpe underskud. Hvem betaler f.eks. de ekstra udgifter til vores sygehus- og sundhedsvæsen? ALLE patienter på sygehusene, der har haft forbindelse med grise, skal indlægges på enestuer eller særlige patientafsnit. Hvem skal betale for det svineri svineerhvervet medfører for natur og miljø?

Hvis ”opfinderen” af penicillin Alexander Fleming havde set denne sørgelige udvikling med dette vidundermiddel, ville han vende sig i graven

Penicillin er til mennesker – ikke til dyr.