Til hjemlig inspiration: Stærk kritik fra Europæisk LO af den førte krisepolitik
Af Klaus Krogsbæk

Offentliggjort: 15. juni 2015

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (europæisk LO) er en stærk kritiker af den førte europæiske krisepolitik. Både når det gælder den overordnede økonomiske politik og de arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser heraf, har EFS stillet EU’s ledere og Kommissionen til ansvar for den fortsatte krise og de negative udsigter for de produktive investeringer, trygheden på arbejdsmarkedet og den sociale velfærd. Til inspiration for debatten i den danske fagbevægelse gengiver vi her nogle af organisationens centrale synspunkter - om økonomisk vækst (fra oktober 2014) og om jobudvikling (fra marts 2015).

Uddrag af ’Årlige vækstundersøgelse 2015: Europa skal have en ny start’
- vedtaget af EFS’ forretningsudvalg den 22. oktober 2014

[…]

- På samme måde som den økonomiske genopretning er udeblevet, har Europas jobopsving heller ikke vist sig: 25 millioner mennesker, herunder 5 millioner under 25 år er stadig uden arbejde. EU’s beskæftigelsesfrekvens (for de 20-64 årige) fortsætter med at ligge omkring 68,4 pct., hvilket gør det mere og mere uopnåeligt at nå Europas 2020-mål om at øge beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder til 75 pct. Selv om ledigheden er begyndt at snige sig nedad, tyder den langsomme reduktion og de dårlige økonomiske udsigter på, at det kan tage lang tid, måske endda et årti eller deromkring, før arbejdsløsheden vender tilbage til niveauet fra før krisen.

- En ud af fire europæere er "truet af fattigdom", og EU’s 2020-mål om at løfte 20 millioner mennesker ud af fattigdom, vil ikke blive nået. Den mest slående stigning i fattigdom har været i den erhvervsaktive befolkning: ’fattige arbejdende’ er ved at blive et strukturelt træk ved det europæiske arbejdsmarked, og i 50 pct. af tilfældene er det ikke nok at tage et job for at løfte folk ud af fattigdom [2]. Underbeskæftigelse, usikre og lavtlønnede job, et nedadgående pres på lønningerne og en decentralisering af de kollektive forhandlinger – alt sammen bidrager til denne situation. Derudover er reduktioner i den sociale beskyttelse og i de sociale overførsler til husholdningerne i bunden af indkomstskalaen vigtige faktorer bag stigningen i den generelle fattigdom.

- Strukturpolitikken har haft et ubalanceret fokus på arbejdsmarkedsreformer rettet mod udbudssiden, herunder svækkelse af overenskomstforhandlinger, sænkning af lønnen og reduktion af sociale ydelser. Selv om krisens oprindelse findes i de strukturelle problemer forbundet med finans- og banksektoren er indsatsen for at løse disse problemer fortsat utilfredsstillende. Euroen er reddet, men markederne er kun blevet beroliget, ikke tæmmet. Medlemsstaterne lever på markedernes nåde, og små og mellemstore virksomheder lider fortsat under de negative virkninger af den manglende adgang til finansiering.

- Opmuntret af Kommissionen, har mange medlemsstater nidkært gennemført reformer, som reducerer lovgivningen om tryghed i ansættelsen. Målet med disse reformer er at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, idet det forudsættes, at dette vil øge jobskabelsen - på trods af manglen på beviser for sammenhængen mellem sådanne reformer og lavere ledighed. Faktisk har ILO fornylig understreget store mangler i de analyser, som støtter dette synspunkt, og advarede derfor de politiske beslutningstagere om risikoen for at indføre "forhastede og ukvalificerede reformer om følsomme politiske spørgsmål med vidtrækkende økonomiske og sociale konsekvenser" [3].

- Mens nogle politikere antyder, at vi er begyndt at se tegn på, at disse reformer har positive effekter på arbejdsmarkedet i nogle lande, giver mange af de job, der bliver skabt, anledning til alvorlige bekymringer i forhold til deres kvalitet og langsigtede bæredygtighed. Midlertidige kontrakter tegnede sig for mere end halvdelen af væksten i beskæftigelsen i første kvartal af 2014. Kvaliteten af det arbejde, der er til rådighed for mange arbejdere, forværres; og de usikre ansættelsesforhold, såsom nultimers kontrakter og ’falske selvstændige’, stiger – det samme gør underbeskæftigelse i form af ufrivillig deltidsarbejde og overkvalifikation.

- På trods af Rådets erkendelse af, at succesfulde arbejdsmarkedsreformer kræver et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter, har regeringerne alt for ofte handlet uden ordentligt at konsultere og inddrage parterne. Inddragelsen af de nationale arbejdsmarkedsparter, især fagforeningerne, i processen omkring Det europæiske Semester er fortsat helt utilstrækkelig.

- Ulighederne i mellem de nationale økonomier - deres arbejdsmarkeder og sociale situationer - er stigende, på samme måde som ulighederne i landene hver for sig. Mens nogle medlemsstater klarer sig relativt godt, halter andre langt bagefter. Denne stigende divergens, som resulterer i større ulighed, social ustabilitet og udstødelse, kan seriøst underminere det europæiske projekt, hvis ikke den adresseres seriøst.

Kommissionen fortsætter med at pege på følgerne af krisen og manglen på strukturreformer i medlemsstaterne som årsagerne til Europas dårlige økonomiske resultater og forværringen i beskæftigelsen og den sociale situation [4]. Men det er præcis denne stædige fastholden ved de forkerte politiske svar, der har afsporet det økonomiske opsving, forværret arbejdsløsheden og ført til øget fattigdom.

Europas politiske beslutningstagere kan ikke længere tillade sig at benægte risici og farerne ved deres egen ’tvillingepolitik’ af nedskæringer og dereguleringer; og fortsætte med at undskylde sig med, at strukturelle reformer per definition er en succes, og at arbejdstagerne derfor bare er nødt til tålmodigt at vente på, at reformerne leverer positive resultater. Med tocifrede arbejdsløshedsprocenter og en truende deflation, er en sådan benægtelse af virkeligheden ikke længere en mulighed, hvis ikke europæerne længe endnu skal lide under massearbejdsløshed, stor fattigdom og stigende ulighed.

[…]

EFS derfor opfordrer den nye Kommission til at omsætte ord og løfter til reel, effektiv og tilstrækkelig indsats. For at gøre dette skal følgende foranstaltninger iværksættes:

- For at løse problemet med en for lav samlet efterspørgsel, skal de offentlige investeringers rolle hurtigst muligt opgraderes. Ud over at styrke de økonomiske strukturer og den langsigtede vækstpotentiale, inddrager de offentlige investeringer også de private investeringer ved at relancere den samlede efterspørgsel og genetablere positive efterspørgselsperspektiver for det private erhvervsliv [6]. EFS’s forslag til investering på 2 pct. af BNP over en længere periode er fortsat gyldige og bør danne grundlag for den ny investeringsplan, som den nye Kommission er i færd med at udarbejde.

- Det er nødvendigt at gå videre med den europæiske investeringsplan, at relancere offentlige investeringer samt indgående at drøfte, herunder med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan introduceres mere og tilstrækkelig fleksibilitet i Stabilitetspagten. For eksempel vil det være nyttigt med en gylden regel, der i særlige tilfælde tillader medlemsstater at køre med et strukturelt underskud, der er lig med deres offentlige investeringers andel i pct. af BNP.

- For at sikre at den europæiske investeringsplan bliver en, der vil gavne os alle - især også de lande, der befinder sig i de største vanskeligheder - må de finansielle markeders monopol på at afgøre, hvilke medlemsstater der har adgang til finansiering og til hvilken pris, brydes. ECB’s rolle - i samarbejde med EIB [European Investment Bank – o.a.] - i finansieringen af de produktive investeringer må også diskuteres. Udover 'kredit lempelse’ (dvs. ECB’s trykning af penge til nul rente for banksektoren), bør en ’investerings lempelse’ (dvs. at ECB yder finansiering til EIB eller en særlig europæisk fond med henblik på investering i Europas fremtid) også være alvorligt overvejes.

- For ikke at gå i fælden med deflation, må der sættes en stopper for strukturreformer, der sætter arbejdstagerne op mod hinanden og således presser løn og arbejdsvilkår endnu længere nedad.

- Med henblik på støtte en proces med selvbærende vækst må den rolle, som rimelige lønninger spiller som vækstmotor, anerkendes. De kollektive overenskomstforhandlinger og deres dækningsområder må fremmes såvel som kollektivt forhandlede minimumslønninger eller en lovbestemt mindsteløn i de lande, hvor fagbevægelsen finder det nødvendigt.

- For at tackle fattigdom og for også at støtte efterspørgslen har de europæiske husholdninger brug for garantier for anstændige indkomster. Garanterede minimumsindkomster kunne være en vej frem. I mellemtiden bør de sociale ydelser og pensioner i det mindste fastholdes - helst hæves og indekseres - for således at sikre, at folk har en anstændig levestandard (bilag 3) [se originaldokument for bilag – o.a.].

- For at investere i uddannelse af arbejdsstyrken, udvikle 'det lærende samfund’ og generelt støtte processen med innovation og overgangen til en kulstoffattig og grøn økonomi bør de politiske beslutningstagere ikke længere opfatte arbejdere med stabile ansættelseskontrakter som værende privilegerede og overbeskyttede ’insidere’ og som den egentlige årsag til de usikre arbejdsforhold. Politikerne bør i stedet adressere segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at "opjustere" beskyttelsen af dem, der arbejder på de midlertidige kontrakter. Ånden (såvel som bogstavet) i det europæiske sociale regelværk [European Social Acquis – betegnelse for EU’s sociale regelværk, dvs. alt fra traktater til direktiver /o.a.] bør blive fokus for den europæiske politik mod de usikre arbejdsforhold - eksempelvis direktivet om tidsbegrænset ansættelse, som har til formål at sikre, at tidsbegrænsede kontrakter er undtagelsen og ikke reglen. Det er en stor fejl at tro, at adgang til uddannelse og udvikling af innovative arbejdsmetoder vil blive forbedret ved at gøre alle arbejdskontrakter usikre, i virkeligheden er det stik modsat (bilag 4) [se originaldokument for bilag – o.a.].

[…]

Uddrag af ’På vej mod en europæisk strategi for beskæftigelse af høj kvalitet’ - positionspapir vedtaget af eksekutivkomitéen den 10. og 11. marts 2015

Kvalitativ jobskabelse bør have førsteprioritet. Fireogtyve millioner mænd og kvinder, og fem millioner unge under 25 år er i øjeblikket arbejdsløse, og der er blevet ødelagt omkring 10 millioner arbejdspladser, siden krisens start i 2008. Selv om arbejdsløsheden endelig er begyndt at gå i den rigtige retning, venter vi stadig på et europæisk opsving.

At få Europa tilbage til arbejdet er ikke den eneste udfordring. Lige så vigtigt er det at sikre, at der er kvalitet i de nye job, så folk kan få en anstændig levestandard, der kan bidrage til deres velbefindende og en robust husholdningsøkonomi. Globalisering, teknologisk innovation og forandring, den demografiske udvikling og overgangen til en grønnere økonomi har alle en dybtgående indvirkning på arbejdsmarkedet. Ud over at udgøre store udfordringer, udgør de også muligheder for jobskabelse, men der er ingen garanti for, at disse vil være kvalitative gode arbejdspladser. Trods det presserende behov for jobskabelse må denne imidlertid ske i overensstemmelse med en langsigtet vision for de typer af job, der skal oprettes.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi leverer ikke arbejdspladser af høj kvalitet. På trods af det gradvise fald i arbejdsløsheden må de nyskabte jobs mangel på kvalitet og langtidsholdbarhed give anledning til bekymring. Mange af de job, der skabes, er midlertidige og deltidsjob - og underbeskæftigelse (dvs. ufrivillig deltid, tidsbegrænset ansættelse, for få timer og arbejde under folks kvalifikationsniveauer), er især stigende blandt kvinder og unge. Alt for mange af dem, der er i arbejde, står i en usikker beskæftigelsessituation, plaget af jobusikkerhed, lave lønninger og udelukkelse fra grundlæggende social beskyttelse: usikre kontrakter såsom nul timers-kontrakter, ’falske selvstændige’, ulønnede praktikophold og sort arbejde er nogle af de voksende negative træk arbejdsmarkedet.

Derudover er arbejdsmarkedet stadig mere polariseret: generelt højt kvalificerede / uddannede arbejdere har fortsat adgang til job af høj kvalitet og god betaling, mens kortuddannede arbejdstagere er mest berørt af dårlige, usikre og lavt betalte job. Der har været et hurtigt fald blandt de kortere uddannede [’middle-skilled’ – o.a.], og de berørte arbejdstagere befinder sig i stigende grad i usikre beskæftigelsesforhold og/eller i job med ringere arbejdsforhold.

Mens fortsatte bestræbelser er nødvendige for at øge deltagelsen af kvinder, unge og ældre arbejdstagere, indvandrere og kortuddannede på arbejdsmarkedet, er disse grupper uforholdsmæssigt højt repræsenteret i job af dårlig kvalitet og med lav løn; særlig opmærksomhed må derfor rettes mod kvaliteten i deres beskæftigelse og mod disse gruppers særlige behov.

Gennemgangen af ​​’Europa 2020’ bør benyttes til at sætte kvalitetsjob i centrum for europæisk politik. Den nye Europa-Kommission har erklæret sin ambition om at styrke den sociale retfærdighed i EU. Hvorvidt og hvordan dette vil ske er stadig uvist. For EFS vil jobkvalitet være et centralt benchmark for vurdering af ethvert kommissionsinitiativ i forhold til beskæftigelse.

EFS fortsætter med at understrege behovet for en ændring af den europæiske økonomiske politik - for således at skabe de rette betingelser for jobskabelse ved at afslutte sparepolitikken og fremme den indenlandske efterspørgsel og investeringer. Fokus på investeringer i den årlige vækstundersøgelse for 2015 er et velkomment initiativ, men EFS er bekymret for, at Kommissionens investeringsplan ikke leverer det nødvendige engagement for væsentligt at øge kvaliteten og en bæredygtig jobskabelse i Europa, som angivet i EFS’ eget forslag til en europæisk investeringsplan [1].

Disse bekymringer bekræftes af rapporten fra ILO ’An Employment-Oriented Investment Strategy for Europe’, som viser, at selv om Junckers investeringsplan vil kunne skabe over to millioner nye arbejdspladser, vil den - uden en egnet plan og en egnet allokering af finansieringen og uden en mellemlangsigtet beskæftigelsesstrategi med fokus på kvalitetsjob og afbalancerede reformer - kun betyde lidt om overhovedet noget for arbejdsløsheden i Europa [2].

Midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og den forestående revision af retningslinjerne for beskæftigelsen giver de europæiske politiske beslutningstagere en mulighed for at indføre en sammenhængende strategi for at levere kvalitetsjob og bæredygtige job til de europæiske arbejdstagere. Kvalitetsjob bør udgøre en integreret del af opnåelsen af en "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", som Europa 2020-strategien har til formål at levere.

Kampen for kvalitetsjob

Jobbenes kvalitet var allerede en bekymring inden krisen, men udfaldet af krisen, de interne devalueringer og de vedtagne finanspolitiske konsolideringspolitikker har ført til en udhuling af den europæiske sociale model, og begrebet kvalitetsjob synes nu at komme i anden række.

Ved århundredskiftet var der en politisk konsensus, fastsat i Rådets konklusioner (Nice, december 2000) omkring ideen om kvalitet i arbejdet som et nødvendigt element i at levere konkurrenceevne og fuld beskæftigelse. I 2010 - efter vedtagelsen af ​​Europa 2020-strategien - identificerede Europa-Kommissionen i en meddelelse ”bedre jobkvalitet og arbejdsvilkår” som en af ​​de fire centrale prioriteter for at nå beskæftigelsesmålet i EU 2020.

På det seneste har det ikke været ualmindeligt, at nogle europæiske politiske beslutningstagere og arbejdsgiverrepræsentanter har fremmet budskabet, at ”ethvert job er bedre end intet job". Denne tilgang til "konkurrenceevne" betyder, at rimelige lønninger, anstændig jobbeskyttelse og bare sikre og sunde arbejdspladser anses som hindringer for jobskabelse, en hæmsko for konkurrenceevnen eller som ”byrder” for erhvervslivet. I modsætning hertil er der evidens for både de sociale og økonomiske fordele ved kvalitetsjob.

Den sociale dimension. Kvaliteten af en persons arbejdsliv er et centralt aspekt for livskvaliteten. De fleste mennesker vil bruge en stor del af deres liv på jobbet, og det spiller en vigtig rolle for at opfylde deres socioøkonomiske behov og ønsker. Ud over at være et middel til at tjene til livets ophold, har jobbet livet igennem en betydelig indvirkning på menneskers trivsel - gennem social inklusion og på anden måde. Dårlige job kan føre til utryghed i indkomsten, social udstødelse, fattigdom i alderdommen og dårlig fysisk og psykisk sundhed.

At have et job er ikke længere en garanteret vej ud af fattigdom eller det bedste værktøj til at sikre social integration. Den mest bemærkelsesværdige stigning i fattigdom er blandt personerne i den erhvervsaktive alder herunder dem, der har et job. Stigningen i fattigdom blandt arbejdstagerne og de voksende indkomstforskelle imellem disse og i befolkningen som helhed er i skarp modstrid med Europa 2020-målet om at reducere fattigdommen.

Den økonomiske dimension. Kvalitative gode job er vigtige for en velfungerende økonomi. EFS har løbende understreget behovet for at fokusere på kvalitet i jobskabelsen som helt centralt for at få Europa på rette kurs frem mod en bæredygtig vækst. Vi har advaret flere gange om, at dårlige job vil modvirke et opsving. Kendsgerningerne viser, at kvalitetsjob er en afgørende forudsætning for økonomisk vækst og konkurrenceevne. Bedre job er også forbundet med større deltagelse på arbejdsmarkedet. Kvalitetsjob give arbejdstagerne mere arbejdsglæde, bedre færdigheder og større motivation, som igen bidrager til stærkere, mere produktive og mere innovative virksomheder. Dårlige job, sammen med sort arbejde, øver negativ indflydelse på de offentlige indtægter gennem eksempelvis reducerede skatteindtægter, lave lønninger og i sidste ende dårlige pensioner.

Der er megen forskning, der bekræfter den positive sammenhæng mellem beskæftigelsesgrad og jobkvalitet. Faktisk er en vigtig pointe i OECD’s ’Employment Outlook 2014’, at ”politikker bør søge at fremme flere og bedre job". Dette understøttes af organisationens seneste forskning [3]: "Betragtet på tværs af landene synes det ikke at være tilfældet, at en bedre jobkvalitet er opnået på bekostning af færre arbejdspladser. Lande, der klarer sig godt i forhold til den samlede jobkvalitet har også en tendens til at klare sig godt målt på jobmængden (målt ved beskæftigelsesfrekvensen) og omvendt." Den fornyede opmærksomhed på dette spørgsmål i Kommissionens seneste rapport om beskæftigelse og social udvikling i Europa (2014) hilses også velkommen [4].

CEPS’ [Centre for European Policy Studies – o.a.] særrapport (januar 2010) [5] fremlægger yderligere bevis for sammenhængen mellem arbejdsmarkedets ydelsesevne og indikatorer for jobkvalitet. Deres forskning peger også i retning af nogle politiske prioriteringer, der kan forbedre jobkvaliteten. De peger på uddannelse og kompetenceudvikling (jf. sammenhængen mellem højere beskæftigelsesfrekvenser, højere uddannelsesniveau og deltagelse i uddannelse igennem livet), på børnepasningspolitikker til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og på reduktion af forskellen i kønnenes beskæftigelsesgrad og lønindtægt; og også på arbejdsvilkår og jobbenes langtidsholdbarhed som centrale elementer, der ikke bør undervurderes i forbindelse med ordentlig jobkvalitet.

Definere "jobkvalitet" og gøre "fremme af jobkvalitet" til en realitet

Jobkvalitet bør defineres af EU - selv om det er et mangesidet spørgsmål og en aftalt europæisk definition vil være vanskelig at opnå. På internationalt plan har ILO defineret begrebet "anstændigt arbejde" som "arbejde, der er produktivt og leverer en rimelig indkomst, et sikkert arbejdsmiljø, social beskyttelse af familien, bedre udsigter til personlig udvikling og social integration, frihed for mennesker til at give udtryk for deres bekymringer, organisere sig og deltage i beslutninger som påvirker deres liv samt lige muligheder og lige behandling af alle kvinder og mænd”. Mens en sådan omfattende definition ikke findes på EU-niveau, indeholder den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) alligevel et overordnet mål for at ”fremme jobkvalitet”.

Ligesom overvågningen af antallet af ​​arbejdspladser fortæller om tilstanden for ​​den europæiske økonomi, vil en overvågning af kvaliteten af ​​arbejdspladserne også kunne give en vurdering af, hvordan økonomien fungerer og medvirke til at finde og rette eventuelle svagheder. Det er derfor vigtigt på EU-plan at have en aftalt forståelse af, hvad det er vi mener, når vi taler om "kvalitetsjob", og om hvordan vi evaluerer fremskridt i den henseende.

For arbejdstagerne er primært jobsikkerhed og god løn de vigtigste kriterier for et godt arbejde. Det er klart, at set ud fra et fagforeningsperspektiv må de vigtigste elementer til afgørelse af om en arbejdstager har et kvalitetsjob omfatte: rimelig løn, der tillader en anstændig levestandard og tager hensyn til kvalifikationer og kompetencer; ordentlige arbejdsforhold, herunder passende arbejdstid og evnen til at forene dette med et privat liv; sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse på arbejdspladsen; adgang til uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring; tryghed i ansættelsen, kollektiv repræsentation og kollektiv overenskomstforhandling, ikke-forskelsbehandling og lighed i adgangen til social tryghed.

[…]

NOTER - ’Årlige vækstundersøgelse 2015: Europa skal have en ny start’

 ‘Annual growth survey 2015: Europe must have a new start’ adopted at the meeting of the Executive Committee on 22 October 2014 – Oversat af Klaus Krogsbæk fra www.etuc.org/documents/annual-growth-survey-2015-europe-must-have-new-start#.VV7hyPntlBc

Originalens noter:

[2] Employment & Social Developments in Europe 2013, European Commission

[3] Deregulating labour markets: how robust is the analysis of recent IMF working papers, ILO, 2014 http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_protect/---protrav/---travail/documents/publication/wcms_238796.pdf

[4] The Commission’s LABREF Database reveals that some 3500 labour market reforms have been carried out since 1999

[6] The IMF’s World Economic Output 2014 also highlights the long and short term economic benefits of increasing public infrastructure investments: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/

NOTER - ’På vej mod en europæisk strategi for beskæftigelse af høj kvalitet’

‘Towards a European strategy for quality employment’ position adopted by the Executive Committee of 10 and 11 March 2015 – oversat af Klaus Krogsbæk fra www.etuc.org/documents/towards-european-strategy-quality-employment#.VV7jLfntlBc

Originalens noter:

[1] A new path for Europe: ETUC plan for investment, sustainable growth and quality jobs: http://www.etuc.org/documents/new-path-europe-etuc-plan-investment-sustainable-growth-and-quality-jobs#.VOR0lsrQpBN

[2] http://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_340087/lang--en/index.htm

[3] “Defining, Measuring and Assessing Job Quality and its Links to Labour Market Performance and Well-Being” [VS/2013/0180 (SI2.666737)]

[4] Chapter 3: The future of work in Europe: job quality and work organisation for a smart, sustainable and inclusive growth, Employment and Social Developments in Europe 2014 (ESDE 2014) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=7736

[5] http://www.ceps.eu/publications/medium-term-employment-challenges