Anmeldelse af Jens Jørgen Nielsens artikel den 16. feb. 2015: Vestlig Ruslands-politik i blindgyde.
Af Per Dørup Jensen

Offentliggjort: 15. april 2015

Fin artikel, (læs den ved at klikke på linket her), men også naivt at tro, at den reelle magthaver i amerikansk(udenrigs)politik, den aggressive højrefløj med John Mc Cain (og Joe Biden) i spidsen, har nogen som helst intention om at udvikle et positivt, fredsorienteret forhold til Rusland - i hvert fald ikke så længe Putin er ved magten.

Hvorfor skulle Mc Cain, Biden og Co dog det? For dem tæller ene og alene realistisk magtpolitik.

Og det er jo gået, og går stort set gnidningsfrit med af få møvet sig ind på Ruslands dørtærskel. En proces, der som bekendt har stået på siden Sovjets opløsning, og som deres globale mediepropaganda-apparat har italesat så effektivt, at selv store dele af venstrefløjen tror, at det, der foregår, er en demokratisk udvidelsesproces.

Det er ikke kun i strid med marxistisk-leninistisk teori om imperialismens ekspansionslogik, men med al post-koldkrigs-empiri, at tro, at den krigeriske amerikanske højrefløj pludselig vil standse dets fremrykning, via Nato, mod øst.

Den anti-marxistisk-leninistiske venstrefløj, der fra Lenin til Gorbatjov, bistod imperialismen i at få destrueret det sovjet-socialistiske alternativ - med de fejl, et sådan historisk samfunds- eksperiment nødvendigvis måtte have, burde for længst være belært af dens fejlagtige tro på, at "nu ville fredsdividenden slå igennem" efter den Kolde Krig.

Selvom USA/Nato  siden 1990 har fået politisk, økonomisk og militær magt og kontrol over ikke kun hele eks-Sovjets "interessesfære" i Østeuropa, inklusive eks-Jugoslavien, men tillige de fleste eks-Sovjet republikker, og nu stort set kun mangler at få "integreret" "diktaturet" i Hvide Rusland, og så selvfølgelig øst- og syd-Ukraine samt selve Rusland i dets magtsfære, så går det jo strygende for USA/ Nato, via deres mediekontrol, at fremstille Rusland som aggressoren i Ukraine – uden kontekst til Nato´s ekspansions-rov siden 1990, indbefattet det aktuelle forfatningsstridige, udemokratiske kup, der gik forud i Ukraine.

En af grundene til, at Obama, Merkel, Thorning, osv. kontinuerligt kan manipulere størstedelen af opinionen og venstrefløjen til at tro på deres "demokratiske" og "humanitære" intentioner og visioner, jf. USA´s/ Nato´s post-koldkrigs interventioner i eks- Jugoslavien, Libyen, og pt. via terrorist- og fascistbander i Syrien og Ukraine, skyldes først og fremmest ophøret af den bipolare Koldkrigs-magtbalance, således at der i dag - under den unipolære, totalitær-lignende neoliberalisme - ikke findes nogen slagkraftig udenrigspolitisk medie-opposition af betydning. I "gamle dage" indgik Land og Folk og dets "Moskva-tro filialer" i andre lande trods alt i det imperialistiske mediebillede.

Og med alle de fejl de "Moskva-styrede" kommunistpartier måtte have, eksisterer der heller ikke længere et determineret, principfast marxistisk-leninistisk parti til at bevidstgøre, politisere, organisere og mobilisere produktivkræfterne - og lede såvel modstanden mod USA- og EU imperialismen som (gen)opbygningen af socialismen. Gør Enhedslisten da det?

Så den MC Cain styrede højre-bande, der inkluderer de såkaldte Centrum-Venstre og Socialdemokratier, i hver fald hvad udenrigspolitikken angår, jf. deres ubetingede støtte til USA og Nato, har let spil via dets propaganda-medier. De ved, de kan tyre Putin militært, så Putin har måske heller ikke andet valg end at fortsætte af det håbløse diplomatiske spor. Selvom han jo erfarede, at dette spor endte blindt under de talrige og resultatløse FN-involverede forhandlinger om Syrien. Men Putin klammer sig vel til, at han fik udsat Nato´s angreb på Syrien i august/september sidste år?  Og tror, at han igen kan holde USA/Nato i ave i øst-og syd-Ukraine?

 - Hvis da ikke Vestens økonomiske sanktioner får kvalt Ruslands økonomi forinden. Eller CIA og/eller dets femtekolonne-kollaboratører i Rusland får myrdet Putin, og i stedet indsat transatlantisten/ Nato-kollaboratøren, Medvedev, der som bekendt "udmærkede" sig ved at få Rusland til at afstå fra at nedlægge veto i FN´s Sikkerhedsråd - og dermed reelt gav grønt lys til Nato´s massakre af Libyen.

Hvad Syrien angår, vil fortsat økonomisk krigsførelse mod Rusland, uvægerligt medføre faldende økonomisk-militær støtte derfra, og kan meget vel betyde, at Obama´s, Merkels (og de DK-støttede) væbnede "moderate" oprørere: læs hærgende terroristbander, får tilranet sig magten i Syrien, og dermed endegyldigt får forvandlet landet til et kaotisk Irak og Libyen ll, hvor indbyrdes islamistiske militser kæmper om magten.

I stedet for ureflekteret at støtte imperialismen og dens udokumenterede dæmoniseringer af Sovjet gennem den Kolde Krig, skulle venstrefløjen modsat konstruktivt have kritiseret og medvirket til at udvikle det Sovjet-socialistiske eksperiment. Så havde venstrefløjen ikke fremstået så svag og principløs, som den er i dag.

Hvis socialismen skal revitaliseres - og (vækst)kapitalismens tiltagende klimadestabilisering og imperialismens permanent krige, må da snart have dokumenteret, at  der ikke er anden udvej, hvis verdensfreden og økosystemets balance nogensinde skal indfinde sig - er der vel realistisk set ikke andet at gøre end at tage afsæt i en defensiv taktisk alliance med Putin. Hvem ellers? Sporadiske døgnfluer som Attac- eller Wall Street-bevægelsen? Syriza i Grækenland?

 Rusland udgør jo den sidste store knast på vejen mod den amerikanske højrefløjs indskrænkede verdensherredømme. Der er ikke noget, der tyder på, at det halv-feudale, autoritære, hierarkiske, oligark-styrede Kina tør sætte sig op mod dets teknologi- og vækst-bibringende vestlige investorer.  Og det Putin-styrede Rusland er trods alt den eneste magt, der stadig, jf. realistisk magtteori, har tilstrækkelig nuklear kapacitet (og  vilje) til at afskrække USA og Nato.

Alliancen med Putin skulle gerne hjælpe til med at få genindført Sovjet-forbuddet mod privateje af produktionsmidlerne, så Putin dermed kan slippe af med de interne og eksterne oligarker/kapitalister, der har konfiskeret Ruslands værdier, ressourcer og arbejdskraft siden 1990. Putin har nemlig ingen anden udvej end at genforfølge det socialistisk spor (og selvfølgelig lære af Sovjettidens manglende socialistisk demokratiske og teknologiske dynamik efter Khrusjtjov), hvis han ideologisk skal have masserne med sig.

Vesten, dets oligark-kapitalister og "globaliseringen" vil alligevel aldrig tillade Putin at forfølge en national velfærdsstat, som for eksempel kopiering af den nordiske velfærdsstat i 1980´erne.

Alternativet til genoptagelse af det socialistiske spor er, at Rusland - ligesom Sovjetunionen -  bukker under for MC Cain-bandens militær-økonomiske pres, og vær sikker på, at dets potentielle allierede, den økonomiske oligark-struktur, Putin har arvet, og er omgivet af, står parat i kulissen for at hjælpe til med at få Rusland til at ende som en råstof-koloni for USA og Nato - Hvormed den amerikanske højrefløj får den endelige og uindskrænkede magt over klodens produktivkræfter/ lønarbejdere - og nok så vigtigt, deres ideologiske og politiske bevidsthed. Og så bliver vejen lang fremad mod det socialistiske perspektiv - over politisk og økonomisk demokrati, genopretning af freden og økosystemet.