Overraskende medlemsfremgang til HK?
Af Ulla Jeppesen

Offentliggjort: 15. april 2015

HK har medlemsfremgang for første gang i mange år. I denne beretning fra arbejdet i en lokalafdeling fortælles om nogle af grundene til fremgangen. Men organisering handler ikke kun om medlemstal. En høj organisationsgrad er nemlig ikke automatisk ensbetydende med faglig styrke. Det kræver, at vi bliver bedre til at stå sammen og til at udvikle et fællesskab både blandt HK-medlemmerne og sammen med øvrige faggrupper på arbejdspladsen.

Den 1. april 2015 kunne HK melde om den første samlede medlemsfremgang blandt betalende medlemmer i 20 år – målt i første kvartal 2015. Historien blev i dagbladet Politiken lanceret under overskriften ”Overraskende medlemsfremgang i HK”[1], men var det nu så overraskende endda?

For mig som formand i ’HK it, medie & industri Hovedstaden’ er det i hvert fald ikke helt så overraskende, og slet ikke når man kigger på processen, der er gået forud. Siden 2009 har vi i HK Hovedstaden arbejdet målrettet på at blive bedre til at organisere og styrke fællesskabet ude på arbejdspladserne, og siden 2013 har hele HK arbejdet under overskriften ”Den Organiserende Fagforening”.

Var der noget overraskende i Politikens historie, var det nærmere nogle af de forklaringer på fremgangen, som HK’s forbundsformand Kim Simonsen valgte at komme med. Individuelle medlemsfordele som karriererådgivning og telefonbetjening skal naturligvis være i orden, men det er for mig at se hverken det nye eller nøglen til de forbedrede medlemstal i dele af HK.

Som formand i en afdeling, hvor vi har haft fremgang i betalende medlemmer i over et år, er det tværtimod det forstærkede fokus på den faglige styrke på arbejdspladserne, der driver medlemsfremgangen. Hvor vi har stærke faglige fællesskaber, stærke klubber og stærke og engagerede tillidsvalgte, dér har vi også oplevet medlemsfremgang.

Dette forklarer også, hvorfor netop HK Kommunal har oplevet den største fremgang af alle, og hvor vi andre skal blive endnu bedre. Flere medlemmer skal opleve et fagligt fællesskab og faglig styrke på arbejdspladsen. Med styrke på arbejdspladsen mener jeg, at vi bedre end tidligere skal være i stand til at løse faglige problemer direkte på arbejdspladsen. Det kræver, at vi har flere tillidsrepræsentanter og aktivister på arbejdspladsen, hvilket igen kræver, at organisationernes fokus i højere grad retter sig mod arbejdspladsen.

Konsekvensen af det styrketab, vi har oplevet igennem en årrække, har været selvforstærkende. Samtidig med at fagbevægelsen mistede evnen til at løse problemerne på arbejdspladserne via en stærk arbejdspladsorganisering, blev vi tvunget til at løse dem som sagsbehandlere i rammerne af afdelinger og forbund. Dermed bidrog problemet i sig selv til en udvikling, hvor vi ressourcemæssigt måtte lægge vores kræfter et andet sted end på arbejdspladserne. Det er den udvikling, der skal vendes nu!

Hvis ikke individuelle medlemsfordele løfter medlemstallet, hvad gør så?

Hvis man er medlem af en fagforening som HK, så kan man roligt stille store krav – også til den individuelle betjening. Man skal forvente, at man modtager kompetent faglig og juridisk rådgivning, man skal forvente at telefonen bliver taget, man skal forvente professionel hjælp i alle arbejdslivets forhold, og man skal forvente en åben og venlig behandling fra alle led i HK. Men problemet ved at satse ensidigt på en individuel strategi, som store dele af fagbevægelsen har gjort i en årrække, er, at det kan alle andre også gøre. Krifa, Det Faglige Hus og andre fagforretninger har jo netop opnået deres ”succes” på den måde.

I HK er vi også godt med i forhold til en palet af gode tilbud til den enkelte ud over den mere traditionelle faglige del – gratis kurser, billige forsikringer, særlige tilbud til opsagte, sommerhuse, lønstatistik/løntjek og meget, meget mere. Det skal vi selvsagt blive ved med; men hvis det alene var nok til at øge medlemstallet, så var det sket for mange år siden, og hvad vigtigere er, så ville man aktuelt se en nogenlunde jævn fordeling af medlemsfremgangen i HK. Det sidste er ingenlunde tilfældet, tværtimod hænger medlemsfremgangen (også i ’HK it, medie & industri Hovedstaden’) nøje sammen med styrken af det faglige fællesskab på den enkelte arbejdsplads. Medlemsfremgangen bliver med andre ord drevet af dygtige tillidsvalgte og engagerede medlemmer ude på arbejdspladserne og kan dermed ikke isoleret skabes i forbundshuse og fagforeningskontorer. Rollen for forbund og lokale afdelinger er derimod at støtte op om og skabe rammerne for, at det faglige fællesskab slår rod på flere arbejdspladser og bliver endnu stærkere dér, hvor det er i forvejen. Det er det, ”Den Organiserende Fagforening” er for mig!

Alle skal arbejde organiserende

I ’HK it, medie & industri Hovedstaden’ forsøger vi hele tiden at blive bedre til at sætte fokus på de faglige fællesskaber på arbejdspladsen – på at blive bedre til at organisere. Dermed er ”Den Organiserende Fagforening” heller ikke én bestemt metode eller arbejdsform, men snarere en samlet måde at tænke fagforening på. Og den tænkning er ikke bare en opgave for enkelte medarbejdere, men er noget, der involverer alle i afdelingen. Hvor vi i starten måske i højere grad satsede på, at enkelte medarbejdere (ikke mindst vores organizere) skulle løfte opgaven, har de senere år vist, at resultaterne først indfinder sig, når hele organisationen arbejder organiserende, ikke for at få flere kontingentkroner i kassen, men for at give os større styrke på arbejdspladserne.

Et stort bidrag til at gøre os stærkere er kommet fra vores administrative kolleger (ansatte) i fagforeningen, der nu i langt højere grad har fokus på at udnytte den store medlemskontakt, de hele tiden har haft, både til at spørge ind til eventuelle sager eller problemer på arbejdspladserne, men også i forhold til at fastholde og indmelde nye medlemmer. Omkring 100 gange om året lykkes vores administrative kolleger således med at fastholde medlemmer, der ellers har ønsket udmeldelse. Det gør de ikke ved at være ”sælgere”, men ved at være lyttende og oprigtigt interesseret i, hvilken situation medlemmet befinder sig i og rydde eventuelle misforståelser af vejen. Eneste målsætning med disse samtaler er at sikre, at den sidste kontakt med HK er positiv, men meget ofte resulterer denne tilgang altså også i en regulær fastholdelse af et medlemskab. De samme medarbejdere sørger også for at hjælpe medlemmer, der er i restance med kontingentet, så de ikke så ofte som tidligere slettes som medlemmer. Endelig giver vores administrative kolleger dagligt uvurderlige bidrag til alle afdelingens øvrige organiseringsbestræbelser – både i forhold til tillidsvalgte og i forhold til arbejdspladser.

Organisering er mange ting

Hvor vi nok i starten så organisering som en særlig type projekter eller indsatser, så er virkeligheden i dag, at organisering er en masse forskellige ting. Således rummer alle aktiviteter med medlemskontakt en mulighed for organisering.

Den vigtigste enkeltgruppe at organisere er vores elever og praktikanter. Derfor prioriterer vi også både skolebesøg, direkte kontakt til de enkelte elever og elevarrangementer på arbejdspladserne og i afdelingen. På det grafiske område (mediegrafikere og grafiske teknikere) og på laborantområdet er afdelingen selv ansvarlig for skolebesøg, og vi har faste besøgsaftaler for alle hold. På det øvrige erhvervsuddannelsesområde klares besøgene af ’HK Ungdom Hovedstaden’. Ud over vores løbende elevopringninger til de enkelte elever, er vi også begyndt lave mere målrettede aktiviteter og arrangementer for elever på enkelte arbejdspladser. Når vi arbejder med konkrete arbejdspladser, sker det altid i et samarbejde med klub og TR.

Fagforeningen bruger også virksomhedsbesøg som et væsentligt bidrag til organiseringsbestræbelserne. Hvad enten det handler om fokuserede besøg i virksomheder, der er medlemmer af bestemte arbejdsgiverforeninger, besøg med henblik på frivillig tiltrædelse til overenskomsten eller i andre sammenhænge, kaster virksomhedsbesøg altid noget af sig. Det har på samme tid et fastholdelseselement, et organiseringselement og et overenskomstelement.

Ved fokuserede virksomhedsbesøg når vi også de mindre arbejdspladser, som ellers ofte kan blive lidt oversete i en faglig verden, hvor meget handler om tillidsvalgte og klubber. Vi har en ambition om at sætte fokus på de forhold, der gør sig gældende, når man arbejder på en arbejdsplads med få eller ingen kolleger. Karakteristisk for den type arbejdspladser er, at man har et andet forhold til chefen og arbejdspladsen, man er typisk mere afhængig af hinanden, og problemerne får hurtigt en anden karakter, når man ikke kan ”gemme” sig i mængden.

Vi laver også mere klassiske organiseringskampagner på konkrete virksomheder, hvor afdelingens organizere og øvrige faglige medarbejdere i et samarbejde følger det såkaldte organiseringshjul med kortlægning, uddannelse og aktioner. Da disse kampagner ofte er særdeles langvarige og ressourcekrævende, gælder det om at vælge de rigtige virksomheder. Sagen og anledningen skal være der, opgaven skal være til at løse, og gevinsten skal være synlig.

I praksis er der ofte stor forskel på, hvor meget arbejde den enkelte kampagne indeholder. Derfor har vi også til stadighed kampagner i forskellige stadier, forskellige grader af inddragelse af medlemmer og/eller tillidsvalgte og med forskelligt fokus.

Netop fordi sagen/anledningen er det afgørende kriterium for, hvornår vi starter en kampagne eller en indsats, skal alle medarbejdere have øje for, hvornår muligheden for virksomhedsindsatser byder sig. Det gælder faglige medarbejdere, organizere, sagsbehandlere, administrative, medlemsservice m.m., der alle skal kunne spørge ind til forholdene på arbejdspladsen, når de har medlemskontakt.

Dette giver også et ekstra perspektiv til vores arbejde med at ringe oplysninger ind til vores lønstatistik, hvor vi én gang om året kontakter alle og i reglen får svar fra omkring 60 procent af vores 12.000 erhvervsaktive medlemmer. Den type massiv og positiv medlemskontakt har uvurderlig betydning – også ud over det oplagt vigtige i forhold til selve lønstatistikken.

Hver medarbejder i afdelingen har også en såkaldt organiseringsbakke, hvor man kan lægge medlemshenvendelser, ideer eller andet med et organiseringssigte. Organizerne tømmer bakkerne hver 14. dag og tager ved samme lejlighed en snak med kollegerne.

Dermed fylder organisering – og arbejdet med hele tiden at blive bedre til at styrke fællesskabet – meget hver eneste dag i vores fagforening.

Organiseringsuddannelse af tillidsvalgte i afdelingen

Intet er en større og mere sikker kilde til organisering og faglig styrke end dygtige og engagerede tillidsvalgte. Derfor er afdelingens organizere også tovholdere i forhold til de vigtige uddannelsesaktiviteter for tillidsvalgte inden for organisering. Og derfor bruger vi også flere og flere ressourcer på at ruste vores tillidsvalgte til at være organiserende.

Vi har undervejs ændret og tilrettet en del i de lokale tilbud, som vi selv står for i afdelingen, men for tiden er nedenstående vores konkrete stående tilbud, kommende kurser og workshops inden for organisering. Tilbuddene er ikke hugget i sten, men kan tilpasses i både tid, sted og emner, så de passer lige til den enkelte arbejdsplads/klubs’ behov.

Introdag for tillidsvalgte

Tidligere introtilbud til afdelingens tillidsvalgte har haft fokus på at præsentere deltagerne for den palet af kompetencer, som ’HK it, medie & industri Hovedstaden’ har, og organisering var kun et enkelt, kort indlæg blandt mange andre. På den nye introdag (der blev lanceret i oktober 2014) er organisering den røde tråd igennem hele dagen. Vi har følgende og noget forenklede målsætninger med dagen: At give deltagerne et personligt forhold til afdelingen (især kontaktperson og organizere), at give deltagerne en grundlæggende forståelse for organiseringstanken, hvor problemer løses bedst på arbejdspladsen, og at sikre tilmelding til det første organiseringskursus (”I spidsen for fællesskabet” eller ”Den store forskel”)

I spidsen for fællesskabet

Kursus i hvordan man skaber et stærkere fællesskab på arbejdspladsen. Vi udbyder løbende dette kursus, hvor fokus er på praksis, meget håndgribelige kompetencer og værktøjer i forhold til kommunikation, agitation og organisering. En art grundkursus i organisering.

Den organiserende bestyrelse

Vi tilbyder en workshop for bestyrelser, der ønsker at arbejde målrettet på at få en stærkere klub ved hjælp af organisering. Workshoppen kan strække sig fra minimum 4 timer op til 24 timer. Den kan foregå på den enkelte arbejdsplads, i HK eller eventuelt på et kursussted. Workshoppen skræddersyes efter den enkelte klubbestyrelses ønsker.

Den store forskel

På denne workshop laver vi sammen med klubberne en skræddersyet folder til den enkelte klub. Folderen har fokus på, hvorfor medlemskab af HK er vigtigt – på netop den enkelte arbejdsplads. Baggrunden er i virkeligheden enkel: Hvad gør jeg som tillidsvalgt eller aktivt medlem, hvis en kollega vil melde sig ud, eller en ny kollega skal meldes ind – og hvad er egentlig forskellen på os og de gule?

Det virker, men vi er ikke i mål

Vi kan se, at stort set alle de arbejdspladser, hvor tillidsvalgte og/eller klubber har deltaget i ’HK it, medie & industri Hovedstadens’ egne organiseringskurser, har der været fremgang i medlemstallet efterfølgende. Men vi taler også organisering med klubber på arbejdspladser, hvor alle – eller næsten alle – allerede er medlemmer. En høj organisationsgrad er nemlig ikke automatisk ensbetydende med faglig styrke. Vores kurser for disse klubber handler derfor ofte om at blive bedre til at stå sammen og om, hvordan man udvikler et stærkere fællesskab både blandt HK-medlemmerne og sammen med øvrige faggrupper på arbejdspladsen.

Selvfølgelig er vi langt fra i mål med at skabe en organiserende fagforening, hverken i HK som helhed eller i vores lokale fagforening. Der er stadig masser af områder, hvor vi kan blive meget bedre.

Men HK er her i starten af 2015 nået overraskende langt, og vi bevæger os til stadighed i den rigtige retning. En af de meget vigtige udviklinger er, at vi er blevet bedre til at dele viden om, hvad der virker, og til at glædes over andres succeser.

Der er ingen patentløsninger, og den rigtige organiseringsmodel afhænger altid af situationen på den konkrete arbejdsplads. Men jo flere nyttige erfaringer og gode ideer, vi deler med hinanden, jo større chance er der for, at vi finder den rigtige metode til hver enkelt arbejdsplads.

I HK har vi aftalt med hinanden, at det er tilladt at låne, kopiere eller tyvstjæle hinandens gode ideer. Vi deler gerne vores erfaringer med andre fagforeninger, ligesom vi meget gerne tager imod deres input.

Hvis LO-fagbevægelsen kan enes om at fokusere på at opbygge den faglige styrke på arbejdspladserne i stedet for at tælle medlemmer, vil alle dystre spådomme om fagbevægelsens snarlige død kunne manes i jorden.