SMS-spionage af fagligt aktive på Århus Havn
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. december 2014
Denne artikel er koblet til temaet: Fagbevægelsen. Klik på temanavnet for at se mere

Den kommunale Aarhus Havn bortviser i november 2012 tre kranførere, efter at havnedirektøren har læst deres interne, private kommunikation. Nu efter næsten to års kamp og vedholdende pres mod politimyndigheden, har kranførerne opnået deres mål: At Østjyllands Politi rejser sigtelse mod borgmesteren i Aarhus og den daværende havnedirektør.

Den kommunale Aarhus Havn bortviser i november 2012 tre kranførere. Alle med lang anciennitet som aldrig har modtaget klager over deres arbejde. Årsagen er, at havnedirektøren har været på ”fisketur” i deres interne, private kommunikation i en situation hvor der var en faglig konflikt på Aarhus Havn.

For at det ikke skal være løgn, så er de to kranførere faktisk valgte arbejdsmiljørepræsentanter, som ellers skulle være bedre beskyttet mod afskedigelse end andre, men ikke i Aarhus Kommune.  Deres fagforening 3F rejser ikke en fagretlig sag om usaglige fyringer, men lægger sig fladt på ryggen og presser kranførerne til at acceptere fyringerne. Det er en sag med mange vinkler, og som ikke er slut. Her bringes et lille indblik i en særdeles beskidt sag.

Foreløbig sejr: Der rejses tiltale mod borgmester og havnedirektør

Efter næsten to års kamp og vedholdende pres mod politimyndigheden, så opnår kranførerne deres mål: At Østjyllands Politi rejser sigtelse mod borgmesteren i Aarhus og den daværende havnedirektør.

Statsadvokaten kræver den 21. oktober 2014, at Østjyllands Politi rejser sigtelse og genoptager efterforskningen, selv om Østjyllands Politi har gjort alt for at lægge sagen død. Og hvor kranførerne og deres advokat havde klaget over, at Østjyllands Politi kun havde afhørt havnedirektøren, mens de skadelidte kranførere overhovedet ikke var blevet afhørt til sagen.

Datatilsynet har således udtalt den 25. september 2014, at ”der i denne sag er tungtvejende hensyn til de registrerede, som overstiger Aarhus Havns interesse i at aflæse og udskrive sms-beskederne. På det foreliggende grundlag er det således Datatilsynets vurdering, at aflæsningen og udskrivningen af sms-beskederne ikke kunne ske i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7”.

Politiets passivitet og afvisning af at rejse sag er i klage fra kranførernes advokat d. 12. okt.2014 til Statsadvokaten blevet kaldt for ”en alvorlig trussel mod alle ansatte i Danmark, i det enhver arbejdsgiver herefter ustraffet kan snage i ansattes smsere, hvilket er et eklatant brud på brevhemmeligheden, som har været beskyttet i Grundloven siden 1849.”

Brevhemmeligheden

Grundlovens § 72 siger:

”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse”.

Brevhemmeligheden findes i Kapitel 8 og på Folketingets hjemmeside kan man læse: ”Kapitel 8 handler om borgernes rettigheder og friheder. Man kalder kapitlet for grundlovens friheds- eller menneskerettighedskapitel”.

Det er en skarp paragraf, hvor kommentaren fra Folketinget lyder, at ”politiet skal have en såkaldt retskendelse. Det gælder også, hvis de f.eks. ønsker at åbne folks breve eller aflytte deres telefoner. Der er dog visse undtagelser. Der er ikke altid tid til at skaffe en retskendelse. Hvis politiet f.eks. jager en forbryder, der gemmer sig i et hus, har politiet lov til at skaffe sig adgang til huset med magt, hvis der er fare for, at forbryderen ellers undslipper. Bagefter skal en dommer godkende denne handling”.

Dvs. at det må stå klart, at vi har at gøre med ganske alvorlige krænkelser af grundlovssikrede rettigheder. Man kan forestille sig at var det en arbejdsgivers kommunikation som var blevet åbnet, så havde sagen ganske givet stillet sig helt anderledes.

Bortvisningen

Den 7. november 2012 bliver de tre kranførere varslet indkaldt til tjenstlig samtale med begrundelse i en telefonsag, hvor havneledelsen har været inde og snuse i Frants Rasmussens mobiltelefon og læst både private og arbejdsrelaterede sms’er. Det sker i forbindelse med, at Frants skal skifte til en ny mobil. Det viser sig, at sms’erne er blevet udskrevet, og havnedirektøren udtaler senere, at han har fået grønt lys hertil fra borgmesterens juridiske afdeling.

Som Frants fortæller, kan man i en presset situation skrive mange ting, som ikke er hårdt ment, men at havneledelsen kunne finde på at tømme en mobiltelefon, havde ingen forestillet sig. Og samtidig havde mobilerne i årevis også været stillet til rådighed for private samtaler. Telefonerne blev således betragtet som deres egne, og de betalte også multimedieskat.

Den 11. november 2012 vil Aarhus Havn bortvise de tre kranførere, og 3F indkaldes til møde med Aarhus Havn. Kranførerne trues med at miste alle rettigheder og presses til at skrive under på, at de fritstilles i stedet. Kranførerne får ikke mulighed for at søge rådgivning fra andre og er pludselig sat på gaden efter at have brugt mange år af deres arbejdsliv på Aarhus Havn.

De er totalt rystede, og deres kolleger er rasende; og med en fagforening, som ikke vil slås for deres rettigheder og har kastet håndklædet i ringen. En fagforening, som ikke har rejst sagen politisk over for den socialdemokratiske borgmester Jakob Bundsgaard (som ellers betragtes som ven af fagbevægelsen).  Derefter går kranførerne til Enhedslisten, som rejser sagen i Aarhus Byråd. Ligesom der tages kontakt til advokat Bjarne Overmark.

En forhistorie med faglig konflikt

Situationen før bortvisningerne kan bedst illustreres ved det brev, som kranførerklubben skrev den 22. juli 2012.

Kranførerne, som altid havde stået til rådighed døgnet rundt, havde fået nok og besluttede at sige stop for overarbejde. For at orientere havnens kunder om årsagen til dette, skrev kranførerklubben et åbent brev herom. Et brev som gjorde havnedirektøren rasende og åbenbart medførte, at der skulle rulle hoveder.

”Til Borgmester Jacob Bundsgaard og bestyrelsen for Århus Havn.

Ang. situationen på Århus Havn.

Først en stor beklagelse fra alle kranførerne på Århus Havn for alt det besvær og problemer I har haft det sidste stykke tid. Det har bestemt ikke været med vores gode vilje da vi sætter en stor ære i vores job og alle mand plejer at troppe op dag og nat når der er behov for det, selv med kort varsel, det er vi sikker på de fleste af jer har oplevet adskillige gange. Dog har der i det sidste halve år været svært at få folk i kranerne til ekstra overarbejde. Det indrømmer vi blankt!  Arbejdsforholdene har dog været utålelige på havnen på det seneste p.g.a. langtrukne forhandlinger og evige trusler om udliciteringer og fyringer.

I forbindelse med havnens opslag på hjemmesiden d.28/7-2012 kunne vi læse at der kun ville blive kørt kran mellem kl. 7-16 30, på trods af at der er et vagthold på op til 10 mand der kan arbejde over hver dag (vi der skulle udføre arbejdet fik dog intet at vide).

Et resume af forløbet inden vi protesterede d. 27/6:

Bjarne Mathiesen startede ud med til vores forhandlinger at forlange en gennemsnitlig lønnedgang på 112.000 kr per kranfører + vagt eller indgreb i 8 ud af 10 weekender! Det kunne vi naturligvis ikke acceptere. De hårde udmeldinger samt trusler om udlicitering af kranerne tog lysten til at komme på arbejde dag og nat fra os, da det bogstaveligt talt kunne sende os fra hus og hjem og det var totalt uoverskueligt for familier med børn eller enlige forældre at få en dagligdag til at hænge sammen under de forhold.

Da havnen begyndte at mangle folk til overarbejde trak de ”trusselsbreve” op af skuffen, et pålæg om tvungen overarbejde med meget kort varsel uanset om du havde andre aftaler, ellers ville det få "ansættelsesretslige konsekvenser"... det vil sige, at vi skal stå til rådighed 365 dage og 24 timer i døgnet.

Det betragtede vi som et regulært overgreb og det gav en utrolig dårlig stemning med flere sygemeldinger pga. stress. Vi har en sygefraværs procent på ca. 25 og stress ramte er på ca. 20 %. Desuden er vi under observation af Arbejdstilsynet p.g.a. det dårlige psykiske arbejdsmiljø.

Vi har de sidste 7-8 år haft 3 dårlige trivselsundersøgelser, bl.a den dårligste i Mercuri Urval’s historie!  En blev lidt bedre efter der blev ansat nye folk men kun for at falde til nye ”højder” i den næste. Det kræver nok ikke mange minutter i skole for at regne ud hvordan den næste bliver...

Da ledelsen, trods flere advarsler om at vi ikke ville finde os i det mere, d. 25/6-2012 stak 4 påbud om overarbejde ud til vores kollegaer, (46 i alt på 2 måneder) gik vi hjem i protest. Det sidste nye og "forbedrede" udspil gav 7 vagtdage i træk med mulighed for 91 timers arbejde på en uge + markant lønnedgang på ca. 60.000 kr. og næsten ingen mulighed for at afholde den afspadsering vi optjente i weekenderne.

Vi tilbød til de sidste forhandlinger, en lønnedgang på ca. 60.000 kr pr. mand, mere fleksible mødetider og mindre mandskabsforbrug. Det ville ledelsen ikke engang regne på, men det blev totalt afvist, da det ikke var det forslag og de vagtplaner de selv var kommet med. Så er det vist ikke bare et spørgsmål om besparelser og fleksibilitet men et spørgsmål om total kontrol....lidt i stil med de breve vi lige har fået sendt hjem hvor man skal tilkendegive hvor mange ekstra vagter man vil have... lidt svært at se ud i fremtiden på den måde. Nu kommer hver mand ind til direktøren og skal skrive under på hvor mange ekstra vagter, (foruden deres egne vagter, 40-60 overtimer hver måned) de vil tage...

Flere trusler :-( . Vi i kranfører gruppen har svært ved at se at der har været helhjertede forhandlings forsøg med de hårde krav havnen er kommet med og konstante trusler, så er det jo dømt til at mislykkes.  Det siger måske også lidt om hvor engageret Bjarne har været når han i den mest turbulente tid i nyere historie på havnen holder 3 ugers ferie bl.a. en cykeltur til Paris. Sikkert dejligt, imens blev kollegaerne sygemeldt med stress på stribe og arbejdsmiljøet blev ringere og ringere. Nu er vi under observation af arbejdstilsynet p.g.a. de kaotiske forhold og der kan dårligt stilles et vagthold p.g.a. sygdom og ferie.

Utroligt at man ikke fra ledelsens side koncentrerede sig om et helhjertet forsøg på reelle forhandlinger i stedet for at blive ved med at øge trusselsbilledet, bl.a. med de seneste svarsedler på hvornår man vil arbejde, (mere) over. Det er trist og rystende på en gang at se at en stor kommunal virksomhed kun kan drives med tvang og trusler i 2012.

Vi beklager selvfølgelig dybt de problemer det har medført , men vi har simpelthen ikke haft andet valg, da vi er truet på vores eksistens og familie liv.

Vi er meget interesseret i at høre fra kranfører gruppen, (og de fleste andre ansatte) om det er socialdemokratisk personale politik???

Med venlig hilsen kranførerne på Århus Havn” (citat slut).

Havnedirektør og borgmester i Århus politianmeldes

Kunne det virkelig være lovligt at spionere i fagligt aktive arbejderes SMS-kommunikation? Kranførerne var selvfølgelig målløse over det skete, og da de ikke fik nogen hjælp af 3F, så spurgte de ude i byen, om hvad der var lov og ret. Og fik det råd at opsøge advokat Bjarne Overmark, som er kendt for en principfast holdning, når det gælder om at forsvare overgreb mod de små i samfundet. Et møde med Bjarne Overmark endte med, at han på alle kranførernes vegne indgav en politianmeldelse til Østjyllands Politi af havnedirektør Bjarne Mathiesen og borgmester Jakob Bundsgaard for overtrædelse af straffeloven.

Modkraft skrev d. 9. januar 2012 om sagen:

”Tre kranførere på containerhavnen i Aarhus er bortvist på baggrund af ledelsens snagen i private sms-beskeder. Alle kranførere på havnen står nu bag politianmeldelse mod havnedirektør og borgmester for brud på brevhemmeligheden.

Advokat Bjarne Overmark har søndag den 6. januar på vegne af 28 kommunalt ansatte kranførere, der kører med containere på Aarhus Havn, indgivet en politianmeldelse mod Aarhus Kommunes havnedirektør Bjarne Mathiesen og borgmester Jacob Bundgaard. Anmeldelsen opfordrer Østjyllands Politi til at indlede undersøgelser af, om ledelsen for Aarhus Kommunale Havn har overtrådt straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed ved at tømme en sikkerhedsrepræsentants telefon for sms-beskeder.

Ansvaret om læsning af sms'erne er havnedirektør Bjarne Mathiesens, men borgmester Jacob Bundgaard, der er formand for kommunens havnebestyrelse, har i et svar i til byrådet godkendt havnedirektørens handling.

Ifølge Bjarne Overmark er undersøgelsen af sms-beskederne ulovlige.

– Mobiltelefonen var udtrykkeligt udleveret under forudsætning, at telefonen i ubegrænset omfang kunne bruges til private samtaler og private sms-beskeder, siger han til Modkraft.

Sikkerhedsrepræsentanten havde derfor brugt telefonen til omfattende korrespondance om blandt andet sygemeldte kolleger, faglige problemer og private forhold, forklarer han.

”Det er fuldstændigt åbenlyst, at de af havnedirektøren aflæste sms-beskeder ikke var ment til offentliggørelse for andre end afsender og modtager […] - og dermed har havnedirektøren og bestyrelsesformanden for Aarhus Havn gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens §263”, hedder det i anmeldelsen til Østjyllands Politi.

Bjarne Overmark regner nu med, at alle kranførerne bliver indkaldt til en afhøring - og at havnedirektøren og borgmesteren gør det samme.

– Derefter må politiet jo så tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de to ansvarlige. Og derefter må man se, hvordan en eventuel retssag falder ud, siger han”.

Sms'er brugt til bortvisning

Havnedirektør Bjarne Mathiesen har brugt sit indblik i sms-korrespondancen til bortvisning af tre kranførere fredag den 9. november, heraf var to sikkerhedsrepræsentanter.

Bortvisningen blev mandag den 12. november imidlertid ændret til frivillige tilbagetrædelsesaftaler efter intervention af kranførernes fagforening 3F Århus/Rymarken.

– Vi troede, at vi stod til at blive ansat hos Mærsk, når firmaet overtager den udliciterede containerdrift fra den 1. marts. Derfor anede vi ikke uråd, forklarer Keld Sørensen, en af de tre bortviste kranførere, til Modkraft.

– Men det var et elendigt forlig, hvor 3F slet ikke fangede, at aftalen ikke fik sikret os genansættelse, når Mærsk overtager driften på containerhavnen, siger han.

Selv om sikkerhedsrepræsentanter ifølge lovgivningen skulle være bedre sikret med afskedigelser, fører bortvisningen derfor ikke til et fagretsligt efterspil. Det bekræfter Yvonne Christensen, der er næstformand for den offentlige gruppe i 3F Rymarken, over for Modkraft, men ønsker i øvrigt ikke at kommentere sagen.

Keld Sørensen har ikke store forhåbninger om, at de tre bortviste kranførere nu har større chancer for genansættelse.

- Vi har haft mange konflikter om arbejds- og lønforholdene med ledelsen i de sidste år, så vi bliver ikke genansat, så længe Bjarne Mathiesen er havnedirektør. For så er det ham, der kører hele løbet, siger Keld Sørensen” (citat slut)

Fagforeningens rolle

Kranførerne er organiseret i 3F Offentlig Gruppe Aarhus og ved bortvisningen blev 3F indkaldt, ligesom der deltog en forbundsrepræsentant. 3F behandlede sagen alene som en faglig sag og anerkendte hermed i realiteten arbejdsgiverens strafbare overgreb, hvor man spionerede i deres SMS-kommunikation. Kranførerne stod uden nogen rådgivning og måtte klare sig selv, hvad der har efterladt en betydelig bitterhed. Et forløb som kranførerne har været meget utilfredse med, og som har medført en klage til 3F’s Klagenævn. Havde 3F’s Aarhus afdeling udfordret borgmesteren og havnedirektøren direkte, havde kranførerne måske haft deres job endnu.

Fra en høring i april 2013 om sagen, skrev Fagligt Ansvar følgende:

”Taget med bukserne nede

- Kald mig naiv, vi blev taget med bukserne nede, jeg havde ikke set den sag komme. Vi havde ikke forestillet os, at man kunne finde på det her. Det er grænseoverskridende, sagde næstformanden i kranførernes fagforening 3F Rymarken, Lone Skov Hansen.

- Vi har en hovedaftale med KL om kontrol, men det har vist sig, at vi ikke kan bruge den til ret meget. Der står ganske vist, at en medarbejder skal varsles seks uger før arbejdsgiveren begynder at kontrollere ham. Men det kan en ledelse altid klare med henvisning til ”begrundet mistanke”, sagde hun.

Spørgsmålet om overvågning er til forhandling i Århus kommunes samarbejdsudvalg, men indtil videre har det ikke været muligt at få en klokkeklar garanti for, at sms-sagen ikke kan gentage sig. Og på et byrådsmøde i sidste uge afviste et flertal at give en politisk garanti mod at kommunen kan finde på at snage i de ansattes beskeder” (citat slut).

Forhåbninger til fremtiden

Bortvisningen af de 3 kranførere har sendt rystelser gennem fagbevægelsen, og der er forhåbninger om at retfærdigheden må sejre til sidst. 3 F har desværre ikke villet dække historien i Fagbladet, men det kan der jo rådes bod på endnu. At arbejdsgivere overvåger de ansatte er ikke ukendt, men at også tillidsfolk og fagligt aktive er i fokus, skal man nok indstille sig på. Og der er brug for at en grundlæggende diskussion i fagbevægelsen af hvordan man bruger moderne elektroniske kommunikationsmidler som mobil og emails i faglige konflikter!