OAS og Venezuela erklærer sig solidariske med Argentina i striden med amerikansk kapitalfond
Af Ewan Robertson

Offentliggjort: 15. august 2014

Organisationen af amerikanske Stater, OAS, har erklæret sig solidarisk med Argentina i landets strid med en amerikansk kapitalfond om tilbagebetalingen af gæld. Venezuela har argumenteret for, at sagen understreger behovet for en ny regional finansieringsstruktur.

Kaptalfonden NML Capital er ledende i en gruppe af ejere af statsobligationer, der forsøger at få betaling for ustruktureret gæld, der hovedsageligt blev opkøbt for nogle få cents pr. dollar, da Argentina kom ud i en bankerot i 2001. Selvom 92% af Argentinas kreditorer i 2005 og 2010 accepterede en restrukturering af gælden og af tilbagebetalingsaftalerne, afviste den omtalte gruppe disse tilbud og forlanger nu øjeblikkelig tilbagebetaling af statsobligationernes fulde pålydende, et beløb tæt på 1,5 mia. dollars.

Ifølge Jubilee-netværket, der beskæftiger sig med gældsproblemer, omtales den slags kapitalfonde ofte som ”gribbefonde” fordi de ”opkøber fattige landes gæld eller gæld fra lande, der er i ved at komme hægterne igen, for småpenge og derefter anlægger sag [mod disse lande, red.] for at opnå profitter op i nærheden af 400%”.

NML Capitals sag mod Argentina har tiltrukket sig global opmærksomhed, fordi finansielle institutioner anser sagens udfald som værende en retningspil for, hvorledes statsgæld i fremtiden vil blive restruktureret og tilbagebetalt, særlig i lande, der befinder i sårbare situationer som økonomisk krise eller forsøger at komme ud af en krise.

”Vi er forpligtet til at tage ansvar for at betale vore kreditorer, men ikke til at blive ofre for afpresning fra spekulanter” sagde den argentinske præsident Christina Kirchner for nylig til landsdækkende medier.

USAs højesterets kendelse i sidste måned gik imidlertid Argentina imod og kræver, at landet betaler det fulde beløb til NML Capital og dermed forbundne kreditorer. Denne kendelse er baseret på en fortolkning af en paritetsbestemmelse i amerikansk lov, der siger, at alle kreditorer skal behandles ens og derfor skal betales som en blok i stedet for, at forhandlinger og betalinger gennemføres med den enkelte kreditor, hvilket giver større fleksibilitet md hensyn til tilbagebetaling af gælden.

Ifølge kendelsen [der blev afsagt d.27.juni] vil det blive betragtet som mislighold af gældsforpligtelserne, hvis ikke Argentinas betaling er faldet inden den 30.juli.

OAS reaktion

I tirsdags [1.juli] udsendte 32 medlemsstater af OAS en erklæring vendt imod den amerikanske højesterets kendelse og i solidaritet med Argentinas holdning i striden.

Erklæringen fastslog, at Argentina har ret til at restrukturere og tilbagebetale gælden til forskellige obligationsejere i lighed med det, man gjorde i 2005 og 2010 for ”at betalingsstrømmene kan fordeles til samarbejdende kreditorer ifølge de aftaler, der er indgået med dem i forbindelse med den justering af gælden, der er opnået gensidig enighed om.”

Erklæringen understregede også organisationens ”fulde støtte til at nå frem til en løsning, der søger at lette den omfattende proces med at restrukturere Argentinas statsgæld.”

De eneste lande på halvkuglen, der ikke støttede erklæringen, var USA og Canada. USAs regering sagde, at den var nødt til at afstå fra at støtte erklæringen, fordi sagen ”fortsat er juridisk spørgsmål i USA”. Canada fremkom ikke med en officiel forklaring.

OAS generalsekretær Jose Miguel Insulza omtalte situationen som en ”uretfærdig afvigelse”, der forhindrede Argentina i at opfylde sine gældsforpligtelser og som truede det globale finanssystems stabilitet.

”Når en så alvorlig situation, så smerteligt et problem opstår [og] som indebærer en risiko for at skabe en krise i det internationale system, [mener jeg] vi [i OAS] er nået frem til en yderst holdbar aftale,” sagde den chilenskfødte embedsmand.

Venezuela fremkom også med en kraftig støtte til Argentina og sagde, at situationen demonstrerede behovet for et ”nyt internationalt finanssystem.”

”Argentina kan ikke tvinges til at betale sin gæld på uantagelige betingelser, noget der under alle omstændigheder er amoralsk. Det er derfor, vi støtter Argentina og vil fortsætte med at støtte det,” sagde den venezuelanske udenrigsminister Elias Jaua på OAS-mødet i Washington.

Juau opfordrede til dannelsen en regional finansieringsstruktur, der i fremtiden skal forhindre den slags situationer ved at bygge på eksisterende initiativer som sucre-møntfoden[i] og Sydbanken [Banco del Sur].

”Vi vil støtte hinanden, vi vil styrke Sydbanken, vi vil oprette et latinamerikansk tribunal, der kan bilægge stridigheder, vi vil arbejde os fremad mod dannelsen af et finanscenter for økonomisk magt,” sagde han.

Direktøren for Venezuelas central bank (BCV), Eudomar Tovar, har også kommenteret sagen. Efter hans mening antyder den retning, sagen har udviklet sig i, at der eksisterer ”en sammenfiltring af politiske og økonomiske forbindelser mellem den internationale storkapital og finansinstitutionerne. Når man [NML Capital] ikke ønsker at forhandle, er det fordi, man tror, at der en chance for at få 100% betaling,” mente han.

BCVs direktør aflagde også rapport [på OAS-mødet] om fremdriften for den regionale udviklingsbank, Sydbanken, hvis administrationsråd flyttede ind i BCVs hovedkvarter i sidste uge.

Der er forhåbninger om, at banken vil begynde sit virke på mellemlangt sigt. Brasilien, Argentina, Bolivia, Ecuador, Paraguay, Uruguay og Venezuela er aktionærer i banken, mens Chile og Peru for tiden deltager som observatører.


[i] Forslaget om en latinamerikansk centralbak med egen møntfod blev først fremsat af den tidligere brasilianske præsident Lula da Silva i 2008. Navnet ’sucre’ blev valgt med omhu for det er navnet på den latinamerikanske frihedshelt Simon Bolívars fødeby og samtidig en forkortelse for Sistema Unico de Compensación Regional (det regionale enhedssystem for betalingsudligninger). Sucren, der er valuta for ALBA (Den bolivariske Alliance for Amerika), skulle være handelsvaluta i et forsøg på at komme væk fra den amerikanske dollar, men har ikke været meget brugt. Svagheden er, at sucren selv er baseret på dollaren selvom Sydbanken står på sikker grund med en kapital på over 20 mia. dollar.