Strukturel racisme i Danmark.
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. juni 2014

Der hersker et tabu i Danmark som er meget stærkt. At danskere skulle praktisere racisme også mere systematisk afvises voldsomt.

Det hænger nok sammen med at en udbredt forestilling om at vi er en bedre nation end så mange andre. En behagelig forestilling som ligger i forlængelse af tidligere nationalistiske ideer om nationen. Vi er ikke det udvalgte folk, men Danmark omtales sågar som et af verdens lykkeligste samfund. Det kan styrke både positive og negative træk i det danske samfund med også lægge en tåge ud over alvorlige samfundsproblemer.

Der er områder hvor der er fattigdom og kriminalitet i højere grad end andre steder, men fortællingen om de individuelle årsager er i langt højere kurs end klassemæssige forklaringer og social arv.

Dette tabu om at racisme skulle være et udbredt fænomen i Danmark bekæmpes meget hårdnakket af højrefløjen. Men også af andre som måske ikke helt har forstået hvad racisme er. At det ikke er et skældsord, selv om det kan bruges sådan. Men at racisme kan antage flere former, at der findes flere ”racismer”.

Institutionel eller ikke bevidst racisme.
Begrebet ”institutionel racisme” har eksisteret en længere årrække, men på grund af indvandringens relativt nye historie i Danmark, har forskning i racisme været meget beskedent. Især i forhold til lande som har haft en koloni-og/eller slavefortid. Danmark havde også et tragisk kapitel med slaveriet i Dansk Vestindien, men de kom jo ikke herop. De blev solgt til USA og blev aldrig danske statsborgere. Så forestillingen om at danskere er et meget homogent folkeslag har kunnet trives. Dog har grønlænderne hele tiden været en mere direkte påmindelse om Danmarks koloniale magtudøvelse, indtil indvandringen til Danmark tog fart med arbejdsimmigranterne og krigsflygtninge fra Mellemøsten. En udvikling som ikke synes at stoppe med imperialismens brutale krigspolitik.

Især i USA med det store mindretal af afro-amerikanere blev man opmærksom på at samfundet var gennemsyret af antagelser og handlinger som i praksis sikrede de hvide deres privilegerede stilling. Racismen kunne virke uanset folks bevidste hensigt. Velmente handlinger kunne altså have racistiske konsekvenser, hvis de på uretfærdig vis diskriminerede medlemmer af minoritetsgrupper.

Det er bla. Critical Race Theory (Gillborn, 2008) som har fastholdt dette udgangspunkt, hvor racismen ikke kan reduceres til grove hændelser, hvor personer krænkes med henvisning til deres anderledeshed. Racisme og de fordomme som kommer til udtryk betragtes som noget normalt, og formelle borgerrettigheder og krav om ligebehandling kan kun holde disse fordomme nede. Ikke ophæve dem.

Fokus på racisme bekæmpes især af højrefløjen ud fra en afvisning af race-begrebet.

Men også mange progressive har problemer med at bruge begrebet, og holder sig tilbage med at beskrive racisme som racisme. Men prøver at kalde det noget andet som ikke er provokerende for den part som udøver diskrimination.

Der kan være enighed om at der ikke er noget objektivt biologisk grundlag for at beskrive mennesker som tilhørende racer. Men ”race-tænkning” findes og racisme er et væsentligt samfundsfænomen, som skyldes at det er sociale kategorier som opfindes og udformes i samfundet, manipuleres og ophæves når der er passende. Og afhængig af historiske og politiske forhold.

Lad os nævne ophavsmændene fra Black Power bevægelsen og deres beskrivelse af institutionel racisme:

”Institutionel racisme …er mindre åbenlys, mere subtil, mindre genkendelig end, når det er specifikke individer som begår handlingerne. Men det er ikke mindre destruktivt for menneskers liv. Den kommer gennem etablerede og respekterede kræfter i samfundet, og mødes derfor med mindre offentlig fordømmelse”( Carmichael & Hamilton, 1967)

Definition og forskellige former for racediskrimination.
I Danmark er det især Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination(www.drcenter.dk)  som har gjort en stor indsats for at fastholde at racisme ikke kun skal forstås som enkelthandlinger, men også findes mere indgroet i en samfundsmæssig praksis.

Det har gjort foreningen til hadeobjekt for højrefløjen, som under Anders Fogh-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti gjorde alt hvad de kunne for at hetze mod foreningen. Højrefløjens forståelse af racisme ligner en ligestilling af racisme med andre ”naturlige” ytringer. Dvs. i grunden harmløst bortset fra når det går amok, f.eks. i antisemitisme.

Deres definition er opklarende og værd at gengive:
”Når det gælder definitionen af begrebet racediskrimination i FNs racediskriminationskonvention, omfatter det enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse ud fra deres etniske tilhørsforhold mv. Det betyder, at konventionen har taget højde for racistiske motiverede handlinger (til formål, eller direkte diskrimination), og i udgangspunktet neutrale handlinger, der har en uforholdsmæssig negativ effekt over for etniske minoriteter (som virkning, eller indirekte diskrimination).” Forskerne Joe R. Feagin, Department of Sociology, University of Texas, USA, og Douglas Lee Eckberg, Department of Sociology, University of Tulsa, USA har i artiklen “Discrimination: Motivation, action, effects and context” (1980) defineret de organisatoriske rammer for diskrimination som følgende: a) motivation, b) discriminatory action, c) effects, d) the relations between motivation and action, e) the relation between action and effect, f) the immediate organizational (institutional) context and g) the larger sociental context.” Med hensyn til diskriminationsformer sondrer Joe R. Feagin og Douglas Lee Eckberg i samme artikel mellem følgende:

1) Direkte isoleret diskrimination
Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd.

2 a) Mindre gruppe diskrimination
Mindre gruppers racistisk motiverede handlinger, uden at der ligger politiske motiver bag eller uden, at de involverede nødvendigvis selv har racistiske motiver. Det kan for eksempel dreje sig om “medløbere”. Denne form for racistisk motiverede handlinger rammer typisk tilfældige mennesker, som dog har det til fælles, at de tilhører en minoritet.

2 b) Politisk organiseret diskrimination
Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det drejer sig ofte om velovervejede handlinger, og grupperne har et udstrakt netværk og samarbejde i øvrigt.

3) Indirekte isoleret diskrimination
Enkeltpersoners handlinger i forhold til etniske minoriteter, der ikke udspringer fra et bevidst diskriminerende motiv. Det drejer sig for eksempel om, at en ingeniør med minoritetsbaggrund, der vil inspicere en byggeplads bliver standset af en vagt med henvisning til, at der ikke er bestilt en taxa (vagten lægger på grund af stereotype opfattelser til grund, at den pågældende ma være taxachauffør).

4) Strukturel direkte diskrimination
Institutioners diskrimination af personer på grund af for eksempel en kvotepolitik på boligområdet, daginstitutionsområdet eller at Arbejdsformidlingen eller et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra arbejdsgivere, boligudlejere mv. Personer, der deltager i denne form for diskrimination, behøver ikke selv at handle racistisk motiveret.

5) Strukturel indirekte diskrimination
Institutioners diskrimination i form af krav, procedurer mv., som øjensynligt er neutrale, men som over for etniske minoriteter alligevel kan få en diskriminerende effekt. Det drejer sig for eksempel om et højdekrav, der er tilpasset “vesteuropæisk norm”, men som ikke nødvendigvis tager højde for “asiatisk norm”. Det kan også dreje sig om barrierer i organisationsstrukturer og -kulturer. Hvorledes rekrutterer virksomheden – sker det gennem eksterne opslag eller interne kanaler?

Ovennævnte opdeling af Joe R. Feagin og Douglas Lee Eckberg, kan i videnskabeligt øjemed være et godt redskab. Opmærksomheden henledes imidlertid på, at varianter forekommer på kryds og tværs. Det betyder for eksempel, at en arbejdsgiver, der ubevidst har nedfældet en politik, der udelukker etniske minoriteter, jf. punkt 5, og som senere bliver gjort kendt med den diskriminerende virkning, vælger at se bort fra denne diskriminerende virkning, og fortsætter i samme spor, jf. punkt 4. ”(citat slut).

Testning og tvangsspredning af tosprogede børn i Århus Kommune som strukturel racisme.
I Danmark er der eksempler fra flere områder, her skal nævnes eks. fra skoleområdet.

Strukturel racisme er her udpræget at finde i en diskriminerende praksis af tosprogede børn og deres forældre. PISA-undersøgelser og evalueringer siger at det går dårligt for gruppen af sproglige minoritetselever. Men i bogen ”Uhørte stemmer” af Lene Timm og Bergthora Kristjansdottir viser de, at det er politikernes egen lovgivning der medfører diskriminerende praksis og dårligere skoleresultater. Der foregår spredning af børn, begrænsning i adgang til modersmålsundervisning og nedvurdering af interkulturel pædagogik. Forhold som skaber ”umuligheds-betingelser” for samarbejdet mellem forældre, børn og kommuner.

Århus Kommune har siden 2006 sendt tosprogede børn, der taler for dårligt dansk, til skoler med mange danske børn, så de kan blive sprogligt stimulerede Det er en praksis der fortsætter den dag i dag. I modsætning til Århus vælger kommuner som Randers og København at hvis man skal sprogscreene, så sprogscreener man alle børn. Dette giver også et mere sandt billede at hvilke børn som har særlige behov.

Det koster et solidt millionbeløb at flytte rundt på de tosprogede børn, der dumper i sprogtesten. Århus Kommune brugte f.eks. i 2008 8,1 mio. kr. på taxier og busser.

Transportudgifterne er eksploderet, siden kommunen op til premieren på sprogtesten i 2006 havde budgetteret med 1,4 mio. kr. årligt for transport af de første cirka 200 elever.

I 2009 måtte 550 elever stå tidligt op hver morgen for at nå bussen eller taxaen da de var dumpet i sprogtesten og derfor er afskåret fra at gå på deres lokale skole.

Ekspert i tosprogethed, professor Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitet, udtalte til medierne, at pengene bør bruges på sproglig stimulering i stedet for til busser.
Og lærer Finn Nielsen, lærer på Ellekærskolen og medlem af kommunens børne- og ungeråd. udtalte, at det samlede budget til sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaver kunne løftes væsentligt, hvis man aflyste busserne.

Alle partier i Århus Byråd undtagen Enhedslisten støttede denne praksis. Enhedslisten klagede til Ligebehandlingsnævnet i 2009. Ligeledes har man forsøgt at få testmaterialet vurderet uvildigt og videnskabeligt. Dette er afvist af kommunen.

Klagen bringes her. Klagen blev afvist som forventet, da afvisningen af at racisme i Danmark også findes som et institutionelt fænomen, er meget stærk.

Klage over sprogtest som værende racediskriminerende. Vedr. Århus Kommune.
”Baggrunden for denne klage er oplysninger om at sprogtestning, som det anvendes i Århus Kommune, nu tydeligvis er rettet mod de etniske mindretal, og dermed er udtryk for racediskrimination.

Således oplyser JyllandsPosten d. 8. maj 2009, at ”på Ellekærskolen i Brabrand var der i år kun 9 ud af 66 børn, der bestod Århus Kommunes sprogtest, og derfor får lov til at starte i skolens børnehaveklasse. Resten bliver spredt ud på andre skoler, hvor der er flere danske børn”(citat), se http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/AarhusBy/2009/05/08/085138.htm .

Der er tidligere klaget til Klagekomiteen for etnisk ligebehandling, se afgørelse af 14. juni 2007, hvor forældre til et barn, har fået afvist en klage over forskelsbehandling.

Vi kan imidlertid nu se, at den anvendte sprogtest massivt er med til at udelukke tosprogede børn fra at vælge deres nærmeste distriktsskole eller en anden skole i nærmiljøet. Hvor konsekvensen bl.a. er, at de tvinges til at køre i busser op til 2 timer om dagen til en skole, hvor de normalt ikke vil have legemuligheder med de andre børn.

Klage:
Klagen lyder: At den anvendte sprogtest er diskriminerende i forhold til etnisk baggrund og race, da den generelt har som konsekvens, at to-sprogede børn udelukkes fra deres nærmeste distriktsskole, og fra frit skolevalg.

Begrundelse:
Dette er en overtrædelse af Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, som lyder: :”Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige”.

Endvidere er der i denne klage dokumenteret omstændigheder, som jf. Lov om etnisk ligebehandling § 7 som ”giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling”. Det påhviler her jf. § 7 så ”modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat”.

Vi vil anmode Klagekomiteen om at forholde sig til både § 3 og 7.

Begrundelse:
Seneste tal fra Århus Kommune viser at kun 19 % af børnene består sprogtesten. Se Jyllandsposten d. 14. maj 2009.  I 2006 var det 33,7 % som bestod, i 2007 28%, i 2008 25,5 %. Dvs. en udvikling som giver anledning til en kraftig mistanke om, at testen er så svær at bestå, at den fungerer som et effektivt sorteringsredskab, som målrettet sorterer de to-sprogede børn væk fra deres distriktsskole. En skole hvor de ofte har både søskende og legekammerater.  Dvs. at testen er indrettet, så den målrettet gør det særdeles vanskeligt for to-sprogede at bestå.

Den anvendte sprogtestning bygger på en antagelse om, at når et barn er to-sproget, så er der mistanke om, at barnet ikke er tilstrækkeligt kompetent. Dette er imidlertid en antagelse som er i modstrid med forskning på området, som siger at børn, som er gode til deres modersmål….også er bedre i stand til at lære et andet sprog…dvs. i denne sammenhæng det danske sprog.

Der er endvidere ikke sagligt eller videnskabeligt belæg for at sige, at to-sprogede børn skulle have særlig vanskeligt ved at påbegynde skolegang. Det er nærmere sociale og familiemæssige faktorer som er afgørende for om et barn vil få en god skolestart og være i stand til at følge med i undervisningen.

Ved at sprogscreene så tidligt som før børnene skal i børnehaveklasse, får man et meget usikkert vurderingsgrundlag, da man ikke her har taget hensyn til at børn kan være generte, og usikre på hvordan de skal svare på spørgsmål i en sprogtest. Forældre, der har overværet deres børns testning, har kritiseret testmaterialet for ikke at indeholde billeder og spørgsmål, der relaterer til tosprogedes hverdag, men alene til danskfødtes verden. Herved vil deres børn blive testet ud fra en virkelighed, de ikke kan genkende.

Endvidere viser det sig, at sprogtestning er præget af ren vilkårlighed med hensyn til metoden. Således udtalte professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Anne Holmen til Politiken d. 11. april 2007, at det er ”Det er alarmerende, når tre ud af fire to-sprogede børn i Århus taler så dårligt dansk, at de ikke består kommunens sprogtest”.  Samtidig påpeger hun, at kommunerne skal være meget opmærksomme på, hvordan de tester, når de gennemfører sprogscreeninger. ”Man skal være sikker på, at testen er lavet på det rigtige grundlag, så man rent faktisk ved, hvad det er, børnene kan i forhold til skolens krav”, siger Anne Holmen. ”I dag findes ikke en fælles test af to-sprogedes skoleparathed, som kommunerne kan anvende. Det er også op til kommunerne selv at afgøre, hvordan de vil bruge resultaterne af en sprogtest”.

Således har Århus Kommune afvist at give oplysning om testens indhold, dvs. Århus Kommune kan reelt selv afgøre hvor mange børn de vil eksludere ved at gøre testen tilstrækkelig svær at bestå. Af Jyllands Postens artikel d. 14. maj 2009 fremgår det endvidere, at der ikke er nogen ekstern evaluering af kommunens testning, men at det sker bag lukkede døre i det såkaldte Videncenter for Integration.

Konsekvenser
Som det er belyst her tjener screeningerne af 2-sprogede førskolebørn i Århus Kommune ikke et sagligt formål. Screeningerne imødekommer alene et politisk ønske om at sprede kommunens to-sprogede elever på byens skoler. Et faktum, der understreges af, at der alene er afsat økonomiske midler til transporten af eleverne gennem byen til skoler langt fra børnenes hjem. Ingen midler til særlig sprogstøtte og specialundervisning, som ville være et fagligt svar, hvis problemet var et fagligt problem.

Konsekvenserne i 2009 for 81 % af kommunens tosprogede skolestartere og deres familier er eksklusion af fællesskabet i nærmiljøet, samfundet og følelser af mindreværd, kassering og diskrimination. En forskelsbehandling, der både er ulovlig og uacceptabel, og som vil få negativ indflydelse på disse familiers integration lang tid frem over”(citat slut)

Negativ klageafgørelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 27.sept. 2010 siger, at Århus Kommune ikke har overtrådt loven om etnisk ligebehandling. I den anledning udtalte Enhedslisten Århus:

 -At Ligebehandlingsnævnet støtter os i at sprogscreening og busning særligt rammer børn med anden etnisk baggrund.

-At ligebehandlingslovens § 3, stk. 3 åbenbart giver en meget svag beskyttelse af etniske mindretal mod indirekte diskrimination.  
-At ensidig testning af tosprogede og efterfølgende ofte timelang tvangsbusning til fjerntliggende skoledistrikt finder vi ikke alene diskriminerende men også brutal, ekskluderende og moralsk forkert.

-At vi fastholder at testning af alene tosprogede og busning har store negative konsekvenser for de involverede familiers selvopfattelser, børnenes fritidsliv og integrationen i familiernes boligområde.

 -At byrådets beslutning om tvangsspredning som redskab til sproglig indlæring bygger på tro og ikke på viden.

-At vi fastholder at det er diskrimination af de etniske mindretal når de udelukkes fra frit skolevalg som ”det hvide flertal”.
-At forældreønsker om at deres børn går på samme skole afvises.
-At vi fastholder at ingen erfaringer eller forskning viser at tvangsbusning er sagligt begrundet.

-At trivselsundersøgelser af de involverede, herunder børnenes trivsel og egne oplevelser ikke er foretaget.

-At testmaterialet ikke er vurderet af uafhængige sagkyndige i en ekstern  evaluering og kommunen har lagt forhindringer i vejen for dette.

Litt:
Dokumentations- og  rådgivningscenter om racediskrimination(www.drcenter.dk) 

Carmichael S. & Hamilton C.V.: Black Power: the politics of liberation in America, N.Y.  1967

Gillborn David: Racism and Education. Coincidence or Conspiracy? London, 2008

Timm  Lene og Kristjansdottir Bergthora: ”Uhørte stemmer”, Systime, 2011.