"Ny sikkerhedssituation" medfører højere NATO-militærudgifter
Af Uli Cremer

Offentliggjort: 15. juni 2014

NATO’s-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har opfordret medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter. Årsagen er den "nye sikkerhedssituation i Europa" på grund af krisen i Ukraine. Stigende militærudgifter i NATO-landene er en forudsigelig sideeffekt.

Militæralliancen NATO har grebet chancen og lækket et ”fortroligt papir” til ugebladet Der Spiegel [1] med henblik på at bringe den modstræbende tyske befolkning i et mere imødekommende humør.

Egentlig skulle det tyske militærbudget falde med 422 mio. € i forhold til sidste år. Det blev i hvert fald besluttet af Forbundsdagen den 9. april i år. Efter at udgifterne de seneste ti år var gået op skridt for skridt med i alt 20 pct., ville det selvfølgelig være en interessant vending, hvis man nu ligefrem ville reducere i militærudgifterne. Selv om det faktisk var på tale i 2010 er det aldrig i Tyskland blevet realiseret. [2]

At militærudgifterne bliver reduceret i år, er der formentlig ingen Forbundsdagsmedlemmer, der tror på. På baggrund af konflikten i Ukraine står det modsatte på dagsordenen:  Indtrængende kræver NATO, Bundeswehr-Verband (soldaternes interesseorganisation), CDU-politikere og taz-korrespondenter* massive forhøjelser af militærudgifterne.

I begyndelsen af marts i år forlangte forsvarsminister Ursula von der Leyen: ”Nu er det vigtigt for medlemslandene, at NATO viser tilstedeværelse ved alliancens ydregrænser.” [3] Andreas Schockenhoff (indtil 2013 Rusland-koordinator for regeringen), supplerede: "Det er derfor bydende nødvendigt. at NATO som et led i et troværdigt kollektivt forsvar af vores østlige allierede også afprøver en permanent flytning af militære kapaciteter."[4] Og samme opfattelse har også Dominic Johnson, leder af udenrigsredaktionen på avisen taz: ”NATO bør nu køre sit stort set nytteløse våbenarsenal i stilling, hvor det faktisk kan yde beskyttelse, nemlig i Østeuropa.” (taz 30. april 2014)

Militærbudget: +30 pct. eller ”kun” +10 pct? – til syvende og sidst handler det om et gigantisk oprustningsprogram. Den finansielle dimension vil være enorm: At opbygge en med den kolde krig sammenlignelig ”infrastruktur ved NATO’s nuværende østlige ydregrænse må koste hundreder af milliarder af kroner”. [5] Det vil betyde en eksplosion i militærudgifterne. Noget lignende når taz-korrespondent Klaus-Helge Donath kræver: ”Alle EU-stater burde i fællesskab beslutte at hæve forsvarsbudgetterne med mindst en tredjedel og parallelt forøge konventionelle stridskræfter og teknologiske innovationer … Vesten vil blot gentage det, som USA’s præsident Ronald Reagan demonstrerede i 1980erne: Dødsforberedelse uden død.” (taz 29. april 2014)

Noget mere beskeden er formanden for Bundeswehrverband André Wüstner i ugemagasinet Focus (25. maj 2014): ”Jeg forventer, at de ikke alene adresserer de bløde områder … På mellemlang sigt må forsvarsbudgettet stige fra 32 til 35 milliarder euro.” [6] Altså noget nær +10 pct.

 Forsvarspolitisk ordfører for CDU/CSU-fraktionen Henning Otte kunne alene forestille sig, at ”tilpasse forsvaret til den sikkerhedspolitiske udvikling”. [7] Også CDU-medlem af Forbundsdagen Karl-Georg Wellmann udtalte gådefuldt: ”Tiden for de faldende forsvarsbudgetter er foreløbigt forbi.” [8] Forsøg på oversættelse af dette: Ifølge tal fra NATO brugte de europæiske medlemmer 269,7 mia. $ - ca. 200 mia. € - på militær. Donath vil altså gerne bruge yderligere 66 mia. €. For Tyskland kræver han en stigning fra 33,3 til 44,5 mia. €.

Som bekendt skal EU-staterne ikke mere optage gæld. Skattestigninger for rige eller formueafgifter, som fx De Grønne krævede i deres valgprogram i 2013, er hverken særligt populære (husk Trittin-bashingen**) eller med CDU/CSU gangbare. Formentlig vil pengene i stedet komme fra andre områder sandsynligt ved besparelser på de sociale udgifter.

Den fra Der Spiegel til Die Zeit foretrukne erkendelse, at NATO’s eksistenskrise belejligt nu løses af Putin, overser etableringen af det nye NATO tilbage i 1991, også benævnt NATO 2.0.

NATO-generalsekretær Rasmussen proklamerede i 2010 afsked med NATO’s strategiske koncept og talte om et NATO 3.0, selv om der måske i virkeligheden mere er tale om et NATO 2.1.

Anyway: Det gamle NATO fra Den kolde Krigs dage (NATO 1.0) er passé – blot er det endnu ikke nået rundt til alle avisredaktioner. ”Eksistenskrisen” består i, at det nye NATO har fokuseret på indsatser uden for NATO-området. I stedet for militære strukturer, som er rettet mod Rusland, har man investeret i moderne indsatsstyrker og allerede taget sådanne i brug i krig. Husk, at der stadig er titusinder af NATO-tropper i Afghanistan.

Opbygningen af det nye NATO var og forbliver et klart koncept. ”Eksistenskrise” kan man virkelig ikke kalde det.

Hvis NATO skulle imødekomme de politiske anbefalinger fra taz-korrespondent Donath, ville det medføre et dilemma eller måske ligefrem en ”eksistenskrise”: Det ville føre til investeringer i militære projekter, som ville være nyttesløse i forhold til at intervenere i lande mod syd. En flådebase i de lettiske Ventspils eller en Air Force Base i den estiske Amari har man ikke brug for i en intervention i Sudan og Sierra Leone. I stedet for NATO 2,0 ville der blive investeret i NATO 1.0!

I den forbindelse må man være spændt på, hvad de yderligere penge skulle bruges til (såfremt de blev bevilget). Jeg vil gætte på, at NATO vil forlade sig på et par symbolske implementeringer på sin østlige grænse og i stedet investere i NATO 2.0 hhv. 2.1, dvs. midler, der kan bruges i krige i syd.

Allerførst må der dog organiseres en accept i befolkningen for højere militærudgifter. Hvis ”fortællingen” fanger an, er det selvfølgelig muligt: I 1980'erne, for eksempel, forspildte den gamle Forbundsrepublik 20 pct. af sit budget på militæret (!). I 2013 var det "kun" 11 pct. af de føderale udgifter. I 1990'erne var der kampagnen "Fem for fred." Hvert år skulle det militære budget reduceres med 5 pct., og udbyttet skulle bruges til en "løsning på de centrale problemer for menneskeheden - uretfærdighed, fattigdom, sult, utilstrækkelig uddannelse, osv. - og til brug for en omstilling af våbenindustrien og hæren." [9] En kampagne, som også ville være yderst relevant i dag!

 

[1] http://www.spiegel.de/politik/ausland/ukraine-konflikt-nato-will-mehr-geld-von-deutschland-a-971497.html
[2] Vergleiche auch: http://www.imi-online.de/2013/11/06/hemmungslos-ruestungshauhalt-und-lobbying-des-bundeswehrverbandes/
[3] http://www.spiegel.de/politik/ausland/krim-krise-von-der-leyen-fordert-mehr-praesenz-der-nato-a-960187.html
[4] Schockendorf, Andreas: Abschreckung ist kein Tabu, in: FAZ 28.4.2014
[5] Busse, Nikolas, Krieg gegen Russland, 3.11.2008
[6] Zitiert nach: http://www.imi-online.de/2014/05/26/militaerhaushalt-erhoehung/
[7] http://www.spiegel.de/politik/ausland/ukraine-konflikt-nato-will-mehr-geld-von-deutschland-a-971497.html
[8] http://www.spiegel.de/politik/ausland/nato-bedingt-abwehrbereit-gegen-russland-a-970101.html
[9] www.juergengraesslin.com/index.php

* taz er et venstreorienteret tysk dagblad – se taz.de

** Den grønne spidskandidat Jürgen Trittin blev sidste år stærkt kritiseret for at have underskrevet et kommunalvalgsprogram for Göttinger Alternativen-Grünen-Initiativen-Liste tilbage i 1981 i hvilket, der blev krævet straffrihed for ikke-voldelig sex med børn.

Artiklen er oversat fra tysk af Klaus Krogsbæk. Originaltitel: ”Kollateralschaden der Ukraine-Krise: »Neue Sicherheitslage« bringt höhere NATO-Militärausgaben”, publiceret på sozialismus.de den 3. juni 2014. Forfatter: Uli Cremer.