Udtalelse fra Nordisk Transportarbejdersammenslutning
Af Nordisk Transportarbejdersammenslutning

Offentliggjort: 15. juni 2014

Malmø, Sverige 22.-23.maj 2014

EU og USA forhandler for tiden bag lukkede døre en ny aftale, ”Det transatlantiske Handels- og Partnerskab”, ”Transatlantic Trade and Investment Partnership” (TTIP). Den fremstilles som en handelsaftale, men går langt videre end en regulering af samhandlen mellem EU og USA. Selvom vi forstår, at balanceret og politisk reguleret samhandel er vigtig for udviklingen af vore økonomier og vore samfund, udgør de nuværende forhandlinger mellem EU og USA en udfordring og trussel, der dramatisk kan ændre magtbalancen i vore samfund til fordel for multinationale selskaber og andre stærke, økonomiske interesser.

Eftersom toldsatserne mellem USA og EU allerede er meget lave, er disse ikke hovedgenstanden for TTIP-forhandlingerne. Hovedsigtet er snarere andre typer af såkaldte ’handelshindringer’ og det er især de store, multinationale selskabers interesser, der sætter præmisserne for forhandlingerne.

Centralt blandt de såkaldte ’handelshindringer’ finder vi nationalstaternes lovgivning og reguleringsmekanismer, der er blevet indført for at beskytte fagforeningsrettigheder og sociale rettigheder, retten til at indgå og opretholde nationale, kollektive overenskomster, forbrugerrettigheder, offentlig sundhed, fødevaresikkerhed, miljøet og andre centrale værdier i vore samfund.

En TTIP-aftale kan med andre ord ende som et omfattende dereguleringsprojekt, hvor de rettigheder, som fagforeningerne og arbejderbevægelsen og andre folkelige bevægelser har opnået efter årtiers hård kamp, kan svækkes eller fjernes af en bindende aftale mellem USA og EU. For eksempel lægger stærke, økonomiske interesser enormt pres på forhandlerne for at ’harmonisere’ EUs og USAs produktstandarder. Der er mange grunde til at frygte resultatet af en sådan harmonisering, når man ved, at USA især med hensyn til fagforeningsrettigheder og sociale rettigheder har en meget svagere beskyttelse end vi har opnået i vore lande.

Disse forhandlinger har også som mål at indføre en voldgiftsmekanisme, der kan afgøre tvister mellem investorer og nationalstater. Det betyder at firmaer får ret til at sagsøge nationalstater, hvis de mener, at nye love eller reguleringsmekanismer kan true den fremtidige forrentning af investeringer – herunder at kunne kræve kompensation for mulige fremtidige tab af fortjeneste. Der er allerede mange eksempler på stater, der er blevet dømt til at betale denne form for kompensation, efter at have accepteret investeringsaftaler med sådanne bestemmelser. I næste omgang kan dette gøre politikerne bange for i fremtiden at vedtage nødvendige love på grund af frygt for erstatningskrav fra selskaberne.

Nordisk Transportarbejdersammenslutnings kongres kræver derfor:

  1. At forhandlingerne om en TTIP-aftale skal være helt åbne og transparente, så befolkningerne både i EU og USA kan holde deres politikere ansvarlige for resultaterne.
  2. At en voldgiftsmekanisme mellem investorer og stater ikke indgår i aftalen.
  3. At en mulig aftale ikke bidrager til at svække love og reguleringsmekanismer, der beskytter miljøet, den offentlige sundhed, fagforeningsrettigheder og sociale rettigheder, retten til at indgå og opretholde nationale, kollektive overenskomster, fødevaresikkerhed, forbrugerrettigheder eller til at forhindre fremtidig videreudvikling af sådan lovgivning. Sådan lovgivning og mekanismer skal underkastes demokratiske processer i EU så vel som i unionens medlemsstater.

Enstemmigt vedtaget