Akademikerne står splittet i konflikt mellem A-kasserne
Af Magnus Skovrind & Malthe Øland Ribe

Offentliggjort: 15. februar 2014

Akademikernes udmeldelse af A-Kassefællesskabet, AK Samvirke ligner en klassisk konflikt mellem højtlønnede akademikere og faglærte arbejdere. Imidlertid stikker der mere under. Mellem akademikerfagforeninger tegner der sig større splittelser og blandt akademikergrupper af de udmeldte A-kasser er en stor del lige så usikre som medlemmerne af LO-A-kasserne.

Mandag d. 6. januar meldte Akademikernes sig ud af A-kassernes Samvirke. Akademikernes der repræsenterer 180.000 akademikere primært blandt ingeniører, DJØF’ere og læger var utilfredse med AK Samvirkes politik. Eller rettere: at AK-Samvirke i det hele taget udtalte sig om politik. Hos AK Samvirke undrede man sig. Direktør Verner Sand Kirk mente man havde afstemt sine udtalelser i bestyrelsen. Magistrenes A-kasse forblev i fællesskabet og kritiserede Akademikernes. De akademiske A-kasser er i dag splittede.

Der er mange hypoteser og almindelig forvirring omkring forløbet. Vores bud er at udmeldingen afspejler en grundlæggende brudflade mellem de akademiske fagforeninger og deres medlemmer.

De privilegerede og prekære akademikere
Akademikere er ikke bare akademikere. Det kunne ellers være den almindelige opfattelse at et eksamensbevis fra universitet var adgangsbillet til et komfortabelt og indflydelsesrigt liv. Det er det for en stor del af akademikerne, men ikke for alle.

Akademikerarbejdsmarkedet har ændret sig. En af ændringerne rammer jobsikkerheden.  Tidligere var akademikere sikret job. Nu skal de kæmpe med mange nyuddannede for at få en fod ind på arbejdsmarkedet. For nyuddannede er dimittendledigheden omkring 28 procent i oktober 2013.[i]

Men ændringerne afspejler sig også på hvor fede job akademikerne får. De nyuddannede træder i dag ud til et usikkert akademikerarbejdsmarked. En nyudgivet rapport fra kooperativet Analyse og Tal[ii] fastslår at hver fjerde akademiker er i en usikker stilling og ofte tjener under halvdelen af den rigeste del af befolkningen.[iii] Undersøgelsen baserer sig på ILO-økonomen, Guy Standings, klasseteori.[iv] Han påpeger hvordan usikkerheden på arbejdsmarkedet har taget til som følge af de neoliberale reformer vesteuropæiske regeringer har gennemført.

I rapporten opdeles det akademiske arbejdsmarked i fire grupper.

Øvre Salariat, udgøres af offentlige og private eller selvstændige ledere. Der er altså tale om en gruppe der spænder over administrerende direktører i mellemstore og store danske virksomheder, departementschefer og hospitalsdirektører. De udgør 14 procent af akademikerne.

Under dem står kernen af akademikerne, Salariatet. De sidder i sikre, faste ansættelser med lønninger der ligger over de fleste danskeres. Halvdelen af dem leder andre på deres arbejdsplads, men der er oftest tale om mellemledere, der koordinerer et mindre hold på en arbejdsplads. Det kan være gymnasielæreren, museumsinspektøren eller analytikeren i et analysebureau.

I højre side findes de prekære akademikere. Denne gruppes vilkår minder om medlemmerne af LO-A-kasserne. Den røde gruppe udgøres af den del af prekariatet, der lider under usikkerheden af en tidsbegrænset ansættelse og en ufrivillig deltidsstilling. Alligevel er stort set alle medlem af en fagforening.

Den gule gruppe adskiller sig først og fremmest ved at være uorganiseret. Hele to tredjedele står uden fagforening. Almindeligvis er det lige omvendt – normalt er blot hver fjerde akademiker uden for fagforening. Der er tale om akademikere, der sidder i usikre HK-stillinger i kommunerne, projektansættelser og andre, hvis situation ikke er blevet sikret af at tage en lang uddannelse.

Der er altså en relativt stor del, knap en fjerdedel, af akademikerne, der systematisk oplever usikkerhed på arbejdsmarkedet. Det viser sig også i lønningsposerne. Mange har indkomster der er under halvdelen af befolkningens. 40 procent af det organiserede prekariat og 70 procent af det uorganiserede prekariat indgår i den fattigste halvdel af danskerne

Med så store forskelle blandt akademikerne er det ikke underligt at der er splid mellem deres A-kasser.

Uligheder mellem akademiske fagforbund
De prekære akademikere er dog særligt medlemmer - eller potentielle medlemmer da mange står uden for fagforening – af Dansk Magisterforening. Det er samme akademikerfagforening, hvis A-kasse ikke har meldt sig ud. De kritiserer i stedet Akademikernes udmelding[v].

Nedenfor er en oversigt over hvordan forskellige akademikeruddannelser fordeler sig i de fire klasser inden for det akademiske arbejdsmarked.

Universitetsuddannelsernes position på arbejdsmarkedet

 

Undervisere

(GL mv.)

Kunst

Humaniora

Natur-videnskab

Samfundsfag og medier

Jura

Sundheds-videnskab

Økonomi

Teknik

Andet

Øvre salariat

8%

25%

9%

5%

17%

22%

20%

22%

16%

0%

Salariat

75%

38%

51%

63%

49%

74%

64%

64%

70%

78%

Organiseret prekariat

8%

25%

20%

14%

20%

4%

15%

8%

12%

0%

Uorganiseret prekariat

8%

13%

20%

19%

14%

0%

2%

7%

2%

22%

Pct. I alt

100

100

100

100

100

100

100

100

100

Andet

Kilde: European Social Survey 2002-2010

Magistrene organiserer humanister og naturvidenskabere. Det er dem der er usikre på arbejdsmarkedet. Derudover er der en del usikre inden for de kunstneriske uddannelser og de blødere samfundsfag, hvor sidstenævnte almindeligvis er organiseret hos DJØF. Dog ikke kernemedlemmerne.

I diametral modsætning står mange af de uddannelsesgrupper, hvis A-kasser valgte at melde sig ud. Her er lægerne, juristerne, økonomerne og business-uddannede samt ingeniører med tekniske uddannelser. De sikre meldte sig ud af fællesskabet, mens de usikre blev på taburetten.

Det synes ikke at være et tilfælde at der foregår opsplitninger mellem de akademiske A-kasser. Det afspejler dybereliggende uligheder i arbejdsforholdene for akademikerne. Man må altså spørge sig selv om konflikten mellem AK-Samvirke og Akademikernes får efterdønninger for samarbejdet i AC, hvor stort set samme interessekonflikt udspiller sig mellem sikre og ledende jurister, økonomer, ingeniører og læger på den ene side og humanister og naturvidenskabsfolk på den anden side.

De privilegerede akademikere har indflydelsen
Indtil videre har forskellene i akademikernes arbejdsforhold ikke manifesteret sig i konflikter i offentligheden. Selvom gymnasielærerne mod deres vilje fik ’trukket’ en overenskomst ned over hovedet, som i store træk ligner den lærerne har fået, har eventuelle konflikter og diskussioner organisationerne imellem ikke trukket overskrifter i aviserne. Andre usikre akademikergrupper har heller ikke rørt på sig. En af årsagerne kan være at de usikre akademikere i høj grad er politisk demobiliserede.

Akademikernes politiske interesse

 

Meget interesseret

Ret interesseret

Ikke interesseret

Total

Øvre salariat

46 %

48 %

6 %

100 %

Salariat

36 %

56 %

8 %

100 %

Organiseret prekariat

28 %

48 %

24 %

100 %

Uorganiseretprekariat

23 %

48 %

29 %

100 %

Alle akademikere

35 %

53 %

12 %

100 %

Befolknings-gennemsnit

18 %

49 %

32 %

100 %

Kilde: European Social Survey 2002-2010

Ovenstående figur viser at de prekære akademikere er langt mindre interesserede i politik end deres privilegerede kollegaer. Derudover er de faktisk mindre interesserede i politik end befolkningen som helhed og mange er uden fagforening. Det kan gøre det sværere for DM at agere talerør for de usikre akademikere frem over og sætte fokus på deres forhold.

Spørgsmålet er dog om ikke problemstillingen vil tage til i styrke i fremtiden og ligeledes ramme andre akademikergrupper end dem der indtil nu er ramt. De næste årtier bliver akademikerne rigtig mange. De sidste tyve år er antallet af akademikere fordoblet. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslår at akademikerne vil udgøre 15 procent af arbejdsstyrken i 2030.[vi] Det er ikke længere en gruppe vi kan kalde en elite. Det betyder også at akademikerne i højere grad udfører arbejde som andre grupper ellers har foretaget. En undersøgelse fra Kraka peger på, at omkring hver femte akademiker ufaglærte opgaver.[vii]

Brudflader som den der har været mellem magistrene og de øvrige AC-forbund over A-kassemedlemskabet kan gentage sig, hvis ulighederne mellem akademikergrupper vokser de kommende år. Et forbund som DJØF står lige for. Mange af de blødere uddannede samfundsfaglige akademikere er yderst usikre og DJØF-dimittendledigheden er høj. Hvilke strategier kan forbundet benytte for at holde på så ulige en medlemsskare? Vil det føre til nye alliancer og brudflader i AC-familien? Noget kunne tyde på det.


[i] Actuelt oktober 2013: Ledighedsstatistik oktober 2013,
[ii] http://bornakke.dk/ogtal.dk/images/Akademikerprekariatet.pdf
[iii] Analyse og Tal 2013: Akademikerprekaritat, Rapport, København: Analyse og Tal.
[iv] Standing, Guy 2011: The Precariat, Bloomsbury: London
[v] http://www.ma-kasse.dk/pressemeddelelse-vi-har-brug-for-en-staerk-brancheorganisation-til-gavn-for-de-ledige/
[vi] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2012: Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover, rapport, København: Arbejderbevægelsens Ervhvervsråd.
[vii] Kraka 2012: Stadig flere akademikere er overuddannede til deres job, rapport, København: Kraka.