Hvorfor snakker fagbevægelsen om bedre service?
Af Per Tønnesen

Offentliggjort: 15. december 2013
Denne artikel er koblet til temaet: Fagbevægelsen. Klik på temanavnet for at se mere

Mange danske fagforbund snakker om at levere flere og bedre services til medlemmerne. Presset af konkurrence fra gule fagforretninger og faldende medlemstal, forfalder mange til at hoppe med på præmissen om, at flere ydelser og bedre service skal redde LO organisationerne. Men det er at spille bolden direkte ind i armene på de gule fagforretninger. I HK HANDEL har vi valgt en anden vej. For os er fremtiden Den Organiserende Fagforening.

En fagforening er en gruppe af kolleger, der er gået sammen i en forening på deres arbejde. Så kort og præcist kan grundholdningen bag ”Den Organiserende Fagforening” formuleres. I den sætning ligger præmissen for organisering, nemlig at fagforeningen er en gruppe kolleger. Det er medlemmerne, der er fagforeningen. HK er ikke en organisation, der står ved siden af eller over medlemmerne – HK er medlemmerne.

Det burde være helt indlysende. Men når man taler om, at det kræver en større kulturforandring at indføre den organiserende fagforening, så er det måske ikke så indlysende alligevel. Der har igennem de sidste årtier i Danmark været en udvikling henimod, at fagforeninger i stigende grad opfatter sig selv som servicevirksomheder. Det gælder ikke kun for HK, hvor jeg kommer fra, men for langt de fleste forbund i Danmark. Man taler om sig selv, som et sted, hvor medlemmerne kan komme hen og modtage en række ydelser, services og produkter. Når man taler om sig selv som en servicevirksomhed, vil det helt naturligt betyde, at man også fokuserer på at udvikle fagforeningen i den retning. Man sætter fokus på at servicere medlemmerne og udvikle attraktive ydelser. Man nedsætter arbejdsgrupper, der skal finde på nye pakker, der kan lokke flere til at ”købe” et fagforeningsmedlemsskab.

Service er ikke vejen frem
Servicetankegangen er dermed selvforstærkende, og skaber den samme opfattelse blandt medlemmerne. Hvis en fagforening kun er en servicevirksomhed, så spiller man lige pludselig med på præmissen om, at der skal være ”value for money”, og man åbner op for, at fagforretninger kan konkurrere om at levere services til en lavere pris. Og kampen på services for en god pris, kan vi i den traditionelle fagforening aldrig vinde, fordi vi har en række forpligtigelser ud over ydelser til det enkelte medlem. Vi forhandler overenskomster, der dækker hele arbejdsmarkedet, vi er med til at udvikle erhvervsuddannelserne og er repræsenterede på landets handelsskoler, og vi udvikler arbejdsmarkedspolitik. Alt sammen opgaver, der er vigtige og samfundsgavnlige, men som ikke kan opgøres i en individuel kroner-og-ører værdi.  

De gule fagforretninger kan levere medlemsrettede services til en langt billigere pris, og hvis du stiller medlemskab af en gul forretning og et LO forbund op imod hinanden ud fra præmissen om, at den enkelte skal have fuld individuel værdi svarende til det betalte kontingent, så taber LO forbundet i sammenligningen. Hver gang.

Hvis du fortæller medlemmerne, at de er kunder i en butik, hvor de kan forvente at få for 400 kroners fagforening hver eneste måned, så kan du ligeså godt lukke butikken – eller gå planken ud og blive en gul fagforretning. Langt de fleste fagforeninger oplever, at medlemmerne fortæller dem, at de er ”for langt væk”, og at fagforeningen er fjern og ikke nærværende. Men hvordan kan man være for langt væk med kontorer over hele landet og mere end tusinde ansatte, der står klar til at servicere medlemmerne? Det kan man fordi, fagforeningen er mentalt langt væk fra medlemmerne. Vi har mistet forbindelsen til medlemmerne, og opfattelsen af medlemmerne som ”kunder, der skal serviceres” skaber en afstand mellem dem som medlemmer og os som organisation.

Organisering er det modsatte af servicering
Det modsatte af servicering er organisering. Når vi i HK Handel siger, at vi vil være en organiserende fagforening, så betyder det grundlæggende, at vi skal vende vores tankegang på hovedet. Vi skal ikke servicere medlemmerne – vi skal organisere dem. Forstået på den måde, at det er kollegerne på arbejdspladsen, der er fællesskabet, og organisationen, der er rammen om det fællesskab. Derfor ændrer udsagnet ”en fagforening er en gruppe kolleger, der er gået sammen i en forening på deres arbejde” hvordan vi ser på os selv. Det er ikke de valgte eller ansatte i HK Handel, der udgør fagforeningen. Det er medlemmerne ude på arbejdspladserne. Det betyder også, at det ikke er vores opgave at definere, hvad medlemmerne har behov for eller finde på nye ydelser, som vi kan tilbyde. Det er vores opgave, at organisere og engagere medlemmerne, så de i fællesskab definerer det, de gerne vil bruge HK Handel til. Vi skal organisere det lokale fællesskab ude på arbejdspladserne. Den organiserende fagforening er ikke kun et sted du går hen for at få hjælp – det er rammen om det fællesskab, hvor medarbejderne sammen hjælper hinanden.

Det er meget mere værdifuldt for medlemmerne i det lange løb. Som fagforening skal vi understøtte og give medlemmerne værktøjerne til at skabe et fællesskab på arbejdspladsen. Det giver en større styrke, at du lokalt har et fællesskab og kan stå sammen overfor arbejdsgiveren – og det er det, vi skal organisere. Det er ikke nogen ny ide, at fagforeningen skal samle og organisere medarbejderne på en arbejdsplads. Fællesskabet på arbejdspladsen er grundlaget for hele vores eksistens. Vi er afhængige af medlemmernes deltagelse i vores virke for at kunne overleve. Og vi er afhængige af, at medlemmerne ser os som andet end et sted, hvor man kan købe services.

Hvis medlemmerne skal se os som mere end en servicebutik, så kræver det, at vi starter med os selv. Vi skal have fokus på at organisere medlemmerne og ikke lave tilbud. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være dårlige til service, eller at vi ikke må hjælpe medlemmerne, når de har brug for det. HK Handel vil stadig stå klar med faglig bistand og rådgivning, og vi vil stadig føre sager og hjælpe medlemmer, der er kommet i knibe. Men vores fokus ligger på at skabe et fællesskab – og mange gange er fællesskabet også forudsætningen for at kunne hjælpe medlemmerne. Det er noget nemmere at ændre urimelige vilkår, hvis alle kollegerne i fællesskab tropper op på ledelsesgange og kraver forbedringer, end hvis vi ringer til en arbejdsgiverorganisation på baggrund af en henvendelse fra et enkelt medlem.

Derfor er organisering vigtig som faglig metode. Vores afdelinger skal altid have fællesskabs indgangen til en faglig problematik. Hvis der er et medlem, der har fået ondt i ryggen af sit arbejde, så er der nok flere. Og derfor handler organisering som faglig metode om at identificere problemstillinger, der går igen på arbejdspladsen, og støtte kollegerne i selv at tage fat om problemet. Der vil altid være en utilfredshed, som medarbejderne snakker om, og hvis vi kan organisere kollegerne til at løse problemet, er det meget mere værdifuldt end, hvis vi kontakter arbejdsgiveren fra vores kontor i København.

Fællesskabet foregår på arbejdspladsen.
I mit indledende udsagn ”en fagforening er en gruppe kolleger, der er gået sammen i en forening på deres arbejde” ligger også den betydning, at fællesskabet foregår på arbejdspladsen. Den primære indgang til fagforeningen ligger lokalt på hver enkelt virksomhed, og det er de lokale fællesskaber, der er afgørende for at lykkes med den organiserende fagforening. Vi skal understøtte de fællesskaber og styrke dem – og vi skal give dem ansvar til at betyde noget i dagligdagen. Organisering handler også om at skubbe så meget ansvar og så mange kompetencer ud lokalt på arbejdspladsen, som det er muligt. Derfor går vi meget op i at skabe muligheder for at lave lokalaftaler i vores overenskomster. Når vi gerne vil organisere lokale fællesskaber, skal vi også give dem indflydelse og mulighed for at bruge fællesskabet til lokale tilpasninger.

Det betyder at tillidsrepræsentanten har en helt afgørende rolle i den organiserende fagforening. De er rygraden i fællesskabet på arbejdspladsen, og det er tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten, den lokale klubbestyrelse eller SU-medlemmer, der laver de lokale aftaler. Organisering stiller krav til de tillidsvalgte, men det er også enormt givende, fordi man vil opleve en engageret medlemsgruppe, der gerne vil deltage og diskutere – og det gør det sjovt at være tillidsrepræsentant.

Derfor har vores første skridt i at indføre den organiserende fagforening i HK Handel også været, at lave om på vores grundlæggende uddannelse for tillidsrepræsentanter. Fordi tillidsrepræsentanten har mange steder arvet den servicerende kultur og helt glemt at organisere. Det er ikke en selvfølge, at tillidsrepræsentanten tager fat i nye kolleger alle steder, og det er ikke nødvendigvis tillidsrepræsentanten, der samler kollegerne og sætter dagsordenen på arbejdspladsen – og det skal det være i den organiserende fagforening. Derfor er det vores ambition, at alle vores tillidsrepræsentanter skal gennemgå vores ”Organiserende Grunduddannelse”, hvor de lærer konkrete værktøjer til at samle kollegerne og skabe et lokalt fællesskab.

Organiserende kommunikation
Organiseringstanken påvirker også den måde vi kommunikerer på. Vi er vant til at kommunikere alle vores gode ydelser og levere information til medlemmerne, men hvis vi skal foretage en forandring fra servicevirksomhed til en organiserende fagforening, er det vigtigt, hvordan vi kommunikerer med vores medlemmer. Og det er lige præcis det, vi skal: Kommunikere med vores medlemmer og ikke så meget til vores medlemmer. Vi skal skabe en bedre kanal udefra og ind, hvor vi gør det nemmere for medlemmerne at komme i dialog med os, og vi lægger meget stor vægt på, at vores kommunikation får feedback fra medlemmerne.

Vi har i HK Handel omlagt vores medlemskommunikation fra et traditionelt fagforeningsblad, hvor alle medlemmer fik den samme udgave produceret centralt, til at udgive online nyhedsbreve, hvor vi arbejder meget med forskellige versioner tilpasset den enkelte arbejdsplads. Det betyder blandt andet, at vi gør meget ud af at inddrage vores arbejdspladsklubber i kommunikationen. En historie der kun bliver sendt til 50 medlemmer på en bestemt arbejdsplads, der handler om en lokal problemstilling, er meget mere værd end en historie sendt til 50.000 medlemmer, men som ikke handler om medlemmernes dagligdag. Samtidig skal vores valg af historier, og de ting vi lægger vægt på signalere fællesskab og vise værdien af, at man står sammen på arbejdspladsen.

De muligheder havde vi ikke med et centralt redigeret fagblad, og samtidig har overgangen til digital kommunikation betydet, at vi har kunnet frigøre resurser til at understøtte lokale kampagner og materialer, der skal bruges i den organiserende fagforening. Vores journalister arbejder meget tæt sammen med de organisere, der koordinerer de faglige aktiviteter og bruger meget tid på at spare med de faglige om materialer til medlemskampagner.

En nødvendig forandring
Det er ikke nogen hemmelighed, at de traditionelle LO fagforbund står i en svær situation med konkurrence fra de gule fagforretninger og faldende medlemstal. Det er åbenlyst, at der skal ske noget nyt. I mange år har svaret fra LO forbundene på konkurrencen fra de kommercielle fagforretninger været at udvikle endnu bedre ydelser, skrue op for markedsføringen og kigge på prisen på kontingentet. Men det vil altid være en ulige kamp, hvis vi accepterer at konkurrere på services og pris. Hvis fagbevægelsen skal overleve i Danmark, så skal vi tilbage til at være en bevægelse. Vi skal være det sted, hvor kollegerne samles for at skabe forandringer, og det er det, vi er født til. HK blev skabt i et lille lokale af en gruppe kolleger, der ville skabe bedre vilkår for butiksansatte. Det skal vi tilbage til. Vi skal være en organisation, der samler mennesker, der gerne vil skabe forandringer. Og det skal ikke være embedsmænd på Weidekampsgade, der skaber forandringerne – vores drivkraft skal være medlemmernes engagement, og vores formål er det, de brænder for. Vi er rammen, og medlemmerne er styrken.

Konkurrencen med de gule starter altså ude på arbejdspladsen. Det er her slaget skal stå, og det er her vi skal vise vores værdi. Hvis vi skaber de stærke lokale fællesskaber, hvor HK Handel er det fællesskab, der gang på gang har vist sin styrke, når der skal forhandles løn, diskuteres arbejdsmiljø eller løses konflikter med ledelsen, så vil en sælger med et discountprodukt blive mødt med hånlig latter, når han træder ind af døren med et tilbud om at spare et par hundrede kroner. Vores medlemmer skal opleve, at de bliver stærke af at være en del af at fællesskab, der handler om mere end at købe en advokatforsikring. De skal personligt opleve følelsen af at opnå resultater ved at stå sammen. Det er den følelse vi arbejder på at give dem, når vi bruger organisering som faglig metode. Det er derfor vores faglige medarbejdere ikke bare løser sagen for det medlem, der ringer ind med en fejl på lønsedlen, men i stedet opfordrer til at snakke med kollegerne, om andre har det samme problem og hjælper dem til at løse problemet i fællesskab over for arbejdsgiverne.

Den organiserende fagforening er ikke en fiks ide, vi har fået i HK Handel. Konceptet bygger på erfaringer fra hele verden, og fra en af vores egne afdelinger. Vi kan se på alle de fagforeninger i Europa og hele verden, der arbejder efter den her model, at de har vendt en faldende medlemskurve til en stigende tilslutning. Det samme er sket i HK, hvor hovedstadsafdelingen har vendt den negative udvikling med en systematisk organiserende indsats. Organisering har leveret resultaterne, og det viser sig, at når vi synliggør værdien af et fællesskab, så bliver det lige pludselig helt tydeligt, hvorfor man skal være medlem af en fagforening. Men organisering er ikke et ”quick fix”, og det er ikke en mirakel løsning på, hvordan vi får medlemmerne til at strømme ind. Det er et langt sejt træk, men hvis vi holder fast, viser alle erfaringer, at vi skaber en mere nærværende og relevant fagforening, med meget mere loyale og engagerede medlemmer. Vi skaber relationer til medlemmerne og bruger deres styrke til at skabe de forandringer, der er nødvendige i deres arbejdsliv.

Det er derfor vi i HK Handel har valgt, at vi skal være en organiserende fagforening, og det er derfor, vi har startet den lange proces med at flytte vores fokus fra servicering til organisering. Og det er derfor, at det er nytænkning at sige, at ”En fagforening er en gruppe kolleger, der er gået sammen i en forening på deres arbejde”.