Den politiske resolution vedtaget ved SYRIZAs 1. kongres
Af Syriza

Offentliggjort: 15. oktober 2013

1. Konferencen for koalitionen af radikale venstrefløjsorganisationer (SYRIZA) ligger i forlængelse af og markerer et gennembrud for det, der startede i 2000 – fortsatte med den formelle dannelse af organisationen i 2004 og blev beseglet da vi tog det historiske ansvar på os for at udfri det græske folk fra den katastrofale, neoliberale diktatpolitik, der har forvandlet vort land til en gældskoloni og ført frem til en marginalisering af landets kreative, sociale og produktive kræfter.    

2. SYRIZA er blevet grundlagt som et demokratisk, mangfoldigt masseparti for den moderne venstrefløj med henblik på at styrke den allerede stærke folkebevægelse for forandring og med det mål at få diktaterne fra Trojkaen taget af bordet, at få slettet det meste af statsgælden og for at gennemføre et program, der sikrer en social og produktionsmæssig genopretning. Denne alternative sociale og politiske plan – der udtrykker og baseres på alliancen imellem arbejderklassen og folket og på den anden side middelklassen i byerne og på landet, og som vil blive struktureret af folkets behov og give den store gruppe af socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt udgrænsede en stemme – vil lede en venstrefløjsregering og vil støtte denne regering, når den har overtaget magten.

DEN INTERNATIONALE SITUATION, ANGREBENE FRA DEN GRÆSKE KAPITAL, EUROPA OG MODSTANDEN I RESTEN AF VERDEN.

3. Den globale strukturkrise i kapitalen efter årtier med profitophobning og en massiv omfordeling af rigdom og magt til fordel for kapitalen påvirker både på den ene og den anden måde alle aspekter af det sociale liv. Overakkumulationskrisen er først og fremmest karakteristisk ved oppustningen af den finansielle sektor baseret på den uhindrede cirkulation af penge, der så igen fører til, at den politiske magt underkastes den finansielle magt, gennem varegørelse af viden og information og gennem den biopolitiske måde, som systemet fungerer på. Vi gennemlever resultaterne af det, der kaldes for ”chok-doktrinen”, hvilket betyder at det sociale liv angribes i sådan et omfang og i en sådan skala, at modstanden imod angrebet fremstår svag eller slet ikke får mulighed for at manifestere sig. Ekstrem sparepolitik, vigende og truet beskæftigelse, privatisering af offentlige virksomheder og ejendomme, destruktion af en stor del af produktionsmidlerne, dramatiske nedskæringer i velfærdsstaten, en svækkelse af de demokratiske institutioner, en forstærkelse af undertrykkelsen og indstiftelse af provisoriske styreformer, som alle arbejder på at fastholde kapitalens dominans og globale profitabilitet. Arbejdsløshedsprocenten ligger omkring de 30% og overstiger 60 % blandt de yngre, og den økonomiske motiverede emigration af unge videnskabsmænd vokser faretruende. Samtidig med at den globale kapital fortsætter med at udbygge sin profitmargin i landene i den Tredje Verden, hvor lokale krige raser og hvor store migrantstrømme og flygtningestrømme bliver skabt.

4. Europa er involveret i den globale kapitalistiske krises hvirvelvind, som påvirker folket. Påvirkningen er voldsommere i landene mod syd og i de tidligere såkaldte socialistiske lande. Det mål som tidligere stod som begrundelsen for et forenet Europa om, at unionen skulle være til folkenes fordel, er ved at forsvinde fra horisonten. Euroen håndteres mest af alt som et middel til udbredelse af Tysklands politik. Og derigennem uddybes uligheden mellem landene og mellem klasserne, mens asiatiske modeller bliver anvendt på europæiske samfund til fordel for kapitalen. Eurozonens fremtid – såvel som fremtiden for selve den Europæiske Union – bliver mere og mere truet. En uerklæret verdenskrig er undervejs, hvor de store valutaer forsøger at styrke deres respektive positioner. Nedskæringspolitikken og recessionen tærer på båndene mellem de europæiske lande og styrker skepsis overfor det europæiske samarbejde. Og modstanden er med til at styrke de nationalistiske tendenser og nærer genfødslen af fascismen.

5. I Grækenland implementeres en politik dikteret af den Europæiske Unions trojka i samarbejde med IMF og den Europæiske Centralbank, som er på vej til at kaste store dele af befolkningen ud i en humanitær krise. Tyskland spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af denne europæiske strategi. Nationale ressourcer, offentlige ejendomme og virksomheder bliver enten solgt ud eller privatiseret, tusindvis af mindre og mellemstore virksomheder bliver tvunget til at lukke, den offentlige velfærd afvikles, og velfærdsstaten bliver konstant forringet. Hvilket betyder, at store dele af befolkningen bliver afskåret fra sundhedsydelser, uddannelse, pension og social sikkerhed.

6. Der er ved at udvikle sig modstand mod det kapitalistiske angreb. I Grækenland ser vi store folkelige bevægelser for forandring formulere modstanden mod diktater og gældstyranni på pladser, på virksomheder, i lokalområder, i byer og ude på landet. Her genopliver man de gamle sociale bevægelser eller grundlægger nye. Vi tænker her blandt andet på de store strejker og arbejdernes demonstrationer, på de utilfredses bevægelse, bevægelsen i Skouries mod guldminedriften og i Kerata mod anlæggelsen af en affaldsdeponeringsplads, i Evros mod bygningen af en lejr for immigranter og på bevægelsen imod den specielle boligskat og toldpolitikken – ligesom vi tænker på den antifascistiske bevægelse og bevægelsen til forsvar for statsradiofonien.

Det er vigtigt også at medtænke den store solidaritetsbevægelse, som er ved at udvikle sig over hele landet. Under et slogan om, at ingen er alene under krisen og baseret på lighed – alle yder efter evne og modtager efter behov – bliver der skabt mange forskellige solidariske netværk. Disse netværk adresserer behovet for mad, sundhedsydelser og generelle, basale behov. Ved siden af disse netværk og ofte i samarbejde med dem ser vi en bevægelse imod mellemhandlere, der understøtter producenter, som ofte tilbyder deres produkter til lave priser og som henvender sig til almindelige forbrugere, der kan købe disse produkter til en pris, de kan betale.

Bevægelserne i vores land svarer til de massive og militante bevægelser og den folkelige protest i andre lande i Sydeuropa, navnlig i Spanien og Portugal, der er med til at skabe konturerne af et realistisk alternativ til kapitalisme og neoliberalisme. I takt med at krisen er blevet global, er modstanden også vokset internationalt. Kampene i Grækenland korresponderer til Occupy Wall Street, det folkelige oprør i den arabiske del af verden navnlig i Ægypten, hvor socialister kæmper for demokrati og social retfærdighed og i Tyrkiet, hvor folket massivt og militant stiller spørgsmålstegn ved social uretfærdighed og Erdogans antidemokratiske styre. Bevægelser mod klasseforskelle og til forsvar af den menneskelige værdighed udvikles overalt i verden. Et typisk eksempel herpå er demonstrationerne i Brasilien imod ulighed og imod de enorme pengesummer, som anvendes på store prestigeprojekter.

DEN INTERNATIONALE SITUATION OG DE NYE TENDENSER

7. Dagens virkelighed er fuld af modstridende interesser, men langt fra fredelig eller rimelig. Ved siden af USA og deres imperialistiske interesser, der hastigt taber magt, vokser Kinas indflydelse. Kina har stigende indflydelse overalt, og det skaber interessekonflikter over hele verden, ligesom det har en tendens til at puste til konflikterne i det Fjerne Østen. De såkaldte BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) medvirker til at modificere den internationale magtbalance og magtbalancen i de internationale organisationer, hvor blandt andet Rusland ønsker at spille en ledende rolle.

I denne ustabile geopolitiske sammenhæng udvikler den Europæiske Union sin strategi under ledelse af Tyskland på en sådan måde, at de europæiske befolkninger i stigende grad underkastes den internationale kapitals globale konkurrencekrav. Men det gamle Europa, som producerer færre varer og mindre rigdom end USA, Rusland, Kina og de Latinamerikanske lande, har ingen udsigt – i dette perspektiv – til en fremtid, medmindre det fraviger den selvdestruktive neoliberale strategi.

Grækenland er i dag som sydeuropæisk land i epicenteret for denne ekstreme EU strategi. Det samme gælder de øvrige lande i Sydeuropa. Og alle disse lande er ofre for den samme strategi. Grækenland er et Balkan-land, der samtidig ligger centralt placeret i det østlige Middelhav og derfor bliver direkte påvirket af de krav og de magtkonflikter, der er i spil her. Grækenlands udsatte position betyder, at Grækenland i helt særlig grad har brug for at koordinere sine interesser og sine kampe med folk i de andre sydeuropæiske lande. Og via disse kampe også med modstanden i resten af Europa. Samtidig kan det græske folk og andre sydeuropæiske nationer lade sig inspirere af den kamp, som foregår i Latinamerika, der i disse år kæmper en hård og besværlig kamp for at frigøre sig fra USA og for at opnå relativ selvstændighed.

Grækenlands geografiske placering gør det også nødvendigt at finde politiske løsninger, der kan tilgodese alle folkeslag i området. Tyrkiets udenrigspolitik og aggressive diplomati – navnlig imod grækerne – tenderer imod at akkumulere krav og forlangender og mod at fastholde spændingerne landene imellem til trods for deklarationer om venskab. Men folkene i Grækenland og Tyrkiet har ingen reelle modsætningsforhold. Og godt naboskab understøttes gennem fred, opdyrkelse af venskaber, gensidig respekt for suveræniteten, respekt for international lov og gennem resolutioner i FN.

Hvad angår Cypern, så er østatens relationer til Grækenland meget stærke, og vores støtte til Cypern til imødegåelse af alle trusler står fast. Efter det finansielle angreb fra Euro-landene på Cypern, der markerede et paradigmeskift både i forhold til bankindeståender og europæiske bankpolitik i det hele taget, gennemgår Cypern alvorlige økonomiske, sociale og nationale prøvelser.

Cyperns krise har desuden vist, at den aktuelle, neoliberale Europæiske Union de facto modarbejder tanken om en europæisk integration. Den voldsomme kapitalistiske krise og den ubarmhjertige neoliberale krisepolitik underminerer allerede hele kernen i og eksistensen af en fælles europæisk identitet, fordi de styrende magter kynisk og brutalt krænker selve det institutionelle rammeværk omkring den Europæiske Union og Eurozonen. Europa kan ikke forenes af den internationale kapital, der får folkene til at vende sig mod selve tanken om fællesskabet, men udelukkende af det arbejdende folk, af venstrefløjen og alle andre progressive kræfter.

Grækenlands fremtidsudsigter er vævet sammen med Europas fremtidsudsigter. Også selvom de er påvirket af bredere, internationale sammenhænge. Gennemførelsen af en neoliberal politisk dagsorden har allerede fremkaldt en europæisk modstandsbevægelse, som Grækenland er en del af. Men selvom vi ser os selv i en europæisk sammenhæng, så ligger vort Europa milevidt fra dagens Europa. Vort Europa handler om oplysning og om radikal kritik, om revolution, om velfærdsfremgang, om demokrati og om græsrodsbevægelser. SYRIZAs mål er en moderne socialisme for Grækenland og for Europa.

DEN SOCIALE, ØKONOMISKE OG POLITISKE SITUATION I GRÆKENLAND

8. Anvendelsen af neoliberalismen i Grækenland stammer tilbage fra de regeringer, som blev ledet af Mitsotakis (1990-1993) [1] og Simitis (1996-2004) [2], der førte en politik præget af privatisering af problematiske virksomheder, en kontrolleret vækst i arbejdsløsheden og ”reformer” der skulle gøre arbejdskraften mere fleksibel. Disse politiske initiativer blev bekæmpet af massebevægelser og venstrefløjen. Den høje vækstrate for borgerskabets vedkommende frem til 2008, der var baseret på en grænseløs ekspansion i det finansielle system, på forringelsen af den offentlige sektor og navnlig på privat långivning baseret på fiktive værdier, gav styrke til borgerlige blok – noget som allerede var påbegyndt i de første år efter systemskiftet – og blev støttet af majoriteten af mellemlagene såvel som af store dele af arbejderklassen.

Den krise, som satte ind i 2008, og den politik, som blev fulgt derefter, ændrede totalt billedet. Ikke blot førte de til en fattiggørelse af arbejderklassen og store dele af resten af befolkningen, denne fattiggørelse ramte også store dele af mellemlagene i byerne og på landet. I direktiv-årene blev 850.000 jobs nedlagt, som det havde taget 17 år at skabe med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 4 procent. Massearbejdsløshed, løntrykkeri og indkomstnedgang, forringelse af mulighederne for at sikre sig og plyndring af de sociale forsikringsfonde, udgrænsningen af 30 procent af befolkningen fra det offentlige sundhedssystem, finansielle og institutionelle slag mod uddannelsessystemet, konstant merbeskatning og regulær ekspropriation af mindre ejendomme og endelig nedlæggelse af tusinder af små og mellemstore virksomheder, således at man kunne understøtte kapitalkoncentrationen: alt dette har ført til, at direktivpolitikken helt har mistet al legitimitet. Og denne proces har også banet vejen for nye sociale alliancer og et nyt politisk magtbillede.

9. Ideen om at danne en venstrefløjsregering udspringer af en anderledes måde at definere de sociale skillelinjer på, og denne ide peger på en ny vej til at frelse fællesskabet, til social, produktionsmæssig og miljømæssig rekonstruktion, der vil komme det store flertal til gode. Kræfterne fra lønarbejderne, fra de tusindvis af arbejdsløse, fra den hær af unge velkvalificerede mennesker, som ikke kan finde et arbejde, fra de selvstændige, fra små og mellemstore landmænd, fra små og mellemstore virksomheder former tilsammen en blok med fundamentalt anderledes interesser end de dominerende kræfters. Den dominerende kraft er kapitalen – den græske, den europæiske og den globale – banker, transportvirksomheder, handelsvirksomheder og industrielle komplekser. Statens støtte til de store og til de centrale aktører holder hånden under den ene pol i en trekant, hvor den anden pol udgøres af medierne og den tredje af det politiske establishment, der er ved at falde sammen. Politikere uden mandat, banker uden kapital og korrupte medier fortsætter deres katastrofekurs for skatteydernes penge.

I denne socioøkonomiske sammenhæng bliver de politiske kræfter dekonstrueret og nye tilsyneladende legitime løsninger til, hvordan der kan dannes regering, bliver eftersøgt konstant. Den seneste trepartiregering under kontrol af Nyt Demokrati, der i stigende grad tager farve af det yderste højre, har aldrig fået folkelig opbakning. Det Demokratiske Venstre (DIMAR) [3] trak sig ud af regeringen, men besluttede sig alligevel for at støtte den. Og sådan ser situationen ud lige nu. Dette radikaliserer yderligere situationen for en regering, der regerer på diktater og memoranda, og som er fanget i en dødsspiral af uholdbar gældsættelse, flere diktater og en stadigt dybere recession. Den regerer kun på vegne af långiverne.

10. Krisen i det politiske system – der udspringer af en klassebestemt politik, der formidler mellem de store, økonomiske interesser og en korruption, der når helt op på det øverste politiske niveau – peger frem mod radikale forandringer i den traditionelle politiske tilknytning mellem befolkningen og de politiske partier. I stedet for et opbrudt, partibestemt system, ser vi nu en kamp mellem to store, rivaliserende sociopolitiske blokke.

På den ene side står en blok, der indeholder elementer af både det yderste højre og centrum-venstre, og som i stigende grad udviser alle karakteristiske træk ved en forenet politisk gruppering tæt forbundet til staten og dens magtmekanismer. Yderst i denne blok hører man en antisystemisk retorik og trusler mod demokratiet, og der finder vi også Gyldent Daggrys terrorisme, der foregriber en totalitaristisk udvikling og udgør en reel trussel mod demokratiet, de sociale rettigheder og borgernes sikkerhed. På den anden side har vi en venstrefløj, der historisk set er en fjende af fascismen, og som står forrest i en bredt funderet antifascistisk bevægelse både ideologisk og praktisk, som bevæger sig gennem kollektiv handling, etablering af antifascistiske komiteer, beskyttelse af de demonstrerende og så videre.

I dag præsenterer diktatblokken sig selv som reformator af samfundet og fremhæver – på en meget ubehagelig måde – eksisterende problemer og sygdomstegn i det sociale liv, som er skabt af dem selv. Den deler den sociale virkelighed op mellem godt og ondt og marginaliserer en stor del af det gennem udstødning, forfølgelse og undertrykkelse. Den ignorerer alle kendte regler for, hvordan uenigheder håndteres og fører de politiske modsætninger til det ekstreme. Diktatblokken har reelt opløst det græske samfund, den har demonteret statsadministrationen, og den anfægter demokratiet helt grundlæggende. Overfor arbejderklassens og mellemlagenes naturlige reaktioner på dette vælger diktatblokken blot at øge elendiggørelsen af befolkningens liv eller at anvende politiske ulovligheder og demokratisk afmontering. I løbet af de seneste måneder er der blevet vedtaget adskillige love, der direkte modarbejder demokratiet, fordi de modsiger principperne om ligebehandling, og fordi de suspenderer den politiske kontrol – og dermed også regeringens ansvarlighed over for folket. Vedtagelsen af loven om civil mobilisering, udelukkelse og afskedigelse er direkte anslag mod demokratiet og skubber samfundet yderligere i retning af politisk og social ustabilitet. Resultatet er, at det sociale og økonomiske liv er under opløsning, at reaktionære værdier promoveres, og at reaktionær adfærd understøttes. Resultatet er i sidste ende en styrkelse af fascismen og sigter imod at forsøge at dele og splitte folket.

I modstand mod disse tendenser har arbejderklassen, millioner af arbejdsløse, selvstændige og mellemlagene i by og landdistrikter allerede dannet deres egen blok. Denne blok omfatter de grupper, der protesterer på pladserne og en lang række forskellige bevægelser bestående af studerende, feminister eller økologer, den omfatter sociale bevægelser omkring enkeltsager og modstandsbevægelserne mod de diktater og memoranda, som har eksisteret i lang tid. Ligesom den rummer strejkebevægelser og protestbevægelsen mod nedlæggelse af statsradiofonien. Det er disse kræfter, som SYRIZA forsøger at repræsentere politisk. Det er deres interesser, som vi fremfører, så godt vi kan. Samtidig med at vi forsøger at forene os med resten af de politiske organisationer og kræfter på venstrefløjen.

SYRIZA’S HANDLINGER OG DE KONKLUSIONER SOM DRAGES

11.  SYRIZA koordinerer sine aktioner med folkelige bevægelser og med folkelige krav for at kunne bidrage med al sin kraft til dannelsen af en multifacetteret social bevægelse, der kan modvirke regeringens daglige angreb på alle fronter, og som kan skabe betingelserne for en stor social og politisk omvæltning. En regering ved venstrefløjen vil fremstå som et resultat af omfattende folkelig mobilisering og folkelige initiativer. Erfaringerne fra kampen i forbindelse med de første større protester mod diktaterne og demonstrationerne på byernes pladser og fra det, der fulgte efter, viste, at kampen imod diktater og højredrejning vil komme til at vare længe. Det er nødvendigt for denne kamp, at der formuleres et alternativ præget af forandring og vilje. Og det er nødvendigt, at alle dele af samfundet kan deltage i bevægelsen for at skabe et folkeligt flertal bag kravene.

12.  På det parlamentariske område har SYRIZA været meget aktiv i kritikken af den førte politik og i at kritisere afdemokratiseringen – dagligt, systematisk, uden diskussion – men altid i samarbejde med de social aktører og social grupper, der bliver påvirket af lovene. Derudover tager SYRIZA juridiske initiativer og producerer alternative lovforslag, som demonstrerer bevægelsens fremtidige politik og mobiliserer grupper med viden og erfaring. Aktuelt er SYRIZA ved at skitsere det lovgivningsgrundlag og det politiske fundament, der skal gælde for en venstrefløjsregering.

VORE PROGRAMMATISKE MÅL

13.  Vor programmatisk proces bidrager til at profilere dagens politiske modsætningsforhold og påvirkes på samme tid af de kampe, som udkæmpes. På den baggrund kan vi sige følgende:

13.1. Vi vil annullere diktaterne og de love, der er gennemført på den baggrund. Vi vil gennemføre et program, der skal genoprette staten socialt og økonomisk, vi vil rekonstruere miljøet, og vi vil hele de sår, der er blevet påført arbejderklassen og gradvis genoprette betingelserne for et sundt arbejdsmiljø og et anstændigt liv med ordentlige lønninger og pensioner, og vi vil skabe nye arbejdspladser. Første trin vil blive genoprettelse af et samarbejdende arbejdsmarked, og et kollektivt aftalesystem med minimumsløn. Vi vil genindføre minimumspension, arbejdsløshedsunderstøttelse og familieydelser på et niveau som før undtagelseslovene. Vi vil nægte at acceptere regeringens forfatningsstridige og illegale handlinger, der har ført til suspendering af tusinder af offentligt ansatte og nedlæggelsen af vigtige offentlige tilbud. I vores vision om den offentlige sektor som et vigtigt middel til genopretningen er alle de afskedigede offentligt ansatte nødvendige og vil blive genansat.

13.2. Vi vil forhindre, at vort land bliver forvandlet til en gældskoloni. Vi vil genforhandle låneaftalerne og gennemføre en revision af dem, som ændrer de uacceptable vilkår. Som det fremgår af vores gamle slogan om ikke at ofre noget for euroen, så er det en absolut prioritet for SYRIZA at forhindre menneskelige katastrofer og at imødekomme sociale behov, men ikke at underkaste os forpligtelser, der er indgået af andre, og som har sat vort land i pant. Vi forpligter os på at bekæmpe eventuelle trusler og afpresning fra dem, der har udlånt pengene med alle de kræfter, vi kan mobilisere, og samtidig er vi fuldt beredt på at tilpasse os alle tænkelige forandringer, fordi vi er sikre på, at det græske folk vil støtte os.

13.3. Vi vil opbygge er beskyttende skjold imod den humanitære krise. Ingen borger skal stå uden de nødvendige midler til at opretholde tilværelsen, uden sundhedsydelser eller social beskyttelse, eller uden de basale fødevarer og et ordentligt sted at bo. Vi forpligter os til ikke at ville acceptere, at menneskers bosteder konfiskeres begrundet i gæld.

13.4. Vi vil håndtere underskuddet på en effektiv og social retfærdig måde, hvor vi prioriterer genbrug og miljømæssigt forsvarlig vækst, idet vi sigter efter at opnå en gradvis stigning i lønninger og sociale udgifter. Vi vil skabe et nationalt jordregister og et analytisk register over ejendom, der vil gøre det muligt at genskabe økonomisk demokrati. Statens indtægter vil komme fra skatter på velstand, på nettofortjeneste, på høje indtægter, på store ejendomme og på kirkens ejendom. De vil endvidere udspringe af en afskaffelse af oligarkiets privilegier og gennem en afskaffelse af de multinationale virksomheders fordelsstilling. Og endelig vil de komme fra en afskaffelse af recessionen.

13.5. Vi vil skabe de nødvendige betingelser for en produktionsmæssig og miljømæssig rekonstruktion af landet gennem en kamp mod overcentralisering og ved at afskaffe uligheder mellem regioner og mellem byområder og landområder. Produktion – beskrevet sektor for sektor og under respekt for landets regionale struktur – vil blive baseret på den offentlige sektor, på kooperativer og selvstyrende enheder, græsrodsvirksomheder, socialøkonomiske virksomheder og på små og mellemstore, private virksomheder – navnlig de mest innovative af slagsen. Finansieringen vil blive skaffet via et nyt både radikalt og retfærdigt beskatningssystem, som vi allerede har beskrevet – desuden vil den ske gennem en nådesløs bekæmpelse af de sektorer af undergrundsøkonomien, der aktuelt ophober ukontrollerede rigdomme på arbejdskraftens bekostning – gennem en miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af mineralressourcerne og igennem en øgning af produktionen.

13.6. Vi vil afskaffe den miljømæssigt destruktive regulering af forholdene omkring mineraludnyttelse, som er gennemført af diktatregeringerne. Vi taler her om udnyttelsesrettigheder, om strandret, om udnyttelsesmuligheder af skove og naturressourcer generelt. Vi vil afskaffe de nye regler, som omgår miljølovgivningen, landanvendelsesreglerne og de arkæologiske hensyn. Og vi vil afskaffe de skandaløse nye regler vedrørende affaldshåndtering.

I kontrast til den kapitalistiske konkurrence, den konstante vækst og den konstante akkumulation, støtter vi en anden model, der baserer sig på balance mellem menneskelige aktiviteter og naturressourcer, og som sikrer en bæredygtig vækst. Den økologiske forvandling af økonomien kan blive et nøgleelement i en mere retfærdig socio-politisk vision for produktiv rekonstruktion, der kan mobilisere store masser både i sin udmøntning og i sin gennemførelse.

13.7. I sammenhæng med vores respekt for livet i alle dets aspekter og vores respekt for alle levende væsener, vil SYRIZA fremsætte lovforslag, der skal sikre beskyttelsen af dyr og deres leveområder, og vi vil forbyde misbrug af dyr og uacceptable levevilkår.  

13.8. Vi vil sætte banksystemet under offentligt ejerskab og kontrol. Det vil vi gøre gennem en radikal omlægning af dets funktion, og gennem en forandring af de mål, som det forfølger. Og det vil vi gøre gennem en opgradering af både arbejderes og kunders roller. Vi vil grundlægge offentlige bankvirksomheder til specielle formål – som fokuserer på at give kreditter til landbruget, til små og mellemstore virksomheder og til offentligt boligbyggeri.

13.9. Vi vil aflyse de planlagte privatiseringer og tyveriet af offentlig ejendom. Og vi vil genskabe offentlig kontrol – og samtidigt rekonstruere i fuldt omfang – med strategisk vigtige virksomheder, der er blevet privatiseret eller aktuelt er under privatisering, således at vi får dannet en effektiv, magtfuld offentlig sektor, der er åben over for samarbejde.

Hvad angår kontrakterne vedrørende det offentlige vejsystem, så foreslår SYRIZA og vil kræve en radikal omdefinering af strategien for de offentlige vejnet, således at vejene bedre imødekommer samfundets behov. Hvilket betyder en genforhandling af kontrakterne der blandt andet også indebærer en returnering af de midler, som koncessionshaverne skylder fællesskabet. Vi vil ligeledes etablere en offentlig virksomhed under social kontrol med henblik på at fortsætte udbygningen, forbedringen og vedligeholdelsen af det offentlige vejnet.

13.10. Vi går ind for at restrukturere, modernisere og rekonstruere meget små (mest selvstændige) og mellemstore virksomheder med medarbejdernes medvirken således at disse virksomheder kan bidrage til den produktive rekonstruktion af nationen og til at bekæmpe den massive arbejdsløshed.

13.11. Vi gør os til talsmænd for en model for udvikling af turistområdet, der passer bedre til medarbejdernes behov. Vi foretrækker små og mellemstore turistvirksomheder og lokale sammenslutninger. Vi mener at en sådan struktur vil kunne beskytte vore turistressourcer (naturlige, sociale og kulturelle) og sætte fokus på vores nationale arv og på den distinkte miljømæssige identitet af vort land. Vi vil støtte en sektorbaseret turisme, genskabelse af den offentlige kontrol over udviklingsværktøjerne, og udvidelsen af turistsæsonen, således at turisme bliver en helårlig tildragelse. Vi vil også støtte masseturisme af høj kvalitet i kombination med alternative former for miljøvenlig turisme. Og vi siger nej til de store operatører på området. Vi sigter imod at etablere en funktionel synergi mellem turismen og andre industriområder med det mål at skabe en holistisk strategi for turismen. Strukturen af den nationale politik for turismen vil blive reguleret i overensstemmelse med disse retningslinjer.

13.12. For SYRIZA er det af afgørende vigtighed at sikre tilstrækkeligt med fødevarer og selvforsyning. Derfor vil vi gennemføre en ny, radikal landbrugspolitik, hvoraf en del vil involvere en omfordeling af landbrugsarealet – den del der tilhører offentlige eller store private ejendomsbesiddere eller som tilhører kirken. Vi efterstræber en prisreduktion på råvarer og en bevægelse hen imod produktionen af certificerede mærkevarer. Vi støtter en lokal og selvstændig administration og økologisk drift. Vi vil søge at sikre beskæftigelsen og en sikker, stabil indkomst for familieejede virksomheder og mellemstore landbrug – navnlig for unge mennesker. Vi sigter imod en grundlæggende rekonstruktion af det kooperative system og af samarbejdet mellem landmænd og fagforeninger med aktiv deltagelse af alle dem, der er direkte involveret og gennem demokratiske processer.

Vi efterspørger endvidere en ændret europæisk landbrugspolitik, der har til hensigt at sikre sunde fødevarer og stabile og rimelige priser sammen med en miljømæssigt forsvarlig produktionsform. Dette betyder, at der skal ske en radikal revision af CAP [4]Common Agricultural Policy – hvor budgettet øges til fordel for den bæredygtige del af landbruget, og hvor midlerne omfordeles til fordel for små og mellemstore landbrugere og produkterne fra Middelhavsområdet – for fastholdelsen af priser, der overstiger produktionsomkostningerne og for en øget kvalitet af produkterne. Vi ønsker også en reel støtte til øer og bjergområder og et totalt forbud mod genetisk modificerede produkter. Vores mål er, at den internationale handel med landbrugsprodukter skal baseres på et nyt grundlag under overvågning af FN og ikke WTO, og at lokal og regional produktion skal have prioritet. Vi ønsker endelig kontrol over de multinationale virksomheders dumpingspolitik og en understøttelse af bæredygtig vækst og ligeværdighed i relationen mellem forskellige lande.

13.13. Vi vil genoprette og styrke velfærdsstaten og støtte demokratisering af alle dens aktiviteter og funktioner: beskyttelse af beskæftigelsen, de arbejdsløse, sundhedsarbejdet, den sociale velfærd, uddannelsen og den sociale sikring. Det sociale sikringssystem, som nu er ved at falde sammen, har brug for en enorm genopretningsindsats baseret på nyansættelse af personale, bekæmpelse af forsøg på at undgå at bidrage til det og på en forøgelse af antallet af dem, der omfattes af systemet. Vi har brug for universelle rettigheder, solidaritet og for, at staten garanterer sin offentlige og sociale karakter og trepartsfinansieringen.

13.14. Vi vil sikre funktionen for de offentlige hospitaler, den primære sundhedspleje, for EOPYY (den nationale sundhedsorganisation [5]), for lokal sundhedspleje, for den psykiatriske pleje og for forebyggelses- og genoptræningscentre. Ydermere vil vi fastholde og udbygge et offentligt sundhedssystem kombineret med gode sociale velfærdsstrukturer, der skal være tilgængelige for alle både i de store byer og i udkanterne. Vi garanterer en effektiv organisation og nødvendige omorganiseringer af den offentlige sundhedssektor og gratis adgang for alle – græske borgere eller udlændinge – uanset deres jobmæssige eller forsikringsmæssige status. Det har SYRIZA’s allerstørste opmærksomhed, at den uforsikrede del af befolkningen dækkes fuldt ud i relation til både pleje og medicin. Og at denne ydelse leveres uden modydelse til alle kroniske patienter eller patienter under fattigdomsgrænsen.

13.15. Vi vil omgående sikre os imod høje priser ved at kontrollere prisdannelsen ved kilden, dér hvor priserne fastsættes for både varer og tjenesteydelser. Parallelt hermed vil vi sætte ind mod monopoldannelse og oligopoler på markedet og gennem etablering af et gennemsigtigt prisindeks sikre stabile, realistiske priser. Vi vil desuden implementere en specielt striks kontrol vedrørende prisdannelsen på varer baseret på mineralolie.

13.16. Vi vil afskaffe alle de reguleringsregler og nødlove, der er autoritære og repressive, og vi vil fundamentalt ændre det politiske system, således at vi kan eliminere enhver kilde til korruption og urimelig interessepleje, og vi vil respektere principperne om opdeling af magten i samfundet og adskillelsen mellem kirke og stat. Vi ønsker at genskabe en ordentlig og gennemsigtig funktion for alle relevante institutioner. Vi vil opgradere den demokratiske struktur og funktion i de repræsentative organer – både i den centrale regering og på lokalt plan. Vi vil genindføre et simpelt system med proportional repræsentation og introducere nye former for direkte demokrati. Endelig taler vi for og vil understøtte formuleringen af et nyt regelsæt for lokalt selvstyre, der sikrer reel indflydelse og reel finansiering.

13.17. Vi vil bringe hele det institutionelle netværk tilbage, som regulerede arbejdsvilkårene og som sikrede indgåelsen af kollektive aftaler og opgradere det. Fri indgåelse af kollektive aftaler, beskyttelse imod afskedigelse, opgradering af kontrolmekanismerne, afskaffelse af farligt arbejde, styrkelse af fagforeningernes rolle og den frie og uhindrede aktivitet for de faglige organisationer er grundpillerne i vores politik og i produktionen i sig selv. Vi har brug for, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for atter at etablere en autonom, masseorienteret organisering for arbejderklassen, inspireret af de værdier og de principper, som venstrefløjen står for: frihed, lighed, solidaritet, gennemsigtighed og demokrati. Det er vores ultimative krav, at demokratiet på arbejdspladsen fremmes, at der etableres institutioner, som kan kontrollere arbejdsvilkår og sociale vilkår på arbejdsmarkedet uafhængigt af fagforeningerne, men med deltagelse af repræsentanter for arbejderne, repræsentanter der er valgt af arbejderne og kan afsættes af arbejderne.

13.18. Vi vil radikalt ændre den måde, som offentlige organisationer og lokalt selvstyre fungerer på. Vi vil etablere demokrati, decentralisering, gennemsigtighed og et princip om kvalifikationsrespekt, der intet har med ideologi eller politiske meninger at gøre. Vi vil uden nåde slå ned på korruption, på illegitim interessevaretagelse, partiskhed og bestikkelse. Vi vil introducere et princip om demokratisk planlægning og social kontrol på alle niveauer af det centrale og lokale regeringsapparat. Vi vil vurdere den administrative struktur på regionalt og lokalsamfundsmæssigt niveau, og vi vil sikre, at regioner og bystyrer får de nødvendige midler til at udføre deres sociale opgave og bidrage til væksten i økonomien. Vi vil også sørge for langsigtede og stabile ansættelsesforhold for de ansatte.

13.19. For SYRIZA er kulturen både en intellektuel og materiel form for velstand – helt tilbage fra antikken og frem til nutidens samfund. Kulturen er et fælles gode og en nøglefaktor i udvikling og skabelse. Den sociale og produktionsmæssige rekonstruktion af nationen hænger uløseligt sammen med en kulturel genfødsel. Kulturen er sproget, litteraturen og kunsten, den nationale kulturarv, uddannelse, sædvaner og traditioner og andre elementer i dagliglivet. Men kulturen er også ansættelsesformer, de sociale kommunikationsformer, det offentlige rum og helt generelt de forskellige aspekter af selve det samfundsmæssige og af samfundets produktion. Vi støtter videnskabelige undersøgelser, vi støtter litteraturen og kunsten, vi støtter bevarelsen og promoveringen af vores nationale kulturarv, vi støtter alle former for civilisation. Vi vil reformere de eksisterende institutioner, og vi vil etablere nye. Og vi sørger for, at de har tilstrækkelige midler. SYRIZA ønsker at sikre adgangen til kulturgoderne for alle med specielt fokus på at bekæmpe den kulturelle fattigdom og udelukkelsen af de fattige og de marginaliserede sociale grupper fra at skabe og forbruge kulturgoder. Vi vil også støtte og bidrage til amatørers deltagelse i den kulturelle skabelsesproces og i massesport. Men vi vil bekæmpe kommercialisering, småtskåret sportspolitik, og vi vil bekæmpe de negative konsekvenser af ekstrem konkurrencesport. Vi ønsker at bidrage til, at sportsforeningerne atter knytter forbindelsen til den demokratiske bevægelse i uddannelse, sundhed, kulturliv og økologi.

13.20. Offentligt betalt uddannelse er et indiskutabelt offentligt gode, der bør leveres frit til alle mennesker i landet og på alle niveauer – fra børnehaven til de videnskabelige videreuddannelser. Private uddannelsesinstitutioner er en afvigelse, der skal elimineres gennem en opgradering og forbedring af det offentlige uddannelsessystem. Uddannelsessystemet skal ikke være eksamensorienteret, men forandres til et system, der producerer viden så vel som en kritisk undersøgelse af viden. Og der skal være fri adgang på alle niveauer samt en strukturel forbindelse mellem universiteter og videnscentre. Uddannelsessystemet skal værne om religionsfrihed, en kritisk tilgang, kollektiv ansvarlighed og solidaritet. Det skal være modstander af militarisme, racisme og alle andre fænomener, der er ensbetydende med udelukkelse og diskriminering. Det skal garantere det demokratiske grundlag for den enkelte skole – baseret på ligeværdig deltagelse af lærere og studerende – så vel som et uhindret arbejde og en sikker ansættelse af lærerne. Uddannelsessystemet skal have styrket den administrative autonomi og universiteternes akademiske karakter og selvstændighed.

13.21. Vi kæmper mod racistisk og homofobisk vold, mod alle former for diskrimination baseret på racebetragtninger eller betragtninger om national oprindelse, religion, hudfarve, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet, der er en del af mange aspekter af det sociale liv, og vi garanterer at vi vil reformere de love, som legaliserer – direkte eller indirekte – denne form for diskrimination. I denne sammenhæng støtter vi fuldt ud retten til frie valg både i relation til seksuel orientering eller kønsidentitet, homoseksuelle ægteskaber med fulde og lige rettigheder og anerkendelse af kønsmæssig identitet.

13.22. SYRIZA føler sig forpligtet til at fremme lighed mellem kønnene og til at støtte kvinders krav, også fordi kvinderne er hårdere ramt af diktatpolitikkens konsekvenser. Derfor vil vi opdatere og færdiggøre den relevante lovgivning og vil insistere på, at denne lovgivning bliver iværksat, således at kvinder kan deltage i arbejdet på alle beslutningsniveauer. Vi vil ligeledes sikre, at denne lovgivning faktisk bliver håndhævet af autoriteterne og i retssystemet i sager, hvor rettighederne krænkes. For at kunne håndtere det stigende antal voldssager mod kvinder (ude i samfundet, i hjemmene, seksuel chikane og voldtægt), vil SYRIZA starte kampagner for at øge bevidstheden i uddannelsessystemet og i medierne og vil sørge for at få etableret rådgivnings- og vejledningscentre og tilflugtssteder for kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold.

13.23. Vi forholder os til immigrationsspørgsmålet i alle dets facetter (humanitært, klassemæssigt og internationalt). De store bølger af immigranter er et resultat af den neoliberale, kapitalistiske globalisering, der rykker mennesker op med rode, enten fordi den gør dem til ofre for krig, eller fordi den tager de helt fundamentale overlevelsesmidler fra dem. Økonomiske og politiske migranter eller flygtninge er dagens fordømte her på jorden. Situationen i Manolada [6] og ikke blot der beviser det. Den europæiske immigrationspolitik er nødt til at blive ændret omgående, således at den reflekterer en ide om delt europæisk ansvarlighed. I samme sammenhæng er vi nødt til at se på de enkelte landes muligheder for at modtage flygtninge og på, hvordan vi forhindrer, at immigranterne får underbetalt arbejde eller udnyttes på andre måder. Dublin II deklarationen og Den Europæiske Pagt vedrørende immigration og asyl må forkastes, således at flygtninge eller immigranter får lov til frit at bevæge sig til et andet land, hvis de ikke ønsker at blive her. Opholdstilladelser og arbejdstilladelser, der blev fjernet i forlængelse af stramningerne i vilkårene de seneste år, må tilbagegives til flygtninge og immigranter. Det er af afgørende betydning, at der indføres nye regler for immigranter uden papirer, som har arbejdet i Grækenland i en årrække. Immigranter der har arbejde må behandles rimeligt og ordentligt, og græsk statsborgerskab skal umiddelbart gives til børn født i Grækenland. Vi agter at lukke dagens inhumane flygtningelejre og åbne nye centre, hvor immigranterne vil være i stand til at leve et værdigt liv.

13.24. Social fred og sikkerhed kræver retfærdighed og en reduktion i uligheden. Massefattigdom og elendighed fører til vold for overlevelsens skyld. Vores plan til en social genopretning vil omgående resultere i et fald i kriminaliteten. Elimineringen af størsteparten af den organiserede kriminalitet, af den narkotikarelaterede kriminalitet og af handelen med våben, af prostitutionen og af handelen med mennesker. Den vil også forhindre anvendelsen af slaver og formindske de overdrevet høje huslejer. Det skal alt sammen adresseres af offentlige myndigheder og sikkerhedsstyrkerne, efter at de først grundlæggende er blevet omskolet og uddannet.

13.25. Vi sætter fokus på behovet for en omlægning af den aktuelle form for integrationsarbejdet I Europa, på den måde som Euroen forvaltes på og på det neoliberalistiske koncept, som den fælles valuta aktuelt baseres på. Det gør vi, fordi vi ønsker at ændre grundlaget for det europæiske projekt i retning af en mere demokratisk form og funktionsmåde, i retning af social retfærdighed og for socialisme. Gennem Det Europæiske Venstrefløjsparti [7] og gennem vore handlinger i Europaparlamentet og de internationale fora, samarbejder vi med andre kræfter på venstrefløjen og opbygger varme kammeratskabsrelationer med politiske kræfter og sociale bevægelser i forskellige lande i Europa, som vi deler ideer og praksis med.

13.26. SYRIZA vil fastholde kravet om erstatninger fra Tyskland, tilbagebetaling af lån optaget under den tyske besættelse og tilbagelevering af de arkæologiske skatte. Det er det mindste, man kan gøre for at ære de tusinder af modstandsfolk, som betalte en høj pris i blod ved at kæmpe i forreste linje i den antifascistiske krig for en befrielse af vores land og resten af Europa.

13.27. Vi ønsker at give et nyt indhold både praktisk og i teorien til forestillinger om nationalitet og patriotisme ved at forbinde disse begreber med folkelighed. Nationalisme og det at bruge henvisninger til nationen som dække over, at man forsøger at gavne sig selv, er i konstant konflikt med den demokratisk-internationalistiske patriotisme i folket og på venstrefløjen. Vi agter at løse udfordringen med at forsvare vort land og garantere landets og borgernes sikkerhed ved at henholde os til reglerne i den internationale lov og et princip om fredelig konfliktløsning gennem forhandling.

13.28. Vi går ind for at integrere Grækenland på den international scene gennem en uafhængig, multifacetteret og fredelig udenrigspolitik, der er funderet i samarbejde mellem ligeværdige parter, national uafhængighed og beskyttelse af vort lands nationale territorier. Grækenland er ikke blot et europæisk land, det er også en del af Balkan og et Middelhavsland, og vi ligger desuden tæt ved de kilder til en permanent spænding, som man finder i Mellemøsten. Denne komplekse virkelighed betyder risiko, men den tilbyder også muligheder. Venskabelige forbindelser og gode naboskabsrelationer med alle lande baseret på respekt for grænser og suverænitet og hjertelige relationer til progressive bevægelser og progressive regeringer over hele verden kan fungere som et beskyttende skjold imod de farer, som lurer i en meget truende international situation, men de fungerer også som en mulighed for at intervenere på fredelig vis i situationer præget af internationale spændinger og konflikter. Retningslinjerne for vores udenrigspolitik er som følger: vi støtter republikken Cypern med henblik på at få løst det cypriotiske problem, vi ønsker at trække os ud af NATO, vi ønsker at få lukket alle fremmede militære baser, vi ønsker at opgive det militære samarbejde med Israel, der kan rumme en risiko for, at Grækenland involveres militært i konflikterne i Mellemøsten. Endelig står vi fast på et princip om, at ingen græske soldater skal stationeres i frontområder udenfor Grækenland. Kampen for fred og atomar nedrustning har højeste prioritet for SYRIZA og knytter sig tæt til vores kamp for demokrati.

13.29. Vi ønsker at institutionalisere et sæt af regler om demokratisk regulering og social kontrol over medierne. De frekvenser, hvorpå der udsendes radio eller fjernsyn, er et fælles gode og tilhører samfundet som sådan. Alle aktuelle licenser vil blive gennemgået og kun blive tildelt i en begrænset periode og vil blive forbundet med et krav om respekt for de ansattes rettigheder. Licenserne vil blive fordelt af og overvåget af et nationalt Medieråd. Vi ønsker også at opgradere de offentlige medier, skabe et demokratisk miljø i det offentlige liv og at sikre, at der dannes et mediebillede uden den manipulation, som præger det aktuelle klima. Vores synsvinkel er, at der skal lægges vægt på mediernes potentiale til at blive producenter af information og ikke blot forbrugere af information og kultur produceret af kommercielle og forretningsmæssige interesser.

FOR EN NY POLITISK FORANDRING

14. Vi fremlægger her vores platform, og vi vil fortsætte med at bearbejde den og overveje den yderligere med støtte fra SYRIZAs medlemmer og venner, gennem åbne konsultationer med aktører i det sociale rum og samfundet som sådan. For at platformen kan blive aktiv, kræver denne platform en intervention fra de allerede aktive masser og den militante socio-politiske bevægelse for en demokratisk fornyelse. En regering ved venstrefløjen kan ikke forebygge ødelæggelse eller levere en folkelig løsning på vore problemer uden synergi med og deltagelse af den græske befolkning – den kan ikke fungere, medmindre et flertal i samfundet støtter denne radikale forandring – politisk, socialt og produktionsmæssigt – således at landet kan slå ind på en ny vej. Derfor erklærer SYRIZA, at vi vil dele disse programmatiske mål med den store majoritet af det græske folk. Af denne årsag har vi holdt møder på arbejdspladser, i Parlamentet, i nabolag i de store byer, hvor specifikke programforslag om specifikke emner er blevet præsenteret og diskuteret med folket. Selvom disse møder ikke har handlet om alle SYRIZAs mål, så demonstrerer disse nøgleforslag de primære prioriteringer i vores politik. De handler om spørgsmål af yderste vigtighed således som demokratiseringen af samfundet og af staten, vore planer for en rekonstruktion af produktionen og vores kamp mod arbejdsløsheden. De handler også om, hvordan vi forestiller os, at vi kan forbedre vilkårene for ofrene for den akutte humanitære krise. Fremover vil denne form for offentlige møder blive flere og gennemført mere systematisk, fordi det er SYRIZAs mål at formulere sine forslag sammen med borgerne og at afstemme vores program med samfundets faktiske behov. I modsætning til diktat-regeringerne betragter vi ikke demokratiet som et problem eller en hindring, men i stedet som et essentielt trin på vejen ud af krisen. Den nye politiske epoke er allerede påbegyndt. Og vi vil arbejde for, at et stort flertal af befolkningen meget snart deltager i og tror på den.

15. SYRIZA insisterer på sit forslag om samarbejde med kræfterne på venstrefløjen, venstrefløjen blandt socialdemokraterne og på kræfterne i den radikale økologiske bevægelse. Dette forslag er herteblod i vores plan for en ny regering baseret på venstrefløjen. Men det giver sig selv, at vi – i den aktuelle, akutte krise – ikke kan vente, til lederne i venstrefløjens bevægelser selv indser behovet for en forenet og fælles aktion. Men på samme tid insisterer vi altså på at indgå i en dialog – på ethvert tidspunkt, i dag eller i morgen, før eller efter valgene – og på at tage skridt frem imod at forhindre en yderligere ødelæggelse af vores land og en undertrykkelse af støtten til en venstrefløjsregering.

På SYRIZAs vej frem imod en fundamental social og politisk forandring og indsættelse af en venstrefløjsregering, vil vi demonstrere vores troværdighed og realisme. Kræfter og personer fra den bankerotte og skyldige politiske verden, navnlig dem der har talt for diktaternes påstand om, at der kun findes én løsning, og som har taget aktivt del i den på nøglepositioner, hører ikke hjemme i venstrefløjens regering.

DET PARTI VI GRUNDLÆGGER

16. Det forenede, massebaserede, demokratiske og mangfoldige venstrefløjsparti, som vi er ved at stifte agter at sammenfatte – i det perspektiv som socialismen i det 21. århundrede giver os – arbejderklassens krav og ønsker sammen med krav og ønsker fra samfundets undertrykte grupper. Partiet har en åben holdning til samfundet og den internationale sammenhæng. Det vil benytte sig af fælles aktioner og politiske alliancer på tværs af venstrefløjen. Det støtter sociale kampe og græsrodsinitiativer. Det parti, som vi stifter, har sine klassemæssige rødder i arbejderklassen og folkebevægelserne og motiveres og inspireres af de positioner, som de radikale økologiske bevægelser og feminismen står for. Det sammenføjer historiske og moderne tendenser – og kræfter fra det kommunistiske, radikale, nyskabende, antikapitalistiske, revolutionære og frigørende venstre. Det forsøger selv at være en model for det samfund, som partiet ønsker at opbygge.

SYRIZA’S UNGDOM

17. I dag oplever unge mennesker på den ene side de smertefulde konsekvenser af den finansielle krise, der fastholder dem i en gråzone af arbejdsløshed og sårbarhed, berøver dem alt håb og alle fremtidsudsigter og ofte tvinger dem til at udvandre for at finde arbejde. På den anden side er ungdommen også en kritisk del af samfundet, som med deres egne svar kan bidrage effektivt til skabelsen af og synergien i de sociale modstandsbevægelser, til at stille spørgsmålstegn ved de betingelser, der gælder deres liv og formulere krav til en anderledes fremtid. Ungdommen står ved et vendepunkt. En generation med evner, viden, kundskab og følsomhed er konfronteret med en sørgelig fremtid. Men til trods for alle vanskeligheder kan denne situation også frembyde muligheden for at formulere mange forskellige elementer i ungdomskulturen, der kan organiseres kollektivt. SYRIZA ønsker at give ungdommen en stemme. Et stærkt SYRIZA har brug for en stærk og massebaseret ungdomsorganisation. SYRIZA’s partikongres har derfor besluttet på en direkte og bindende måde at grundlægge SYRIZA Ungdom inden udgangen af 2013. Ved sit første møde vil centralkomiteen godkende datoer og planer for denne dannelse. Et dækkende forslag vil blive fremlagt for koordinationskomiteen for SYRIZA Ungdom.

KONKLUSION

18. I lyset af ovenstående appellerer vi til arbejderklassen og til folket i det hele taget, til de arbejdsløse, de selverhvervende og til middelklassen i byer og på landet, som lider under denne krise, til alle de, der lever i vort land, i dette Grækenland, om at stå sammen med SYRIZA i en stor folkelig, social og politisk bevægelse for en politisk omvæltning, der vil gøre en venstrefløjsregering til virkelighed, vil standse den humanitære krise og destruktionen af landet, og indlede det store arbejde med en social og produktionsmæssig genrejsning og en genskabelse af lønarbejdernes, folkets og individets rettigheder. Vi appellerer til alle mænd og kvinder om at gå ind i kampen for den store sociale omvæltning, for genrejsningen, udvidelsen og decentraliseringen af demokratiet og de folkelige institutioner. Denne forandring vil slå rod i alle dele af landet – alle de steder hvor mennesker lever og arbejder. Vi appellerer til alle mænd og kvinder om at deltage i en bred antifascistisk bevægelse, der vil begrænse vælgeropbakningen til Gyldent Daggry og svække dette neonazistiske parti socialt og ideologisk. Sammen kan vi betræde en vej, der i stedet fører til social frigørelse og politisk forandring.

Ved dette historiske vendepunkt, giver SYRIZA startskuddet til en bred mobilisering og tager initiativ til at skabe en bred, social bevægelse, der ved at realisere den sociale og politiske forandring sætter en ny kurs for folket og for landet. Medlemmerne af SYRIZA påtager sig at kæmpe for en stor sag. Såvel som at stå sig forrest i en kompromisløs kamp for at vælte regeringen og for at deltage i den sociale bevægelse for at få afskaffet diktatpolitikken, så står SYRIZA også forrest i kampen for en genopretning af demokratiet og den folkelige selvbestemmelse. Alle SYRIZAs medlemmer i alle dele af Grækenland har påtaget sig opgaven med at sprede dette budskab om enighed og om vort folks genfødelse.

Den situation, som vi står i aktuelt, kalder på noget andet og noget mere end bare et programmæssigt kompleks – og endda noget større og noget bedre end et komplet program, der er formuleret demokratisk og kollektivt. Dagens situation kalder på skabelsen og formuleringen af den bredest mulige, mest militante og mest inspirerende og mest mangfoldige politiske bevægelse, man kan tænke sig. En bevægelse der kan arbejde i en ånd af gennemført solidaritet, dedikation og inspiration – en bevægelse som vil sammenføre og mobilisere hundrede tusinder af mennesker. Vi tænker her på en bevægelse, der bringer alle dem sammen, som fyldte vore pladser og entusiastisk tog del i store og små strejker i byer og i landsbyer – alle de mennesker, som på den mest brutale måde er blevet påvirket af krisen i deres dagligdag – alle dem der agerer socialt, alle kollektiver og alle bevægelser – hele den sociale radikalisme, der udspringer af alle dele af samfundet.

Kun sådan en bevægelse kan føre til en venstrefløjsregering, og kun sådan en bevægelse kan sikre denne regerings politik. En venstrefløjsregering har en meget konkret forventningshorisont: den gennemfører radikale reformer, den tager initiativer til udvikling og andre initiativer med klare miljømæssige og klassemæssige perspektiver, den åbner op for nye muligheder og tilbud for folkeligt engagement, den hjælper med at skabe nye former for folket til at udtrykke sig og stille krav. Den kan imidlertid ikke realisere de store forandringer selv, som landet har brug for. Et parlamentarisk flertal er ikke tilstrækkeligt for en venstrefløjsregering – uanset majoritetens størrelse. Den kan ikke arbejde videre, som om det hele blot handlede om at delegere. Når man tager disse fakta i betragtning, har SYRIZA ikke desto mindre taget ansvaret på sig for at bidrage til skabelsen af en stor bevægelse for demokratisk forandring, der vil føre landet frem til en ny folkelig, demokratisk og radikal forandring. SYRIZA har taget ansvaret på sig for at give denne udvikling et stort skub fremad og for at skabe en ny dynamik, der vil overvinde al tøven og selv al mistro – en mistro, som stadigvæk eksisterer.

Oversat fra engelsk af Jan Mølgaard. Hvor der har været tvivl om det faktiske indhold i den engelske udgave, er der lavet en let bearbejdning, der ligger på linje med tendensen i dokumentet.

Læs mere her: http://left.gr/

Siden er primært på græsk, men der findes franske og engelske oversættelser af nogle af dens elementer. Dog er i hvert fald de engelske oversættelser af en noget svingende kvalitet. Eventuelt kan du – hvis du har interesse i det – bruge Googles translate til at se siden i en tilnærmet dansk oversættelse


[1] Se mere VED AT KLIKKE HER
[2]
Se mere VED AT KLIKKE HER
[3]
Se mere VED AT KLIKKE HER
[4]
Se mere VED AT KLIKKE HER
[5]
Se mere VED AT KLIKKE HER
[6]
Manolada er en lille landsby på Peloponnes der bliver brugt til at internere flygtninge, og som også har oplevet et meget uhyggeligt udslag af racistisk vold. Se mere her.
[7] Se mere VED AT KLIKKE HER