Verdens bedste pensionssystem indeholder store uligheder
Af Søren Andersen

Offentliggjort: 15. oktober 2013

De næste 30-40 år vil der være brug for en særdeles robust folkepension og ældrecheck, da over en mio. LO-medlemmer først vil have en fuldt udbygget pensionsordning i perioden mellem 2040-50.

For andet år i træk har det australske Melbourne Mercer Pension Index kåret det danske pensionssystem til verdens bedste. Pensionssystemets store styrke bygger på kombinationen af skattefinansierede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing.

Det berømmede system dækker dog over store forskelle.

Folkepensionen og ATP er hjørnestene i økonomien
En undersøgelse foretaget af ATP i 2012 viser, at folkepensionen og ATP dækker halvdelen af pensionisternes indtægt. 90 % af folkepensionisterne modtager det indkomstafhængige tillæg til folkepensionen. Det betyder at 90 % af folkepensionisterne, ud over folkepensionen, har en årlig indkomst på under 65.000 kr.

Undersøgelsen fra ATP er en bekræftelse af Velfærdskommissionens beregninger, der viste, at godt halvdelen af de fremtidige pensionisters indkomst fortsat vil bero på offentlige pensioner og ATP: ”De offentlige pensioner og ATP vil have særlig stor betydning for personer, som ikke eller kun i meget ringe grad er dækket af en arbejdsmarkedspension, for eksempel fordi de har haft lange eller mange perioder uden beskæftigelse, eller fordi de har været beskæftiget uden overenskomstdækning.

Arbejdsmarkedspensionernes udbygning betyder, at fremtidige pensionisters indkomst i større grad betinges af deres tilknytning til det organiserede arbejdsmarked i arbejdslivet. Det vil alt andet lige betyde, at forskellene mellem

pensionisterne øges”, siger socialforsker Michael Jørgensen fra SFI, Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Måler man alle pensionister under ét, er den gennemsnitlige skattepligtige pensionsindkomst ca. 173.000 kr. om året før skat. Tallet dækker imidlertid over ganske sto­re forskelle - fra godt 100.000 kr. for den fattigste fjerdedel til knap 290.000 kr. for den rigeste fjerdedel. De store for­skelle skyldes dels, at halvdelen af pen­sionisterne ikke har andre pensionsindtægter end ATP og folkepension, dels at der er forskel på folkepensionen, som i udgangspunktet er højere for enlige end for gifte og samlevende.

Store forskelle på arbejdsmarkedspensionerne
I runde tal er knap 2,5 mio. lønmodtagere omfattet af en arbejdsmarkedspension og dermed sikret et supplement til folkepensionen og ATP.

Nogle pensionsordninger er startet lige efter krigen. Det gælder blandt andet de kommunalt ansatte, i dag er de knap 300.000 medlemmer i Sampension. Lægerne startede også deres pensionsordning lige efter krigen og er i dag 38.000 medlemmer. De kommunalt ansatte har typisk en indbetalingsprocent på 13-14 %, hvor lægernes typisk ligger på 17-18 %.

Midt i halvfjerdserne etableres der pensionsordninger for store grupper i den offentlige sektor. Det gælder sundhedspersonale, socialrådgivere og pædagoger. Disse grupper har typisk en ordning med indbetalinger på 12-14 %.

Det store ryk kommer med Fælleserklæringen i 1987, hvor LO og DA principielt beslutter sig for at etablere pensionsordninger via overenskomsterne. Der skulle være jobfest ikke lønfest.

Pensionsordningerne på LO/DA-området kommer dog først med i overenskomsterne ved forhandlingerne i 1991 med det erklærede mål, at parterner over en årrække vil etablere en 9 %-ordning.  Først i 2008 er ordningen fuldt udbygget som en 12 %-ordning. Disse pensionsordninger omfatter godt 1 mio. lønmodtagere.

Ordningernes forskellige levetid samt forskellene i indbetalingsprocenter er de væsentligste forklaringer på de store forskelle, der er i de udbetalte pensioner. Det handler ikke om, hvem der er bedst til at investere og skabe overskud til medlemmerne.

I kroner og øre bliver forskellene tydelige. I Pension Danmark, der har 630.000 LO-medlemmer (3F, El-forbundet, NNF med flere), får alderspensionisten i gennemsnit 25.000 kr. i årlig pension. I Industriens Pension, der har 400.000 CO Industri-medlemmer, får alderspensionisten i gennemsnit 36.000 kr. årligt.

I PBU, der har 110.000 BUPL medlemmer, får alderspensionisten i gennemsnit 26.000 kr. om året. I pka er 260.000 sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger og andre velfærdsarbejdere medlemmer; her får alderspensionisten i gennemsnit godt 80.000 kr. om året.

Betyder investeringerne noget?
Selvfølgelig betyder investeringerne noget, men investeringsresultaterne forklarer ikke ovenstående forskelle.

Et godt investeringsresultat skal medvirke til at sikre købekraft og sikre, at pensionskasserne kan indfri deres tilsagn om livslang pension. Tilsagnene har været under pres dels på grund af krisen dels på grund af levetidsforlængelsen.

Stort set alle pensionskasser har etiske retningslinjer for deres investeringer. Det betyder, at der ikke investeres i krudt og kugler eller i virksomheder, der bruger børn som arbejdskraft. Derudover er mange pensionskasser tilsluttet forskellige internationale spilleregler, som skal sikre, at menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder overholdes.

Ser vi på de konkrete investeringer, kan det konstateres, at Danmark er for lille et marked til de investeringsmilliarder, der er. Derfor investeres der over hele verden. Investeringerne spredes for at mindske risikoen, og efter krisen har der været en udvikling i investeringerne væk fra markedsafhængige investeringer til investeringer i infrastruktur herunder grønne investeringer.

Vil folkepensionen bestå om 30 år?
Det spørgsmål undersøgte ATP, og svaret var, at 40 % af et repræsentativt udsnit af befolkningen ikke troede, at folkepensionen ville eksistere om 30 år.

Realiteterne er, at der de næste 30-40 år vil være brug for en særdeles robust folkepension og ældrecheck, da over en mio. LO-medlemmer først vil have en fuldt udbygget pensionsordning i perioden mellem 2040-50.

Læs også Kritisk Debats andre artikler af Søren Andersen om pensionssystemet:

Huller i verdens bedste pensionssystem

Verdens bedste pensionssystem? Eller hvad vil fagbevægelsen med pensionsformuerne?

Optjeningsprincippet udfordrer velfærdssamfundet