Hvad blev der af de syge?
Af Claus Jansson

Offentliggjort: 15. august 2013

Kan syge mennesker regne med, at politikerne ved, hvad de beslutter? Kan syge mennesker stole på, at forvaltningen ikke bare kører sit eget friløb? Kan syge mennesker overhovedet forvente, at pressen interesserer sig for andet end indholdsløse overskrifter, og handler de syge menneskers interesseorganisationer overhovedet i deres interesse?

I takt med, at flere og flere tal viser færre og færre danskere på sociale overførselsindkomster, så melder spørgsmålene sig: når de mange danskere ikke indgår i tallene for arbejdsduelige, hvor havner de så, når de forsvinder fra køen af borgere, som er sygemeldte, søger om at blive visiteret til fleksjob eller ansøger om tilkendelse af førtidspension?

Man kan groft opdele grupperne i tre fraktioner: 1. dem, der ved, de ikke er berettiget, men modtager hjælp; 2. dem, der burde have den fornødne hjælp til at komme videre i livet for egen maskinkraft; og 3. dem, der burde have en varig hjælp til at opretholde et tåleligt liv.

De forskellige sociale ydelser og ordninger hænger uløseligt sammen og kan ikke nemt belyses isoleret, hvilket også gør sig gældende i denne situation. Jeg vil derfor i denne artikel bringe nogle vinkler, som viser, hvorledes de forskellige ordninger hænger sammen (borgere under afklaring versus ankesituationen, ressourceforløb versus minifleksjobordningen, førtidspension versus fleksjobvisitationen mv.). Forholdene er altså mere komplekse end som så, hvilket jeg vil forsøge at belyse med en række eksempler, konkretiseringer og spørgsmål.


Landets presse lod det blive ved citater fra Ritzaus artikel
Jeg vil tage udgangspunkt i en historie fra Ritzau den 22. juli 2013: ”Færre på førtidspension” (note 1), som bl.a. blev bragt i TV2 nyhederne.

Artiklen berører en gruppe, som i runde tal udgør en halv million danskere plus deres familier. Det drejer sig om danske medborgere under afklaring, visiteret til fleksjob eller på førtidspension.

Artiklen indeholder en række udsagn:

-          Nøgletal understøtter faldet i antal tilkendte førtidspensioner

-          Faldet skyldes den nye førtidspensionsreform

-          Førtidspension målrettes personer over 40 år

-          Førtidspension ophører stort set som ordning

-          I stedet for førtidspension skal kompetencer og livskvalitet hæves

I Ritzaus nyhed hedder det bl.a., at faldet i antallet af nye førtidspensionister er 63 % i Randers Kommune, hvilket jeg fik følgende korrektion til fra Ulla Nygaard, journalist og indehaver af Ulla Nygaard Kommunikation.

”Randers Kommune har bevilget 47 procent færre fleksjob og 39 procent færre førtidspensioner i første halvår 2013 sammenlignet med samme periode året før. Ritzau bragte en nyhed i går, men tallet for Randers var ikke rigtigt.” (Note 2)

Uanset størrelsen på faldet i tilkendelser af førtidspension, så forsvinder de borgere, som (berettiget eller uberettiget) har følt behovet for en førtidspension, ikke op i den blå luft.

De mange afslag på førtidspension resulterede jo ikke i et stigende antal fleksjobvisitationer, hvilket Ulla Nygaards citat indikerer. Det samme fremgår af hendes seneste analyse af området bragt på hendes hjemmeside (note 3). Den viser et landsdækkende fald i tilkendelserne på henholdsvis 25 % for fleksjob og 21 % for førtidspension i første halvår af 2013 sammenholdt med samme periode i 2012.


Nedgangen i tilkendte førtidspensioner kan ikke kun tilskrives reformen
Ulla Nygaard gør samtidigt opmærksom på, at der er særdeles god grund til ikke at tilskrive nedgangen i tilkendelser ene og alene den nye lov, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Procestiden i sagsbehandlingen er ganske enkelt for lang til, at det kan retfærdiggøre og underbygge en sådan tese.

Varighedsbegrænsningerne på de midlertidige overførselsindkomster under de lange sagsbehandlinger er en indikator for, hvor de mange borgere havner i statistikkerne. Således også begrænsningerne for sygedagpenge, hvilket i sidste instans før en tilkendelse af førtidspension og/eller af en fleksjobvisitation vil afstedkomme en økonomisk presset situation, hvor borgeren i bedste fald står med kontanthjælp og i værste fald må leve på gensidig eller egen forsørgelse, mens hun venter på resultatet af sagsbehandlingen.

Gruppen af borgere med tilkendte ressourceforløb er stort set ikke eksisterende (361 stykker i 43 kommuner).

Afslutningsvis redegør Ulla Nygaard for de store forskelle på landsdele og kommuner ved nogle eksempler.

Vi kan altså ikke genfinde de borgere, der i 2013 har fået afslag på førtidspension, i køen af godkendte fleksjobvisiterede, ej heller i gruppen af borgere, der er røget på de 5 års ressourceforløb. Denne noget skræmmende mangel på viden om disse borgeres økonomiske situation gør, at der burde være endog særdeles stort fokus på problemstillingen også i relaterede artikler i pressen. Den gruppe af borgere slås allerede med store helbredsmæssige og sociale problemstillinger og bliver nu påført endnu en uafklaret økonomisk byrde. Det er på den lange bane en potentiel bombe under det sociale system i Danmark og endnu vigtigere: en utålelig og uholdbar situation for vores medmennesker.

Det går trægt med opstarten i kommunerne med de tværfaglige ressourceforløb
55 af landets 98 kommuner var ved udgangen af juni 2013 endnu ikke i stand til at udbyde de ressourceforløb, som ellers ligger til grund for en lov, der trådte i kraft et halvt år tidligere. Det står i skærende kontrast til alle de politiske udmeldinger, som f.eks. også formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, bliver citeret for i artiklen fra Ritzau:

”Hele tanken med reformen er jo, at færre skal have en førtidspension. I stedet skal deres kompetencer og livskvalitet hæves, så de kan klare sig på en anden måde.”

At tanken med reformen er færre på førtidspension, er jo understreget med al tydelighed. Men at der er gået SEKS måneder, uden at hovedparten af de danske kommuner overhovedet har påbegyndt den tværfaglige indsats med tilbud om ressourceforløb, gør, at udsagnet har mere karakter af politisk lefleri end medmenneskelig og socialfaglig omsorg.

Den forrige formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, var en varm fortaler for store dele af førtidspensionsreformen, men måtte efter udtalelsen om kontanthjælpsmodtagere på 25-29 år "gå og klø sig i røven, fordi de ikke rigtigt gider" se sig havnet i unåde. Mange så derfor med spænding frem til Majbrit Berlaus livtag med reformen. Hun udtalte blandt andet følgende om reformen:

”Hvor mange nuværende førtidspensionister, tror du, ville kunne gå direkte ind på arbejdsmarkedet?
Ingen. Hvis man er tilkendt førtidspension, er ens arbejdsevne ubetydelig og varigt nedsat. Det er bestemt ikke noget, der deles ud med rund hånd i kommunerne, og det skal det heller ikke være. Men nogle af dem, der er havnet på førtidspension, kunne vi have hjulpet, hvis systemet havde sat ind langt tidligere med forebyggelse. Og det er jo den tilgang, der ligger i den nye førtidspensionsreform.” (Note 4)

Det er tankevækkende, at Dansk Socialrådgiverforenings nye formand så ikke selv efter seks måneder kom med nogen udmelding om, at de kommunale forvaltninger ligger underdrejet og ikke magter opgaven. Det er også tankevækkende, at hun ej heller hev hårdt nok i håndbremsen, så indfasningen af reformen kunne ske over en længere tidsperiode.

Den forfejlede indsats slår igennem på flere områder
Regeringen udarbejdede i samarbejde med Enhedslisten en bonusordning, som sigtede efter at understøtte de fleksjobbere med de ringeste arbejdsevner, så deres muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet kunne forstærkes.

Fleksjobbonus er en bonus på 25.000 kroner. Den er vedtaget af regeringen og Enhedslisten i Finansloven for 2013, 2014 og 2015. Bonussen kan gives til virksomheder, der ansætter personer med nedsat arbejdsevne i et fleksjob med en arbejdstid på 10 timer eller mindre om ugen i seks sammenhængende måneder. Der er afsat penge til 1.320 fleksjobbonusser per år ifølge Finanslov 2013.

Også her må vi konstatere, at indsatsen har fejlet, og at de mange borgere med afslag på førtidspension heller ikke er havnet i gruppen af tilkendte fleksjobvisitationer. Antallet af tilkendte fleksjobvisiterede borgere er, sammenlignet med antallet deraf i 2012, faldet med 25 %, og der er kun 361 personer på landsplan, der for tiden indgår i de nye ressourceforløb. Med andre ord: der er ENDNU flere, der fik afslag på ansøgning om visitation til fleksjob end på førtidspension, og dette til trods for den politiske udmelding om, at flere skulle bidrage på arbejdsmarkedet og i fleksjobansættelser.

Indsatsen til dato må siges at være mere end ualmindeligt forfejlet eller som minimum startet ualmindeligt skidt.

Politikerne lukker ned for tilkendelser af førtidspension med den nye lov og ønsker, at flere skal bidrage på arbejdsmarkedet med selv den ringeste restarbejdsevne, og så giver man endnu flere ansøgere afslag på fleksjobvisitation.

Samtidig melder Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse på deres hjemmeside om stor interesse og uoverskueligt mange ansøgninger om forhåndsgodkendelse til den nye bonusordning. Tilstrømningen har været så stor, at Fonden har haft svært ved at håndtere forhåndsgodkendelserne – enten pga. antal eller de tekniske krav til.

Ingen stigning i antal unge under 40 på førtidspension siden 2004
Reformen sigter på at forhindre, at flere yngre danskere under 40 år får tilkendt førtidspension, fremgår det også af Ritzaus artikel. Da lovforslaget blev præsenteret i 2012, blev netop denne gruppe af borgere på førtidspension nævnt mange gange som en af hovedårsagerne til, at man mente, at ”ordningen var eksploderet” og derfor skulle ændres radikalt.

Men også denne del af reformen er baseret på myter. Det fremgik af Iben Nørups analyse i Politiken, at andelen og antallet af unge, der fik tilkendt førtidspension, har været stort set uændret siden 2004 (note 5). Artiklen bringer en række nøgletal og sætter grundlaget for loven til fornyet debat.

I den politiske debat forud for reformen er førtidspensionisterne blevet karakteriseret ved tre ting: et generelt stigende antal, en markant stigning i andelen af unge og en betydelig stigning af unge, der pensioneres på baggrund af 'lettere' psykiske lidelser såsom stress, depression og angst. Et skræmmende billede – hvis det holder i virkeligheden. Det kan allerede afsløres, at det gør det ikke.

Vi kan til en vis grænse altså ikke tage de politiske argumenter og sagsbehandlernes udmeldinger for gode varer, hvilket rejser indtil flere spørgsmål om validiteten af lovgrundlaget.

Interesseorganisationer har ret i deres advarsler, men tordner for døve ører
Mange kritiske røster har været rejst fra interesseorganisationerne. Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden siger:

”Med aftalen om fleksjob og førtidspension retter regeringen et groft angreb mod mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Man sørger omhyggeligt for, at alle gode tiltag i aftalen finansieres af de mennesker, der har dårligst råd, og man holder så mange som muligt på så lav ydelse som muligt i så lang tid som muligt.” (Note 5)

Landsformand Knud Kristensen fra Landsforeningen for Sindslidende, SIND, udtaler til P4 Fyn:

”Vi hører, at folk bliver parkeret på en kontanthjælp eller bliver visiteret til et fleksjob, men så ikke kan skaffe et fleksjob. Og så ender de bare som arbejdsløse. Så vi har ikke hørt, at der skulle være kommet flere i arbejde.” (Note 6)

Udmeldinger fra patientforeninger og handicaporganisationer er i den senere tid giver udtryk for tiltagende bekymringer, højere råbende advarsler og stigende afstandstagen til den førte handicappolitik.

Patientforeninger og handicaporganisationer som er ellers notorisk kendte for ikke at udtale sig med afstandstagen til den politiske forsamling, idet den handicappolitiske udvikling i Danmark netop er sket på baggrund af neutral, upolitisk og saglig konsensus imellem de enkelte patientforeningers og handicaporganisationers medlemmer.

Kommunernes fejlfortolkninger betales af borgerne
Der har desværre også været en hel del eksempler på, at man i forvaltningen vil gå særdeles grundigt til værks for at afholde borgerne fra at søge om førtidspension, og at man således er ret så kyniske og ligeglade med udlægningen af loven. Nogle steder mener man, at ”kun terminale patienter” (døende) kan komme i betragtning til førtidspension - som det fremgår af en lydfil bragt af TV2:

”Men erfaringerne er, at jeg indstiller kun herinde fra, når det er en kræftsyg, der har et halvt år tilbage. Sådan en, vi kalder en 'glat' sag, hvor de er terminalsyge.” (Note 7)

Således udtaler man sig i forvaltningen seks måneder efter, at loven og bekendtgørelser er fremsendt, og hvor alle i forvaltningen altså har haft over seks måneder til at læse og forstå de forholdsvist letforståelige betænkninger og instrukser til loven.

Det kan således også være nærliggende at overveje, om faldet i tilkendelser af førtidspension skyldes andre faktorer end lovgivningen i sig selv.

Andre vægtende grunde til faldet i tilkendte førtidspensioner
Andre mulige faktorer, som bidrager til faldet, er f.eks.:

-          Den ændrede klagestruktur, som per 1. juli 2013 betød nedlæggelse af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, således at Ankestyrelsen nu er eneste indgang til at klage (note 8)

-          Den deraf afledte nedsmeltning i sagsbehandlingen/ankesagerne og registreringen af igangværende klagesager (note 9)

Derudover ser det ikke umiddelbart ud til, at den høje ledighedsprocent, som nærmest kan sammenlignes med spanske tilstande, har forbedret sig væsentligt. De nyeste tal viser endog en yderligere forværring af ledigheden blandt mennesker med tilkendte fleksjobvisitationer. Den ligger nu fortsat på cirka 25 procent til trods for politiske udmeldinger og ekstraordinære indsatser.

I Altinget.dk kunne man læse, at der siden nytår er kommet  ”… 1.200 flere fleksjobbere i arbejdsløshedskøen … Mens antallet af førtidspensionister helt efter de politiske hensigter har været faldende de seneste par år, så er der blevet flere ledige fleksjobbere.” (Note 10):

Det er endnu en indikation af, at man flytter folk over på de for staten billigere overførselsindkomster, idet ledighedsydelsen kun svarer til 89 % af dagpengesatsen for ordinært ledige.

Stod udtalelserne i artiklen til troende, så ville behandlingen af unge under 40 år være aldersdiskriminerende: Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension.

Denne del af loven har journalist Jesper Tynell fra P1 Orientering allerede fået konkretiseret og kommenteret af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i et program, hvor ministeren medgiver, at det er ulovligt at aldersdiskriminere, men at en lov godt må ”fortælle en historie”. (Note 11)

Udviklingen i Randers Kommune er måske ikke så målrettet endda
Igennem hele Ritzaus artikel bliver Randers Kommune fremdraget som et eksempel på en kommune, der efter lovens forskrifter foretager en målrettet indsats på området. Arbejdsmarkedschef i Randers Kommune Ole Andersen citeres for indtil flere af de aktuelle emner i artiklen (note 1). I et udvidet interview til radioavisen blev det også pointeret, at det store fald af tilkendelser af førtidspension i Randers Kommune kun kunne tilskrives kommunens målrettede indsats på området.

Det er prisværdigt, at rigtigt mange danske kommuner har oprettet kompetenceudviklende fleksjobstillinger. En tidsbegrænset ansættelse, som bl.a. skal kvalificere den enkelte fleksjobvisiterede borger, så det fremgår ved jobsøgning, at de er arbejdsparate.

Men er det en målrettet og ny indsats på området, som vi udfører i landets kommuner og herunder også i Randers?

Lad os se nærmere på tiltagene på området i Randers Kommune. Randers Kommune har gennem flere år haft puljer til finansiering af arbejdsgiverandelen ved fleksjobansættelser og skånejob. I en status til Arbejdsmarkedsudvalget i kommunen over anvendelsen af puljerne og en indstilling til, hvordan puljerne kan anvendes fremadrettet i lyset af den ændrede lovgivning om fleksjob og førtidspension, hedder det:

”Forvaltningen indstiller til arbejdsmarkedsudvalget,

at puljerne fastholdes i den nuværende størrelse, og at afvikling fra puljerne anvendes til nye tiltag indenfor ny lovgivning.
at puljerne slås sammen, så der skabes en større fleksibilitet inden for de samlede økonomiske rammer, og kriterierne for berettigelse til puljerne er ens – dog med fastholdelse af foreningspuljen.
at forvaltningen udarbejder et oplæg til arbejdsmarkedsudvalget, omhandlende hvordan nye tiltag kan styrke indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere over 18 måneder.”
(Note 12)

Oplysningerne fra Randers Kommune peger i retning af, at der ikke bliver en målrettet indsats til unge under 40. Det bliver heller ikke til 100 nye fleksjobstillinger, sådan som kommunen selv har annonceret i pressen og er citeret for af CABI.

Tværtimod ligner det 40 nye ikke tidsbegrænsede stillinger finansieret ved at sammenlægge eksisterende puljemidler målrettet til ældre personer. Det kunne svagt minde om en form for senior-jobordning finansieret via fleksjob-puljemidler.

Antallet af tilkendelser af nye fleksjobvisitationer faldt som nævnt i Randers Kommune, som næppe tegner sig for hver 3. person af de 361 personer i ressourceforløbene, som måske med rette kunne komme i betragtning til en fleksjobvisitation og efterfølgende ansættelse i en af Randers Kommunes omtalte 100 fleksjobstillinger; stillinger, der er berettiget til statens bonusordning for minifleksjobbere (note 13).

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune, Leif Gade (S), kommer med denne udtalelse: ”Vi har igennem et stykke tid oplevet et stigende antal mennesker, der er godkendt til fleksjob med en begrænset arbejdsevne og i lang tid har været ledige.” Den må vække en del undren, da der som nævnt ikke er tilkendt visitationer til fleksjobbere med denne ringe arbejdsevne på nærværende tidspunkt, og udtalelsen faldt den 8. maj 2013 (snart tre måneder siden). Den omtalte stigning kan ikke genfindes i de officielle statistikker.

CABI’s udtalelser fremstår som forsvar af den forfejlede indsats
Selv hos CABI lader man til at have overset denne detalje for Randers. Her fortæller man flittigt, at Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune lægger op til at oprette 100 nye kommunale fleksjob.

Der bliver intet sted gjort opmærksom på, at stillingerne ellers var tiltænkt en målrettet indsats for netop de nye såkaldte minifleksjobbere med særdeles begrænset resterhvervsevne og dermed dem, som statens bonusordning reelt var tiltænkt (note 14).

Selvom CABI også forsøgte at undersøge forholdene i faldet af tilkendelser af førtidspensioner før lovens vedtagelse og ikrafttrædelse, så fik de ikke entydigt afvist, at man havde taget forskud på loven i forvaltningerne (note 16). Det kan måske skyldes, at antallet af deltagende kommuner i undersøgelsen var meget lille, og at klienternes versioner slet ikke indgik i betragtningerne. Dermed er konklusionen ensidig og i bedste fald mangelfuld.

Hvor blev syge svenskere i samme situation af?
Man kunne så forsøge at drage paralleller til udviklingen i andre lande, som det også blev gjort i Agenda. Her sammenlignede man udviklingen med Sverige, hvor antallet af tildelte førtidspensioner er styrtdykket.

Det mest interessante i den sammenligning ligger måske umiddelbart i følgende spørgsmål og svar i Agendas artikel:

”Kommer de i arbejde? Hvad sker der med personer, der tidligere ville være i stand til at få førtidspension, men ikke kan få det i dag?
Per Johansson er i tvivl.
”Vi kan i hvert fald se, at der ikke er sket en stor stigning i antallet, der modtager andre typer offentlig forsørgelse. Det betyder, at der er en del, der er beskæftiget, nogle er gået på forskellige former for tidlig tilbagetrækning, og nogen bliver forsørget af ægtefællen,” siger han.
Fra 2005 til 2012 er antallet af personer på sygedagpenge i Sverige faldet fra 212.000 til 136.000.”
(Note 15)

Dette minder i store træk om de linjer, som man ser i Danmark for tiden. Færre tilkendelser af førtidspension, færre på sygedagpenge … færre på den ene ordning efter den anden. Det skræmmende er, at der ikke sker tilsvarende stigning i køen af jobparate.

En betragtelig gruppe af mennesker bliver flyttet fra overførselsindkomster og forsvinder ud af statistikkerne. Så jeg tilslutter mig umiddelbart Per Johansson:

Jeg er i tvivl om, hvad der sker med disse borgere i Danmark. Men jeg anser det for sandsynligt, at mange af dem havner på selvforsørgelse eller gensidig forsørgelse. Det er en udvikling, som har paralleller til udviklingen i f.eks. Tyskland, New Zealand og USA. De mere liberale statsmodeller har store grupper af medborgere, som forsvinder i statistikkerne. De er i gråzonen og parkeres i glemslen.

Generelt har samfundet udvist slående mangel på interesse i sagen
Vi kan altså med sindsro konkludere, at Ritzaus artikel lader en del tilbage at ønske, for så vidt hvad angår en reel redegørelse for det faldende antal tilkendte førtidspensioner samt betragtninger over, hvor de syge bliver af.

De danskere, der får afslag på førtidspension, ser umiddelbart ud til at havne på kontanthjælp eller egen/gensidig forsørgelse og får altså store ekstra problemstillinger føjet til en i forvejen svær personlig situation. Er man ledig fleksjobber, så placeres man på maks. 89 % af dagpengemaksimum.

Der er ingen realpolitiske sandheder i, at man vil gøre noget for målgruppen, som modtager afslag på førtidspension. Besparelser er det eneste, som tæller.

Det er ulovligt at aldersdiskriminere, men det har ingen betydning for den lovgivende forsamling eller forvaltningen, hvor målsætningerne om økonomiske besparelser tilsyneladende står OVER gældende love.

Indsatsen for fleksjobvisiterede borgere med meget ringe resterhvervsevne ser ligeledes ud til at ende i en misbrugt og forfejlet bonusordning såvel som en forfejlet indsats.

Generelt har samfundet udvist en slående mangel på interesse i sagen: 

-          Det meste af pressen går uden om emnet og foretager ingen dybdeborende journalistiske undersøgelser.

-          Generelt er den lovgivende forsamling ligeglad med denne del af befolkningen, og trods de mange stemmeberettigede borgere forsøger man at dække politikken ind bag usandheder.

-          Forvaltninger og offentlige ansatte prioriterer budgetter og politiske målsætninger mere end deres faktiske ansvarsområder, som burde være at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet eller i modsat fald at finde tålelige offentlige ordninger til forsørgelse.

-          Fagbevægelsen har øjensynligt frasagt sig et reelt medansvar for de berørte medborgere, selvom den ellers traditionelt har villet repræsentere borgere i spørgsmål om arbejdsevne osv.

-          Arbejdsgiverorganisationer og virksomheder sætter ikke fokus på et emne, der potentielt kunne afstedkomme særordninger og milliardregninger.

-          Interesseorganisationer såsom patientforeninger og handicaporganisationer er bundne på hænder og fødder, da de også er med til at formulere handicappolitikken og deltager i de mange organer, som staten finansierer.

-          Til trods for, at gruppen af danskere som nævnt i runde tal udgør en halv million personer plus familie og venner hertil, så er den brede befolkning endnu ikke parat til at slå hårdt i bordet og sige fra.

Der er ellers, jf. ovenstående, masser af indfaldsvinkler og emner, som kunne have været interessante at få belyst fra kritiske journalister. Men det har vi så måske til gode.

For hvor blev alle de syge mennesker af?

Note 1: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-70213857:f%C3%A6rre-f%C3%A5r-f%C3%B8rtidspension.html

Note 2: https://www.facebook.com/Paasygedagpenge/posts/579758468743366

Note 3: http://ulla-nygaard.dk/faerre-far-fleksjob-og-pension/

Note 4: http://www.information.dk/320049

Note 5: http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/aftale-om-fleksjob-og-fortidspension-den-mest-handicapfjendske-regering-i-nyere-tid/

Note 6: http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Odense/2012/12/21/172005.htm

Note 7: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-68607199:h%C3%B8r-lydfil-her-kun-d%C3%B8ende-indstilles-til-f%C3%B8rtidspension.html

Note 8: http://ast.dk/artikler/default.asp?page=1834

Note 9: http://ast.dk/artikler/default.asp?page=1896

Note 10: http://www.altinget.dk/artikel/efter-reform-stor-stigning-i-ledige-fleksjobbere

Note 11: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/10/05/164337_1_1_1_1.htm

Note 12: http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1678159

Note 13: http://www.tv2oj.dk/artikel/164052:Randers--Opretter-100-nye-fleksjob

Note 14: http://www.cabiweb.dk/presse/nyheder?id=17115

Note 15: http://agenda.dk/2013/04/svensk-opgoer-med-foertidspension/

Note 16: http://www.cabiweb.dk/files/Cabiweb2011/Presse/Cabi-notat/Cabi-fakta_frtidspension.pdf