Regeringen nedsætter perioden for ret til sygedagpenge fra 1 år til 6 måneder
Af Sisse Schaldemose

Offentliggjort: 15. august 2013

Under overskriften ”Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge” udsendte Beskæftigelsesministeriet 07-02-13 en pressemeddelelse der bekendtgjorde hovedtrækkende i Regeringens kommende udspil på sygedagpengeområdet. Stor var forundringen derfor, da det viste sig at der i stedet er tale om en halvering af perioden for ret til sygedagpenge, helt præcist fra de nuværende 52 uger til fremover kun 26 uger.

At man så har tænkt sig at indføre en ”opsamlingsydelse” på niveau med kontanthjælp (ressourceforløbsydelse) er vel en ringe trøst for de mange mennesker der kommer til at blive berørt af den forkortede periode. Betingelsen for at få ressourceforløbsydelsen, der er uafhængig af formue eller ægtefælleindkomst er desuden, at iht. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 68a, er, at vedkommende har ”komplekse problemer ud over ledighed der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.”

Det er således en forudsætning for at kunne få et ressourceforløb, at problemerne er komplekse og at de gængse tilbud via beskæftigelseslovgivningen er afprøvet uden effekt. Et kriterium mange sygedagpengemodtagere efter blot 26 ikke vil opfylde. De vil så være henvist til at søge om ”almindelig” kontanthjælp hvilket flere ikke vil være berettiget til pga. ex friværdi i boligen eller ægtefællens indkomst.

Det anføres i afrapporteringen fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg, hvis anbefalinger har dannet grundlag for den kommende sygedagpengereform, at arbejdsgivere vil modtage et tilskud svarende til ydelsen under ressourceforløbet efter de seks måneder, såfremt den sygemeldte fortsat er i ansættelse og ikke er fundet omfattet af én af forlængelsesreglerne (og vel og mærke opfylder kriterierne for at få tilbudt et ressourceforløb). Spørgsmålet er hvor mange arbejdsgivere man forestiller sig der har råd til at fastholde en ansat hvis tilskuddet nedsættes med i nogle tilfælde ca. 7.000 kr. eller mere månedligt. I forvejen dækker sygedagpengerefusionen i mange sager langt fra arbejdsgiverens udgift til den ansattes løn og arbejdsgiveren sætter penge til på at have en ansat sygemeldt. Hvis regeringens forslag bliver vedtaget, er det ikke utænkeligt, at det vil medføre en lang række fyringer med den konsekvens at den/de sygemeldte kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Og det er vel ikke hensigten?

Forkortet sygedagpengeperiode medfører risiko for flere fyringer
Det fremgår indirekte af udspillet, at man forestiller sig at langt hovedparten af de sygemeldte vil blive opsamlet af forlængelsesbestemmelserne idet man har taget udgangspunkt i de nuværende beregninger for hvor mange der ”falder ud” af sygedagpengesystemet. Men det kan vel ikke komme bag på nogen, at der vil være en lang række sygemeldte der hverken er halvt eller helt færdigudredte eller færdigbehandlede efter 26 uger og som dermed ikke vil opfylde nogen af forlængelsesbestemmelserne?

Det klassiske eksempel er håndværkeren der er sygemeldt pga. diskusprolaps. Først henvender han sig til sin læge der herefter henviser til undersøgelse på sygehuset. Herefter foretages en scanning. Enten vil denne scanning resultere i at man indstiller til operation eller evt. først forudgående træning eller anden ikke kirurgisk intervention. Herefter foretages evt. en operation med efterfølgende genoptræningsforløb. Inden da er det nemt gået 26 uger og da har man ikke engang taget højde for evt. behov for re-operation eller lignende. Med mindre lidelsen er opstået som følge af en arbejdsskade og der er en verserende arbejdsskadesag vil mange der havner i denne situation ikke kunne få forlænget sygedagpengeperioden, idet deres helbredssituation og dermed også deres arbejdsevne er for uafklaret. Selvom de nuværende forlængelsesbestemmelser skulle blive forlænget med 6 måneder vil mange ikke kunne få deres sygedagpenge forlænget idet deres helbredsmæssige situation er for uafklaret. Tilbage står at sygedagpengene i mange tilfælde vil blive stoppet efter udløbet af de 26 uger. Det er for mig at se, tvivlsomt om denne ”fiktive” sygemeldte håndværker herefter fortsat er i ansættelse. Han kan da henvises til et ressourceforløb og er han ikke forsørger og over 25 år kan han få udbetalt 10.500 kr. vel og mærke brutto dvs. han kan forvente at få udbetalt ca. 7-8.000 kr. afhængig af sit fradrag.

Er vedkommende under 25 år vil vedkommende være berettiget til 6.767 kr. brutto. Det må siges at være en ret stor forringelse, sammenlignet med en månedsløn der måske har ligget på et sted mellem 25.000-30.000.

Diagnoselisten – ”Interesseorganisationslisten” – for de få udvalgte
Det fremgår af udspillet til sygedagpengereformen, at regeringen vil indføre en såkaldt diagnoseliste der er udarbejdet mellem Lægeforeningen og større patientforeninger. Diagnoselisten omfatter livstruende og alvorlige sygdomme og personer der er omfattet af diagnoselisten vil kunne forsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Umiddelbart kunne udspillet for det utrænede øje synes sympatisk men faktum er, at det er et spil for galleriet, idet mange af de lidelser der er opført på listen, allerede i dag ville være omfattet af forlængelsesregelen iht. § 27. Stk. 1 nr. 5 der siger at sygedagpengene kan forlænges, når ”den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte.” Det er således helt unødigt at indføre en regel for, at personer sygemeldt med ex ALS eller AIDS i udbrud kan få forlænget deres sygedagpenge. Dertil kommer, at der i Danmark er ca. 100-200 personer, som har diagnosen ALS. Det opstår ca. 1-2 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere hvert år[1]. Det vil sige, at det er en meget begrænset persongruppe der her er tale om. Det samme gør sig gældende for personer med AIDS i udbrud. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS.[2] Statens Serum Institut anslår, at der er godt 5.500 mennesker, som lever med hiv i Danmark[3]. Diagnoselisten er således en liste for de få udvalgte.

42,8 % af de sygemeldte i Aarhus kommune er sygemeldte pga. psykiske lidelser og vel og mærke i den ”lettere genre” og altså ikke akutte psykoser. De er ikke omfattet af listen og står formentlig til at miste deres ret til sygedagpenge efter 26 uger. En anden meget stor gruppe, der heller ikke er omfattet af listen, er personer med bevægeapparats lidelser som ex diskusprolapser og gigtsygdomme. I Aarhus Kommune er der pr. 25. marts 2013 44,47 % der er sygemeldte af fysiske årsager som ex bevægeapparats lidelser. Kun 4,36 % er sygemeldt med en livstruende sygdom. Er dette tal repræsentativt for landsgennemsnittet betyder det at godt 95 % af de sygemeldte ikke omfattes af diagnoselisten.

Udspillet er på alle måder usmageligt og det er endnu mere usmageligt, at man fordrejer budskabet til, at man afskaffer varighedsbegrænsningen, når det, der rent faktisk planlægges, er at halvere dagpengeperioden.



[1] Kilde: Sundhed.dk

[2] Kilde: min.medicin.dk

[3] Kilde: AIDS-Fondet