USA’s økonomi: ”stop-go” eller holdbart opsving?
Af Jack Rasmus

Offentliggjort: 15. august 2013

Gennem de sidste mange år har den amerikanske presse, eksperter og både liberale og konservative politikere været hurtigt ude med optimistiske vurderinger ved hver eneste lille månedlige indikation, der viste fremgang i økonomien. Opstemtheden, der fulgte, erklærede typisk, at ”nu var et solidt opsving på vej”. Det har været mediernes mantra i de sidste fire år. Hver gang er de forbigående gode nyheder imidlertid endt i skuffelse, når det viste sig, at den amerikanske økonomi ikke var på vej til et vedvarende opsving men i stedet ”balancerede på bunden” med en vækstrate på typisk det halve af de tidligere opsving efter en recession.

Denne sommer i 2013 udgør ingen undtagelse. Endnu engang har de optimistiske toner lydt, hvor pressen, eksperterne og politikerne griber efter selv den mindste indikation på fremgang, som så bruges til at kolportere den opfattelse, at et vedvarende opsving er begyndt. Den seneste opfattelse af, at et ”opsving er på vej”, er her i slutningen af juli blevet styrket af en omfattende redefinition af beregningsgrundlaget for BNP af BEA (Bureau of Economic Analysis, den amerikanske regerings myndighed med ansvar BNP data). Med et pennestrøg blev BNP for 2012 øget med 559 mia. dollar og vækstraten med en tredjedel.

Men en nærmere analyse af USA’s økonomi over det sidste år – juli 2012 til juli 2013 – afslører, at USA’s økonomi svækkes på det lange sigt. Den vokser ikke – og det på trods af den aktuelle tekniske (på papiret) opskrivning af BNP.

I det følgende vil jeg foretage en nærmere undersøgelse af tendenserne i amerikansk økonomi og BNP samtidig med en gennemgang af de sidste definitionsændringer af BNP beregningsgrundlaget og deres betydning for fremtiden.

USA’s økonomi 2012-2013
Når BNP for kalenderåret 2012 vurderes, viste økonomien en vækstrate på 2.2 procent – dvs. halvdelen eller to tredjedele af, hvad der betragtes som normal vækst 39 måneder efter den officielle afslutning på recessionen i juni 2009, når der sammenlignes med de sidste 10 recessioner i USA siden 1947. Selv efter den sidste revision af BNP beregningsgrundlaget i slutningen af juli voksede den amerikanske økonomi de sidste 12 måneder – mellem juli 2012 og juli 2013 – med en endnu svagere rate på 1.4 procent.

Efter en vækst på 3.1 procent i tredje kvartal 2012 bremsede økonomien næsten helt op i det efterfølgende fjerde kvartal med en vækst på bare 0.4 procent. Det blev efterfulgt i det første kvartal af 2013 med en vækst i BNP på 1.1 procent og i andet kvartal med en vækst på 1.7 procent. Sidstnævnte er et foreløbigt estimat og vil ganske givet blive revideret ned til mindre end 1.7 procent, når de endelige justeringer af BNP for andet og tredje foreligger.

Det er værd at bemærke, at den meget svage – faldende – vækstrate på 1.4 procent over de sidste 12 måneder ville have været endnu svagere, hvis ikke specielle engangsfaktorer midlertidigt havde løftet væksten i de sidste to kvartaler i 2012.

I tredje kvartal 2012 for eksempel voksede BNP med 3.1 procent. Men for en stor dels vedkommende var væksten påvirket af en stor offentlige engangsvækst i hovedsageligt forsvarsudgifterne. Politikerne placerer typisk store offentlige investeringer forud for de nationale valg, og 2012 var ingen undtagelse. Denne engangsvækst i regeringens forsvarsudgifter var klart en afvigelse fra regeringens flerårige udgiftstendens siden 2010, og som siden 2011 er faldet hvert eneste kvartal. Samme billede ses for de enkelte staters og lokalregeringers udgiftspolitik.

Tredje kvartals voldsomme stigning i forsvarsudgifterne fandt tilbage til sit normale leje i fjerde kvartal 2012. Økonomien og BNP faldt herefter hurtigt sammen og landede på en mager BNP vækst på 0.4 procent efter at være blevet opjusteret fra et faktisk fald på –0.1 procent. Om det var 0.4 procent eller -0.1 procent betyder ikke det store ved en udligning med det foregående kvartals vækst på 3.1 procent. Resultatet bliver en vækst på 1.7 procent, hvilket har været gennemsnittet for den årlige vækst de to og et halvt år.

Fjerde kvartals vækst ville angiveligt være blevet endnu lavere, havde det ikke været for et opsving i erhvervsinvesteringerne på grund af forventninger om skatteforhøjelser som konsekvens af ”fiscal cliff” forhandlingerne, der var planlagt afsluttet den 1. januar 2013. Men også dette opsving i erhvervsinvesteringerne i slutningen af 2012 viste sig forbigående og fladede ud og endog faldt i første kvartal 2013.

En anden engangsbegivenhed viste sig så i første kvartal 2013. Det drejer sig om øget lagerproduktion, der udgjorde 1.5 procent af BNP væksten i første kvartal på 2.5 procent. (efterfølgende nedjusteret til 1.8 procent og senere igen til 1.1 procent). Denne engangsbegivenhed med øget lagerproduktion forsvandt også i andet kvartal 2013.

Andet kvartal 2013
I det sidste kvartal – april-juni 2013 – voksede den amerikanske økonomi med en lidt højere vækstrate på 1.7 procent.  Væksten var hovedsageligt koncentreret i investeringssektoren. Væksten var i høj grad forstærket af ændringerne i BNP beregningsgrundlaget, som i væsentlig grad var fokuseret på ændringer i definitionerne af investeringer, hvilket forklares efterfølgende. Investeringerne voksede med 4.6 procent i andet kvartal. (men som sagt skyldes resultat hovedsagligt ændringer af opgørelsesmetoden).

Forbruget bidrog også til væksten på 1.7 procent i andet kvartal, som dog stadig ligger under den normale vækst. Forbrugsvæksten skete først og fremmest indenfor bilkøb og husbyggeri. Men hverken husbyggeri eller salg af nye biler vil fortsætte væksten i resten af 2013.

Her er begrundelsen: Boligbyggeriet ”ramte muren” midt i juni måned. Som resultat af FED’s annoncering af en mulig reduktion i centralbankens opkøbsprogram steg obligationsrenten med mere end 1 procent i løbet af et par uger. Siden midt i juni er ansøgningerne om obligationsudstedelse faldet i syv uger i træk, og refinansieringsaktiviteten er faldet med 57 procent til det laveste niveau i to år. Det forekommer derfor sandsynligt, at boligbyggeriets bidrag til BNP væksten vil falde drastisk og resultere i lavere vækst i resten af 2013. På den anden side er de sidste fem års stagnation og nedgang i erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri fortsat.

Hvad angår bilkøb viser det sig, at hvad der så ud som en robust vækst ændrede sig markant til et fald i væksten i begyndelsen af juli. Der er kun vækst i købet af lastbiler, som primært er stimuleret af den tidligere vækst boligbyggeriet, hvilken som angivet sandsynligvis rammer ind i en afmatning, fordi renterne helt sikkert vil vokse senere i 2013. Så lastbilsalget kan forventes også at ville falde.

Den mest afgørende faktor for et øget forbrug er vækst i lønninger og indkomst, og her er der tale om et langsigtet fald, sådan som det har været tilfældet de sidste fire år, hvis der ses bort fra de allerrigeste husstandsindkomster. I 2012 er lønningernes andel af den samlede nationale indkomst faldet fra 50 procent i 2000 til en rekord lav rate på 43.5 procent. Så vidt opgørelsen er denne tendens fortsat i 2013.

Den vigtigste faktor i løndannelsen og følgelig forbruget er selvfølgelig beskæftigelsen. Men billedet her er ikke just positivt trods al den hektiske tale om jobskabelsen i 2013. I løbet af de første syv måneder i 2013 (januar til august) blev der skabt ca. 900.000 nye jobs. Det svarer stort set til nettotilgangen på arbejdsmarkedet, som er på 150.000 om måneden. Så væksten i økonomien kan lige akkurat opsuge denne tilgang. Men reelt er billedet værre, hvis jobvæksten skal drives af øgede lønninger og forbrug. Det forholder sig sådan, at to tredjedele af de 900.000 nye jobs er deltidsjobs til lavere løn og ingen sociale forsikringer. For tiden skaber den amerikanske økonomi lavtlønnede servicejobs, deltidsjobs eller midlertidige jobs. Varige fuldtidsjobs til højere løn og med sociale forsikringer er faldet siden januar med mere end 250.000. Dette er med til at forklare den faldende løn- og indkomstandel for arbejderklassens hustande på trods af den beskedne vækst i timelønnen. I den udstrækning at forbruget er steget, er det hovedsageligt finansieret via kreditkort eller gæld.

De to andre hovedområder i den amerikanske økonomi ud over forbrug og investeringer som gennemgået ovenfor, er det offentlige forbrug, og hvad der kaldes ”nettoeksport (eksport minus import). Her er billedet noget klarere men faktisk endnu mindre positivt. Både nettoeksporten og de offentlige udgifter udgør negative faktorer i BNP væksten. Begge faktorer viser en faldende tendens og medvirker til at svække BNP væksten. De samlede offentlige udgifter fortsatte faldet i sidste kvartal som i de foregående kvartaler. For så vidt der gennemføres yderligere nedskæringer i de offentlige udgifter i resten af 2013 vil det lægge endnu en dæmper på den økonomiske vækst og modsige påstandene om, at et vedvarende økonomisk opsving er på vej. Det samme gælder nettoeksporten, der reducerede væksten i BNP med 0.8 procent i sidste kvartal, fordi importen steg og eksporten faldt.

For en kort opsummering: faktorerne i forbruget (forbruget udgør 70 procent af økonomien), der bidrog til væksten i den amerikanske økonomi, refererer fortrinsvis til vækst boligbyggeriet og bilsalget. På det sidste er disse faktorer stødt ind i problemer på grund af den voksende rente og er af samme grund usikre som fortsatte vækstfaktorer. Offentlige udgifter fortsætter med at udgøre en negativ faktor og forholdet kan forværres betydeligt i forbindelse med en ny nedskæringsrunde senere på året. Nettoeksporten har været negativ, og hvis renterne stiger og dermed dollarværdien, kan eksporten falde yderligere.

Sammenlagt gør det erhvervsinvesteringerne til hovedfaktoren bag den økonomiske vækst på 1.7 procent i det sidste kvartal. Imidlertid er det uklart hvor meget af denne vækst, der er reel, og hvor meget der skyldes ”redefineringen af indhold og omfang af investeringsaktiviteten” som resultat af sidste måneds ændringer i beregningsgrundlaget for BNP. Dette sidste fører til en analyse af konsekvenserne af BEA’s revisioner og definitionsændringer.

Økonomisk vækst som konsekvens af definitionsændringer
Det afgørende spørgsmål er: hvis investeringer var hovedbidragsyder til væksten på 1.7 procent i andet halvår, hvor meget af dette bidrag skyldes så BEA’s ændringer i opgørelsesmetoden og nye kriterier for bestemmelsen af investeringer, og hvor stor en andel kan rent faktisk henføres til ”reel” vækst?

En rundspørge blandt en række økonomer foretaget af Reuters internationale nyhedsagentur forud for offentliggørelsen af andet kvartals BNP tal viste, at de professionelle økonomer alle forudsagde en vækst på 0.9 procent. Nogle forudsagde endog kun en vækst på 0.5 procent. BEA’s estimat var en vækst på 1.7 procent for andet kvartal. Hvad kan der ligge til grund for så stor en divergens mellem forudsigelserne og BEA’s BNP tal?

Som Reuter skriver i en opfølgning på BEA’s offentliggørelse af BNP tallene: ”omfattende revisioner af dataindsamlingen placerer økonomien i et bedre lys end tidligere”. Ikke alene er væksten for andet kvartal blevet estimeret til 1.7 procent, men BNP er blevet opjusteret for hele kalenderåret 2012 fra et BNP på 2.2 procent til 2.8 procent. Det er en 30 procent opjustering af vækstraten.

Den øgede registrerede vækst i de samlede erhvervsinvesteringer hænger sammen med ændringer i måden afskrivninger kalkuleres, opgørelse af pensioner og immaterielle størrelser som intellektuel ejendom. Men ændringerne i definitionen af afskrivninger bidrog med hovedparten i den estimerede vækst i investeringerne – ca. to tredjedele.

BNP indgår i, hvad der kaldes ”den nationale indkomstopgørelse”.  Som ved al bogføring er der to sider af regnskabet. BNP måler værdien af de goder og serviceydelser, der produceres i økonomien. Den anden side af regnskabet er BNI – brutto nationalindkomsten – som måler den tilsvarende indkomst, der er skabt i produktionen. Det får til følge, at en opjustering af væksten baseret på afskrivningsgenererede investeringer også viser sig som en opjustering af erhvervsindtjeningen i BNI. Som økonomen Dean Baker har pointeret: ”den nye opgørelsesmetode tilføjede 250 mia. dollar til afskrivninger i virksomhedssektoren i 2012, og at profitandelen af virksomhedernes netto output (som procent af BNP) voksede til 25.5 procent i 2012. Den fjerde højeste andel i efterkrigsperioden”.

Et nærmere blik på definitionen af investeringsændringerne afslører, at omkostninger til ”research and development” (R/D) fremover kan kalkuleres som investering. Men at opgøre omkostninger som reelle investeringer er ikke alene problematisk men udgør tillige en overvurdering af BNP og af den amerikanske økonomis opsving. Mere interessant rejser spørgsmålet sig, hvor stopper metoden med at bogføre omkostninger som investeringer i BNP opgørelsen? Er næste trin at tælle virksomhedernes køb af ”good will” med som investeringer? Hvad med den voksende værdi af en virksomheds ”brand”? Eller omkostninger i forbindelse med en virksomheds fusion med eller opkøb af en konkurrerende virksomhed? Eller hvad med omkostninger i forbindelse med opkøb af derivater? BEA har virkelig krydset opgørelsesmetodens ”Rubicon” med ændringer, der gør det muligt at opgøre omkostninger som investeringer. Og ændringerne får ikke ubetydelige konsekvenser, når BNP vokser fra 2.2 til 2.8 procent i kalenderåret 2012 på den konto. Hvor meget af det sidste kvartals fremgang på 1.7 procent (og investeringsvækst på 4.6 procent) kan tilskrives denne form for ”papirbogføring” er ukendt på indeværende tidspunkt. Hvis der forsigtigt bortses fra ændringerne i opgørelsesmetodens bidrag til væksten i BNP og investeringerne i andet kvartal 2013 lander væksten i nærheden af 1 procent – dvs. mere eller mindre det samme som i det forgangne kvartal som fulgte en vækst op 0.4 procent i fjerde kvartal 2012.

Den langsigtede tendens indikerer, at den amerikanske økonomi ”humper videre” med en årlig vækst på ca. 1 procent – næppe en vækst at råbe hurra for eller hævde repræsenterer vedvarende økonomisk vækst. Og der er ingen tegn på, at væksten for alvor vil tage til i de kommende kvartaler. De faktorer, der har haft betydning for den lange periodes vækstrate på ca. 1 procent, viser selv tegn på afmatning. Det drejer sig om: boligkøb, bilsalg, løn- og husstandsindkomst, offentlige udgifter og nettoeksporten. Læserne skal derfor ikke regne med, at den amerikanske økonomi kan trække resten af verden ind på et vedvarende vækstspor – når ”Euro-økonomien hopper rundt på bunden”, og Kina kan imødese en ”hård landing” på grund af en markant opbremsning i BNP væksten.

Oversat fra engelsk af Jan Helbak

Jack Rasmus er forfatter til bogen: ”Obamas’ Economy; Recovery for the few”. Pluto press 2012. Han er tillage vært på et ugentligt internetbaseret radioprogram fra New York; “Alternative vision”. Progressive Radio Network (www.prn.fm) Hans internethjemmeside er: www.kyklosproductions.com .