Sveriges nedtur med profittens indtog i velfærdssystemet
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. april 2013

Har man først lukket katten ud af sækken, så er det svært at få den ned igen. Det viser den seneste udvikling i Sverige. De såkaldte ”välfärdsbolag” eller velfærdsfirmaer giver enorme gevinster til de private ejere, og nu vokser protesterne. Det bør stå som en klar advarsel til udliciteringstilhængere i Danmark om ikke at åbne for en sådan lukrativ udplyndring af vores fællesejede velfærdssystem. Svensk LO`s årlige rapport fra 2013: ”Makteliten – klyftorna består” viser bla. at arbejdernes del af produktionsværdien i samfundet er faldet til det laveste siden 1910-tallet. En omfordeling fra fattig til rig er i fuld gang i vores broderland med voksende ulighed. Der stilles spørgsmål om hvad der er tilbage af ”The garden of Sweden”(Olsen, 2013) efter års tilbagegang for arbejderklassen og neoliberale ideers gennemslag.

Lav risiko og fed fortjeneste.
LO-rapporten gransker især en sektor grundigt, den såkaldte velfærdssektor bestående af private selskaber indenfor skole, pleje og omsorg. Firmaer som ofte ejes af såkaldte ”risikokapitalister” og fremdriver meget store profitter, som på svensk kaldes for gevinster. Afkastet for velfærdsfirmaer var i 2010 15 % i sammenligning med 8,5 % i erhvervslivet generelt. LO rapporten beskriver at især køb og salg af velfærdsfirmaer giver størst gevinst for kapitalen: ”Risikokapitalister flokkes omkring den privatiserede velfærd, hvor staten bogstaveligt talt skænker skatteydernes penge til firmaernes ejere. Og de 10 største velfærdsfirmaer ejes af risikokapitalister. Velfærdstjenester er en sikker indkomstkilde eftersom disse tjenester er etablerede produkter som alle har brug for, som staten er med til at finansiere og derfor ikke påvirkes lige så meget af den økonomiske krise som andre sektorer.” (citeret fra Proletären. 28.febr. 2013)

Sverige er imidlertid blevet rystet af nye officielle tal, som viser at de private ”velfærdsfirmaer” på et enkelt år har skabt enorme gevinster. Skattepenge pumpes ind i kassen hos disse firmaer, samtidig med at historier i medierne om alvorlige svigt og svindel fremkommer næsten dagligt.  Og det er en glohed kartoffel i det politiske landskab i Sverige.

Hvad er fakta:

-År 2010 fandtes omkring 49.000 private virksomheder indenfor pleje, skole og omsorg.

-Der er ansat 195.000 personer, sammenlignet med 177.500 året før.

-Virksomhedernes samlede omsætning var 13,3 milliarder kroner (før skat).

-Deres finansielle indtægter var 7,2 milliarder kroner (før skat).

-Deres samlede økonomiske aktiver var 137,3 milliarder kroner.

-Det totale afkast af disse aktiver var dermed på 14,9 procent.

Kilde: Statistiska Central Büro (SCB)

I 2011 kom der afsløringer om at en privatejet skole i Reinfeldt`s hjemkommune Täby havde fået tømt kassen og 10 mill. kr. delt ud til aktionærerne, lige efter at skolen var kommet under kritik fra tilsynsmyndighederne. Skolen har en omsætning på 20 mill. kr. årligt og 90 % af pengene kommer fra staten. Den statslige skoleinspektion havde rettet alvorlig kritik mod skolen for at have ansat for utilstrækkelig pædagogisk uddannet personale og mangel på undervisningsmaterialer.

Et andet tilfælde er koncernen Carema`s ældreboliger på Koppargården i Vällingby, som på grund af plejesvigt, kaos og grædende personale blev kaldt for Dødens Hus

Totalt købte kommuner og landsting (svarende til regioner og der er 20 län i Sverige) uddannelse, pleje og omsorg af private virksomheder for 65 milliarder kroner i 2010, en øgning på otte milliarder sammenlignet med året før. Dog med store forskelle. I Stockholms län var andelen 21 % og i Norrbotten 4 %.

På sygehusområdet vokser kritikken kraftigt, og lægernes formand Marie Wedin siger i Läkartidningen 8/2013: ”Nedskæringer og såkaldte effektiviseringer har udhulet det svenske sygehusvæsen. I dag råder der en konstant mangel på ressourcer og bemandede sengepladser på alle vore 60 akut sygehuse. Socialstyrelsen har vidst at overbelægning udgør en stadig trussel mod patienternes sikkerhed”.  Og dette sker samtidig med at der trækkes store værdier ud af velfærdssystemet.

Kapitalfonde og skattely
Markedet domineres i stor udstrækning af store koncerner med en milliard omsætning.

Kapitalfonde har kastet sig over dette særdeles profitable område, og endda mere end normalt i erhvervslivet. Af de 10 største velfærdsfirmaer ejes 8 af kapitalfonde.  Blandt de største kan nævnes Carema, Praktikertjänst og Attendo, medens det på uddannelsesområdet er Academedia og JB Education. Sundheds-og hospitalsområder domineres af Praktikertjänst, Capio, Carema og Aleris. Risikoen er lav og det er et ekspansivt område, så store kapitalfonde ser det som meget attraktivt. Og skatten er lav eller ikke eksisterende, bla. fordi de fleste fonde er etableret i de såkaldte skattely eller skatteparadis (især Jersey eller Guernsey). En ny rapport fra skattemyndighederne konstaterer at ud af 17 af 23 undersøgte koncerner på området, betalte ingen eller ubetydelig selskabsskat i 2011. F.eks. forventer Attendos ejere ved et salg 3,3 milliarder kroner i gevinst og Carema 4,6 milliarder.

Så det er noget der diskuteres i de små svenske hjem og har sat velfærdspolitikkens forsvarere i en kattepine.

Den ideologiske kamp om velfærdens organisering
Og den borgerlige regering under statsminister Reinfeldt forsvarer og driver på med denne udvikling, og påstår at mennesker vokser når de får lov til at vælge. Den liberale individualistiske ideologi og det frie valg har bidt sig fast, og det socialdemokratiske projekt er på hælene. Reformisterne søger desperat at finde på måder at bremse denne udvikling, som de selv har været med til at sætte i søen.

Vensterpartiets leder Lars Ohly taler kritisk om at det nu kun gælder om at tjene penge i stedet for at tjene de unge og de gamle.  Vensterpartiet vil forbyde at der trækkes gevinst ud og vil give kommunerne ret til at hindre private velfærdsfirmaer at etablere sig. Socialdemokraterna taler i vage begreber om behovet for et ”etisk kodex”, medens sosserne i Malmø er mere kritiske og vil have indført et såkaldt ikke-gevinst princip, et non-profit princip.

Sveriges LO er på banen med forslag om nye former for velfærdsfirmaer i et forsøg på at stække den kapitalistiske udplyndring som er sat i værk. Med begrænsning i gevinsten, beskyttelse af ansatte som klager, bemandingskrav og åbne tilsyn. LO foreslår at velfæden i hovedsagen skal udføres af ikke-gevinst drevne aktører eller virksomheder i aktieselskabeform, hvor gevinsten er begrænset til et niveau svarende til statslånerenten plus 1 % af virksomhedens kapital. Svarende til 2,5 %. Desuden skal loven om valgfrihed afskaffes. Men det skal lokalt være muligt at tillade gevinst for nyetablerede virksomheder. Og LO klager over at afreguleringen inden for pleje, omsorg og skole er sket ekstremt hurtigt. Den svenske velfærd er blevet et ”velfærdspolitisk eksperimentværksted”, hvor jagten på gevinst leder till ineffektivitet og kvalitetssvigt.

De private virksomheder som profiterer godt af statens gavmildhed og er beskyttet af den borgerlige regerings omsorg hyler gevaldigt op over dette. Deres arbejdsgiverorganisation: ”Vårdföretagarna” udtaler at LO`s forslag er et destruktivt eksperiment med den svenske velfærd. At stoppe for valgfriheden og nyinvesteringer er at rulle tiden tilbage til en driftsform som var en total fiasko.

Og storkapitalens organisation Svensk Näringsliv fik kaffen galt i halsen og talte om det største angreb på erhvervslivet siden 1970`erne, og efterlyser en ny samarbejdsånd fra den ny LO-ledelse.

Den borgerlige regering forsøger at imødekomme noget af kritikken med en udredning af området, men hvor fokus rettes mod behovet for at flere aktører kommer ind på området, og ikke kun de store firmaer, de såkaldte ”riskkapitalbolagen” som er blevet dominerende. Men der lægges røgslør ud over den økonomiske koncentration og spekulation som udvikler sig kraftigt på området.

Protesterne vokser og elendigheden er markant
Dagene bliver lysere i Sverige, men når det gælder vigtige samfundsfunktioner så ser det mørkt ud. Der mangler sengepladser på de store sygehuse i Stockholmsområdet, såvel offentlige som private. Og der er indført skærpet beredskab ved flere akutmodtagelser. De ansatte i Lund og Malmø samler underskrifter mod nedskæringer og pladsmangel, og i Malmøs gader demonstreres under parolen ”Rädda vården”. Det samme sker i Landskrona og Uppsala og personale siger op i protest. Det landsdækkende dagblad Dagens Nyheter publicerede for nylig under rubriken ”Patienten och prislappen” en dybtgående reportageserie af journalisten Maciej Zaremba om de katastrofale og destruktive konsekvenser af et systemskifte hvor alt skal prissættes indenfor plejesektoren. F.eks. at svensk kræftbehandling er en af Europas mest langsomme, hvor patienterne må vente længere på besked om, hvorvidt de har en knude i brystet end i Ungarn, Tjekkiet og Danmark. ”Mycket träffande. Kan någon säga hur det gick till när svensk cancervård hamnade bland Europas makligaste”?

Lægerne ”leger forretning” og patienterne dør. Og især New Public Manegement og Lean får kritik: ”Ligesom en frelserlære hersker New public management gennem sproget. Den kidnapper værdiordene”.  Her er et par udsagn fra læger i Zarembas ætsende artikel: .” Lean kan sikkert bruges i bilproduktionen. Men når det skal tillempes pleje af døende bliver det kriminelt” ”Prislister styrer sygehusene og den kunstige konkurrence modvirker samarbejde om patienterne”.”Det er New public management i en nøddeskal. Man har delt sygehusvæsenet op i ”lad som om” virksomheder, som hver især skal tjene sige egne penge...... At tage ansvar för patienten er direkte ulønsomt”. ”New public management er et begreb uden lugt eller smag. I den forkerte sammenhæng er det giftigt som arsenik, men med langsommere virkning”. ”I stedet for at kombinere offentlig solidaritet med privat handlingskompetance, har NPM givet os offentlige foretag som forener grådighed af værste privatkapitalistiske slags med bureaukrati som en sovjetisk betonfabrik. Resultatet er åbenbart: Flugt af dygtige fagfolk og ressursestærke patienter over til private tilbud, og forarmelse af et offentlig finansieret sundhedsvæsen for alle.”

Socialdemokraterne vil ingenting
Først i april 2013 holder Socialdemokraterna sin kongress i Göteborg og partiet skal tage stilling til spørgsmålet om profit i velfærden. Formanden Stefan Löfven har på forhånd strakt armene op og siger at et forbud ikke kan lade sig gøre. LO siger at man vil arbejde for et ”non- profit”-princip i spørgsmålet, som indebærer at gevinster skal være stærkt begrænsede. Så lobbyisterne har travlt på kongressen med at forebygge at de fede profitter fortsat kan strømme ned i kassen. Ved henført at tale om kvalitet, åbenhed og fremtiden håber man at flytte diskussionen væk fra gevinsten, så kongressen støtter de private gevinster, som især har sikret fede millionlønninger til direktørerne. Og dermed isolere LO-fagbevægelsens krav. Som i øvrigt ikke er et offensivt krav om at rulle privatiseringen tilbage, da non-profit sagtens kan organiseres af private koncerner i samarbejde med forsikringsbranchen. (se Proletärens artikel: Vinst i vården trots non-profit, med et godt eksempel fra USA på en privat-ejet ”non-profit”).

På skoleområdet er advarslerne markante fra skolefolk, hvor de profitdrevne skoler beskyldes for at øge kløfterne i samfundet. Og hvor man vil advare udlandet mod det svenske eksempel. Skolen tømmes for dygtige elever som er vigtige for en god elevsammensætning. Og skoler som har problemer får endnu større problemer. Medens den nye skoleindustri taler henført om eksportmulighederne med de sorte tal på bundlinjen.

Presset udefra på S-kongressen er stort, og mange håber på en tilbagevenden til klassiske socialdemokratiske synspunkter om solidaritet, lighed og frihed. Noget som et flertal i befolkningen støtter, selv om de ikke stemmer derefter. Den nuværende finansminister Anders Borg skrev følgende i bogen ”Generell välfärdspolitik – bara magiska ord”(1992) at den vigtigste politiske opgave de næste 3 og 4 årtier ville være: ”at på et rationelt og humant sæt at nedmontere den generelle velfærdspolitik”. Og skal en sådan politik bekæmpes kræver det jo at man ikke selv er med til at udføre den, som ledende socialdemokrater er med til i dag i Sverige.

Bevægelsen ”Gemensam Velfærd” er ved at organisere en landsdækkende folkekampagne sammen med 2 andre netværk: Välfärd utan vinst og Rädda vården i Malmö. Man satser på landsomfattende manifestationer d. 21. september, som er et år inden valget. De siger det skarpt i en udtalelse:

”Fra at have været ledende på verdensplan i opbygningen af en generel og relativ lige velfærd, er Sverige blevet ledende på verdensplan i privatiseringer, afreguleringer og en tydelig ulighed. Samfundet belastes stadigt mere især af voksende klasse- og indkomstkløfter”.

Men som nævnt er det svært at lukke katten ned i sækken igen, og hvis ikke sosserne fremlægger en mere offensiv strategi, så vil de få svært ved at vinde valget i 2014.  Velfærden er ikke sikret med et Socialdemokrati ved magten, hvis der blot foretages mindre genreguleringer af kapitalismen og velfærdsstaten. Dette kan hurtigt rulles tilbage af den herskende klasse.

Kilder:
What is ”left” in the ”Garden of Sweden”? Gregg M. Olsen, International Journal of Health Services, Vol. 43, No. 1, p. 7-30, 2013,
LO`s rapport om ”Makteliten – klyftorna består”, se www.lo.se, samt www.proletaren.se, 28.febr. 2013

Pressmeddelande fra Gemensam Välfärd: http://gemensamvalfard.se
Vinst i vården trots non-profit: http://www.proletaren.se/inrikes-socialt/vinst-i-varden-trots-non-profit

När folkhälsa blev til privata vinster. Artikelserie i Proletären:
http://www.proletaren.se/inrikes-socialt/nar-folkhalsa-blev-till-privata-vinster

De tjänar miljoner kronor på vår välfärd, Expressen, 7. april  2013:  http://www.expressen.se/nyheter/de-tjanar-miljoner-kronor-pa-var-valfard

Stoppa plundringen av välfärden: http://arbetet.se/2013/03/15/stoppa-plundringen-av-valfarden

SCB: 12 miljarder i vinst till ”välfärdsbolag” : http://toppmotet.se/2011/10/scb-12-miljarder-i-vinst-till-valfardsbolag/ Privata välfärdsbolag lönsamma: Borås Tidning, 21. sept 2012. http://www.bt.se/nyheter/privata-valfardsbolag-lonsamma(3444939).gm LO vill ha särskilda välfärdsbolag : http://www.svt.se/nyheter/sverige/lo-vill-ha-sarskilda-valfardsbolag LO vill se nya former av välfärdsbolag: http://www.tidningenvision.se/nyheter/lo-vill-se-nya-former-av-valfardsbolag