Det gælder alle butiksansatte – både i Ikast og i Istanbul
Af Peter James Stark

Offentliggjort: 15. februar 2013

Handelsansatte verden over står over for forringelse af løn og arbejdsvilkår. Konkurrencen, krisen og øgede åbningstider skaber pres fra arbejdsgiverne for mere fleksibilitet. Deltidsansættelser og ufaglærte ansatte er virksomhedernes svar på at minimere omkostningerne. Lav organiseringsgrad og høj medarbejderomsætning er med til at give virksomhederne medvind. Men der er lyspunkter, og udviklingen kan vendes. En del af løsningen er ikke overraskende overenskomster og organisering af medarbejderne. Men international organisering og netværk af ansatte er også nødvendige, når man står over for multinationale mastodonter.

Et spøgelse går gennem verdens butikker - fagforeningens spøgelse. Alle arbejdsgivere har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse. En grov omformulering af indledningen til det kommunistiske manifest. Men jeg bruger det, for at sætte fokus på et fundamentalt problem for verdens handelsansatte. Andelen af butiksansatte i fagforening og andelen af ansatte, som har overenskomst er på retur. Det er det dystre billede, hvad enten det er Tyskland, USA, Japan eller Danmark. Denne udvikling er især slået igennem de sidste 20 år, og er sammenfaldende med en stærk stigende globalisering af handelsbranchen, og en stadig større konsolidering af store multinationale handelsvirksomheder. På mange måder står vi i dag over for de samme vilkår som arbejderne i begyndelsen af det 20 århundrede også stod over for. Derfor er det tilbage til fortiden, og tilbage til de simple metoder fra fagbevægelsens start.

Handelssektoren er i sandhed global, og alle lande - uanset udviklingsstadie eller politisk system -  har en handelssektor. Handelssektoren beskæftiger alene I Europa 20 millioner ansatte. På verdensplan skønnes det, at over 300 millioner mennesker er ansat inden for handel.

Handelssektoren er desuden karakteriseret ved at have den største andel af deltidsansatte af alle brancher. Især inden for det seneste årti er andelen vokset støt. Alene i Danmark er andelen af deltidsansatte inden for f.eks. dagligvarebranchen oppe på ca. 75 pct. Desværre har vi også en stigning i andelen af ansatte, som arbejder ufrivilligt på deltid. I Europa udtrykker 20 pct. af de deltidsansatte, at de ønsker flere timer.

Derudover har handelssektoren en meget høj medarbejderomsætning, som både kan tilskrives det sæsonbetingede forbrug og i høj grad også den høje andel af fritidsjobbere og andre løst tilknyttede medarbejdere. Den lave organiseringsgrad, de mange deltidsansatte og den store medarbejderomsætning gør, at et job i handelssektoren ofte er et lavtlønsjob. Det er desværre også sandt for Danmark.

Den faldende overenskomstdækning, større og mere magtfulde arbejdsgivere samt en skærpet konkurrence forårsaget af globaliseringen er med til at skabe et negativt pres på butiksansattes løn og arbejdsvilkår. De store handelsvirksomheder forsøger bevidst at minimere omkostningerne herunder den største direkte og mest påvirkelige omkostning, nemlig medarbejderne. Derfor benytter de en medarbejderstrategi, der skal fremme deltidsansættelser. Det giver virksomhederne den størst mulige fleksibilitet til at øge medarbejderstaben ved spidsbelastningsperioder samtidig med, at man holder omkostningerne nede. Men det skaber samtidig også dårlige arbejdsforhold for de ansatte, hvis deltiden er ufrivillig og er med til at skabe ’working poor’, arbejdende fattige, der må have to-tre deltidsstillinger for at overleve.

Wal-Mart
Denne strategi illustreres bedst af den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart. Kæden er verdens største arbejdsgiver med godt og vel 2,1 millioner ansatte og desuden berygtet for at være en af verdens dårligste arbejdspladser, hvor overenskomster, gode lønninger og frynsegoder er ukendte begreber. En kasseassistent aflønnes med 8,50 dollar i timen – svarende til omtrent 47 danske kroner. Og kun godt halvdelen af personalet har råd til at være medlemmer af Wal-Marts sygesikring. Resten kan bare håbe på ikke at blive syge. Dertil kommer, at Wal-Mart siden sin grundlæggelse i 1962 har kæmpet for at forhindre medarbejderne i at organisere sig. Blandt andet har supermarkeds-giganten lukket flere butikker, hvor de ansatte udtrykte ønske om at blive medlemmer af en fagforening.

Wal-Mart er symbol på, hvordan en stor arbejdsgiver agerer, når der ikke er organiserede lønmodtagere til at tøjle en enøjet søgen efter profit. Wal-Mart er verdens største private arbejdsplads, og er dermed naturligvis retningsgivende for resten af handelsbranchen. Derfor kan fagbevægelsen ikke være tjent med, at de ansatte ikke er organiserede.

Flere og flere handelsvirksomheder, især I USA, benytter sig af ’intelligente arbejdstidsplanlægningssystemer’, herunder naturligvis Wal-Mart. En ansat taster sit personlige medarbejdernummer ind i kasseapparatet, som viser hendes salgstal: salg pr time, antal solgte varer, beløb solgt osv. Derefter regner systemet på den ansattes tal og tilrettelægger efterfølgende vagtplanerne således, at de mest produktive ansatte er på arbejde i de travleste perioder. Sådanne arbejdstidssystemer vinder voldsom indpas blandt handelsvirksomheder for at øge produktivitet og begrænse lønomkostninger. Men systemet skaber usikkerhed om timerne og skaber en vilkårlighed i indtjeningsmulighederne for de ansatte. Det gør det næsten umuligt at planlægge deres arbejdstid og udløser darwinistiske kræfter på butiksgulvet, hvor de ansatte kæmper mod hinanden for at få de bedste vagter. Når USA's handelssektor er så dårligt organiseret, er der ikke mange forhindringer for arbejdsgiverne for at indføre sådanne systemer.

Ansatte rejser sig
Men i de seneste måneder har Wal-Marts ansatte taget kampen op. På trods af chikane fra ledelsen - og med frygten for repressalier - har de ansatte nedlagt arbejdet for første gang nogen sinde. Firmaets hovedkontor svarede igen med ordrer til alle butikschefer om, at de skulle true med fyring og søgsmål eller med at sætte medarbejderne ned i tid. Og netop ledernes allokering af de ansattes timer er et ømt punkt for Wal-Mart-ansatte. Firmaet har nemlig en strategi, hvor man sætter de ansatte ned i tid for at få flere deltidsansatte. Og når Wal-Mart samtidig har et krav om, at de ansatte skal arbejde 24 timer om ugen for at være berettiget til sygesikring, er det en alvorlig trussel at bruge. (Wal-Mart svarede også igen med at forhøje bidraget fra de ansatte for at være med i sundhedsordningen.)

Wal-Marts størrelse og position er med til at lægge voldsomt pres på leverandørerne. Firmaets størrelse gør, at det importerer flere varer fra Kina end hele Tyskland gør på et år.

Globaliseringen spreder dårlige arbejdsvilkår som en virus
Wal-Mart har erklæret krig mod fagforeninger, betaler en startløn på 47 kroner i timen og har gjort det næsten umuligt at stige i løn. Derfor støtter HK HANDEL de ansattes strejke. Wal-Mart er erklæret fagforeningsfjendtlig, og de ansatte er såkaldte ’working-poor’, arbejdende fattige, som reelt ikke kan betale mad og husleje. Handelsbranchen er global, og Wal-Mart har en størrelse, hvor de lægger linjen for hele branchen. Derfor er deres behandling af medarbejderne vigtig også i Danmark.

Resten af detailhandelsbranchen kigger misundeligt på Wal-Marts afkast, og firmaet er med til at påvirke de øvrige handelsvirksomheder både i form af priser og i investeringer. Men grundlæggende er det et alvorligt problem for alles løn og arbejdsvilkår, når verdens største arbejdsgiver kan slippe af sted med at bekæmpe fagforeninger, chikanere ansatte og betale en løn, som fastholder folk i fattigdom.

HK HANDEL støtter Walmart ansatte
HK HANDEL samarbejder med vores internationale faglige organisation UNI Commerce, som på verdensplan forsøger at skabe de bedste muligheder for Wal-Mart ansatte. Dette arbejde har gjort det muligt for Wal-Mart-ansatte i Brasilien at få overenskomst med firmaet. HK HANDEL har også sikret sig, at danske handelsansattes pensionsopsparinger ikke investeres i Wal-Mart.

Danskernes købekraft er faldet tre år i streg og ofte med henvisning til bl.a. udlandets lønudvikling. Derfor vil udfaldet af de amerikanske Wal-Mart ansattes faglige kamp i sidste ende få indflydelse på danske handelsansattes lønsedler.

Der er nemlig kun ét svar på dårlige løn og arbejdsvilkår i handelsbranchen: organisering. Kun ved at indgå overenskomster kan man sikre, at virksomhederne ikke har frit spil til at optimere indtjeningen på bekostningen af de ansatte. Det kræver flere strategier. Først og fremmest skal man forsøge at begrænse medarbejderomsætningen og andelen af ufaglærte deltidsansatte.

HK HANDEL indgår i et internationalt fagforeningssamarbejde med UNI Global Union. UNI samler alle verdens handelsfagforeninger i et fælles samarbejde over for især de store multinationale virksomheder. Arbejdet med at bringe faglige aktive medarbejdere i de store koncerner sammen er nødvendigt, når man skal op imod multinationale selskaber.

Handelssektoren er præget af store internationale kæder. Tre ud af fire af HK HANDELS medlemmer er ansat i internationale kæder. Vi ser en udvikling, hvor der kommer flere og flere opkøb, så kædernes betydning vil utvivlsomt vokse. Det betyder også, at beslutninger, som har direkte betydning for de ansatte inden for handelsområdet, mere og mere bliver truffet langt væk - i London, Paris, New York eller Stockholm.

Hvis HK HANDEL skal varetage vores medlemmers interesser bedst, betyder det, at vi skal indgå i alliancer og i samarbejde med fagforeninger rundt omkring i verden for at sikre, at vi kan matche de store multinationale selskaber.

Sammenlignet med resten af verden er forholdene for de danske handelsansatte relativ god. Men i takt med stigende globalisering og samtidig med, at vi i stigende grad bliver mødt med krav om løntilbageholdenhed grundet vores konkurrenceevne, har det betydning, hvis andre lande – især i Europa – forringer arbejdstagerrettigheder, løn og arbejdsvilkår.

Det bedste forsvar starter uden for landets grænser
Med væksten af de internationale kæder, er det også vigtigt, at den faglige kamp for at sikre bedre vilkår for danske handelsansatte, starter i udlandet. Den internationale konkurrence er blevet skærpet, og krisen har øget presset på de ansatte. Derfor kan danske handelsansatte ikke holde til, at kolleger i Tyskland, Polen, Sverige - eller for den sags skyld i Østeuropa - får forværret deres rettigheder. Dette vil hurtigt brede sig til et pres på danske handelsansatte om at holde for eller at arbejde mere. Derfor forsøgte HK HANDEL i 2012 at støtte JYSK-ansatte i Polen og Bosnien på at komme i en fornuftig dialog med den lokale ledelse.

I IKEA har vi netop lavet en global medarbejder-alliance. For på trods af IKEA’s generelle gode forhold til fagforeninger - og gode intentioner over for deres medarbejdere -  opfører firmaet sig lige så dårligt som andre i f.eks. Rusland, Malaysia, Tyrkiet og USA. Men når man kan have samme standarder for en ’Billy Reol’ eller svenske kødboller, så kan man også for de ansatte. Når man samtidig ser fagforeningsfjendtlige adfærd i disse lande, er vi nødt til at reagere internationalt. Kun ved at sætte spot på denne adfærd globalt kan vi stoppe det. Det er også i vid udstrækning lykkedes takket været den globale alliance.

IKEA global alliance-netværket har allerede kastet gevinster af sig for de ansatte. De svenske ansatte indgik sammen med den svenske handelsfagforening og IKEA ledelsen i Sverige en aftale, der går på at begrænse andelen af deltidsansatte. Derfor har vi efter inspiration fra vores svenske kollegaer indgået en ordning med IKEA, hvor vi forsøger at øge andelen af fuldtidsmedarbejdere. IKEA Danmark og HK HANDEL har indgået et samarbejde om at indføre et max på 30 procent deltidsmedarbejdere i IKEA Danmark og sikre flere fuldtidsstillinger til butiksansatte.

Organiseringen af handelsansatte er nødvendig for at modvirke tendensen med dårlige vilkår; og er også nødvendig for at forbedre vilkårene for de ansatte. En begrænsning af deltidsansættelse er et vigtigt skridt i denne retning. Det kan således også være med til at begrænse medarbejderomsætningen, som er så ødelæggende for mulighederne for at organisere ansatte.

Det er nødvendigt med en fælles dialog, fordi de ansatte arbejder under en fælles strategi, der er besluttet højest oppe i firmaet. Det kræver, at man taler sammen på lønmodtagerside, og det kræver talsmænd, der forstår at påvirke, så de ansatte både får medindflydelse og medbestemmelse. Vi må erkende, at når virksomhederne er globale, er vi også nødt til at samarbejde globalt. Derfor tager vi fat i de store virksomheder i håb om at få et globalt løft. Konkurrencen er hård, og hvis et multinationalt selskab opfører sig dårligt og slipper af sted med det, smitter det af på andre selskaber. Det er nødvendigt, at man organiserer sig og har institutionelle støttepunkter for at få en ledelse i tale. Men det skal gælde alle ansatte, ikke kun dem i Ikast, også i dem i Istanbul.

Fagforeningsspøgelset går langsomt gennem verdens butikker. Den vil blive bekæmpet og modarbejdet, men den er nødvendig, hvis vi skal skabe varig velstand for de hundrede millioner af mennesker ansat inden for branchen.