Europæisk aktionsdag 14. november
Af Klaus Krogsbæk

Offentliggjort: 15. december 2012

”Med EFS for vækst og solidaritet! Nej til en sparepolitik, som ikke virker!”

Under denne overskrift indkaldte europæisk LO, EFS (Den Europæiske Faglige Sammenslutning -), til fælles aktions- og solidaritetsdag den 14. november. På en flyer til opreklamering af demonstrationen i Bruxelles – en af mange i Europa - skrev EFS, at de økonomiske stramninger ”trækker Europa i retning af stagnation og endda recession. Resultatet er, at væksten er gået i stå, og arbejdsløsheden fortsætter med at stige. Nedskæringer i løn og social beskyttelse udgør et angreb på den europæiske sociale model og øger ulighed og social uretfærdighed.”

Aktions- og solidaritetsdagen blev besluttet på et møde i eksekutivkomiteen for EFS den 17. oktober 2012. Dagen skulle bruges til strejker, demonstrationer, møder og andre aktiviteter mod den førte krisepolitik og til støtte for EFS forslag til ’En social pagt for Europa’ (gengives i sin fulde ordlyd nederst i artiklen).

I eksekutivkomiteens udtalelse udtrykte den ”sin stærke modstand mod økonomiske stramninger, der trækker Europa hen imod økonomisk stagnation, ja recession, samt en fortsat afvikling af den europæiske sociale model.”

I udtalelsen hed det endvidere:

”Den finanspolitiske konsolidering har fået en skarpere effekt end oprindeligt anslået af institutioner som Europa-Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF). Faktisk indrømmer IMF nu, at de markant fejlvurderede den virkning stramningerne har på væksten. Denne fejlvurdering har stor indvirkning på hverdagen for de lønmodtagere og borgere, som EFS repræsenterer, og sætter spørgsmålstegn ved hele grundlaget for de sparepolitikker, som er fremsat i Finanspagten og udført af Trojkaen [IMF, Den europæiske Centralbank og EU-Kommissionen – o.a.].

Eksekutivkomiteen noterer stigende modstand blandt borgere og lønmodtagere i de berørte lande og bekræfter sin støtte til de respektive fagforeninger, som kæmper for ordentlige arbejds- og levevilkår. Situationen udspringer af den manglende koordinering af de økonomiske politikker og fraværet af sociale minimumsnormer i hele Europa. Den fri bevægelighed for kapitalen har udviklet sig til en fri konkurrence mellem stater, især på områderne beskatning, lønomkostninger og sociale forhold.”

Komiteen sluttede sin udtalelse med, at ”aktiv solidaritet, sociale fremskridt og demokratisk ansvarlighed skal være en integreret del af det europæiske projekt. Den betragter det som afgørende, at en protokol for social fremgang, skal indgå som en integreret og operationel del af enhver ny traktat. EFS vil på dette grundlag nøje følge ethvert nyt skridt i den europæiske integration.”

Millioner i protest
Den 15. november - dagen efter aktions- og solidaritetsdagen – konstaterede generalsekretær Bernadette Ségol, at dagen havde været ”en bragende succes og en milepæl i EFS’ historie”; og at ”den store mobilisering og arbejderbevægelsens beslutsomhed” burde give Europas ledere stof til eftertanke. ”Europas borgere har fået nok!”, mente hun.

Ifølge EFS deltog omkring 50 faglige organisationer fra 28 lande aktivt i den største koordinerede tværnationale strejke i Europa nogensinde.

I Italien protesterede over 300.000 i mere end 100 byer. I Milano og Rom stødte tusindvis af studerende sammen med politiet, og i flere byer blev jernbanespor besat og havne blokeret. I Pisa besatte demonstranter det skæve tårn og udfoldede et banner med påskriften: "Rise Up! Vi betaler ikke for jeres Euro-krise!"

I Frankrig blev der demonstreret og strejket i mere end 100 byer.

I Grækenland havde befolkningen ugen forinden deltaget i en omfattende 48 timers strejke. Alligevel deltog titusinder i protesten den 14. november og flere vinkede med flag fra Spanien, Portugal og Italien i solidaritet med lønmodtagerne i de tre lande.

På Den Iberiske Halvø var begge lande ramt af massive generalstrejker. I Portugal aktioneredes i mere end 30 byer, og i Spanien deltog over 80 procent af arbejdsstyrken i landets anden generalstrejke på et år. Hundredtusinder marcherede gennem gaderne i Madrid.

EFS’ forslag til ’En social pagt for Europa’ – den fulde ordlyd:
”Vi som står sammen i den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), og som fagforeningsledere i Europa, vil hermed lancere denne appel og forslag til en socialpagt for Europa. Vi er vidne til øget ulighed, stigende fattigdom, tårnhøj arbejdsløshed, usikkerhed i ansættelsen – hvilket især rammer de unge - samt stigende skepsis over for det europæiske projekt.

Vi ser med bekymring en stigende nationalisme, racisme og fremmedhad. Denne tendens, som forværres af en konkurrence på lave lønninger, risikerer at føre til en afvisning af det europæiske projekt, som EFS altid har støttet op om.

Vi kan konstatere, at efterkrigstidens sociale konsensus, som førte til etableringen af den Europæiske Union og til en europæisk velfærdsmodel, er truet. Denne unikke velfærdsmodel har bragt betydelige fremskridt for borgere og arbejdstagere og har gjort det muligt for os, at rejse os i krisetider og opbygge velstand.

Vi fastholder, at grundlæggende sociale rettigheder skal have forrang for økonomiske friheder. Dette er i ånd med Charteret for grundlæggende rettigheder, som er en integreret del af Lissabontraktaten. Det bør endvidere underbygges yderligere i en Protokol for sociale fremskridt, som skal vedhæftes som protokol til traktaterne.

Vi mener, at Den monetære union skal understøtte den europæiske integrationsproces, og skal være baseret på principperne om fred, demokrati og solidaritet såvel som økonomisk, social og territorial samhørighed. På denne måde kan vi sikre en fremtid for borgerne i en globaliseret verden.

Vi skal erindre om, at EU’s erklærede formål er at skabe økonomiske og sociale fremskridt. Hvis EU skal opfylde 2020-målsætningerne, er det en forudsætning, at der er socialt stabile samfund, bæredygtig økonomisk vækst og finansielle institutioner, der tjener realøkonomien.

Vi mener, at det er igennem social dialog, at vi vil være i stand til at finde retfærdige og effektive løsninger som svar på den alvorlige krise, som unionen befinder sig i. Men desværre oplever vi i demokratiarbejdet, at den sociale dialog ofte bliver tilsidesat, angrebet eller undermineret.

Vi opfordrer til, at EU fokuserer på politikker, der sigter på at forbedre leve- og arbejdsvilkår, beskæftigelse, rimelige lønninger, ligebehandling, effektiv social dialog, faglige rettigheder og andre menneskerettigheder, offentlige serviceydelser af høj kvalitet, social sikring - herunder retfærdige og bæredygtige helbreds- og pensionsvilkår - samt erhvervspolitikker, der sigter på en retfærdig omstilling til en bæredygtig udviklingsmodel. Sådanne politikker vil bidrage til at genopbygge borgernes tro på deres fælles fremtid.

Vi afviser alle politikker, der fører til et skråplan, hvor man konkurrerer på lavere løn, skat, arbejdstid, social sikring eller på bekostning af arbejdstagerrettigheder eller miljøet.

Vi støtter en koordinering af europæiske politikker samt målsætningen om at have sunde offentlige finanser, men vi tager stærkt afstand fra de tiltag til økonomisk styring, som underminerer de sociale landevindinger, der er opnået gennem de sidste årtier, og som hæmmer bæredygtig vækst, økonomisk opsving og beskæftigelse, og som ødelægger den offentlige sektor. Vi er derfor modstandere af Traktaten om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union (Finanspagten).

Vi er desuden bekymrede over den metode, der blev anvendt til at udarbejde Finanspagten, i forbindelse med hvilken man undlod at involvere Europa Parlamentet og EU’s borgere.

Vi insisterer på, at EU og dens medlemsstater nøje overholder europæiske og internationale konventioner - såsom ILO’s konventioner, Menneskerettighedsdomstolens retslære og det reviderede sociale charter, som EU bør tiltræde, samt protokollen til denne, som foreskriver et system for kollektive klager (1995).

På baggrund af ovenstående kræver vi en social pagt for Europa. Vi foreslår at indholdet af en sådan drøftes og aftales på baggrund af et trepartssamarbejde på Europæisk plan.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning mener, at følgende elementer skal indgå i den sociale pagt.

Kollektive forhandlinger og social dialog
Frie kollektive forhandlinger og social dialog er integrerede dele af den europæiske samfundsmodel. Begge skal garanteres - både nationalt og på EU-plan. Hver enkelt medlemsstat skal tilvejebringe de relevante støtteforanstaltninger.

Arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, både på europæisk og på nationalt plan, skal respekteres, og de offentlige myndigheder må ikke foretage nogen ensidige indgreb i overenskomstforhandlinger eller eksisterende overenskomster. Antallet af arbejdstagere der er dækket af kollektive aftaler bør maksimeres.

Effektiv involvering af arbejdsmarkedets parter i den europæiske økonomiske styring og nationale reformplaner er af afgørende betydning. Tiltag der sigter på tilpasning til skiftende økonomiske forhold skal stå i et rimeligt forhold til borgernes økonomiske formåen, og byrderne skal ikke alene påhvile arbejdstagerne og deres familier.

Økonomisk samordning af bæredygtig vækst og beskæftigelse
Øjeblikkelige tiltag med henblik på at løse gældskrisen og give ECB (Den Europæiske Centralbank) status af nationalbank, hvilket vil gøre banken i stand til at udstede euro-obligationer. Vækstprogrammer der er tilpasset til de enkelte lande skal drøftes, vedtages og overvåges af arbejdsmarkedets parter.

Europæiske erhvervs- og investeringspolitikker skal have til formål at imødekomme de økonomiske og miljømæssige udfordringer. Der skal gives prioritet til investeringer i bæredygtig infrastruktur, forskning og udvikling, klimateknologi og genanvendelige ressourcer. Bæredygtige investeringer bør ikke indgå i beregningen af underskud på de offentlige finanser.

Regler til at sikre en velreguleret, solid og transparent finanssektor, som tjener realøkonomien.

Der bør tildeles ekstra midler til sociale og miljømæssige formål gennem bedre anvendelse af de europæiske strukturfonde, Den Europæiske Investeringsbank og en hensigtsmæssigt tilpasset finansiel transaktionsskat.

Stop for EU’s pres for at liberalisere offentlige serviceydelser, som er et nationalt anliggende.

Ordentlige lønninger til alle, hvilket vil bidrage til vækst og intern efterspørgsel.

En ungdomsgaranti for alle unge i Europa som sikrer dem et ordentligt arbejde eller passende uddannelsesmuligheder senest fire måneder efter, de er blevet arbejdsløse eller fire måneder efter endt skolegang.

Foranstaltninger der skal forbedre jobkvaliteten og bekæmpe usikre ansættelsesforhold og misbrug af ansættelsesformer som deltid, midlertidig ansættelse og tidsbegrænset ansættelse.

Aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder initiativer støtte for mennesker med begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Økonomisk og social retfærdighed
Beskatning der tilstræber udligning og progressiv beskatning på indkomst og velstand og stop for skattely, skatteunddragelse, skattesvig, korruption og sort arbejde.

Konsekvente tiltag imod spekulation;

Effektive tiltag til at sikre ligeløn og lige rettigheder for arbejde af samme værdi. Kollektive aftaler og ligeløn skal gælde for alle, uanset hvad der måtte fremgå af deres ansættelseskontrakt, især hvis de arbejder på samme arbejdsplads.

Implementering af politikker med henblik på at lukke løngabet mellem mænd og kvinder.

Løndannelse skal fortsat være et nationalt anliggende og skal ske i overensstemmelse med national praksis og arbejdsmarkedssystemer. Forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter på relevant niveau er det bedste redskab til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår. Den lovpligtige minimumsløn skal øges betragteligt i de lande, hvor fagforeningerne vurderer, at dette er nødvendigt. Under alle omstændigheder skal alle garanterede mindstelønninger være i overensstemmelse med Europarådets lønstandarder.

Harmonisering af erhvervsskattegrundlaget og minimumsbeskatning af virksomheder, eventuelt med indførelse af en minimumsskatteprocent på 25%, som er det nuværende gennemsnitlige beskatningsniveau i Europa.

Vi opfordrer de europæiske arbejdsgiverorganisationer, EU’s institutioner, de nationale regeringer og støtteorganisationer til at engagere sig i debatten om dette forslag fra EFS om en social pagt for Europa.”

.........

Kilder:

EFS: www.etuc.org

www.zcommunications.org: Jérôme E. Roos: ‘Millions Join Largest European Strike Ever’