Reform af førtidspension og fleksjob: Høring sker for døve øren
Af Claus Jansson & Lisbeth Riisager Henriksen

Offentliggjort: 15. oktober 2012

Vi har tidligere leveret et indlæg til Kritisk Debat om den påtænkte reform af fleksjob og førtidspension. ”Reform ekskluderer fleksjobberne fra fællesskabet” fra den 15. august 2012 handlede om den forligsaftale, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen indgik på vegne af SRSF-regeringen med V, K og LA om reformen den 30. juni lige inden sommerferien. Nu fortsætter vi, idet aftalen er blevet udmøntet i to sammenhængende lovforslag.

Den 4. september 2012 sendte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering "Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.)" til høring.[1] Alle afsnit omhandlende løn- og ansættelsesvilkår manglede i lovforslaget, hvilket tre kommentarer i teksten afslørede.[2] Selv om lovforslaget var ufærdigt, valgte man altså at sende det til høring på dette tidspunkt.

Det omfattende lovforslag på 262 sider har afstedkommet minimum 72 høringssvar og 10 relaterede reaktioner.[3] Vi har selv medvirket til udarbejdelsen af ét af disse høringssvar, idet vi har leveret ét fra protestbevægelsen STOP Fleksjobreformen og dermed kender lovteksten temmelig godt.

Fredag den 12. oktober 2012 kom der så et nyt notat fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til de høringsberettigede: ”Lovbestemmelse om fastansættelse af løn og øvrige ansættelsesvilkår i fleksjobordningen” med høringssvarfrist fredag den 19. oktober 2012, altså kun en lille uge – og det endog i samfundets ordinære efterårsferie. [i] Det er tydeligvis lanceret på en sådan måde, at man håber på ikke at få høringssvar, der modsiger dette vigtige tillæg til det første lovforslag.

Vi har på mange niveauer i den politiske proces oplevet en massiv mangel på respekt for os og for de almindelige demokratiske principper. Det vil vi gerne fortælle om her med udgangspunkt i høringsprocessen. Vi vil fremhæve passager fra et mindre udsnit af høringssvarene til det første lovforslag samt problematisere det forhold, at den manglende tekst om løn- og ansættelsesvilkår nu skal igennem høringsprocessen i ekspresfart og i øvrigt relaterer sig til en aftale, som nogle af arbejdsmarkedets parter har indgået.

Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening
Allerede i 2010, da VK regeringen barslede med reformen, var Bettina Post ude med kritik.[5] Da den socialdemokratisk ledede SRSF-regering i starten af 2012 relancerede tankerne om en lignende reform, blot med yderligere stramninger, blev de noget overraskende nok modtaget positivt af Bettina Post FØR fremlæggelse for offentligheden.[6]

Hun blev sidenhen korrigeret af Dansk Socialrådgiverforening, som ikke anså hendes udtalelser som værende retvisende for foreningens holdning. Det er derfor naturligt at udvise interesse for netop høringssvaret fra Dansk Socialrådgiverforening.

Høringssvaret rejser bekymring om den korte tid, en eventuel vedtagelse af loven vil give til implementering i kommunerne af bl.a. de tiltænkte ressourceteams, idet lovforslaget sætter et mål op om 1. januar 2013 som ikrafttrædelsesdato. Bettina Post udtrykker sin fornyede bekymring over, at der forventes 52,5 % færre tilkendelser af førtidspension i 2013 i sammenligning med i 2012;[7] en alarmerende udvikling, der kan medføre førtidspensionskvoter. Denne bekymring anser vi for at være yderligere forstærket, idet nye tal siden afgivelse af høringssvaret viser, at antallet af tilkendte førtidspensioner i 2012 allerede for 2. kvartal er faldet med 26 % i forhold til samme periode sidste år.

Man rejser også i sit høringssvar en lang række spørgsmål til hele førtidspensionsområdet. Bl.a. spørger man, hvorfor man ikke bare kunne benytte de beskæftigelsesmuligheder for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, som allerede i dag findes inden for rammerne af revalidering, skånejob og hvilende pension, selv om ressourceteams naturligvis er en nytænkning.[8]

På fleksjobområdet lader man ikke meget stå tilbage som brugbart: ”Dansk Socialrådgiverforening finder (…) ikke, at der er nogen socialfaglige forbedringer at finde i reformen af fleksjob, som vi klart betragter som en besparelsesreform. Dansk Socialrådgiverforening finder, at den kommende lov kun bør gælde de personer der efter vedtagelsen af loven får tilkendt fleksjob således, at økonomien for dem, som allerede har fleksjob, ikke ændres.”

I hovedtræk konstaterer vi, at Dansk Socialrådgiverforening dumper den del af reformen, som vedrører fleksjobområdet.

Høringssvar fra PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede)
Formanden for PTU, Holger Kallehauge, har skrevet høringssvaret for PTU. Han er landsdommer, i 1994 udnævnt som stedfortræder for Folketingets Ombudsmand og har en karriere inden for bl.a. Justitsministeriet og som medlem af den danske FN-delegation. Han har i PTU’s høringssvar rejst en række spørgsmål til de juridiske aspekter af reformen og dens mangler/konsekvenser.[9]

”FN's konvention om de rettigheder, mennesker med handicap har, er jo ratificeret af Danmark og en del af vore internationale forpligtelser. Konventionen skal selvsagt overholdes også ved en reform som den, der nu er i høring”, påpeger han.

Når reformen medtager den nuværende ledighedsproblematik, så er konklusionen entydig: ”Med en gruppe af ikke-handicappede ledige på ca. 160.000 er det vanskeligt at forestille sig, at principperne bag reformen (…) skal have nogen gang på jorden, herunder

- flest muligt i arbejde og selvforsørgelse
- flest muligt på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte
- færre på førtidspension
- tilskud til fleksjob omlægges, således at personer med ringe arbejdsevne kan komme i arbejde”

Han konkluderer altså, at reformens målsætninger og konsekvenser er modstridende, og at reformen skaber snarere end fjerner barrierer til arbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelser og dermed ikke opfylder målsætningerne i FN’s Handicapkonvention. ”PTU er for så vidt meget enig i regeringen og forligspartierne i, at der er et påtrængende behov for at gøre det danske arbejdsmarked meget mere åbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap, end det nu er og at bruge Handicapkonventionens bestemmelser som mål for en sådan arbejdsmarkedsreform, men det er jo desværre ikke det man har gjort med de lovforslag, man har sendt i høring,” skriver han.

Han problematiserer også det forhold, at der er forskellige regler for, hvordan man behandles i sygehusvæsenet og i det sociale sagsbehandlingssystem, når man er syg. Han foreslår, at man i begge tilfælde skal have mulighed for at kunne få en second opinion: ”Det bør være en rettighed for borgeren, at borgeren undervejs i et ressourceforløb skal kunne rekvirere en ekspertvurdering udefra, f.eks. fra en uafhængig socialrådgiver, speciallæge eller handicaporganisation. Pengene bør i den forstand følge borgeren, når denne fremsætter en begrundet begæring om at få en second opinion.”

Opsummering af ”løn- og ansættelsesvilkår”
I Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik i 1998 står der, at fleksjobansatte skal aflønnes efter gældende overenskomster for området. Derfor er det en massiv forringelse af fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår, når man med det samlede nye katalog af lovforslag vedrørende fleksjob- og førtidspensionsordningen vil slå en kile ned igennem det faste grundlag om, at aflønningen af fleksjobbere skal følge overenskomsterne på området. Det problematiseres slet ikke i lovforslaget, oven i købet sættes et første lovforslag til høring uden at medtage dette alvorlige emne om lønforhold.  

Ikke desto mindre bliver løn- og ansættelsesvilkår omtalt i høringssvaret fra DA, selv om det på dette tidspunkt slet ikke er indeholdt i lovforslaget.[10] Det er stærkt alarmerende, at DA medtager betragtninger om ”produktivitetsberegning” på området for en ny dansk arbejdsmarkedsmodel, idet dette emne slet ikke var sendt ud i høring og da heller ikke er medtaget i andre høringssvar til første del af lovforslaget, som var i høring fra den 4. september. Det er kun udtryk for, at DA forsøger at sætte en politisk dagsorden, og det kan læses som en kommentar til det protokollat mellem CO-industri og DI om en lønaftale for mennesker med nedsat arbejdsevne, som DA allerede på dette tidspunkt har kendskab til. Mere herom senere.

Både DA og LO giver i deres høringssvar udtryk for den holdning, at der i dag er for mange på førtidspension og fleksjobordningen. De tager således udgangspunkt i en vurdering af antallet af danskere på disse ordninger samt de økonomiske samfundsomkostninger. Som det også fremgår af betragtningerne fra Holger Kallehauge, så er dét at komme med en sådan betragtning alene uden samtidig at levere reelle løsningsforslag til, hvordan man kan opnå en anden situation, et udtryk for manglende rummelighed på arbejdsmarkedet og burde ikke lægges de berørte borgere til last. Det havde været ønskeligt, om de havde bidraget med betragtninger om, hvorledes det danske arbejdsmarked reelt kunne blive mere rummeligt, og hvad alternativet skulle være til forsørgelse via disse ordninger.

Fra politisk hold hører vi den samme argumentation om for mange danskere på ordningerne og ser ingen reelle løsningsforslag til at imødegå denne udfordring. Ikke ét ord om forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader eller at alle har medansvar for området, også det danske erhvervsliv. Man gør det uattraktivt at få førtidspension eller ansættelse under fleksjobvilkår og skeler ikke til de faktiske begrænsninger, som fører til behovet for førtidspension eller fleksjob. Målsætningen om færre borgere på førtidspension og i fleksjob skal entydigt nås ved at presse syge og handicappede mennesker over på fuldtidsbeskæftigelse med en reduceret løn, hvor mennesker kan trækkes i løn efter niveauet af deres handicap. Efter vores viden kan det betyde lønninger på helt ned til 30 kroner i timen!

DA og LO forsøgte sig tidligere på året med en aftale for aflønning af fleksjobbere. Den blev dog nedstemt af LO’s daglige ledelse, da bl.a. FOA udtalte sig kritisk om aftalens indhold, som ville medføre løndumping.[11]

Efterfølgende har CO-industri og DI forsøgt sig med en tilsvarende aftale (protokollat).[12] FOA har bekræftet, at den skal ses i direkte sammenhæng med fleksjobreformen, idet Beskæftigelsesministeren havde sendt de manglende afsnit af lovforslaget ud til bearbejdning blandt arbejdsmarkedsparterne, så man bl.a. kunne definere begreber som ’effektiv arbejdstid’ og ’reel arbejdsindsats’, som figurerer i lovforslaget. CO-industri og DI skrev som de første under på en sådan aftale allerede den 29. august, altså inden lovforslaget blev sendt i høring den 4. september.

Aftalen mellem CO-industri og DI indeholder bl.a. følgende bekymrende formuleringer:

”Parterne lægger til grund, at de personer, der visiteres til fleksjob, opfylder et af følgende kriterier:

1. Personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer
2. Personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet
3. Personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet

Det lægges til grund, at den kommunale visitation af den enkelte fleksjobber indeholder en begrundet, præcis vurdering af såvel timetal (T) som produktivitetsgrad (P). Produktivitetsgraden defineres som den tilbageværende del af erhvervsevnen, som den pågældende vil kunne præstere i et job. Parterne opfordrer til, at aftale om fleksjob ikke bør kunne indgås med et væsentligt lavere timetal, end kommunen har vurderet, at fleksjobberen er i stand til at præstere."

Det notat om lønvilkår, som netop er sendt til høring som tillægslovforslag, indeholder påfaldende mange ligheder med denne aftale mellem CO-industri og DI. Lovforslaget indeholder stort set de samme punkter og formuleringer, som er omfattet i aftalen imellem CO-industri og DI, om end man løser ansættelser på under 8 timer ved at henvise til ”funktionærlignende vilkår” for at imødegå problematikken med Funktionærlovens opsigelsesvarsler. Det er problematisk og stærkt foruroligende, at en aftale, som først bliver nedstemt af LO’s landsledelse, efterfølgende udarbejdes af andre arbejdsmarkedsparter for at danne det politiske grundlag for lovteksten til trods for den kendte underkendelse i LO af et lignende forslag. Vi forventer, at det nys udsendte tillægslovforslag må blive mødt med stærk kritik i den nye høringsrunde på tillægsteksten, ligesom allerede Gigtforeningens formand Lene Witte har været ude med en kraftig kritik i forbindelse med protokollatet mellem CO-industri og DI, da det blev kendt for offentligheden omkring den 20. september.[13] Hun pointerer, at en sådan ordning kan resultere i den rene løndumping, og vi tilslutter os hendes bekymring og kritik.[14]

Kompleksiteten på lovområdet for førtidspension og fleksjob afspejles i de mange rejste spørgsmål i høringssvarene, hvoraf kun et fåtal er omtalt i dette indlæg. Der er derfor beklageligt, at de høringsberettigede igen oplever, at også den demokratiske høringsproces bliver gjort til en skueproces, hvor så vigtige emner såsom ”løn og ansættelsesvilkår” først bliver helt udeladt af høringsteksten for så efterfølgende at blive præsenteret op til efterårsferien med kun en uges svarfrist; vel at mærke på et lovforslag, som indeholder et markant opgør med de hævdvundne handicappolitiske grundprincipper i Danmark og er et handicappolitisk skred af format.

Reformen tyder mere og mere på aftalt spil og opnåelse af ensidig politisk målsætning uden ønske om at inddrage høringsberettigede parter eller andre interessenter i beslutningsprocessen. Herved kommer der heller ikke fokus på de emner, som måske er endnu vigtigere end de nuværende samfundsgrupper, det berører, samt de økonomiske besparelser, man forgæves forsøger at opnå.

Afslutningsvis står vi efter to høringer tilbage med oplevelsen af en høringsproces, som – ligesom også den forudgående debat i forårets og sommerens løb om reformen – er foregået for døve øren. Og lovforslaget udelader en række vigtige emner, som netop burde indgå som en central del af beslutningsgrundlaget for en så vidtrækkende reform med massive forringelser af livsvilkårene for mange tusind mennesker i mange år fremover: Der er ingen kommentarer til de tilsidesatte traditionelle handicappolitiske og handicapjuridiske principper (ligebehandlings- og kompensationsprincippet) eller betragtninger om, hvorledes disse fremadrettet skal betragtes efter den forringede betydning, de får med lovforslaget.[15] Der er heller ingen anvisninger på de manglende fleksjobstillinger eller den nødvendige debat om forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader.

Det er alt sammen udtryk for en massiv disrespekt for de grupper i vort samfund, som man hævder med reformen at ville ”inkludere i fællesskabet”, og det er svært at se det som udtryk for andet end et stort demokratisk underskud. Der er ikke meget ”fællesskab” over en reform, som allerede i sin politiske proces taler et udemokratisk sprog. Og det er bare ikke i orden.



[2] De tre manglende afsnit og tilhørende kommentarer i lovforslaget af 4. september 2012 er disse: 1. Fastansættelse og regulering af løn (side 6, § 70 e) – kommentar: ”Afventer”. 2. Den foreslåede ordning (side 51 – 2.2.2.2) ”hvorvidt der er behov for justering i de kollektive aftaler” – kommentar: ”Afventer”. 3. Fastsættelse og regulering af løn (side 117 frem til § 70 e) – kommentar: ”Følger”.

[4] Lovforslag om løn- og ansættelsesvilkår: http://www.stopfleksjobreformen.dk/lovforslag-og-horing.html

[5] Bettina Posts debatindlæg bragt i Politiken 11. august 2010: http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4238

[6] Bettina Post udtaler sig til (Ritzau) Ekstra Bladet den 28. februar 2012: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1716233.ece

[8] Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/dl.aspx?hpid=34189

[13] Se nyheden fra Ritzau ”Fleksjobbere har kurs mod andenrangs-løn