Finanslov og finanslovsaftale 2012: Bedre kant til VKO end regeringsgrundlaget, men …
Af Henrik Herløv Lund

Offentliggjort: 16. december 2011
Det må anerkendes, at finansloven for 2012 på en række enkeltområder gennemfører en række forbedringer i forhold til VKO's finanslov og politik. Finanslovaftalen med Enhedslisten har givet yderligere forbedringer i forhold til finanslovsforslaget og hermed bidraget til en bedre opfyldelse af oppositionens "løfter" fra før valget. Finanslov og finanslovsaftale skaber hermed en bedre forskel i forhold til VKO end regeringsgrundlaget gjorde, navnlig indenfor socialpolitik, integration og klima/miljø. Det må også fremhæves som en positiv del af finansloven for 2012, at man med en kickstart forsøger at skabe flere arbejdspladser.

MEN: Det samlede billede af den overordnede og langsigtede økonomiske politik, herunder velfærds- og skattepolitik, er dog fortsat, at den forrige regerings borgerlige økonomiske politik i hovedsagen videreføres. Hvilket ikke mindst betyder, at skatteforhøjelser og velfærdsløft er stærkt begrænset i forhold til "Fair Løsning", og at nulvæksten vil fortsætte i kommunerne. Og selvom kickstarten i sig selv er et plus, vil den være utilstrækkelig i forhold til en ventet forøgelse af ledigheden i 2012 med op til 40.000. Hertil kommer, at planlagte udbudsøkonomiske reformer til at forøge arbejdsudbuddet risikerer at øge ledighed og statsunderskud, fordi den økonomiske udsigt står på lavvækst så langt øjet rækker.

Finanslovens indhold
Med Finansloven gennemføres i 2012 en række nye initiativer til i 2012 i alt 9,5 mia. kr og i 2013 op mod 14 mia. kr.

De nye initiativer består navnlig i en række forslag på enkeltområder:

Fattigdom: Fattigdomsydelser afskaffes (starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft) og loft over børnefamilie og ungeydelse afskaffes.

Uddannelse: Den tidligere regerings SU besparelser og deltagerbetaling på AMU-kurser fjernes, etablering af ekstra praktikpladser og skolepraktikpladser. Besparelser på elevstøtte til efterskoler annulleres.

Beskæftigelse: Der gennemføres en indsats mod social dumpning og en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Besparelser på beskæftigelsesindsatsen forlænges. Kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie. Flere praktikpladser

Sundhed: Flere midler fra satspuljen til psykiatri. Skattefradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Sundhedsafgifter forhøjes.

Forebyggelse: Den tidligere regerings besparelser på forebyggelsesfonden annulleres. Der indføres en arbejdsskadeafgift.

Dagtilbud: Der ansættes 1.500 flere pædagoger i daginstitutioner for børn.

Integration og retspolitik: Pointsystem afskaffes. Asylkrav lempes. Asylansøgere kan bo uden for centrene. Knivlov lempes og kriminel lavalder forhøjes igen fra 14 til 15 år.

U- landsbistand: Udviklingsbistanden bringes op på 0,83 % af BNP.

Finansielt: Kontrollen af multinationale selskaber styrkes, og der indføres en afgift på reklametryksager. Nedsættelse af en kommission til undersøgelse af finanskrisen.

Tabel: Nye initiativer på finansloven for 2012. [1]

news: hhl_12_new.png

Samlet økonomisk ramme
Som fremgået indebærer finansloven, at de offentlige udgifter - udover investeringer - i 2012 skal øges med i alt omkring 9,5 mia. kr. Heri er indeholdt en række øgede udgifter til overførsler, navnlig vedrørende fattige, hvortil ydelserne forøges med i alt omkring 1 mia. kr. Ekskl. disse udgør de nye initiativer til offentligt forbrug på finansloven for 2012 op mod 8,5 mia. kr, hvilket er en forøgelse i forhold til det oprindelige finanslovsforslag med omkring 1 mia. kr­. [2]

Det offentlige forbrug udgjorde i finanslov 2011 i alt 517,5 mia. kr i årets priser eller 525, 2 mia. kr i 2012 priser. I forhold hertil udgør stigningen ekskl. offentlige overførsler i alt 1,6 %.

Korrigeret for løn og prisstigninger synes dette at svare til en realvækst på omkring 0,6 %, hvor VK-regeringens finanslovsforslag fra august 2011 opererede med en realvækst på omkring 0,4 % og SRSF-regeringens udspil til finanslov lå omkring 0,5 % realvækst i 2012.

Tabel: Realvækst i offentligt forbrug fra finanslov 2011 til 2012 - %.



I.
VK - regeringens
FFL 12

%

II.
FL12

%

III.
Forskel


Realvækst [3]



0,4 [4]



0,6 [5]



0,2




Forskel til VKO
I forhold til VK's udspil til finansloven fra august 2011 er der således ikke tale om beløbsmæssigt store ændringer i SRSF 's første finanslov, men det må anerkendes, at finansloven for 2012 på en række enkeltområder indholdsmæssigt gennemfører en række forbedringer i forhold til VKO's finanslov og politik og dermed formår at vise ideologisk kant og en positiv forskel til den tidligere regering.

En række af disse forbedringer var allerede indeholdt i SRSF 's eget udspil til finanslov: Det gælder ikke mindst afskaffelse af fattigdomsydelser, fjernelse af loft over børnecheck, afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer, flere ressourcer til skattevæsenets kontrol af multinationale samt ophævelse af pointsystem. Gennem finanslovsaftalen med Enhedslisten er disse forbedringer i forhold til VKO blevet gennemført, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis Løkke var fortsat, eller hvis der skulle dannes flertal til højre side i Folketinget:
  • 0,5 mia. kr. til bedre normering = 1.500 flere pædagoger i daginstitutionerne
  • Større grøn check til laveste indkomster som kompensation for afgiftsforhøjelser
  • Bedre kontrol af danske virksomheder ift. overholdelse af lovgivning ved brug af udenlandsk arbejdskraft
  • Penge til at sikre gennemsnitlig loft på 28 elever for klassekvotienter i gymnasierne
  • Ferie til kontanthjælpsmodtagere
  • Indførelse af afgift på reklametryksager
  • Stop for tvangsudbud af offentlige opgaver.
Efter finanslovsaftalen - måske også under indtryk af løftebrudskritikken - hermed tale om en bedre opfyldelse af oppositionens valgløfter og en klarere positiv forskel imellem SRSF-regeringen på den ene side og VKO på den anden. Og som noget vigtigt viser forhandlingsforløbet og finanslovsaftalen, at SRSF har en reel samarbejdsmulighed til venstre som alternativ til at samarbejde med Løkke og Co.

Selv om SRSF således på enkeltområder har bestræbt sig på at vise ideologisk kant til den tidligere VK-regering og det tidligere VKO-flertal, så vokser træerne dog ikke ind i himlen, idet en række vigtige mærkesager for S og SF fra før valget ikke er medtaget med på dette finanslovsforslag.

Det gælder fx afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge, tolærerordning og loft over klassekvotienter i folkeskolen, løft af behandling af kræft og hjertesygdomme på sygehuse og lavere takster på kollektivtransport.


Begrænset velfærdsløft i Finansloven
Også inden for den økonomiske politik er der enkeltområder, hvor SRSF med finansloven gør en positiv forskel i forhold til VKO. Der gennemføres et - om end begrænset - velfærdsløft og til finansiering heraf forhøjelser af giftskatter og afgifter på usunde fødevarer og ophævelse af fradrag for sundhedsforsikringer.  Det er også positivt at skattestoppet ophæves, og at stykafgifter fremover pristalsreguleres.

På trods af lyspunkter er det imidlertid i den overordnede og samlede økonomiske politik, at SRSF regeringen - ligesom der lægges op til i regeringsgrundlaget - med finansloven for 2012 gør den mindste positive forskel i forhold til VKO. På trods af de fremhævede forbedringer på enkeltområder skal man i det samlede økonomisk-politiske billede nemlig kigge godt efter for at se forskellene fra VK-regeringens finanslovsforslag. [6] Det gælder ikke mindst i velfærdspolitikken.

Regeringen har ikke selv offentliggjort beregninger for stigningen i offentligt forbrug i henhold til finansloven. Med forbehold for usikkerheder i den ovenfor anførte beregning synes der dog at være tale om en begrænset realvækst i det offentlige forbrug i FL12 i forhold til finanslovforslaget fra VK-regeringen fra august 2011. Og der er et godt stykke vej fra de 8,5 mia. kr., som det offentlige forbrug løftes med i 2012 til de omkring 20 mia. kr. årligt i velfærdsløft, som S + SF i "Fair Løsning" stilede imod.

Selv hvis der i 2013 udmøntes 3 mia. kr yderligere til folkeskole og navnlig sygehuse, er der kun tale om det halve velfærdsløft.

Figur: Årlig gns. realvækst i offentligt forbrug 1993 - 2000 [7], 2002 - 2010 [8] samt
ifølge "Fair Løsning 2020"  [9](2012-2016?) - pct. (faste 2010 priser)


news: herl_12-02.png

Nulvæksten fortsætter
Hertil kommer, at der hvad angår de nye initiativer i finansloven for 2012 i udstrakt grad er tale om bevillinger til ministerier og dermed det statslige udgiftsområde. Og det er i finansloven for 2012 bemærkelsesværdigt, at der IKKE ses at være indarbejdet nogen forhøjelse af den ramme i 2012 for tilskud til kommuner og regioner, der er større end den i VK's finanslovsforslag fastsatte. Igen gælder dog, at der i 2013 må forventes at blive udmøntet 2 til 3 mia. kr. af den afsatte reserve til sundhed og folkeskole, hvorigennem navnlig regioner vil få et løft.

Men med mindre regeringen optager nye forhandlinger med kommuner og regioner vedrørende 2012, er det den i VK's finanslovsforslag og i kommune- og regionsaftalerne for 2012 indeholdte stærkt begrænsede realvækst, som gælder. Men sådanne nye forhandlinger er IKKE bebudet og en hertil afsat ramme ses som anført heller ikke at være afsat i finansloven for 2012. Der må således lægges til grund, at den tidligere regerings ramme for kommuner og regioner i 2012 fortsætter.

Dette indebærer for kommunerne nulvækst i 2012, mens der for regionernes sundhedsområde bliver et begrænset løft på 1½ mia. kr. [10] Hvilket igen vil medføre store besparelser på velfærden i kommunerne, idet alene tilgangen af flere brugere (ældre) kræver en årlig realvækst på 0,9-1,2 %, hvortil kommer et vækstkrav på yderligere op til 0,5 % pga. stigende behov.

Skatteforhøjelser omdirigeres til skattelettelser
Dette hænger igen sammen med manglende skattepolitiske ændringer i finansloven for 2012. Selv om der med finanslovsforslaget som anført er tale om forhøjelse af en række afgifter for i alt omkring 5 mia. kr og reduktion af skatteudgifter for 2 mia. kr., er der langt til den i "Fair Løsning" af S og SF tilsigtede forhøjelse af skatter og afgifter med årligt i alt på mellem 34 mia. kr og 25 mia. kr og varigt på mellem 19 og 25 mia. kr.

Tabel: S + SF s skatteforhøjelser i "Fair Løsning 2020". [11]


BRUTTO
(ekskl. skattelempelser)


NETTO
(inkl. skattelempelser)


EGNE SKATTEFORSLAG

25,1

18,7

ACCEPT AF VK -SKATTEÆNDRINGER fra "genopretningsaftalen"



8,6

I ALT

33,7

25,3


S og SF har dog bebudet at ville gennemføre en skattereform, men den vil ifølge regeringsgrundlaget - i modsætning til "Fair Løsning" - som udgangspunkt ikke forhøje den samlede beskatning, idet der alene vil være tale om en skatteomlægning, hvor øget provenu fra nogle skatter vil skulle tjene til at "sænke skatten på arbejde". [12]

Og i regeringsgrundlaget nævnes en række af skatteforslagene fra "Fair Løsning" slet og ret ikke. Det gælder fx millionærskat, bankskat og aktiesalgsafgift. Ligeledes vil ifølge regeringsgrundlaget de "indefrosne" topskattelettelser blive frigivet alligevel i 2013. Det er klart, at med et manglende skatteprovenu på mellem 25 og 30 mia. kr. og varigt 15 til 20 mia. kr. bliver der mulighed for et langt mindre velfærdsløft.

Det er i den forbindelse blevet anført, at det skyldes at der ikke er råd de offentlige finansers tilstand. Men som anført vil der i foråret 2012 blive tale om skatteforhøjelser, men de vil i stedet for at gå til bedre velfærd nu blive omdirigeret til nedsættelse af skatten på arbejde, ikke mindst topskattelettelser.

Det er altså ikke blot stigende statsunderskud, men i høj grad også en ændret skattepolitik, som er årsagen til velfærdsløftet, der forsvandt.

Kickstart kontra krise
Men hvad så med regeringens og finanslovens flagskib: Kickstarten. Gør den ikke en afgørende forskel til VKO?  Her er svaret både ja og nej. Kickstarten gør en forskel i forhold til VKO, og forskellen er ikke uvæsentlig, men den er på den anden side utilstrækkelig.

Selve kickstarten består ifølge finanslovsteksten af "Fremrykning og igangsættelse af offentlige investeringer" for i alt 18,75 mia. kr i 2012 og 2013. De fremrykkede og igangsatte investeringer angives at styrke beskæftigelsen med omkring 9.000 personer i 2012 og 12.000 personer i 2013, i alt 21.000 personer og væksten med op til 0,5 % årligt.

Tabel: Fremrykning og igangsættelse af investeringer i 2012 og 2013. [13]

news: herl_12-03.png

Der er i forhold til de økonomiske udsigter rigtig god brug for en kickstart.  Finanskrisen er langt fra overstået. Og som udviklingen i EU og USA i 2011 viser, så slår offentlige besparelser og gældskrisen nu tilbage på samfundsøkonomien og truer med et nyt dyk.

Figur: Aftagende vækst i udlandet.[14]

news: herl_12-04.png

Det internationale nedsving må forventes at slå stærkt negativt tilbage på dansk økonomi i 2012 via et dyk i eksporten.

Figur. Dansk eksportvækst til Sverige, Tyskland og samlet EU 2011 og 2012 (forventet). [15]

news: herl_12-05.png
4.2. Matcher "kickstarten" krise.
- Fremrykning af investeringer ikke så stor, velfærdsløft begrænset

Det må på den baggrund forventes, at væksten de nærmeste år vil falde til under 1 %

Figur: Årlig realvækst i dansk økonomi 2009 - 2015 (% af BNP). [16]

news: herl_12-06.png
Og statsunderskuddet stige til over 100 mia. kr de nærmeste år.

news: herl_12-07.png
Figur: Statsunderskud 2007 - 2012
.[17]

MEN: Ikke nok "kick" i "starten".
Men selv om kickstarten absolut peger i den rigtige retning og afgjort er bedre end VK s forud for valget fremlagte vækstpakke "Holdbar Vækst", der som vanligt i udpræget grad bestod af skattelettelser, så må den på forhånd betegnes som utilstrækkelig.

For det først er det reelle omfang af fremrykningen af offentlige investeringer en del mindre end det angiveligt fremstår i finanslovsforslaget for 2012. En række af de medtagne investeringer er i virkeligheden  ikke fremrykket.  Reelt er der fremrykket for 10 mia. kr, som er "pyntet" med allerede igangværende tiltag for yderlige 8,5 mia. kr. Så meget forskel til VKO er der altså heller ikke. Samtidig viser erfaringerne, at investeringernes afløb reelt må forventes at strække sig over mindst 3 år.

For det andet batter det ikke nok. Danmark står pga. det internationale nedsving overfor en halvering af væksten og en forøgelse af bruttoledigheden fra omkring 170.000 til op mod eller over 200.000 altså med omkring 30.000-40.000 personer. 

Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige - årsgennemsnit). [18]



news: herl_12-08.png


Heroverfor er en beskæftigelsesforøgelse over 3 år på højst 20.000 og reelt snarere 12-13.000 personer langt fra tilstrækkeligt. Og dermed vil kickstarten heller ikke have nævneværdig effekt på underskuddet på de offentlige finanser.

Der er således brug for en kickstart, der i højere grad svarer til det, som S og SF gik til valg på - nemlig at skabe vækst gennem fremrykning af offentlige investeringer for 10-15 mia. kr. samt gennem øget offentligt forbrug for 20 mia. og endelig gennem straksafskrivninger i virksomhederne for også 10 mia. Altså i alt vækstfremme for omkring 40 mia. I forhold hertil er vækstpolitikken i udspillet til finanslov for 2012 stærkt amputeret. Fremrykning af offentlige investeringer består, men straksafskrivninger i virksomhederne er væk og forøgelsen af det offentlige forbrug er reduceret til i omegnen af 8 mia. kr (fra de 20 mia. kr. årligt i "Fair Løsning"). Altså er vækstpolitikken i finansloven skrumpet til under 20 mia. kr. dvs. under det halve. Herudover forventer regeringen godt nok på basis af den tidligere regerings skøn, at der vil blive udbetalt efterlønsbidrag for 17 mia. kr. i 2013, men dels ved ingen, hvad det bliver og dels må det forventes at store dele heraf blot vil blive overflyttet til andre pensionsopsparinger og beskæftigelseseffekten heraf tilsvarende ringe.

Kickstarten peger i den rigtige retning, men desværre er der for lidt kick i den.

Når gældskrisen rammer Danmark, vil den nye regering derfor stå relativt magtesløs, fordi den ikke har tilstrækkeligt effektive vækstinitiativer at sætte imod hverken stigningen i ledigheden eller i statsunderskuddet.

Derfor er der risiko for, at regeringen af sin egen højrefløj og af de borgerlige vil blive presset til at gennemføre ekstraordinære velfærdsbesparelser for at imødegå stigende statsunderskud. Dvs. at gå fra nulvækst til direkte negativ vækst for velfærden i kommunerne.

Planlagte udbudsreformer risikerer at øge problemerne

Hertil kommer, at nok især de Radikale i regeringsgrundlaget har fået indføjet omfattende udbudsøkonomiske reformer.

Fra 2013/2014 skal arbejdsudbuddet øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020 - gennem dagpenge og efterlønsreform.

Men som om det ikke var nok, vil SRSF her ud over øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer - gennem skattereform, reform af førtidspension og fleksjob samt gennem trepartsforhandlinger, som skal føre til højere arbejdstid jf. nedenstående figur.

Her må formentlig alle tre "reformsæt" forventes at skulle øge arbejdsudbuddet fra 2013, senest fra 2014.

Figur: Sådan vil regeringen finansiere nye forbedringer. [19]

news: herl_12-09.png

Og efter finanslovsaftalen har finansministeren meldt ud at dette skal forøges med yderligere 4000 flere i øget arbejdsbud, fordi øgede afgifter og højere overførselsudgifter angiveligt reducerer arbejdsudbuddet med netop 4.000.[20]

MEN: Som beskrevet må der imidlertid på denne side af 2015 og formentlig helt frem til 2020 fortsat forventes lavvækst og navnlig høj ledighed. Derfor er det helt fejlagtigt, når mangel på arbejdskraft således af regeringen - på linje med borgerlige økonomer - udråbes til det største problem. Det er tydeligt, at der ikke så langt øjet rækker bliver tale om mangel på arbejdskraft, og at hovedproblemet i dansk økonomi tværtimod vil være mangel på arbejdspladser.[21]


[1] ) Jf. Finansministeriet: Presseresumeer til Finansloven 2012,

[2]) Finansministeriet: Presseresumeer til finanslov 2012.

[3] )Fratrukket en stigning pris og lønforudsætninger på netto omk. 1 %, jf. Økonomistyrelsen: Løn og prisforudsætninger. http://www.oes.dk/OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks/250-Pris-og-loenforudsaetninger

[4]) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 2, august 2011, s. 73.  Hertil ville dog være kommet merudgifter fra VK - regeringens bolig og vækstpakke. Disse er ikke medregnet her.

[5]) Beregnet som nominel vækst fratrukket ovenanførte stigning i pris og lønindeks.

[6]) Jf. Hjortdal, Marie: Småpenge adskiller Thornings finanslov fra Løkkes. Politikken 3/11 2011.

[7] ) Kilde Davidsen, Sysser og Nathalie Tuxen Hansen: Analyse af det offentlige forbrug 1992-2000. Opregnet til 2010 priser.

[8] ) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 3, 2009, s. 72 og 73.

[9] ) Jf. Fair Forandring, s. 32.

[10]) Jf. OAO: Gennemgang af finanslov 2012.

[11] ) Kilde: "Fair Løsning 2020" samt Finansministeriets gennemgang heraf.

[12]) Jf. regeringsgrundlaget: "Et Danmark der står sammen"-

[13]) Jf. Finanslovsforslaget.

[14]) Økonomiministeriet og Finansministeriet: Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, s. 11.. Nov. 2011

[15]) Kilde: Danmarks eksportråd, jf. Børsen 19/8-11.

[16]) Kilde: Økonomisk Redegørelse, AE - rådet og egen vurdering (rev.) fra Lund, Henrik Herløv: Den økonomiske krise)

[17]) Kilde: Økonomisk redegørelse samt status for konjunkturudsigterne, nov. 2011.

[18]) Kilder: Danmarks Statistik, AE-rådet og egen vurdering (rev.) fra Lund, Henrik Herløv: Den økonomiske krise.

[19] ) Kilde: Henriksen, Thomas Bernt og Ulrik Horn: SRSF vil tvinge 48.000 i job. Børsen 4. okt. 2011.

[20]) Jf. Horn, Ulrik og Thomas Bernt Henriksen: Regeringen skruer op for reformkrav. Børnsen24. nov. 2011.

[21]) Jf. Sørensen, Chresten: Fyr topøkonomerne. Politikken 5/11 2011.