Tysk-græsk tragedie
Af Michael Schlecht

Offentliggjort: 16. december 2011
Kritisk Debat bringer her en artikel af cheføkonom Michael Schlecht fra Die Linkes forbundsdagsgruppe. Selv om artiklen er udgivet 1. november og af samme grund overhalet af begivenhederne på flere punkter, har redaktionen valgt at bringe den af flere grunde. For det første giver den et indblik i, hvorledes debatten håndteres i et vigtigt parti på den tyske venstrefløj. For det andet indeholder artiklen mange faktuelle oplysninger om, hvad nedskæringer i Grækenland får af følger for de almindelige borgere. For det tredje kaster artiklen lys over de bagved liggende realøkonomiske årsager til gældskrisen både i Grækenland og de andre kriseramte lande. Og for det fjerde stiller artiklen skarpt på de forringede løn- og arbejdsforhold i Tyskland, der har været stærkt medvirkende til at fremme tysk eksport og skabe de mere grundlæggende økonomiske uligevægte i hele Eurozonen. Det er ud fra disse vinkler og perspektiver, artiklen skal læses, fordi de peger på vedvarende problemer, som vil fortsætte med at undergrave den økonomiske stabilitet i hele EU. Også selv om det skulle lykkes stats- og regeringscheferne at nå til enighed om "de nødvendige traktatændringer" for at sikre den finansielle stabilitet. Artiklen indeholder tillige nogle få forslag til Die Linkes politik i forhold til gælds- og finanskrisen.

Jan Helbak, medlem af Kritisk Debats redaktion.

Den herskende politiske elites bestræbelser på at redde Euroen er blevet til et mareridt. En ny økonomisk og finansiel krise trænger sig på. Parlamenterne lader sig presse til at gennemføre stadig flere bankredninger. Nu skal EFSF oprindeligt med en fond 440 mia. Euro gennem forskellige finanstricks pustes op til en størrelse af 1000 mia. Europa. Risikoen vokser samtidig.

Grækenland er siden maj 2010 blevet støttet med 110 mia. Euro fra IMF, EU og de enkelte Euolande. Den anden hjælpepakke på 109 mia. Euro, som først i juli blev aftalt med EU toppen, er blevet overhalet af kriseforløbet indenfor det sidste stykke tid. Irland modtog i november 2010 85 mia. Euro i støtte, hvoraf hovedparten gik til at støtte den overforgældede irske banksektor. Portugal modtog i marts 2011 78 mia. Euro. Selv Eurozonens tredjestørste økonomi, Italien, står i flammer og bliver understøttet af ECB's opkøb af landets statsobligationer. ECB har indenfor de sidste par måneder købt statsobligationer for ca. 100 mia. Euro.

Prisen for disse "hjælpeprogrammer" er stadig nye nedskæringsprogrammer. Økonomien bryder sammen og befolkningerne i kriselandene lider under lønnedgang og sociale nedskæringer. Bankerne derimod afskærmes mod yderligere tab.

news: tysk_1.pngnews: tysk_2.png


Redningskrans af bly
Som konsekvens af de konjunkturelle udsving forringede Grækenland sit underskud med 7.5 procent i 2010. Hårde nedskæringer på ca. 13 procent af BNP blev beordret. Overført til Tyskland ville dette betyde nedskæringer på 300 mia. Euro, hvilket stort set svarer til, Forbundsbudgettet blev sløjfet. Ifølge Berenberg Bank: "den hårdest finanspolitiske tilpasning, der indtil nu har fundet sted i noget vestligt land. Med en redningskrans af bly trækkes landet endnu dybere ned i Ægærhavet.

news: tysk_3.png

"Stærkere spareprogrammer medfører spareparadokset: det forværrer recessionen og forværrer gældsstørrelsen". Nouriel Roubini, økonomiprofessor, Stern School of Business, New York. Handelsblatt 15. Marts 2011.

Det græske BNP faldt reelt med 4.5 procent I 2010, og det vil i 2011 falde med yderligere fem procent, og trods alle nedskæringsprogrammerne stiger gælden stadig. I 2010 var gælden på 329 mia. Euro, i 2011 er den steget til 360 mia. Euro. Den samlede gæld i forhold til BNP er steget fra 110 procent i begyndelsen af 2011 til nu i nærheden af 160 procent. Økonomer kalder det "spareparadokset".

news: tysk_4.png

Når mennesker står i vand til halsen forbruger de ikke meget. Arbejdsgiverne investerer så ikke. Træder staten også på bremsen svækker det yderligere den økonomiske aktivitet. Skatteindtægterne til staten falder og udgifterne til arbejdsløshed stiger.

I 2010 blev momsen på 4 procent hævet til 23 procent. Alligevel ligger statens indtægter fra momsen for de første otte måneder i 2011 lavere end i det foregående år. På den måde vokser gælden stadig og tilbagebetaling forekommer stadig mere usandsynlig.

Som resultat af de hidtidige spareforanstaltninger er den officielle arbejdsløshed på et år steget fra 11 til over 16 procent pr. april 2011.Ungdomsarbejdsløsheden er på 33 procent, og derud over er 65.000 erhvervsdrivende gået fallit.

Alligevel skal Grækenland under disse rammebetingelser spare yderligere 28 mia. Euro inden 2015. Allerede nu skal den samlede ansættelse indenfor det offentlige nedbringes, og allerede nu er 83.000 statsembedsmænd i løbet af de sidste måneder blevet afskediget og lønnen indenfor den private sektor er faldet med 20 procent. 75 statslige institutioner skal enten lægges sammen eller helt lukkes ned. Hvordan den notorisk ringe skatteinddrivelse skal forbedres med disse tiltag, forbliver en hemmelighed.

news: tysk_5.png
Grækenland var allerede før krisen det land af de 25 gamle EU lande med den største indkomstulighed. Lønniveauet svarede til ca. 73 procent af gennemsnittet i Eurozonen. En fjerdedel af de beskæftigede tjente mindre 750 Euro om måneden. Lærere med en anciennitet på 15 år tjente 40 procent mindre end lærerne i Tyskland. Ifølge Eurostat kunne 20 procent betegnes som fattige, og en fjerdedel af befolkningen lever i overbefolkede beboelser.

Løn og gager indenfor det offentlige skal i 2011 skæres ned med 800 mio. Euro, i 2012 med 660 mio. Euro. Gennemsnitslønnen og gennemsnitgager skal sænkes med 17 procent. For hver 10, der forlader den offentlige sektor, skal der i fremtiden kun nyansættes 1. Den ugentlige arbejdstid skal udvides fra 37.5 timer til 40 timer, og overarbejdsbetaling skal skæres ned. Medarbejdere, hvis funktioner og arbejdsopgaver skæres væk, skal placeres i en "jobbank", hvor de fremover kun vil modtage 60 procent af deres tidligere grundløn.

news: tysk_6.png
Grækenland behøver et opsving, ikke et program der slår det ihjel" Ines Zöttl, FTD, 16. juni 2011


Med det nye nedskæringsorgie skal selv skoler og sygehuse respektive spare tre cifrede millionbeløb. De almene sociale foranstaltninger skal mellem 2011 og 2013 skæres ned med 3 mia. Euro.

Græsk koloni trods gældsnedskrivningen?
Selv om den herskende politik imidlertid imødekommer kravene officielt, så vil Grækenland blive "presset yderligere", hvis landet når de opstillede mål. Selv med gældsnedskrivning vil landet fortsat være afhængig af hjælp.

For tiden er regeringen i færd med efter pres fra Troikaen (IMF - ECB - Kommissionen) at opløse det kollektive overenskomstsystem, der kontrolleres af fagforeningerne. Overenskomstforhandlinger skal i fremtiden foregå decentralt på virksomhederne, uden at fagforeningerne deltager i disse. Det er virksomhedsforhandlinger, hvor fagforeningerne er udelukket. På den måde bliver de ansatte spillet ud mod hinanden og lønnen sænket endnu mere.

news: tysk_7.png
"Trods en betydelig tilbagegang i pr. capitaindkomsten har lønforsvaret forhindret den nødvendige løntilpasning i den private sektor". Triokaberetning oktober 2011 side 37.


Ud over det er Grækenland forpligtet til at opgøre hele statsejendommen i markedspris. Inden udgangen af 2014 og 2015 skal staten gennem privatisering og salg af en del af statsejendommen have indbragt henholdsvis 35 mia. og 50 mia. Euro. F.eks. skal havne, lufthavne og virksomheder sælges - især energisektoren og den offentlige socialforsorg. Postbanken, havnene i Athen og Saloniki er allerede privatiseret. Snart er alle andele af teleselskabet OTE og to lottospils koncessioner solgt.

For at fremskynde privatiseringsprocessen er der blevet oprettet en privatiseringsfond - en græsk Treuhand-Anstallt. Selv SPD formanden Sigmar Gabriel har ytret sin tilslutning til slags Treuhand model. Internationale repræsentanter kan således som en slags koloniherrer kontrollere udsalget af statsejendommen. Det er en yderligere indskrænkning af den græske suverænitet. Det skandaløse fortilfælde med Treuhand i Tyskland under genforeningsprocessen burde ellers udgøre en historisk advarsel. Den gang blev hele virksomheder opkøbt af vestlige virksomhedsejere og derefter lukket for på den måde at slippe af med uønsket konkurrence.

Ved at frasælge statslig ejendom i en nødsituation og under tidspres er det helt sikkert, at det ikke bliver til en fair pris. På den måde kan den private kapital tilegne nøglesektorer i den græske økonomi til spotpriser

Juli krisetopmødet blev hurtigt overhalet
EU's stats- og regeringsledere mødtes til krisetopmøde i juli 2011 i Bruxelles. Grækenland og de græske banker skulle tilføres yderligere 109 mia. Euro i kredit fra IMF, EU og medlemslandene. Strafrenterne i redningspakken for Grækenland blev sænket fra 5 procent til 3.5 procent, og kredittens løbetid blev forlænget. Der blev også givet rentesænkninger til Irland og Portugal.

EU's redningsfond EFSF skulle inden udgangen af september 440 mia. Euro som kapitalgrundlag. Den tyske Bundestag besluttede dette. Die Linkes Bundestagsgruppe stemte imod. EFSF havde endvidere fået tilføjet nye kompetencer. EFSF skal opkøbe finansinstitutioner og statspapirer for at støtte kursen og sænke renten. På den måde skal banker i de kriseramte lande støttes direkte gennem EFSF.

I september og i hvert fald i oktober 2011 blev det klart, at den planlagte finanspakke til Grækenland på 109 mia. Euro var for lille. Også de ny opgaver for EFSF krævede flere penge. Især da forholdene i Italien forværredes måtte ECB træde til med massive opkøb af italienske statsobligationer. Så næppe var udvidelsen af EFSF fonden besluttet, før det stod klart, at også denne redningsfond var for lille.

Men det største problem er, at den ødelæggende nedskæringspolitik fastholdes. Især forbundskansler Merkel klamrer sig til denne fatale politik. Hun vil tvinge kriselandene til at følge den "tyske vej" - dvs. Agenda 2010, som består af lønsænkning, nedskæringer på pensioner og sociale udgifter.

news: tysk_8.png
Troikaen består af repræsentanter fra IMF, Kommissionen og ECB. Deres opgave består i at overvåge, at nedskæringerne bliver fastholdt, hvis kan næste udbetaling af kreditraten til Grækenland komme i fare.


Oktobertopmødet stopper ikke krisen
På krisetopmødet i slutningen af oktober 2011 blev man som det væsentligste enige om kreditorernes såkaldte frivillige nedskrivning af deres beholdninger af græske værdipapirer og udvidelse af EFSF fonden til 1000 mia. Euro.

Gældsnedskrivning: Grækenland, de private investorer og de deltagende parter blev anmodet om at udarbejde en ordning for "frivillig ombytning af gældspapirerne med et nominelt nedslag på 50 procent". Ombytningen skulle være en realitet inden udgangen af 2011 og ville beløbe sig til en nedskrivning af bankernes fordringer på ca. 100 mia. Euro. Derfor skulle de nedskrevne fordringer på 50 procent forrentes og sikres med 30 mia. Euro. Disse penge skulle stilles til rådighed af EFSF. Ifølge udsagn fra formanden for det Internationale Bankforbund, Charles Dallara, havde Merkel personligt tilbudt at forhøje garantien fra 20 til 30 mia. Euro. Først derefter gik bankerne ind for ordningen.

Snittet på de 50 procent er en gave til investorerne. På markedet blev græske statspapirer i oktober kun handlet til en kurs på 30-40 procent. Flere banker havde desuden allerede gennemført betydelige nedskrivninger. I tilfælde af en situation med direkte insolvens ville bankerne miste endnu mere. Finansmarkederne krævede dog at være med til at udarbejde de nøjagtige detaljer i aftalen. Det blev til; at kreditorernes deltagelse skulle være frivillig! I modsat fald skulle nedskrivningen betragtes som misligholdelse af gældsbetalingen, hvilket ville betyde, at gældsforsikringen kunne træde i kraft. Det var en ny ukalkulerbar brandmulighed på finansmarkederne. Men det står i hvert fald fast, at når den nye kreditordeltagelse gøres lovformelig i januar 2012, hæfter derefter kun de græske skatteydere (for betalingen af den nedskrevne gæld).

Finansbranchen fejrede topmøderesultatet med en kursfest. Kurserne på Deutsche Bank og Commerzbankens aktier eksploderede, og det på trods af at bankerne inden sommeren 2012 er forpligtet til at hæve deres egenkapital til 9 procent.

Selv om "gældssnittet" skal være frivilligt og egentlig er en god forretning for bankerne, kunne der alligevel spores irritation. Bekymringen er, at der også i andre lande i fremtiden kan udvikle sig en lignende tilspidsning af situationen Mange investorer vil i stigende omfang trække sig fra statspapirer. Derved vil risikopræmien stige. I så tilfælde vil krisen blive skærpet yderligere. Man vil først mærke det i Italien og Spanien.

Udvidelse af redningsfonden: EFSF's "krigskasse" på 440 mia. Euro skal udvides til et beløb på ca. 1000 mia. Euro. Det skal ske ved at anvende en række finansielle tricks. Forbundsregeringen (Tyskland) og EU vover sig dermed rent faktisk selv ind i finansmarkedernes hasardspil. Om man når det ønskede beløb på 1000 mia. Euro hører til samme kategori som lottospil eller at navigere efter stjernerne.

Af EFSF's 440 mia. Euro er det kun muligt maksimalt at anvende de 250 mia. Euro som løftestang, fordi resten går til at indfri løfterne til Irland, Portugal og de 100 mia. Euro til Grækenland. Men spekulationen mod Spanien og ikke mindst truslen mod Italien kræver yderligere handlingstiltag. ECB har siden sommeren 2011 opkøbt for ca. 100 mia. Euro italienske statsobligationer. I 2012 skal Italien alene refinansiere ca. 260 mia. Euro af sin 1900 mia. Euro store statsgæld med udsigt til en rente på 6 procent på trods af ECB's støtteopkøb. I Spanien forfalder ca. 120 mia. Euro til betaling i 2012. Begge lande har frem til 2015 et samlet refinansieringsbehov i størrelsesordenen 1000 mia. Euro. På den baggrund er det et åbent spørgsmål, om EFSF's redningsfund "ildkraft" overhovedet vil række.

Krisen spidser til
Også bankkrisen er i den grad blevet akut. I efterdønningerne af sammenbruddet i 2008 er djævlespillet igen begyndt, og med nedturen på aktiemarkederne siden sommeren 2011 er flere banker blevet fanget på det forkerte ben. Det går ikke længere med flere spekulationer. Nedskrivning af kapitalbeholdningen er uundgåelig. Dertil kommer, at mange banker på grund af gældskrisens tilspidsning må nedskrive værdien af deres beholdninger af statspapirer, fordi disse har tabt i markedsværdi. Bankrisen skærpes på den måde.

For det første har bankredningen under finanskrisen medvirket til at forøge statsgælden, og bliver derefter igen problemet, fordi deres beholdninger af statspapirer taber i værdi. En ond cirkel.

news: tysk_9.pngnews: tysk_10.png

Tre år efter Lehman-Brothers fallit løber nye EU støtteordninger til finanssektoren op i trecifrede milliard beløb. Det første offer for bankkrise 2.0 blev den belgisk-franske bank Dexia. For at redde banken har Belgien måtte påtage sig en yderligere gæld på 4 mia. Euro. På samme måde blev Frankrig og Luxemburg tvunget til at gå ud med garantier i størrelsesordenen 90 mia. Euro. Kreditvurderingsbureauet Moodys har efter redningsaktionen overfor Dexia sat Belgiens og Frankrigs finansstabilitet under skærpet overvågning.

En anden krisepolitik er nødvendig
På kort sigt må finansieringen af statsgælden afkobles fra markederne. Alle lande i EU skal have betingelsesløs adgang til billige lån gennem ECB, der kan fungere som offentlig bank, så landene undgår at skulle omvejen omkring finansmarkederne.

Så kan bankerne ikke længere tjene stort på statspapirer, og det vil være muligt at definere en gældsnedskrivning for de kriseramte lande, uden at det derefter fører til højere renter for de andre lande. Derud over vil det åbne muligheden for, at gældsafviklingen til et håndterbart niveau ikke skal foregå gennem asociale nedskæringsprogrammer men kan ske gennem en samlet beskatning i EU af millionærer og de store koncerner. Hertil kommer, at en ordnet afvikling og omdannelse af bankerne til offentlig ejendom under stram regulering er nødvendig.

Løn dumping ødelægger EU
Den strukturelle årsag til Eurokrisen er den tyske løn dumping. Det har billiggjort tyske varer og forøget eksporten. På den måde har Tyskland siden 2000 opbygget et betalingsbalanceoverskud på 1000 mia. Euro. Spanien, Portugal, Grækenland og Irland har i samme tidsrum haft et betalingsbalanceunderskud på 1000 mia. Euro.

En af de centrale årsager til uligevægten indenfor Eurozonen er den lave lønudvikling i Tyskland i forhold til produktiviteten, som kan udtrykkes i lavere lønomkostninger pr. produceret enhed. De er kun steget 6 procent i Tyskland siden 2000, hvor de i resten af Eurozonen er steget med 27 procent. Derved er den tyske industris konkurrencedygtighed i forhold til de andre Eurozone lande blevet stadigt forbedret, uden at disse har haft mulighed for at anvende modforholdsregler bl.a. i form af nedskrivning af valutakursen.

Når et land regelmæssigt importerer flere varer og tjenesteydelser, end det eksporterer til udlandet, vokser udlandsgælden selvfølgelig. Hertil kommer, at hvis importen samtidig fortrænger indenlandsk producerede varer fra hjemmemarkedet fører det til indtægtsnedgang og begrænsning af skattegrundlaget. Før eller senere ender denne situation for de pågældende lande i et vedvarende/kronisk underskud på betalingsbalancen.

Der vil først komme en reel løsning på det problem den dag, hvor løn dumpingen stoppes i Tyskland. I modsat fald kan situationen føre til Euroens endeligt, og uden den ville en ny tysk valuta stige med ca. 40 procent. Så på den måde afhænger den tyske eksportindustris stærke konkurrencedygtighed af Euroens fortsatte eksistens. Det ville gøre Baden-Württemberg til endnu en kriseregion ved siden af den Sydeuropæiske, fordi millioner af arbejdspladser i eksportindustrien ville være truet.

Græsk udenrigshandel
Med indførelse af Euroen i 1999 sikrede valutaunionen det græske erhvervsliv gunstige finansieringsbetingelser, og for de vesteuropæiske virksomheder blev Grækenland et springbræt til det Sydøsteuropæiske marked.

Mellem 2000 og 2007 voksede den græske økonomi med gennemsnitligt 4.3 procent. Statsgælden og samfundsøkonomien voksede parallelt, hvilket betød, at den offentlige gæld som andel af samfundsøkonomien ikke ændrede sig nævneværdigt.

I 2009 et år efter finanskrisens højdepunkt og Lehman-Brothers fallit løb den græske økonomi dog ind i en kontraktion. Statsgælden steg med 37 mia. Euro, og statsgældens andel af BNP voksede fra 110 til 127 procent.

news: tysk_11.png

Den græske økonomi gældsatte sig altså ganske stærkt overfor udlandet, hvilket betalingsbalanceunderskuddet ganske effektiv demonstrerer, og hvad angår den økonomiske udvikling slog Grækenland i forhold til de andre Eurozone lande gentagne gange rekorden i negativ retning.

Euro-dollar kursen
Den tyske løn dumping har indirekte indflydelse på de andre Eurolandes konkurrencedygtighed. Tysklands samlede handelsbalanceoverskud bevirker, at Eurokursen stiger overfor de andre hovedvalutaer og især overfor dollaren. På den måde virker den tyske løn dumping indirekte negativt ind på den græske konkurrencedygtighed.

Det tyske eksportoverskud overfor lande uden for Eurozonen voksede mellem 2000 og 2008 med hele 265 procent. Den største del af varehandlen udenfor EU området foregår nu som før i dollar. Overskuddet medfører selvfølgelig en stigning i Eurokursen overfor dollar, mens de tyske virksomheder omsætter eksportoverskuddet til Euro. De sælger med andre ord dollar og køber Euro.

Det bidrager selvsagt til at hæve Eurokursen, og jo dyrere Euroen bliver overfor dollaren, desto dyrere bliver græske varer udenfor Eurozonen. Det har været fatalt for Grækenland, der især eksporterer forholdsvis varer med et lavt teknologiindhold, og hvor efterspørgslen af samme grund er særligt følsom overfor prisændringer.

Euro-dollar vekselkursens indflydelse på den græske handelsbalance kan tydeligt spores i statistikkerne. Udviklingen i Euro-dollarforholdet og den græske handelsbalance overfor lande udenfor Eurozonen har forløbet synkront. Facit bliver, at for Tyskland gælder det, at Euroen er vurderet for lavt og for Grækenland det modsatte. Havde Tyskland derimod gennem en større efterspørgsel importeret noget mere, ville man også have øget efterspørgslen efter andre valutaer, hvilket ville have ændret vekselkursen og på den måde bidraget til at gøre situationen i Tyskland og Grækenland mere lige. Men det er ikke sket, og på den måde er uligevægten forstærket og har medvirket til at øge den græske gæld til udlandet.

Følger for vareudvekslingen
Kort efter indføringen af Euroen i år 2000 stod handlen med Italien for størstedelen af det græske handelsbalanceunderskud. I årene derefter steg underskuddet overfor Tyskland langt stærkere end overfor de andre lande. Stigningen androg mellem 2000 og 2008 2.1 mia. Euro. Følgen blev, at handlen med Tyskland i 2008 indtog pladsen som den væsentligste årsag til det græske handelsbalanceunderskud.

news: tysk_12.png

Hvorfor er det tyske overskud procentuelt kun vokset gennemsnitligt? Stigningen i overskuddet overfor Grækenland lå på 60 procent. Det græske underskud overfor samtlige Eurolande stig med 57 procent. Dermed voksede det tyske underskud kun lige over gennemsnittet. Procentuelt steg Belgiens handelsoverskud (133 procent) og Østrigs handelsoverskud (188 procent)stærkest.


Det er umiddelbart overraskende, al den stund Tyskland har ligget lavest hvad angår lønomkostningerne og dermed haft de største konkurrencefordele. Skulle det græske underskud overfor Tyskland af den grund ikke procentuelt være vokset betydeligt mere? Et svar kan findes i den tysk-græske handelsbalances struktur. Grækernes import af tyske investeringsgoder - maskiner og biler - dominerer klart den bilaterale samhandel. I år 2000 stammede tre fjerdele af det græske handelsbalanceunderskud overfor Tyskland fra import af maskiner og biler (se grafen nedenfor).  Hvad angår Østrig og Belgien androg den tilsvarende eksport til Grækenland af maskiner og biler kun med henholdsvis halvdelen og en tredjedel af disse landes handelsbalanceoverskud overfor Grækenland.

Efterspørgslen efter maskiner reagerer ikke så følsomt overfor prisændringer som f.eks. dagligvarer, kemiske produkter eller almindelige forbrugsgoder. Investeringsbeslutninger afhænger af mange faktorer, hvoraf prisen ikke ubetinget er den vigtigste. Modsat eksisterer der som regel en mulighed for at flytte købet af dagligvarer, kemiske produkter og almindelige forbrugsvarer til andre lande med lavere priser. Men det kan ikke lade sig gøre på samme måde, når det drejer som om højt specialiserede maskinprodukter. Denne effekt kan tydeligt spores i den tyske eksport til Grækenland.

Mellem 2000 og 2008 voksede eksporten af maskiner og biler - de såkaldte investeringsgoder - med ca. 22 procent. Alle andre industrisektorer øgede deres eksport betydeligt mere. Den største eksport til Grækenland var indenfor kemiske produkter og dagligvarer, hvilket bl.a. kan henføres til, at de beskæftigede indenfor kødindustrien i Tyskland har været udsat for en kraftig løn dumping. Virksomhedsoverenskomster forhandles sjældent gennem tillidsrepræsentanter, og de sidste regionale overenskomster udløb i 1996. For den laveste løngruppe i kødindustrien var timelønsatsen omregnet 4.50 Euro. Lavtlønsarbejdere slider i udskæringsafdelingerne og foderrækkerne i 16 timer for en timeløn på fem Euro. På den måde er det muligt at underbyde timelønnen på 7.60 Euro, som det koster for kontraktarbejdere fra udlejningsbureauerne.  Dette er kun muligt på grund af EU's tjenesteydelsesdirektiv.

news: tysk_13.png

Østeuropæiske arbejdere kan via kontrakter sælge "tjenesteydelser", hvilket passer fint til de tyske virksomheders ønske om stor fleksibilitet i udskæringsafdelingerne. De beskæftigede aflønnes og beskattes efter de satser, der gælder i deres hjemlande. Siden 2001 har det i Tyskland betydet en nedlæggelse af 26.000 regulære arbejdspladser. 

Kombinationen af avancerede slagterier og lave timelønninger er endnu ikke toppet. Fjerkræproduktionen blev i tidsrummet 1995 til 2007 fordoblet med 1.3 mio. ton. På de moderne fjerkræslagterier bliver der hver uge forarbejdet en million fjerkræ, som efterfølgende eksporteres så langt væk som til lande i Afrika og Asien. Fødevarevirksomheder i disse modtagerlande kan slet ikke hamle op med konkurrencen og bliver således fortrængt fra markedet.

news: tysk_14.png
Ved en udtræden af Eurozonen ville Grækenland "opleve importvanskeligheder og knaphed på Energi- og fødevareprodukter". FAZ 13. september 2011.


Hvis man ser på eksportfølgerne af det såkaldte "tyske forædlingsarbejde", afslører de en kynisk indstilling i forhold til konsekvenserne. Den politiske agenda i 2010 fik som resultat, at ikke kun de klassiske brancher som maskin- og bilindustrien skabte store eksportoverskud, det gjorder andre brancher også. Først og fremmest på grund af de lave timelønninger indenfor disse brancher. Det er udviklingen i handelsbalancen mellem Tyskland og Grækenland et slående eksempel på. Den klassiske tyske eksportsektors (maskiner og biler) andel af handelsoverskuddet overfor Grækenland faldt mellem 2000 og 2008 med 25 procentpoint. Samtidig voksede andelen af nærings- og nydelsesmiddel eksporten og eksporten af andre producerede varer med 20 procent (se grafikken på foregående side). Under begrebet "producerede varer" gemmer der sig et bredt spektrum af produkter lige fra simple papir og bygge materialer til kontorartikler, almindelige forbrugsgode og våben.

news: tysk_15.png

Oversættelse: Jan Helbak.