Meget mere demokrati - også i folketinget
Af Line Barfod

Offentliggjort: 16. december 2011
Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag for at forhindre en politisk modstander i at vinde et valg, viser at der er noget råddent i toppen.

Nogle er begyndt at sige at Anders Fogh Rasmussens, Claus Hjort Frederiksens og Lars Løkke Rasmussens ti år med forsøg på at gennemføre Foghs vision "Fra socialstat til minimalstat" i stedet har udviklet sig til "Fra socialstat til bananrepublik".

Men det er afgørende at vi ikke tror, at bare fordi vi har fået en ny regering, så er den hellige grav velforvaret. Vi har behov for meget mere demokrati på alle niveauer af samfundet. Og i allerhøjeste grad for en demokratisk kontrol med magthaverne.

Bud på demokratisering
Her er nogle overvejelser og bud på, hvad vi kan se nærmere på af demokratiseringsmuligheder i uprioriteret rækkefølge:

- Undersøgelseskommissioner skal kunne nedsættes af et mindretal i folketinget. Før valget støttede R, S og SF dette forslag og var medforslagsstillere sammen med Enhedslisten. Nu hvor de er i regering vil de ikke længere støtte det. Forhåbentlig kan de seneste skandalesager få dem på andre tanker. En konstant trussel om at man kan blive stillet for en undersøgelseskommission vil forhåbentlig virke forebyggende på både ministre og topembedsmænd, der overvejer at bryde reglerne. Derfor skal et mindretal på fx 40 % af folketinget kunne beslutte, at der skal nedsættes en undersøgelseskommission.

- Der skal indføres en lov om lovkvalitet, som bl.a. fastsætter regler for hvor længe et lovforslag mindst skal være i høring, så alle de mange organisationer i samfundet, kan nå at gennemgå det grundigt og komme med deres kommentarer til hvordan forslaget vil virke i praksis. Folketinget skal samtidig ændre sin forretningsorden, så et lovforslag normalt først kan fremsættes i folketinget, når høringssvarene foreligger, sammen med en kommenteret gennemgang fra ministeriet, der oplyser om høringssvarerne har givet anledning til ændringer i lovforslaget. R, S og SF var før valget med til at fremsætte et sådant forslag sammen med Enhedslisten. Det er uklart hvad de mener nu.

- De offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikres. Det er afgørende at offentligt ansatte tør blande sig i den offentlige debat og stå frem med deres viden. Men i dag tør de fleste ikke af frygt for konsekvenserne. Der er stor risiko for at blive fyret, forflyttet eller degraderet, hvis man bruger sin ytringsfrihed. Derfor skal vi dels have et nævn til at støtte ytringsfriheden og dels indføre samme beskyttelse som for tillidsfolk, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at man ikke er blevet fyret pga at man har brugt sin ytringsfrihed. R, S og SF var før valget med til at fremsætte et sådant forslag sammen med Enhedslisten. Det er uklart hvad de mener nu.

- Samtidig skal det sikres at politikere må snakke med offentligt ansatte uden at deres chef er til stede. Det er et stort problem hvis man ikke kan snakke direkte med en embedsmand i et ministerium, eller komme ud på en institution uden at ministeren eller borgmesteren er til stede. Eller besøge en politistation uden at politidirektøren er til stede. Når Folketingets Retsudvalg besøger et fængsel, så bliver det sikret at der er mulighed for at snakke med fangernes talspersoner, uden at fængselsledelsen er der. Men der er ikke mulighed for at snakke med de ansatte uden at både fængslets ledelse og ledelsen af hele kriminalforsorgen er til stede. En lang række kommunalpolitikere har også fortalt at de ikke må mødes med de kommunalt ansatte uden at borgmesteren eller kommunaldirektøren er til stede. Det er udtryk for en utrolig mistillid til de offentligt ansatte.

- Der er i Grundloven en mulighed for at et mindretal i folketinget kan sende et lovforslag til folkeafstemning, men det er så vidt jeg ved kun blevet brugt én gang i forbindelse med jordlovene i 60'erne. Der er brug for at en vis del af befolkningen kan kræve at en sag bliver sat på Folketingets dagsorden og herunder kan foreslå, at der skal afholdes en folkeafstemning. Og det skal både kunne være om en sag, som Folketinget er ved at behandle, fx afskaffelsen af efterlønnen eller accepten af at EU skal kunne bestemme den økonomiske politik i Danmark. Det kunne være en sag som en stor gruppe i befolkningen ønsker debatteret. Fx at satspuljen skal afskaffes. Sådanne muligheder findes i mange lande i dag, især på kommunalt niveau og der er  gode erfaringer med det. Der skal selvfølgelig være de undtagelser som også fremgår af Grundloven i dag, så man fx ikke kan beslutte både at sænke skatterne og hæve udgifterne, som vi har set i Californien. Og vigtigst; at menneskerettighederne og minoritetsbeskyttelser skal være særlig sikret, så de ikke kan afskaffes i en ophidset folkestemning.

- Vi skal have indført åbne budgetprocesser både i kommuner og regioner og i forhold til finansloven. Så borgere og ansatte allerede i januar får fremlagt de økonomiske beregninger der ligger til grund for drøftelserne om det kommende års økonomi, således man kan begynde at debattere prioriteringer og forslag til ændringer. Enhedslisten opfordrede i år fagforeninger, miljøbevægelser og andre til at komme med forslag til, hvad vi skulle komme med af forslag til finansloven og fik rigtig mange gode input. Den arbejdsmetode vil vi også bruge fremover, men det vil være godt at få den bredt ud. Samfundsøkonomien er alt for vigtig til at blive afgjort blandt nogle få mennesker bag lukkede døre.

- Vi skal have gjort op med kommuneaftalerne, som en slags mini-finanslov, hvor alt muligt bliver puttet ind og hvor det fremstår som en forhandling, selv om kommunerne og regionerne reelt bliver taget som gidsler. Den økonomiske ramme bliver fastlagt af regeringen og derfor bør man - som i Norge - gøre det klart at der ikke er tale om en forhandling, hvor to parter bliver enige. Og så må man løbende tage stilling til de økonomiske konsekvenser, hvis man politisk ønsker ændringer på de områder kommunerne varetager. Når det i dag er blevet forhandlet bag lukkede døre er det nærmest umuligt at ændre, når det senere bliver omsat til lovforslag, fordi regeringen henviser til at de er forpligtet af en indgået aftale med kommunerne eller regionerne. Hvis man fx ønsker at ændre på handicapområdet, så må man tage en åben politisk debat, så alle de mange organisationer på området har mulighed for at påvirke debatten.

- Offentlighedsloven skal sikre mest mulig offentlig indsigt. Derfor er det afgørende at den borgerlige regerings forslag om drastiske indskrænkninger af offentlighedens indsigt ikke gennemføres.

- Økonomien er afgørende i mange politiske debatter. Derfor skal Folketinget have mulighed for at kunne foretage de samme avancerede økonomiske beregninger, som det i dag kun er Finansministeriet, Vismændene og Kommunernes Landsforening der kan foretage. Det vil også skabe større indsigt i, hvilke forudsætninger der er lagt ind for beregningerne.

- Vi skal have gjort op med privatiseringer, resultatkontrakter, taxameterstyring og andre markedsmekanismer fra New Public Management, som reelt betyder at politikerne fralægger sig ansvaret.

- Det skal gøres nemmere at stille op til Folketinget. De nuværende regler om at de underskrifter, der indsamles skal sendes ind til myndighederne og så tilbage til borgeren, som så skal skrive under én gang til og sende tilbage til myndighederne, gør det meget svært for nye partier, at blive opstillingsberettigede. Derfor skal den proces forenkles betydeligt.

- Folketingsmedlemmerne har i dag levevilkår der ligger fjernt fra flertallet af befolkningen. Det er uholdbart og derfor bør lønnen sættes ned, så den fx svarer til sygeplejerskeløn. Det kunne også gøre folketingsmedlemmerne mere interesserede i at sikre et ordentligt lønniveau i den offentlige sektor. Og pensionsalderen bør selvfølgelig svare til den pensionsalder man fastsætter for resten af befolkningen.

- Desuden bør man overveje om der hvert år skulle være mulighed for en-to ugers praktik i virkeligheden for alle folketingsmedlemmer. Folketinget kunne holde mødefri, og offentlige institutioner, private virksomheder, frivillige organisationer og andre kunne så stille en praktikplads til rådighed. Så folketingsmedlemmerne fx kunne komme ud og arbejde i hjemmeplejen eller i et fængsel eller på et slagteri eller med at gøre rent. Det ville måske kunne få nogen til at tænke sig lidt mere om.

- I dag bruger Folketinget meget tid på at diskutere små ændringer i danske love, der reelt ikke rykker særlig meget. Mens den stadig stigende strøm af internationale aftaler, både i EU og andre steder stort set ikke bliver diskuteret. På trods af at mange aftaler i dag har direkte betydning for borgerne i Danmark. Det bliver vi nødt til at få ændret. For det første bør EU-sagerne behandles i Folketingssalen, helst allerede på det indledende stadie, hvor der ligger en grønbog eller hvidbog, så der er reel mulighed for at påvirke resultatet. Det vil få langt flere partier til at sætte sig ind i sagerne og deltage i debatten. Når der i dag gives mandat til regeringen i Folketingets Europaudvalg behøver et parti kun udtale sig, hvis man er imod mandatet.

- Samtidig bør det være praksis at regeringen får mandat til større internationale forhandlinger ved en debat i folketingssalen. Fx til klimaaftaler, aftaler om Handicapkonvention, Børnekonvention osv.

- Det internationale parlamentariske arbejde bør også styrkes. I dag er det at deltage i internationalt parlamentarisk arbejde som Nordisk Råd, Østersøsamarbejdet, Arktisk Råd, Europarådet, og IPU (InterParlamentarisk Union, som er parlamentarikernes modsvar til FN, der jo er regeringernes organisation), ofte noget man passer ved siden af det øvrige arbejde i Folketinget og det er ikke særlig højt agtet. Der burde være langt mere fokus på det og flere debatter om indholdet. Ligesom der burde afsættes flere midler til arbejdet, både til de internationale organisationer og til at der er sekretærbistand fra Folketinget til at følge op på arbejdet mellem møderne. Så det man har gået igennem internationalt, også kan blive omsat til praktisk politik i Danmark. Min egen erfaring fra 10 års arbejde i Nordisk Råd er at det ofte er langt nemmere at få noget igennem der, end i Folketinget, fordi mange parlamentarikere er mere åbne overfor at høre nye ideer og forslag, når de er væk fra den hjemlige debat. Det svære er så at få det vedtaget i Folketinget bagefter. Vi kan også se at Europarådet opnår betydelige resultater for menneskerettighederne. Men det kniber med at få det gennemført i praksis i Danmark.

- Og så mener jeg i øvrigt at vi skal have opbygget et demokratisk europæisk samarbejde, frem for EU, som bliver mere og mere udemokratisk, og hvor mere og mere af vores lovgivning besluttes.

Demokratiseringsprocessen skal begynde nu
Det indgår i regeringsgrundlaget for den nye regering at vi skal i gang med arbejdet med en ny grundlov. Det giver alle tiders mulighed for at få en grundig debat om hvilket samfund og hvilket demokrati vi ønsker i Danmark. Derfor er det afgørende at vi får en bred offentlig debat og at borgerne kan være med til at udforme den nye grundlov. Frem for at der bliver nedsat en ekspertkommission der efter flere års arbejde fremlægger et forslag, som man så kan sige ja eller nej til.

Men samtidig med at vi diskuterer ny grundlov skal vi selvfølgelig stadig arbejde videre på at få gennemført så mange forbedringer af demokratiet som muligt med det samme. Og ikke først om de 10-20 år som det vil tage før vi har en ny grundlov.