CSC-konflikten: United we stand, divided we fall!
Af Jens Lind

Offentliggjort: 15. august 2011
Den 23. juni 2011 faldt der dom i arbejdsretten om den konflikt, der havde kørt i it-virksomheden CSC siden 2009 om indgåelsen af nye overenskomster mellem virksomheden og fagforeningen PROSA. Siden 9. februar havde parterne været i åben konflikt startende med en lockout og fra 17. maj også en strejke. Parterne kunne ikke blive enige om en ny overenskomst, fordi arbejdsgiveren ville have indført ringere løn- og arbejdsforhold end i den eksisterende under henvisning til den internationale konkurrence på arbejdet. De ansatte og deres fagforening, PROSA, ville ikke acceptere dette, men krævede som minimum, at den eksisterende overenskomsts standarder blev videreført.

Arbejdsrettens afgørelse gav i al korthed CSC ret i, at virksomheden var frigjort fra overenskomsten med PROSA. Efter dommen besluttede PROSA-medlemmerne at acceptere, at de i fremtiden måtte arbejde på de betingelser, der afstikkes i den såkaldte landsoverenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat; den 27. juni var der forhandlet nogle tilføjelser (21) til denne overenskomst, og de CSC-ansatte gik i arbejde igen på nær omkring 20 ansatte i kundefunktioner, som havde nægtet at oplære skruebrækkere. De nedlagde spontant arbejdet under konflikten og er i princippet bortvist, men kan søge deres egne stillinger.

Overenskomsten mellem HK og CSC blev på et niveau, der svarer til forligsmandens mæglingsforslag i maj, og som blev forkastet af de konfliktende (HK 2011), og den har karakter af en rammeoverenskomst, hvor det i meget høj grad overlades til virksomheden og den enkelte medarbejder at aftale individuelle betingelser, f.eks. hvad angår løn. Konflikten var således endt med et markant nederlag for PROSA-medlemmerne, men også for PROSA, som ikke mere er part i overenskomsten.

Dette udfald af den langvarige konflikt skabte naturligvis frustration og bitterhed blandt de CSC-ansatte. Reaktionen fra FTF, som havde ført sagen for PROSA, var, at dommen "var et alvorligt slag mod den danske aftalemodel" (FTF 2011).  Videre rejser hændelsesforløbet nogle spørgsmål vedrørende fagforeningernes konkurrence med hinanden: når PROSA-medlemmerne opgav kampen, var det primært, fordi CSC simpelthen kunne vælge at tilslutte sig HK's landsoverenskomst med Dansk Erhverv. Hvis ikke CSC havde haft denne mulighed, ville PROSA lettere have kunnet kæmpet videre og eventuelt tilkæmpet sig en overenskomst.

Slaget mod den danske aftalemodel?
Ifølge almindelig retspraksis er en kollektiv aftale også gældende efter dens udløb og opsigelse. Den bortfalder først, når en af parterne har iværksat en konflikt. En sådan konflikt skal have et vist omfang og altså ikke blot være på skrømt. Det var det, som arbejdsretten skulle tage stilling til og ikke andet. Rettens vurdering var, at konflikten havde et sådant omfang, at den med rette kunne betegnes som en overenskomstfrigørende konflikt. FTF's og dermed PROSA's argumentation i arbejdsretten var, at da overenskomsterne med CSC indeholdt en udvidet fredsaftale om udførelse af noget bestemt vigtigt arbejde, kunne en konflikt ikke være overenskomstfrigørende. CSC kunne ifølge denne tolkning slet ikke frigøre sig fra overenskomsten, fordi konflikten altid ville blive begrænset. Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, udtrykker det således:" Hvis det skal være gældende ret, at man så let kan komme ud af en overenskomst, hænger det ikke sammen med at lave fredsaftaler. Dommen fjerner simpelthen fuldstændig det meningsfulde grundlaget for, at arbejdsmarkedets parter indgår fredsaftaler. Herfra bliver det svært - for ikke at sige umuligt - at anbefale nogen organisationer at indgå en fredsaftale." (FTF 2011)

Det kan undre en smule, at FTF har troet på, at arbejdsretten kunne afvise, at konflikten var overenskomstfrigørende. Det fremgår af dommens præmisser, at denne konflikt har været langvarig, omfattende og flere gange forsøgt bilagt gennem forhandlinger og forslag til nye overenskomster, som dernæst er blevet forkastet af de konfliktende ansatte. Men FTF kan vel mene, at den blotte eksistens af en sådan fredsaftale bør i sig selv være en hindring for, at arbejdsgiveren kan frigøre sig for overenskomsten gennem en konflikt. En sådan regel findes blot ikke. På mange andre områder, f.eks. sygehuse, vagtcentraler osv., findes disse fredsaftaler også uden, at de begrænser den overenskomstfrigørende effekt af en konflikt.

Det er derfor bemærkelsesværdigt at kalde dommen et slag mod den danske aftalemodel. Tværtimod indgår arbejdsrettens legitimitet og konkrete afgørelser i denne model og parterne på arbejdsmarkedet er helt enige i dette. Også FTF. Men man kan naturligvis være enig eller uenig i de skøn, der altid ligger til grund for en retslig afgørelse. Også i den konkrete sag, og det er muligt at FTF og PROSA mistænker arbejdsretten for at gå HK's eller CSC's ærinde i sin tolkning af konfliktens omfang og status som frigørende, men så kunne de jo argumentere for dette. Det har de i hvert fald ikke gjort offentligt - men jo nok bag de lukkede døre. FTF kan måske også mene, at dommen er et slag mod den danske model, fordi den åbner op for enten et helt bortfald af kollektive overenskomster på virksomheden eller det, der senere skete, nemlig indførelsen af en overenskomst uden detaljerede kollektive rettigheder.

Afgørelsen er ikke et slag mod den danske aftalemodel, men den blotlægger de illusioner, der knytter sig til et retssystem, der er en blanding af dogmatik og magt. Kendelserne henviser til dogmatiske tolkninger af retsgrundlaget, men indeholder vurderinger, der er præget af subjektivitet og magtrelationer. En organisation, der skriver under på en overenskomst burde være vidende om dette, og det er FTF selvfølgelig også, så formandens udsagn skal sikkert både tolkes som et udtryk for en markering af utilfredshed indadtil i organisationen - for at placere aben på arbejdsretten - og som en markering udadtil over for LO og HK om, at det er bemærket, at rettens afgørelse er vand på HK's mølle.

Fagforeninger, konkurrence og solidaritet
Det grundlæggende rationale for en fagforening er at begrænse konkurrencen mellem udbyderne af arbejdskraft med det formål at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser. I disse bestræbelser indgår en relation til både arbejdere og arbejdsgivere inden for det område, som fagforeningen opererer i, og kan fagforeningen opbygge en solidaritet mellem arbejderne kan den stå stærkest over for arbejdsgiverne. I nogle tilfælde er det relativt nemt og indlysende, f.eks. hvis fagforeningen organiserer tømrere i en ganske bestemt virksomhed, men det er vanskeligt hvis fagforeningens faglige område er meget stort - f.eks. et land, en verdensdel eller hele jorden - og uklart med hensyn til de arbejdsfunktioner, der hører til faget. Så længe der er mere end én fagforening, vil der være stridigheder imellem dem om grænserne for deres organisering, men jo mere fagforeningerne kan arbejde sammen - f.eks. gennem medlemskab af hovedorganisationer - vil disse stridigheder kunne begrænses, men ikke afskaffes.

CSC-konflikten er et mønstereksempel på, hvorledes manglende samarbejde og solidaritet mellem fagforeningerne resulterer i en sejr for arbejdsgiverne.

PROSA blev dannet i 1967 og meldte sig ind i FTF, men efter en konflikt om overenskomst inden for staten blev PROSA ekskluderet. Efter en årrække med aggressive og som regel vellykkede faglige aktiviteter, hvor PROSA blev betegnet som en 'gul' fagforening af de andre, besluttede man i slutningen af 1980erne at søge optagelse i en hovedorganisation. Der indledtes forhandlinger med HK og TL i starten af 1990erne, hvor PROSA satser på medlemskab af LO, men de bryder sammen og i 1996 bliver PROSA så medlem af FTF. Specielt konflikterne med HK var i denne periode ret markante, men med indmeldelsen i FTF mente man i PROSA, at man nu var med i det gode selskab og på lige fod med andre fagforeninger.

Der har sikkert været fortsatte konflikter og rivalisering mellem HK og PROSA siden, men udfaldet af CSC-konflikten er i hvert fald et tydeligt eksempel på, at det er uheldigt, at flere fagforeninger konkurrerer om at organisere den samme kategori af lønarbejdere og forhandle overenskomster for dem. HK har ikke i den konkrete sag været direkte og åbent på strandhugst hos PROSA, men tilstedeværelsen af en alternativ overenskomst mellem CSC's arbejdsgiverorganisation og HK har gjort det relativt nemt for CSC at finde et alternativ. Oven i købet et alternativ, der var billigere og mere konkurrencetilpassende (individualiseret) end den eksisterende overenskomst med PROSA. Det er klart, at dette har svækket PROSA's stilling og muligheder for at få CSC til at bøje sig. Hvis dette alternativ ikke havde været der for CSC ville frigørelseskonflikten blot kunne have resulteret i en fortsat arbejdskamp for en overenskomst, på samme måde som det som regel finder sted, nemlig gennem gradvist udvidede sympatiaktioner fra andre organisationer.

Med HK's underskrevne overenskomst ville en sådan interessekonflikt være på kollisionskurs med de arbejdsretlige regler, og det ville have været endnu sværere for PROSA at få støtte og solidaritet fra andre fagforeninger. Havde PROSA alligevel vovet en sådan kamp ville resultatet sandsynligvis endnu engang have været eksklusion fra det gode selskab.

Det har sikkert været overvejet i visse dele af fagforeningen, men vurderingen har klart været, at der ikke var tilslutning til et sådant skridt. Folk var ved at køre træt i konflikten, og afstemningerne om forligsforslagene havde været relativt tætte. Med HK's overenskomst var slaget tabt for PROSA, men slaget var måske ved at være tabt alligevel. Kampviljen blandt medlemmerne var på retur og PROSA og FTF havde helt sikkert ikke fået nogle LO-fagforeninger med i en eventuel sympatikonflikt.

'Og hvad kan vi så lære af dette?', som Gotha Andersen sagde i Flid, Fedt og Snyd
Det er helt sikkert ikke første gang og heller ikke sidste, at en fagforening har tilegnet sig en overenskomst på bekostning af en anden. Kan man bebrejde HK, som igennem de seneste mere end 40 år har konkurreret med PROSA og som i de seneste halve snes år har mistet 60.000 medlemmer (1/6 af deres medlemmer), at de benytter lejligheden til at overtage overenskomsterne i CSC og formodentlig på sigt få styrket den faglige organisering en smule?

Selvom HK's adfærd under konflikten vel kan betegnes som ret passiv, og selvom forbundet formodentlig ikke har nogen skrupler over at overtage overenskomsten med CSC, kan dens adfærd helt sikkert retfærdiggøres. Sådan er den faglige kamp også. Man må udnytte de muligheder, der viser sig. Så ud fra en kynisk betragtning er HK's adfærd ikke kritisabel, men set i et idealistisk perspektiv, hvor fagforeningerne helst skulle arbejde sammen for at styrke deres sag vis-a-vis arbejdsgiverne, er hændelsesforløbet i hvert fald ikke fremmende for fremtidige relationer mellem fagforeningerne.

Selvom også CSC-konflikten efterhånden vil gå i glemmebogen for langt de fleste mennesker, vil den blive husket blandt de involverede. Og det er her skaden er sket. Desværre er den endnu et eksempel på den fragmentering, der også trives i fagbevægelsen i disse år, og som også viser sig ved overenskomstforhandlingerne, hvor de respektive grupper holder fast ved de privilegier, det nu engang er lykkedes dem at opnå.

Formodentlig er der ingen hurtig løsning på disse problemer. Det er så at sige den verden, som fagforeningerne opererer i, der sætter dagsordenen, og fagforeningerne er kun et nødtørftigt redskab for at kunne modificere ulighederne og modsætningerne. Men det har aldrig friholdt fagforeningerne for at forsøge at gøre verden bedre. Fagforeningerne er stadigvæk nødvendige i forsvaret for lønarbejderinteresser. Ikke mindst i disse år, hvor krisen bruges af politiske og økonomiske magthavere til at forringe velfærden for almindelige mennesker.

Men et af de elementer, der skal til for at forbedre fagforeningernes interessevaretagelse, er stadigvæk begrænsningen af konkurrencen mellem kategorier af lønmodtagere, og dette forudsætter en organisationsstruktur, som samler interesserne i stedet for at fragmentere dem. Det er der ikke noget nyt i. Det er blevet sagt lige siden fagforeningernes dannelse for snart 150 år siden, og der finder da også løbende en justering sted, der oven i købet peger i den rigtige retning mod større organisationer. Nok mest tydeligt i LO, hvor det gennemgående træk er sammenslutninger af eksisterende fagforeninger.

PROSA skal nok overveje, hvorledes man kunne tænke sig en fremtidig organisationsstruktur. Hvilke forbund kan man eventuelt slå sig sammen med, og kan der gøres noget for at få lavet en entydig organisation for it-folk? (Jfr. i øvrigt overvejelserne i Jespersen 2011.)

Men tiden er måske også ved at være moden til en sammenslutning mellem LO og FTF? Da FTF opsagde den 30-årige borgfredsaftale med LO i 2005, blev den erstattet af en ny samarbejdsaftale, som efter sigende skulle være udtryk for et udvidet samarbejde mellem de to organisationer og undgå grænsestridigheder. Udfaldet på CSC-konflikten har om ikke andet så antydet, at denne samarbejdsaftale ikke virker efter hensigten (FTF, LO 2006). Men det har naturligvis ikke umiddelbart gødet jorden for en fremtidig fusion!

Men først og fremmest skal kræfterne i fagbevægelsen samles om at øge organiseringen og udbrede overenskomstsystemet. Der er nok at tage fat på med det faldende medlemstal (specielt i LO-forbundene) og den øgede tilgang af arbejdere fra Østeuropa og Asien, der sælger deres arbejdskraft til en langt billigere pris end danskerne - hvilket bl.a. også er den påståede baggrund for CSC's krav om en billigere overenskomst. Globaliseringen og liberalismens dogmatiske tro på konkurrence og markedskræfter er den virkelige udfordring for fagforeningerne. Og det har den altid været.

Henvisninger
FTF (2011): CSC-dom et hårdt slag mod den danske aftalemodel, http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/csc-dom-et-haardt-slag-mod-den-danske-model/
FTF, LO (2006): Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, http://www.lo.dk/upload/LO/Documents/2/2006_0612_1000__Samarbejdsaftale_ml_LO_og_FTF_26_april_07_3811.pdf
HK (2011): HK/Privat og CSC har indgået overenskomst, http://www.hk.dk/privat/nyheder/nyheder/juni_2011/csc_og_dansk_erhverv_tilfredse_med_overenskomsten.
Jespersen, H.L. (2011): Efter en lang kamp, http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/efter-en-lang-kamp/