Kritisk Debat

 



Aktuelt nummer : 16. årgang, februar-2020

 

 

 

 

Udskriftsvenlig version

 

Første Fase af en ny handelsaftale mellem USA og Kina

Af Peer Møller Christensen,medlem af Kritisk Debats redaktion.

 

 

15. januar underskrev USA og Kina hvad man kaldte Første Fase af en ny handelsaftale, som skal afslutte USA's handelskrig mod Kina.

 

Baggrunden ​​ for handelskrigen.

Under valgkampen op til præsidentvalget i 2016 argumenterede Trump for en gennemgribende revision af de handelsaftaler, som var indgået under tidligere præsidenter. Disse handelsaftaler havde ifølge Trump givet USA et gigantisk handelsunderskud i forhold til resten af verden. Inspirationen til denne holdning kom først og fremmest fra Peter Navarro, som under præsidentvalgkampen var økonomisk rådgiver for Trump og ​​ i april 2017 ​​ blev udnævnt til direktør for Trump-regeringens Kontor for Handel og Industripolitik. Peter Navarro, som er økonom, uddannet på Harvard, er af den opfattelse, at hvis et land har underskud på sin handel med udlandet, vil det svække landets økonomiske vækst - en opfattelse, som ikke deles af ret mange andre fagøkonomer. Udover denne meget kritiske holdning til handelsunderskud, er Peter Navarro specielt ​​ kritisk over for Kina. I bogen, Death by China, som udkom i 2011 beskriver han, hvordan Kina efter hans mening ved hjælp af grov valutamanipulation og statsstøtte til eksportvirksomheder fører ”økonomisk krig” mod USA. Kinesiske virksomheder udkonkurrerer, ifølge Navarro, amerikanske virksomheder ved at forsyne amerikanske borgere med billige men underlødige forbrugsvarer. I mange tilfælde er ​​ forbrugsvarerne så mangelfulde, at de reelt udsætter den amerikanske befolkning for fysisk risiko. Kina sælger desuden billige, men forurenede, sommetider endog forgiftede fødevarer til USA, stjæler amerikanske virksomheders hemmeligheder, enten ved at kræve teknologioverførsel ved indgåelse af kontrakter med kinesiske virksomheder, eller gennem cyberspionage rettet mod amerikanske virksomheder. Dertil kommer at Kina, ifølge Navarro, udgør en alvorlig udfordring for den amerikanske stats sikkerhed, fordi landet ​​ udvikler våben- ​​ og spionageteknologi, som vil kunne konkurrere med amerikansk udviklet teknologi inden for tilsvarende områder, og dermed udfordre USA's status som verdens ubestridt stærkeste militærmagt.

 

Denne meget negative opfattelse gav genlyd i Trumps udtalelser under præsidentvalgkampen, hvor han bl.a erklærede : ” Vi kan ikke fortsætte med at lade Kina voldtage vores land, og det er hvad de gør. Det er det største tyveri i verdenshistorien.”

 

I starten af Trumps præsidentperiode blev der imidlertid gjort flere forsøg på at nå frem til en ​​ aftale der kunne løse handelsproblemerne mellem de to lande.

I april 2017 gæstede den kinesiske præsident, Xi Jinping, Trump i Florida, og de to præsidenter enedes om at udstikke en hundrededages - plan for løsning af deres uenigheder på handelsområdet. Allerede 11. maj samme år indgik USA og Kina, som led i denne hundrededages-plan en handelsaftale, Ifølge hvilken Kina skulle åbne sine finansielle markeder for amerikanske kreditvurderingsinstitutter og kreditkortfirmaer, ophæve sit forbud mod import af oksekød fra USA og acceptere amerikanske forsyninger af flydende naturgas, og samtidig skulle der gives adgang til amerikanske virksomheder inden for finansielle tjenester og biotekniske produkter Til gengæld skulle adgangen til det amerikanske marked åbnes for kogte kyllinger fra Kina og kinesiske banker.

 

I forbindelse med indgåelsen af aftalen udtrykte den amerikanske regering i en udtalelse forståelse for vigtigheden af Kinas ​​ planer om en Ny Silkevej (den såkaldte ”One Belt One Road” plan).

Ifølge den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, ville aftalen med udgangen af 2017 reducere det amerikanske handelsunderskud over for Kina.

Som det fremgår af figuren nedenfor, blev det imidlertid ikke tilfældet. Tværtimod steg handelsunderskuddet med Kina fra 346,9 mia. dollars i 2016 til 375,6 mia. dollars i 2017 og underskuddet fortsatte med at stige ind i 2018.

 

 

    USAs handelsunderskud over for Kina ($ mio)

 

 

8. til 10. november 2017, var Trump på statsbesøg i Kina, og sammen med den kinesiske præsident, Xi Jinping ​​ kunne han offentliggøre ​​ aftaler om handel til over 250 mia. dollars mellem virksomheder fra de to lande inden for områder som ​​ energi, teknologi og luftfart. Aftaler om 100 mia. dollars handlede om kinesiske køb af energi. Bl.a. ville det statsejede China Energy Investment Corp investere 84 mia. dollars ​​ i skifergas og ​​ kemisk industri i USA. Sinopec ville investere 43 mia. dollars i Alaskas energisektor, investeringer, som ifølge myndighederne i Alaska ville kunne skabe op mod 12.000 nye jobs. Boeing aftalte at sælge 300 fly til en samlet pris på 37 mia. dollars til Kina. Qualcomm, som producerer chips til smartphones indgik kontrakt om leverancer for 12 mia. dollars til kinesiske smartphone-producenter.

 

Men disse signaler om et positivt handelssamarbejde mellem USA og Kina blev løbet over ende af advarsler om truslen fra Kina. I samme måned som Trump besøgte Kina, offentliggjorde US-China Economic and Security Review Commission sin årlige rapport til Kongressen. Heri stillede kommissionen alvorlige spørgsmålstegn ved de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de kinesiske One-Belt-One-Road planer, og kritiserede de fortsatte vanskeligheder for amerikanske virksomheder i at komme ind på de kinesiske markeder, mens Kinas statsstøttede virksomheder uden større problemer kunne erhverve sig strategisk vigtige virksomheder inden for halvlederproduktion, robotteknologi og kunstig intelligens. Rapporten konstaterede desuden, at det er vanskeligt for den amerikanske regering at gøre noget ved de kinesiske handelshindringer.

De kritiske røster vandt over de positive aftaler, og den amerikanske regering indledte sin handelskrig mod Kina.

 

 

USA's handelskrig mod Kina

Handelskrigen blev indledt i juli 2018 med det formål at nedbringe USA's handelsunderskud over for Kina. Den amerikanske import fra Kina udgjorde i 2018 i alt 539 mia. dollars, mens den samlede kinesiske import fra USA samme år løb op i 120 mia. dollars. USA havde altså i 2018 et underskud på handelen med Kina på 419 mia. dollars.

 

Siden starten på handelskrigen har den amerikanske regering i flere tempi lagt told på kinesisk import svarende til i alt 250 mia. dollars. Kina har løbende forsøgt at give svar på tiltale hver gang den amerikanske regering har øget og udvidet toldsatserne, men fordi den kinesiske import fra USA er så meget mindre end USA's import fra Kina, har det ikke været muligt for Kina at slå igen med samme mønt. Som gengældelse for de amerikanske toldsatser ​​ har Kina i alt lagt told på amerikanske varer svarende til 76 mia. dollars.

 

Indførelsen ​​ af amerikansk told på kinesiske importvarer og kinesisk gengældelse i form af ​​ toldsatser på import fra USA kom i bølger, og mellem bølgerne var der forhandlinger om handelsaftaler, som når de brød sammen afløstes af en ny bølge af ​​ told og toldforhøjelser på landenes indbyrdes handel, indtil man i december 2019 nåede frem til enighed om den såkaldte Første Fase, som officielt blev underskrevet 15. januar 2020.

 

Det hele startede d. 6. juli 2018 med, at USA lagde ​​ 25 % told på kinesiske importvarer svarende til 34 mia. dollars. Den kinesiske regering svarede i første omgang med d.14. august at ​​ sende en klage til WTO over USAs told på solpaneler, som de mente stred imod WTOs regler. ​​ 23. august 2018 øgede den amerikanske regering ​​ presset på Kina ved at lægge 25 % told på 279 kinesiske importvarer svarende til 16 mia. dollars, så man nu var oppe på told på varer for 50 mia. dollars . Kina svarede ​​ igen ved at lægge 25% told på amerikanske importvarer for 16 mia. dollars, og ​​ 24.september strammede USA yderligere presset på Kina ved at gge 10 % told på kinesiske importvarer for 200 mia. dollars. Allerede efter få måneder var den amerikanske told vokset til nu at omfatte ​​ import fra Kina for i alt 250 mia. dollars. For at stramme skruen yderligere erklærede den amerikanske regering samtidig, at de 10% told skulle stige til 25% 1. januar 2019. Kina ​​ indførte som gengældelse told på amerikansk import svarende til 60 mia. dollars.

 

I december 2018 enedes USA og Kina om at udsætte den forhøjelse af den amerikanske told på 10 % til 25 %, som var planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2019 til 1. marts samme år. Senere enedes man om at udskyde den på ubestemt tid, men 10. maj blev forhøjelsen gennemført.

 

USA prøvede også på at ramme Kinas højteknologiske firmaer. 16. maj 2019 placerede USA Huawei på en liste over firmaer, som amerikanske firmaer ikke må levere komponenter og halvfabrikata til uden godkendelse fra regeringen, og ​​ 21. juni placerede man yderligere 5 kinesiske teknologiproducenter på denne liste.

 

Den amerikanske eksport af landbrugsvarer til Kina havde været faldende siden 2012, men som følge af de kinesiske toldsatser faldt den især voldsomt i 2018, som det fremgår af nedenstående figur.

 

 

    USAs landbrugseksport til Kina ($mia)

 

 

Trump følte sig derfor nødsaget til i 2018 og 2019 ​​ at give amerikanske landmænd i alt 28 mia. dollars ​​ i kompensation for den tabte eksport til Kina .

 

Umiddelbart efter G20 topmødet i juni 2019 erklærede Trump, at han havde fået Xi Jinping til at garantere, at Kina ville øge den kinesiske import af amerikanske ​​ landbrugsprodukter, men senere beskyldte han Kina for ikke at have fulgt op på løfterne og 1. august meddelte han, at USA derfor 1. september ville indføre 10% told på 300 mia. dollars kinesiske importvarer. Hvis dette skete ville der være lagt told på stort set alle importvarer fra Kina. ​​ Det besluttedes senere, at udskyde denne told til 15. december 2019.

 

Som svar på den nye amerikanske trussel meddelte en talsmand for det kinesiske handelsministerium 5. august 2019, at kinesiske firmaer havde ​​ standset ​​ ethvert køb af amerikanske landbrugsvarer.

 

Den for amerikanske landmænd chokerende kinesiske erklæring om et absolut stop for import af amerikanske landbrugsprodukter fik Trump til at berolige landmændene med et tweet : ”Som de har erfaret i løbet af de sidste to år, ved vore stolte amerikanske landmænd, at Kina ikke vil være i stand til at skade dem, fordi deres præsident står ved deres side og har gjort hvad ingen anden præsident har gjort – og vil gøre det igen næste år hvis det bliver nødvendigt ! ”

 

Dagen efter det kinesiske stop for import af amerikanske landbrugsprodukter blev offentliggjort, dvs. 6. august, beskyldte ​​ USA officielt Kina for at manipulere sin valuta for at opnå konkurrencefordele.

 

23. august erklærede den kinesiske regering, at man ville lægge told på yderligere 75 mia. dollars og genindføre den forhøjede told på amerikanske biler. Hvis den nye told var blevet effektueret, ville Kina også nærme sig en position, hvor man havde toldbelagt stort set alle de varer, man importerede fra USA.

 

I oktober og november 2019 lader det til, at forhandlingerne mellem de to lande endelig begyndte at give resultat. Måske var begge parter ved at være udmattede af den langtrukne handelskrig. På trods af regeringens kompensation, var de amerikanske landmænd hårdt ramt af sammenbruddet i landbrugseksporten til Kina, og hvis der er noget Trump ikke har brug for op til det kommende præsidentvalg, så er det skuffede landmænd fra det amerikanske Midtvesten. Samtidig led den eksportafhængige kinesiske økonomi, som i forvejen oplevede faldende vækstrater, under nedgangen i eksporten til USA.

 

13. december 2019, blot to dage før effektueringen af den bebudede nye amerikanske told på for 300 mia. dollars kinesiske importvarer, enedes Kina og USA om Første Fase af en ny handelsaftale, som sammen med Anden Fase skulle sætte en stopper for den langtrukne handelskrig mellem de to lande. 13. januar 2020 ​​ frafaldt USA officielt anklagen mod Kina for valutamanipulation, og to dage senere blev Første Fase af en ny handelsaftale mellem USA og Kina underskrevet af repræsentanter for de to landes regeringer.

 

 

Handelsaftalen i detaljer.

USA undlader, ifølge aftalen, at gøre alvor af den nye told på kinesiske importvarer svarende til 300 mia. dollars, man havde bebudet at indføre d. 15. december. Begge lande fastholder dog tolden på de varegrupper, man allerede har lagt told på. Samtidig er man imidlertid blevet enige om at sænke satserne for nogle af disse importvarer.

Kina forpligter sig desuden til at købe for 200 mia. dollars amerikanske varer og tjenester over de næste 2 år: For 75 mia. dollars industrivarer, for ​​ 50 mia. dollars energi, for 40 mia dollars landbrugsvarer og ​​ for 35-40 mia. dollars tjenesteydelser

Kina skal, ifølge aftalen, give amerikanske virksomheder adgang til sine finansielle markeder og bekæmpe tyveri af intellektuel ejendom.

 

Aftalen nævner også, at der skal indføres et bilateralt nævn, som skal afgøre handelstvister mellem de to parter.

 

Spørgsmålet er nu, om der er udsigt til at der også kan opnås en aftale om den såkaldte Anden Fase, så handelskrigen endegyldigt kan afsluttes, og toldsatserne kan normaliseres. Tilbage står forhandlinger om nogle af de afgørende strukturelle ændringer i den kinesiske økonomi, som USA kræver, herunder især spørgsmålet om kinesiske subsidier til statsejede virksomheder og i det hele taget de statsejede virksomheders rolle i den kinesiske økonomi og i særdeleshed i den kinesiske eksport. Det er meget usandsynligt, at den kinesiske ledelse vil være villig til at gøre indrømmelser på dette punkt, så det er nok fornuftigt at Trump har valgt, at udskyde de endelige forhandlinger om Anden Fase til efter præsidentvalget i november 2020.

 

Hvad har handelskrigen betydet .

Handelskrigen som sådan har ikke begrænset det amerikanske handelsunderskud over for Kina. Som det fremgår af den tidligere anvendte figur, er handelsunderskuddet i 2019 stort set på niveau med underskuddet i 2016. De skattelettelser, som den amerikanske regering gennemførte i december 2017 fik ganske vist det amerikanske BNP til at stige i 2018 med over 3%, som det fremgår af nedenstående figur.

 

   

    Årlig vækst i USAs BNP (%)

 

Efter 2018 er væksten i BNP imidlertid faldet til et mere normalt leje, og den ligger nu på 2,3 %. Verdensbanken har nedjusteret sine forventninger til den amerikanske vækst i BNP til 1,8% for 2020, 1,7% for 2021 og 1,7% for 2022.

Til gengæld voksede handelsunderskuddet over for Kina i 2018 til 419,2 mia dollars fra 375,6 mia. dollars i 2017.

Den amerikanske statskasse indkasserede 42 mia. dollars i indtægter fra tolden, men 28 mia. måtte udbetales til amerikanske landmænd som kompensation for tabte indtægter pga. handelskrigen.

Under handelskrigen er USAs globale olieeksport blevet halveret i forhold til 2017.

 

Det har af og til kunnet virke som om Præsident Trump var af den ærlige overbevisning, at det var Kina, der betalte den told, der blev pålagt kinesiske importvarer. Det er naturligvis ikke tilfældet, de 42 mia. dollars blev alle betalt af amerikanske virksomheder, som importerede varer fra Kina, og har altså virket som en ekstraskat på disse virksomheder.

Et af målene for handelskrigen var at føre virksomheder tilbage til USA og dermed øge antallet af arbejdspladser. Der er da også i løbet af de første 35 måneder af Trumps præsidentperiode blevet skabt 6,7 millioner nye arbejdspladser i USA, men det kan dog ikke hamle op med de 8 millioner nye arbejdspladser, der blev oprettet i de sidste 35 måneder af Obamas regering. Arbejdsløsheden i USA har nået et rekordlavt niveau under Trump, men det er resultatet af et langt næsten ubrudt fald siden 2010.

 

Et stort spørgsmål bliver, om det vil være muligt for Kina at importere amerikanske landbrugsvarer for ca. 20 mia. dollars om året ​​ i to år. ​​ Som det fremgår af ovenstående figur over den amerikanske eksport af landbrugsvarer til Kina, importerede Kina i 2012, da importen var på sit højeste, for lidt under 26 mia. dollars, og allerede inden handelskrigen faldt denne import drastisk. Den kinesiske import af landbrugsvarer har for størsteparten bestået af sojabønner, som anvendes til svinefoder. ​​ Under handelskrigen med USA har Kina etableret aftaler med andre landes producenter af sojabønner, f.eks. Brasilien, og disse nye handelspartnere har man ikke tænkt sig at droppe. Desuden blev Kina sidste år ramt af et kraftigt udbrud af afrikansk svinepest, som betød at ca. 40% af den kinesiske svinebestand måtte aflives. Behovet for sojabønner i Kina er derfor i øjeblikket faldet drastisk. Hvis Kina bliver tvunget til at importere store mængder sojabønner, kan man derfor ikke gøre andet end at reeksportere det indkøbte til lande, hvor der er brug for dem, og dermed være med til at presse prisen på sojabønner ned.

 

Hvorvidt den kinesiske økonomi er blevet påvirket negativt af handelskrigen kan være vanskeligt at afgøre, fordi den kinesiske økonomi i størsteparten af perioden efter finanskrisen i 2008 har været i kontinuert tilbagegang, og den årlige vækst i BNP 2019 var faldet til 6,1%. Verdensbanken har nedjusteret sine forventninger for den årlige vækst i den kinesiske økonomi til 5,9% for 2020, 5,8% i 2021 og 5,7% i 2022.

 

I øjeblikket står den kinesiske – og måske den globale – økonomi over for en større udfordring, nemlig coronavirus-krisen. Det kan virke ufølsomt at sætte ​​ en så tragisk udvikling som udbruddet af en voldsom epidemi, som kræver i tusindsvis af dødsofre, ind i en økonomisk sammenhæng. Men der er ingen tvivl om, at den kinesiske økonomi vil lide under virkningerne af den ulykkelige epidemi. I 2003 ramte SARS-epidemien Kina og medførte et fald i BNP-væksten fra 13,4 % i tredje kvartal af 2003 til 11.5% i fjerde kvartal.

Faldet i BNP-væksten i Kina i 2003 afløstes ganske vist af et kraftigt hop i væksten, som nåede op på 15,3% i 2004, men eftervirkningerne af epidemien har hængt ved. Der er nok ingen tvivl om, at coronavirus-krisen vil ramme Kina hårdere end SARS-epidemien gjorde. Epidemien vil muligvis kunne gøre det, som det ikke er lykkedes for USA med den voldsomme handelskrig – nemlig at trække tæppet væk under den kinesiske økonomiske vækst. Hvis forskellen mellem den amerikanske og den kinesiske vækst falder til under 4% vil USA ikke længere behøve at frygte at blive overhalet af Kina som verdens største økonomi.

 

Coronavirus-epidemien vil imidlertid formentlig også påvirke den amerikanske økonomi. Den amerikanske regering har for nylig meddelt, at man forventer, at de økonomiske konsekvenser af epidemien formentlig vil blive et fald i det amerikanske BNP på 0,2 - 0,3%. Et ikke uvæsentligt fald, hvis væksten i det amerikanske BNP, som Verdensbanken forventer, falder til 1,8 %.

 

Den globale økonomi er formentlig også blevet påvirket af USA's handelskrig mod Kina og vil muligvis også hæmmes af coronavirus-epidemien. I øjeblikket er væksten i det globale BNP ca. ​​ 2,9%, ikke langt fra tærsklen til global recession, som menes at ligge på 2,5%.

 

Konklusion

Det er i høj grad tvivlsomt om aftalerne i Første Fase af handelsaftalen mellem USA og Kina vil kunne føres ud i livet, og det er endnu mindre sandsynligt, at Anden Fase vil kunne realiseres, hvis USA fastholder kravet om at Kina skal gennemføre strukturelle reformer af sin økonomi og opgive subsidieringen af de statsejede virksomheder.

 

Under alle omstændigheder er krigen om toldsatser og handelsbalancer et skalkeskjul for den virkelige konkurrence mellem verdens to største kapitalistiske økonomier – nemlig kampen om det fremtidige teknologiske herredømme over verdensøkonomien. Denne kamp afgøres af, hvem der kan få succes med at omdirigere forsynings- og værdikæderne omkring centrale produktioner som kunstig intelligens, robotteknologi og 5G- teknologi. USA og Kina har begge deres stærke og svage sider. USA ​​ har næsten totalt monopol på produktionen af mikrochips, hvilket gør kinesiske teknologifirmaer afhængige af leverancer fra ​​ amerikanske virksomheder. Til gengæld står Kina stærkest inden for 5G -teknologi. Netop derfor forsøger den amerikanske regering af al magt at få sine allierede til at afstå fra at lade Huawei stå for installering af deres respektive nationale 5G-netværk.

 

Den kapitalistiske stat, som vil være i stand til at omstrukturere den globale produktion i kæder, hvor dens virksomheder er ledende og er dem, der sætter de gældende standarder, vil gå sejrrigt ud af kapløbet – hvis dette kapløb ikke afbrydes af militær konfrontation, for så er det svært at se, hvordan det skulle lykkes andre end USA at vinde.

   


Kritisk Debat's bankkonto : 53870425827 reg.5387

Næste nummer udkommer 15. april 2020