- Kritisk Debat - http://kritiskdebat.dk -

Donald Trump frifundet

 

Donald Trump frifundet

 

af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Debats redaktion.

 

10. februar 2020

 

 

I onsdags blev Donald Trump frifundet ved rigsretssagen i Senatet, og risikoen for en udvikling i retning mod et mere autoritært styre i USA er dermed vokset.

 

Frifindelsen af Donald Trump er led i en gradvis underminering af nogle fundamentale mekanismer i det amerikanske politiske system, som hastigt bevæger sig ​​ i retning af et autoritært styre, hvor magten ​​ koncentreres hos præsidenten og magtens tredeling ​​ og den gensidige kontrol mellem magtens tre dele sættes ud af kraft. Politiske modstandere er af Trump blevet dæmoniseret, offentligheden fyldt med et hav af løgne og pressen er af præsidenten blevet kaldt ”folkets fjende”.

 

Denne udvikling underbygges af Trumps triumferende sejrstale, som han holdt i Det Hvide Hus dagen ​​ efter frifindelsen. Her bedyrede han sin totale uskyld og ​​ erklærede, at han uberettiget er blevet forfulgt af den ene ”heksejagt” efter den anden lige siden han trådte ind på den politiske scene som præsidentkandidat. Samtidig karakteriserede han sine politiske modstandere som ”onde og korrupte mennesker” som kun er interesserede i ”at ødelægge USA”. Denne vulgære, demagogiske tale er dybt foruroligende, fordi den antyder muligheden for en offentlig hetz mod og strafforfølgelse af ​​ politiske modstandere, som det kendes fra autoritære stater. Samtidig med at hans tidligere karakteristik af medierne som ”folkets fjende” åbner op for ​​ forfølgelse af kritiske journalister og begrænsninger af ytringsfriheden.

 

Da Trump blev valgt til præsident var mange overbeviste om, at den demagogiske og aggressive retorik fra valgkampen netop var - valgkampsretorik. Når Trump først blev omgivet af moderate rådgivere, ville han efter al sandsynlighed tilpasse sig rollen som præsident, afstå fra uhæmmede verbale angreb og trusler mod sine modstandere og lede regeringen som en almindelig amerikansk præsident. Demagogien, løgnene, racismen og aggressiviteten er imidlertid ikke blevet dæmpet efter hans tiltræden.

 

Men personen Trump er ikke den egentlige årsag til undermineringen af det amerikanske demokrati. Så ville republikanerne i Kongressen sammen med demokraterne, så let som ingenting have kunnet afsætte ham.

 

Årsagen til de republikanske kongresmedlemmers følgagtighed over for præsidenten er heller ikke, at de ​​ er bange for de republikanske vælgere. Da det under rigsretssagen blev diskuteret, om der skulle indkaldes vidner, blev der offentliggjort meningsmålinger, der viste, at ca. 75 % af vælgerne mente, at det burde ske. Alligevel forhindrede de republikanske senatorer vidneafhøringer - på trods af det udbredte ønske blandt de amerikanske vælgere, og de 75 % må nødvendigvis også have inkluderet en god portion republikanske vælgere.

 

Det eneste amerikanske politikere har rigtig respekt for, er risikoen for at miste deres donorer. Pengedonationer er det amerikanske demokratis hjerteblod, det som holder den politiske proces i gang og styrer dens retning. ​​ Det ved de amerikanske vælgere godt, og de bryder sig ikke om, at amerikanske kongresmedlemmer tager mere hensyn til deres donorer end til almindelige amerikanere.

 

I 2015 og 2017 gennemførte Stanford University ​​ og University of California, Santa Barbara i samarbejde med The Associated Press-NORC Center for Public Affairs Research en undersøgelse af den amerikanske befolknings holdninger til kongresmedlemmernes rolle i den politiske proces. Undersøgelsen viste, at mere end 60% af amerikanerne mener, at kongresmedlemmerne tager mere ​​ hensyn til donorer, lobbyister og partiledelsen end til ønsker og interesser hos den almindelige befolkning. Samtidig udtrykte dette flertal i undersøgelsen stor utilfredshed med denne tingenes tilstand.

 

Når de republikanske kongresmedlemmer ignorerede et udbredt ønske i befolkningen om at der førtes vidner i rigsretssagen, kom det altså ikke som nogen overraskelse for samme brede befolkning.

 

Kapitalismen og demokratiet

Når kapitalismen kommer i krise, er den politisk-økonomiske elite villig til at ofre demokratiet og indføre et demagogisk, autoritært styre, hvis det kan redde den kapitalistiske økonomi. Den amerikanske kapitalisme har været i alvorlig krise siden det økonomiske sammenbrud i 2008. USA vil højst sandsynligt inden for få årtier blive overhalet af Kina som verdens største økonomi og er godt på vej til at miste sin globale hegemoniske status.

 

I denne krisesituation kom Donald Trump som sendt fra himlen til den økonomiske elite. Han lovede den amerikanske arbejderklasse, som i årtier ikke har oplevet realøkonomisk fremgang, og som yderligere var blevet forarmet af den økonomiske krise efter 2008, at han kunne forbedre deres situation ved at standse indvandringen, kalde outsourcede virksomheder tilbage til USA, skabe arbejdspladser og ”Gøre Amerika Mægtigt Igen”.

 

Samtidig kunne Trump love den økonomiske elite, hvis indkomster og formuer, på trods af den økonomiske krise efter 2008, var vokset med ekspresfart, at de ville få skattelettelser og begrænsning af miljøregler og andre restriktioner, der lagde ”uretfærdige” hindringer ​​ for deres økonomiske aktiviteter. Desuden kunne hans løfte til arbejderklassen kanalisere dens medlemmers utilfredshed over i støtte til ​​ ham i stedet for til progressive politikere som Sanders og Warren.

 

Selvfølgelig er den økonomiske elite ikke entydig i sin opbakning til Trump. Det kommer bl.a til udtryk i det faktum, at milliardærer som Bloomberg og Steyer stiller op i konkurrencen om at blive demokraternes præsidentkandidat ved valget i november, at Pete Buttigieg, som også er potentiel demokratis præsidentkandidat, ​​ modtager støtte fra en række milliardærer. En gruppe amerikanske virksomheder har naturligvis haft stor gavn af den globalisering, som Trump af al magt nu forsøger at rulle tilbage. Outsourcing og muligheden for at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft har medvirket til at øge profitten hos virksomheder som Apple, Nike, Wallmart osv.

 

En anden stor gruppe virksomheder har derimod profiteret af Trump-regeringens protektionistiske handelspolitik, og deres glæde over udviklingen afspejlede sig under rigsretssagen mod Trump i en raketagtig vækst i donationer til Trumps valgkampagne.

Disse donationer kommer fra ​​ virksomheder som gerne vil yde deres bidrag til at holde Trump ved magten, også selv om det skulle betyde en udvikling frem mod et mere autoritært styre.

 

 

Ved præsidentvalget i november, vil det blive afgjort om Trump på trods af demagogien, løgnene og den åbenlyse korruption og nepotisme, der gennemsyrer Det Hvide Hus, vil bevare præsidentposten. Her vil det være afgørende om Trump kan opretholde den støtte han ved sidste valg opnåede i den amerikanske arbejderklasse, eller om den i frustration over, at den på trods af den midlertidige økonomiske fremgang, Trump-regeringen har købt sig til ved hjælp af skattelettelser, finansieret ved en eksplosiv udvikling i underskuddet på det amerikanske statsbudget og statsgælden, ikke har mærket nogen afgørende vækst i deres realløn. Hvis det ikke lykkes kunne disse stemmer i stedet søge over mod Sanders, hvis politik vil være til større gavn for arbejderklassen og samtidig sikre den nødvendige grønne omstilling af den amerikanske økonomi, som Trump-regeringen effektivt har stillet sig i vejen for.

​​