Kritisk Debat

 



Aktuelt nummer : 15. årgang, december-2019

 

 

 

 

Udskriftsvenlig version

 

 

 

Finanslovsaftale og finanslov for 2020: ​​ Blødningen er stoppet – men stadig et godt stykke til genopretning af velfærden1

Af Henrik Herløv Lund

 

Finanslovsaftalen stopper blødningen i velfærden, men der er stadig et godt stykke til genopretning af velfærden efter udhulingen af det offentlige forbrug i 2010’erne.

 

2.1. Indledning

Den socialdemokratiske mindretalsregering indgik 2. december 2019 finanslovsaftale for 2020 med støttepartierne: De Radikale, SF og Enhedslisten samt også Alternativet.2 I “forståelsespapiret”3 mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier, som banede vej for regeringsdannelsen, var der for det første enighed om væsentlige velfærdsforbedringer: Minimumsnormeringer og løft af psykiatri, folkeskole og grøn omstilling. For det andet lovede S-regeringen vedrørende ressourcer til velfærden, at ”pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre og der skal sikres et løft af velfærden ud over det demografiske træk.”4. Og endelig var det for det tredje et overordnet mål at reducere ulighed og øge beskæftigelse.

I det følgende analyseres for det første om og i hvilken grad disse overordnede mål er opfyldt (del I) og for det andet påvises, hvad der har nødvendiggjort velfærdsforbedringer og det diskuteres kort, hvilke krav og partier der er slået igennem, og hvordan forbedringerne kan vurderes (del II)?

DEL I: FORBEDRING OG LØFT AF VELFÆRDEN

2.2. Hovedindholdet af finanslovsaftalen for 2020

Der er indholdsmæssigt tale om den bedste finanslov i et årti. Forståelsespapirets overordnede mål om væsentlige velfærdsforbedringer må langt hen ad vejen opfyldt siges at være opfyldt.

For det første er der i Finansloven for 2020 - efter finanslovsaftalen med indførelsen af minimumsnormeringer gennem et gradvist løft i perioden 2020-2025 til i alt 1,6 mia. kr. - tale om et afgørende vendepunkt på daginstitutionsområdet, som bryder med mange års uacceptabel udhuling af normeringerne til skade for børnene. På samme måde må det for det andet betegnes som et kursskifte, at finanslovsaftalen tildeler psykiatrien et markant løft på 600 mio. kr. årligt de næste fire år. Ligesom det er en væsentlig forbedring, at psykiatrien denne gang løftes med faste finanslovsbevillinger og ikke som hidtil med midlertidige puljer.

Endelig må det for det tredje anerkendes som positivt, at Finansloven for 2020 giver folkeskolen et pænt, om end ikke stort løft stigende fra lidt under ½ mia. kr. i 2020 til lidt over 1 mia. kr. i 2023. Ligesom det for det fjerde er positivt, at der allerede i 2020 med finanslovsaftalen så småt tages hul på næste fase i den grønne omstilling gennem dels aflysning af afgiftsstigninger på el-biler og dels gennem påbegyndelse af udtagning af klimabelastende landbrugsjord for 200 mio. kr. årligt de næste 10 år.

 

2.3. Højeste offentlig forbrugsvækst i 10 år

Finansloven for 2020 sikrer under alle omstændigheder det største løft i det offentlige forbrug til velfærdsservice siden 2009. Et løft som mere end opfylder det demografiske træk.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at demografisk træk kan forstås på to måder: Der er det umiddelbare demografiske træk, hvor ressourcerne til velfærden direkte følger befolkningens antal og sammensætning, således at der fastholdes en uændret standard. Og der er det fulde demografiske træk, hvor ressourcerne til velfærden følger befolkningens velstandsudvikling (= den reale BNP-vækst), således at der også er midler til udvikling af velfærden i form af ny eller bedre service, ny/bedre teknologi og materialer (fx ny medicin) og bedre kvalitet.

S-regeringens økonomiaftaler for 2020 med kommuner og regioner var nok bedre end VLAK-regeringens for 2019, men på den anden side opfyldte de kun lige det umiddelbare demografiske træk.5 I forhold hertil må det anerkendes, at finanslovsaftalen for 2020 ikke alene indholdsmæssigt er bedre end VLAK’s finanslov for 2019, men også sikrer et langt større løft i det offentlige forbrug til velfærdsservice (0,4 pct realvækst).6

Finansministeriet har umiddelbart efter finanslovsaftalen skønnet, at realvæksten i det offentlige forbrug i 2020 vil udgøre 1,3 procent, men det kan diskuteres, hvorvidt dette skøn er for pessimistisk. Regeringen havde afsat 2,1 mia. kr. til forhandling med støttepartierne, men det lykkedes under finanslovsforhandlingerne at skaffe finansiering til omkring det dobbelte beløb, hvilket kan indikere en lidt højere vækst i det offentlige forbrug på 1,45 procent (eget alternativt skøn). Også andre iagttagere vurderer, at væksten i finansloven for 2020 kan være højere end umiddelbart skønnet af Finansministeriet.7

 

Figur: Realvækst i offentligt forbrug til velfærdsservice i VLAK’s FL198 og i FL20 – Finansministeriets skøn9 og alternativt skøn (pct.)10


Der er hermed under alle omstændigheder tale om den højeste offentlige forbrugsvækst i 10 år.

 

Figur: Årlig realvækst i offentligt forbrug 2002-201911

 

Når der sammenlignes med FL19 skal det dog i denne forbindelse medtages vedrørende FL19, at Dansk Folkeparti opnåede et pænt løft i en anden del af velfærden – den del, som omhandler overførselsindkomster, idet folkepensionsmidlerne i 2019 i alt forøgedes med 1,3 mia. kr. I forhold hertil er forbedringen af overførselsindkomster i Finansloven for 2020 noget mindre – sammenlagt 0,5 mia. kr.

Den samlede forbedring af velfærden (velfærdsservice og overførselsindkomster) er dog alt i alt stadig langt større i Finansloven for 2020 end i VLAK’s finanslov for 2019.

En del af baggrunden for det øgede løft i velfærden i Finansloven for 2020 er at finde i en ændret finansiering. Hvor finansloven for 2019 udover træk på råderum og reserver blev finansieret gennem besparelser (kaldet ”omprioriteringer”) på uddannelse og kultur og besparelser på kommuner (kaldet ”modernisering og effektivisering”), er langt størstedelen af besparelserne aflyst i Finansloven for 2020. Udover gennem træk på det økonomiske råderum (i FFL20 angivet til 6,3 mia. kr.12) og udover træk på reserver (2,1 mia. kr. + uspecificeret træk på andre reserver) finansieres Finansloven i stedet gennem skatte- og afgiftsstigninger (op mod 1 mia. kr.).13

 

2.5. Vækst i det i det offentlige forbrug OVER demografisk træk

S-regeringens økonomiaftaler for 2020 med kommuner og regioner var nok bedre end VLAK-regeringens for 2019, men på den anden side opfyldte det heri givne løft for det offentlige forbrug kun lige det umiddelbare demografiske træk.14 ​​ Dette billede ændres markant med Finansloven for 2020.

Befolkningsudviklingen i disse år frembyder en særlig udfordring for velfærden, som er under pres af et kraftigt stigende antal pensionister, grundet store årgange og stigende levealder. Derfor stiger det umiddelbare demografiske træk. For 2020 udgør det 2½ mia. kr. (2020-priser) svarende til en realvækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug til velfærdsservice.15 Hvor Finansloven for 2019 - med en realvækst på 0,4 procent i det offentlige forbrug - ikke opfyldte det demografiske træk, ligger Finansloven for 2020 med en realvækst på 1,3-1,45 procent under alle omstændigheder langt over.

Opfyldelse af det umiddelbare demografiske træk sikrer som beskrevet imidlertid kun uændret standard i offentlig velfærdsservice. Skal kvalitet og tilbud følge med udviklingen i samfundet i øvrigt, må realvæksten i det offentlige forbrug, som anført foran, op på det det fulde demografiske træk dvs. følge med den generelle velstandsudvikling. Ifølge Finansministeriet kræver det en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 6 mia. kr. svarende til 1,1 procent årligt i gennemsnit for perioden 2020 til 2025.16 Også her udmærker Finansloven for 2020 efter finanslovsaftalen sig med en årlig realvækst på 1,3-1,45 procent ved under alle omstændigheder at ligge over også det fulde demografiske træk.

Figur: Umiddelbart demografisk træk og fuldt demografisk træk 2019-2020 (pct.)17 og procentuel realvækst i offentligt forbrug til velfærdsservice i FL1918 og FL20 - Finansministeriets umiddelbare skøn19 og alternativt skøn.20

Det må dog påpeges, at i og med at Budgetlovens stramme rammer og sanktioner mod kommunerne fortsat er i værk i Kommuneaftalen for 2020, er der en risiko for, at løftet i det offentlige forbrug vil blive reduceret i det endelige regnskab for 2020 i kraft af kommunale merbesparelser, således som det har været tilfældet i tidligere år siden 2010.

 

2.6. Finansloven for 2020 i forhold til efterslæbet fra 10’erne

Det er imidlertid ikke blot nu og i de kommende år, at velfærden er under pres. Velfærden har i Danmark længe været under pres, navnlig siden 2010, hvor en borgerlig økonomisk politik frem til 2019 systematisk har udhulet den til fordel for skattelettelser for de økonomisk velstående i samfundet.21 Denne udhuling accelererede navnlig under VKLA-regeringen, i hvis regeringsperiode der blev akkumuleret et underskud på 4,7 mia. kr. under det umiddelbare demografiske træk.

Den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug til velfærdsservice har imidlertid ikke blot under VLAK men også i hele perioden 2010-2019 ligget under det gennemsnitlige årlige umiddelbare demografiske træk.22

 

Figur: Årligt gennemsnit umiddelbart23 og fuldt demografisk træk (pct.)24 og årlig realvækst i offentligt forbrug til velfærdsservice 2010-201925.


 

Dette underskud svarer til, at der fra og med 2010 til 2019 i gennemsnit årligt manglede 2 mia. kr., før end realvæksten i det offentlige forbrug modsvarede det umiddelbare demografiske træk. Akkumuleret over hele perioden udgør dette efterslæb i forhold til blot det umiddelbare demografiske træk samlet 18 mia. kr.26

Da Finansloven for 2020 hermed overstiger det umiddelbare demografiske træk med mindst 4 mia. kr ifølge Finansministeriets umiddelbare skøn og muligvis op mod 5 mia. kr. (alt. skøn), tager den således godt fat på at indhente dette efterslæb.

Med efterslæbet i forhold til det fulde demografiske træk står det ikke så godt til. Det fulde demografiske træk har i perioden 2010 til 2019 ligget på 1,2 procent årligt i gennemsnit. Da realvæksten i det offentlige forbrug - som anført - kun lå på 0,2 pct., har det offentlige forbrug til velfærdsservice således årligt gennemsnitligt været underfinansieret med 1 procent svarende til omkring 5 mia. kr. Akkumuleret for hele perioden fra og med 2010 til 2019 udgør det et samlet efterslæb i ressourcetilførslen til offentlige velfærdsservice i forhold til det fulde demografiske træk på 50 mia. kr.

Figur: Akkumuleret efterslæb i offentligt forbrug 2010-2020 i forhold til umiddelbart og fuldt demografisk træk, fordelt på indhentet og udækket efterslæb 2020 (middelskøn). Mia. kr., 2019-priser.27

 

Da Finansloven for 2020 kun overstiger det fulde demografiske træk med mellem ½ mia. kr. (ifølge Finansministeriets umiddelbare skøn) og op til omkring 1 mia. kr. (alt. skøn), tages der kun forsvindende lidt fat på at indhente efterslæbet i det offentlige forbrug for perioden 2010-2019 i forhold til velstandsudviklingen. Der er langt igen herfra og til at indhente det samlede efterslæb på 50 mia. kr.

Det må hermed således på den ene side anerkendes, at det seneste årtis blødning af velfærden er standset, og målsætningen i ”forståelsespapiret” om at opfylde det demografiske træk er opfyldt. Det gælder både det umiddelbare og det fulde demografiske træk.

Der gives også et løft til velfærden i 2020 ud over det demografiske træk, men på den anden side er der stadig lang vej før velfærden er genoprettet og det fulde ressourceefterslæb fra perioden 2010 – 2019 er indhentet.

2.7. Finanslovens konsekvenser for ulighed og beskæftigelse

Et tredje vigtigt overordnet mål i ”forståelsespapiret” handlede, som nævnt foran, om at reducere ulighed og øge beskæftigelsen. Baggrunden for dette mål er, at uligheden i de seneste årtier har været stigende, navnlig siden 2001. Dette skyldes i høj grad den overvejende borgerlige økonomiske politik, som har været ført siden 2001 og de reformer, som er gennemført som led heri: Dels reformer som tilstræbte at øge arbejdskraftudbuddet gennem sociale forringelser for de økonomisk dårligst stillede; dels skattereformer som gennem topskattelettelser navnlig kom de højere indkomster til gode.28

Finansministeriet har efter finanslovsaftalen - på trods af ”forståelsespartiernes” mål om at reducere uligheden - opgjort resultatet af finanslovsaftalen til ikke desto mindre at øge uligheden, om end ganske svagt med netto -0,06 procentpoint.29 Finansministeriet lægger til grund herfor, at aftalens skatteændringer samlet set reducerer uligheden lidt, men at afgiftsændringerne i aftalen derimod samlet øger uligheden lidt mere. Det skyldes navnlig, at forhøjelsen af tobaksafgiften fordelingspolitisk vender den tunge ende nedad.

Opgørelsen er imidlertid forbundet med betydelige mangler, idet adskillige væsentlige skatteforhøjelser, som vil øge ligheden, IKKE er medtaget: Det gælder tilbagerulning af skattelempelsen for virksomhedsarvinger og skatteforhøjelsen ved forældrekøb. Hertil kommer nok så væsentligt, at opgørelsen heller ikke medtager den betydeligt lighedsskabende effekt af forbedringerne af velfærdsservice, som navnlig vil øge forbruget for de lavere indkomster.

Inddrages disse ikke medtagne forhold må finanslovsaftalen vurderes samlet set alligevel at reducere uligheden og opfylde ”forståelsespapirets” mål herom, om end effekten nok ikke er stor.

Blandt de overordnede mål i ”forståelsespapiret” var endelig også, at man ville øge beskæftigelsen, jf. foran. Øget beskæftigelse er ikke i sig selv synonymt med øget arbejdskraftudbud, men i neoliberalistisk inspireret økonomi opfattes det sådan.30 Det er formentlig baggrunden for, at Finansministeriet har valgt ikke at belyse beskæftigelseseffekten af finanslovsaftalen, men alene effekten heraf på arbejdskraftudbuddet.31

Desangående konkluderer Finansministeriet, at den samlede effekt af finanslovsaftalen vil være en lille forringelse af arbejdskraftudbuddet på længere sigt (varigt). Det tilskrives primært ophævelsen af uddannelsesloftet. Også for denne opgørelse fra Finansministeriet gælder imidlertid, at den er mangelfuld, idet flere elementer fra finanslovsaftalen, som vil øge arbejdskraftudbuddet, ikke indgår: Det gælder især indførelsen af en positivliste for ufaglærte.

Bortset herfra forholder Finansministeriet sig som sagt imidlertid ikke til det, som egentlig er målet i ”forståelsespapiret”, nemlig at øge BESKÆFTIGELSEN. Her rummer finanslovsaftalen for det første tiltag, som må forventes at få flere ledige i arbejde, fx udvidelsen af etableringsordningen for nyuddannede udlændinge og udvidelsen af EGU-ordningen. Men hertil kommer, at ansættelsen af flere pædagoger, sygeplejersker, lærere og psykiatere mm naturligvis også vil øge beskæftigelsen.

Finanslovsaftalen må således - uanset Finansministeriets skøn - samlet vurderes at ville opfylde målet om at øge beskæftigelsen.

DEL II: VELFÆRDSFORBEDRINGERNES BAGGRUND OG EFFEKT

Hvad har nødvendiggjort velfærdsforbedringerne i finanslovsaftalen? Og hvor meget udretter de vedtagne løft? Hvilke krav og partier har sat sig igennem, og hvad er godt og mindre godt i finanslovsaftalens resultat på de forskellige områder?

2.8. Minimumsnormeringer – et vendepunkt, men med hængepartier

Der er mange gode økonomiske og velfærdsmæssige grunde til, at alle ”forståelsespartier” har villet løfte daginstitutionsområdet. Siden 2001 og navnlig siden 2010 har der været ført en borgerlig økonomisk sparepolitik, som har udhulet velfærden til fordel for skattelettelser til de rige. Denne politik har også ramt børnehaver og vuggestuer.32

Siden 2009 og frem til 2017 er de kommunale udgifter til dagtilbud målt i faste priser pr. indskrevet barn faldet op mod 15 procent. Og samtidig har pædagogerne grundet stigende anden opgavemængde fået mindre tid til børnesamvær. Målt på den tid, som direkte anvendes på børnepasningen, er normeringerne siden 2009 forringet med op mod 20 procent i børnehaver og omkring 10 procent i vuggestuer.

Figur: Udvikling i antal børn pr voksen i 2000, 2009, 2014 og 2018 (kun faktisk børnetid).33


 

Der er altså god grund til og stærkt behov for et betydeligt løft til normeringerne i daginstitutionerne. Tilførslen af 500 mio. kr. i 2020 gradvist stigende til 1,6 mia. kr. i 2025 må på den ene side anerkendes som et vendepunkt i forhold til mange års nedskæringer.34 Og det må anerkendes, at et så stort løft ikke kan gennemføres med ét slag – ikke mindst på grund af rekrutteringsproblemer for pædagoger.

Alle ”forståelsespartier” må krediteres for denne forbedring, for alle har rejst kravet, men navnlig SF må anerkendes for at gøre den til topprioritet.

den anden side må det betegnes som en svaghed ved finanslovsaftalen herom, at det ikke endnu er fastlagt, om minimumsnormeringer skal gælde pr. institution eller pr. kommune. I det sidste tilfælde vil der være institutioner – og måske endog – kommuner, som ikke får flere pædagoger. Et andet problem er, at det vil tage lang tid før forbedringerne mærkes. 550 mio. kr. i 2020 svarer kun til 48 minutters mere pædagogtid pr. stue. Og selv efter fuld indfasning vil der i 2025 ”kun” være 2,4 timer mere pr. stue.35

Endelig er der et uafklaret spørgsmål om, hvorvidt forældrene skal betale 400 mio. kr. mere til løftet? I så tilfælde må det da mindst forudsættes, at normeringerne også løftes i den enkelte institution, så de får noget til gengæld.

 

2.9. Løft af psykiatrien – markant, men bliver pengene der?

Også psykiatrien har mærket sparepolitikken og den dermed følgende udhuling af standarden.36 Antallet af patienter fra 2009 til 2017 er steget med omkring 40.000 svarende til 37 procent, men ressourcerne – og dermed medarbejdertallet - er ikke fulgt med. I børne- og ungdomspsykiatrien er udgiften pr. patient tværtimod faldet med 15 procent siden 2009 og frem til 2017 og i voksenpsykiatrien med 12 pct. i samme periode.

 

Figur: Tilrettede driftsudgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien, hele landet (2017-priser).37

 

Også sengetallet er faldet siden 2009 – helt præcist med 9 procent. Flere og flere patienter skal deles om alt for få psykiatere, psykologer og andre medarbejdere og om færre senge.

Der har altså været god grund til at kræve og gennemføre et løft af psykiatrien. Som fremgået er aftalt tilførsel af 600 mio. kr. årligt over fire år. De samlede udgifter til psykiatrien er årligt op mod 9 mia. kr., så det må på den ene side anerkendes, at der med en årlig stigning på 7 procent er tale om en markant forbedring. Og det må som anført også betegnes som en stor forbedring, at løftet sker i form af faste finanslovsbevillinger.38

Her må igen flere partier deles om æren for forbedringen, idet S, SF og EL alle gik til valg på et løft til psykiatrien. Det aftalte løft ligger nærmest S og SF’s forslag om 500 mio. kr. mere i 2020 og et stykke fra El’s krav om en milliard. Men El må alligevel anerkendes for vedholdende at gøre sagen til en topprioritet.

den anden side må det også anerkendes som mindre godt, at underfinansieringen af psykiatrien IKKE er løst trods løftet. Landsforeningen ”Bedre Psykiatris” bud på behovet var 2 mia. kr. i 2020. Og et yderligere problem kan være, at bevillingen ikke er øremærket til forbedring af psykiatrien, hvorfor der er risiko for, at midlerne flyder andre steder hen i det generelt pressede sygehusvæsen.

 

2.10. Løft af folkeskolen: Godt – men ikke noget vendepunkt

Hermed er vi kommet til de lidt mindre prangende forbedringer i finanslovsaftalen for 2020.

Også for Folkeskolens vedkommende har der været god grund til og behov for et løft, for også den er blevet hårdt ramt af sparepolitikken.39 Lærertallet er fra 2009 til 2019 faldet med 9.367 fuldtidsstillinger svarende til 18 procent – langt mere end faldet i elevtallet i samme periode på 7,8 pct.

 

Figur: Udvikling i antal fuldtidslærerstillinger (ekskl. vikarer) og elevtal 2009-2019.40 Indeks 2009 = 100.

 

Dette har betydet en støt stigning i den gennemsnitlige klassekvotient i grundskolen (41). Samtidig er opgavemængden steget på grund af Inklusionsloven og Folkeskolereformen, så der bliver ringere forberedelse og mindre tid til den enkelte elev.

De Radikale rejste tidligt krav om en milliard til Folkeskolen og fik opbakning til kravet fra SF og EL. Men opmærksomheden på Folkeskolen blev ikke fastholdt under finanslovsforhandlingerne, og kravet om en milliard blev ikke indfriet. I finanslovsaftalen blev som foran anført afsat 468 mio. kr. i 2020 stigende til lidt over 1 milliard i 2023.

Det må dog på den positive side anerkendes som et pænt løft. Men på den anden side kan det næppe betegnes som et vendepunkt i blødningen af Folkeskolen. For en milliard kan der i 2023 ansættes 1.800 flere lærere. Men alene i 2019 forsvandt der 1.200 stillinger.42

 

2.11. Grøn omstilling: Godt der sker noget, men ikke store skridt

Også finanslovsaftalen vedrørende den grønne omstilling må betegnes som en lidt mindre prangende forbedring.

Der har været god grund til at få gang i den grønne omstilling allerede på denne finanslov, for målet om en reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 er ambitiøst og krævende. Og det er i forhold hertil et stort problem, at reduktionstakten under VLAK-regeringen tværtimod faldt stærkt.

 

Figur: Historisk og forventet udvikling i Danmarks CO2 ledning efter energiaftale og med VLAK-regeringens klimaudspil. 43

 


Og godt nok kender vi ikke alle de virkemidler som skal føre hele vejen til de 70 procents reduktion i 2030, men vi har i dag vigtige virkemidler til at nå langt: Elbiler i transportsektoren, udtagning af klimabelastende jorde i landbruget og indførelse af afgifter på fly.

De væsentligste initiativer i finanslovsaftalen på disse områder består i, at den planlagte afgiftsforhøjelse på elbiler foreløbig udskydes endnu et år, og at der afsættes en pulje på 200 mio. kr. årlig frem til 2030 til udtag af klimabelastende landbrugsjord. Samlet afsættes vel omkring ½ mia. kr. i 2020 til grøn omstilling.

Alle støttepartier har haft grøn omstilling som mærkesag, mens regeringen nok egentlig hellere ville vente til den kommende klimahandlingsplan.

Det i finanslovsaftalen vedtagne må på den ene side anerkendes som skridt i den rigtige retning. I betragtning af udfordringen er det godt, at der allerede sker noget i 2020. ​​ MEN: På den anden side rykker dette resultat næppe afgørende. Dette dokumenteres af, at der i finanslovsaftalen forventes en reduktion i drivhusgasudledninger i 2020 svarende til 1 ud af de 50 procent, der frem til 2030 skal reduceres med for at opfylde målet om en samlet 70 ​​ procents reduktion i 2030 i forhold til 1990.44 Og med den givne bevilling til udtagning af landbrugsjord vil der i 2030 være investeret mellem 15 og 20 procent af, hvad der samlet er behov for.45 Og nogen flyafgift blev det ikke til.

Finansloven for 2020 er blevet udråbt til ”den grønneste finanslov”. Det forekommer måske lidt overdrevet.

2.12. Politiske perspektiver i finanslovsforhandlingerne

Det må på den ene side trods uenigheder noteres som noget positivt, at der på mange områder har været enighed blandt ”forståelsespartierne” om løft og forbedring af velfærden. Heri ligger positive politiske perspektiver for det videre samarbejde i det nye flertal.

S-regeringen må på sin side anerkendes for, at dens finanslovsforslag allerede indeholdt en vækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. og heri var på forhånd afsat 2,1 mia. kr. til minimumsnormeringer, uddannelse, kultur og grønne prioriteringer. (46)

For støttepartierne på deres side må det anerkendes, at det et godt stykke hen ad vejen har været principiel enighed blandt dem om en række af de vigtige initiativer til at forbedre velfærden, hvilket givet har været med til at bane vejen for minimumsnormeringer, løft af psykiatri og folkeskole samt tiltag til fremme af grøn omstilling. SF må særligt anerkendes for at prioritere minimumsnormeringer, EL ditto vedrørende løft af psykiatrien og De Radikale for i hvert tilfælde at rejse spørgsmålet om løft af Folkeskolen.

Det må dog også på den anden side kritiseres, at De Radikale har søgt at bremse tilbagerulning af skattelettelser til de rige og i nogle tilfælde har haft held hermed fx med at forhindre annullering af højere loft for aktiesparekonto og forhindre længere periode for arbejdsgiverbetaling af sygedagpenge. Ligesom det er problematisk, at De Radikale som finansieringserstatning har anvist afgiftsstigninger med den tunge ende nedad. Navnlig EL må til gengæld anerkendes positivt for at tage kampen op herimod.

Vedrørende det nye flertals funktionsdygtighed må det på den ene side anerkendes, at den væsentlige grad af enighed mellem S-regeringen og støttepartierne om at ville løfte velfærden har sikret betydelige velfærdsfremskridt i Finansloven for 2020. Men det må på den anden side give anledning til bekymring, at De Radikale i den økonomiske politik, herunder skatter, fordeling og arbejdskraftudbud, har det med igen og igen at skæve til højre i dansk politik og prøver at gennemsætte elementer af en mere højredrejet, neoliberalistisk inspireret reformpolitik. Forhåbentligt bliver det ikke tilfældet, men De Radikales særstandpunkter rummer en ildevarslende mulighed for en fremtidig splittelse i det nye flertal.

Noter

1

) Denne artikel er baseret på en kritisk rapport på 150 sider af samme navn.
www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Finanslov2020.pdf

2

) Jf. Aftale mellem regeringen, RV, SF, El samt Alternativet om Finansloven 2020. 02.12.19.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/12/finanslovsaftale-prioriterer-velfaerd-og-et-mere-groent-danmark

3

) Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: ”Retfærdig retning for Danmark”.
https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

4

) Jf. Forståelsespapiret, side 9, for oven og side 12 for neden.
https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

5

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et velfærdsløft – men begrænset.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf

6

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Finanslovsaftale og finanslov for 2019 – velfærden igen solgt for udlændingestramninger. Dec. 2018.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2018/12/Finanslovsaftale2019.pdf

7

) Jf. Dragsted, Pelle: Markant rød finanslov uden grøn finansiering. Altinget, 03.12.19: ”Væksten kommer op over 1,3 pct”
https://www.altinget.dk/artikel/pelle-dragsted-markant-roed-finanslov-uden-groen-finansiering og
jf. CEPOS i Juel, Frederik M. : Højeste vækst i det offentlige forbrug i fem år: ”Der var i finanslovsforslaget lagt op til at det offentlige forbrug skulle stige med 1,3 pct. næste år…. men det bliver sandsynligvis mere end udgangspunktet”
https://www.berlingske.dk/oekonomi/finanslov-hoejeste-vaekst-i-det-offentlige-forbrug-i-fem-aar-og

8

) Kilde: Svar på Finansudvalget spm. 48 af 05.12.18.
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l1/spm/101/svar/1543110/1992027/index.htm og Jf. Lund, Henrik Herløv: Finanslovsaftale og finanslov for 2019: Velfærden sælges igen for udlændingestramninger. Dec. 2018. https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2018/12/Finanslovsaftale2019.pdf

9

) Kilde: Finansministeriet – Faktaark om virkning af FL20 på arbejdsudbud og offentlig forbrugsvækst. 05.12.19.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/12/finanslovsaftale-prioriterer-velfaerd-og-et-mere-groent-danmark

10

) Eget skøn på basis af finanslovsaftalen for 2020.

11

) Kilde 2002 – 2017: Spm. fra Finansudvalget nr. 574 af 30.08.19.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/574/svar/1512646/1942618.pdf
Kilde: 2018 og 2019. Økonomisk Redegørelse aug. 2019, s. 155, figur 8.9.

12

) Jf. Regeringen: Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid. Finanslovsforslaget for 2020. Pjece, s.25.
https://www.fm.dk/publikationer/2019/finanslovspjece-2020

14

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner: Et velfærdsløft – men begrænset.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/09/Oekonomiaftaler2020.pdf

15

) Kilde: ​​ Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (aktstykke nr. 162) af 19. sept. 2019.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/404/svar/1554546/2012420.pdf

16

) Kilde: ​​ Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (aktstykke nr. 162) af 19. sept. 2019.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/404/svar/1554546/2012420.pdf .

17

I) Kilde: ​​ Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (aktstykke nr. 162) af 19. sept. 2019.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/404/svar/1554546/2012420.pdf

18

) Kilde: ​​ Lund, Henrik Herløv: Finanslovsaftalen for 2019.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/404/svar/1554546/2012420.pdf.

19

) Kilde: Finansministeriet – Faktaark om virkning af FL20 på arbejdsudbud og offentlig forbrugsvækst. 05.12.19.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/12/finanslovsaftale-prioriterer-velfaerd-og-et-mere-groent-danmark

20

) Kilde: Egen vurdering.

21

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport ud af 3): Udhulingen af velfærdsservice 2001- 2019. ​​ Marts 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

22

) Jf. Kirk, Jens Sand: Reduktion i kommunale serviceudgifter pr borger siden 2009 og nulvækst siden 2000, s. 4 øverst. Analysenotat fra KL, 27..09.18.
https://www.kl.dk/media/18586/reduktion-i-kommunale-serviceudgifter-per-borger-siden-2009-og-nulvaekst-siden-2000.pdf

23

) Kilde: Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292 af 08.01.19
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/fiu/spm/292/svar/1557132/2017323.pdf

24

) Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål 9 (aktstykke 148) af 15.06.18
https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.148/spm/9/svar/1499372/1914310.pdf
og Hauch, Jens m.fl: Prioriteres velfærden. Kraka, 27.10.18.
http://kraka.org/debatindlaeg/prioriteres_velfaerden

25

) Jf Svar på Finansudvalgets spm. 574 af 30.08.18.
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l1/spm/101/svar/1543110/1992027/index.htm ​​ 

26

) Kilde: Egen beregning.

27

) Kilde egen beregning.

28

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (rapport II): Udhulingen af overførselsindkomsterne 1995 – 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-2-overfoerselsindkomster.pdf
Og Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (3. rapport): Udhulingen af skattesystemet.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/06/Langsomnedsmeltning-3-skattesystemet.pdf

29

) Jf. Finansministeriet: Faktark om virkning af FL20 på lighed og indkomstforskelle.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/12/finanslovsaftale-prioriterer-velfaerd-og-et-mere-groent-danmark

30

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Opgør med neoliberalistisk inspireret økonomisk teori og politik. Juni 2017.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2017/06/Neoliberalistiskoekonomiskteoriogpolitik-1.pdf

31

) Jf. Finansministeriet: Faktaark om Virkning af FL20 på arbejdsudbud og offentlig forbrugsvækst. 05.12.19.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/12/finanslovsaftale-prioriterer-velfaerd-og-et-mere-groent-danmark

32

) Dette uddybes i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

33

) Kilde: Tal for 2000, 2009 og 2018 fra Glavind, Niels og Susanne Pade; Børn pr. voksen i daginstiutioner – udviklingen 1972 – 2018, s. 24, tabel 5 (kun børnetid). https://www.bureau2000.dk/CustomerData/Files/Folders/7-seneste-nyheder/1080_b%C3%B8rn-pr-voksen-3008-2019.pdf

Tal for 2014 er fra Glavind, Niels og Susanne Pade: Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986, s. 5, tabel 1. Bureau 200, 2014. http://www.bureau2000.dk/images/udgivelser/Born_og_unge/Normeringsudvikling%20siden%201986.pdf

34

) Hjøllund, Michael og Marchen Neel Gjertsen: Kampen om flere pædagoger er langtfra slut, selv om flere hænder er på vej. Jyllandsposten, 04-12.19.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11797847/kampen-om-flere-paedagoger-er-langtfra-slut-selv-om-flere-haender-er-paa-vej/

36

) Dette uddybes i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

37

) Kilde: Benchmarking af psykiatrien 2014 og 2015, bilag 8.1 og 2017, bilag 12. Tal fra 2008 til 2014 er opregnet til 2017 priser ved hjælp af forbrugerprisindeks.
https://www.regioner.dk/sundhed/psykiatri-og-social/benchmarking-af-psykiatrien

38

) Jf. Arup, Knud: Et historisk løft til psykiatrien. Bedre Psykiatri, 03.12.19
http://bedrepsykiatri.dk/et-historisk-loeft-til-psykiatrien/

39

) Dette uddybes i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

40

) Jf. DLF: 18 procent færre lærere i folkeskolen. Analysenotat, nov. 2019.
Jf. DLF: 18 pct. færre lærer i folkeskolen. Analysenotat. Nov. 2019.
https://www.dlf.org/media/12869242/antal-laererstillinger.pdf

41

) Dette uddybes i Lund, Henrik Herløv: Langsom nedsmeltning af velfærden (1. rapport): Udhulingen af velfærdsservice 2001 – 2019.
https://henrikherloevlund.dk/wp-content/uploads/2019/03/Langsomnedsmeltning-1-velfaerdsservice.pdf

42

) Jf. Bjerrild, Sebastian: En milliard kan give 1800 lærere – men på et år er der forsvundet 1200. 29.11.19
https://www.folkeskolen.dk/1109701/en-milliard-kan-give-1800-flere-laerere--men-paa-et-aar-er-der-forsvundet-1200

43

) Jf. Klimarådet: Status for Danmarks Klimamålsætninger og forpligtelser 2019, s. 9.
https://www.klimaraadet.dk/da/analyser/status-danmarks-klimamaalsaetninger-og-forpligtelser-2019

44

) Jf. Finanslovsaftalen, s. 12 for oven.

45

) Jf. interview med Christian Ibsen, adm. direktør i Tænketanken Concito i Svansø, Vibeke Lyngklip og Søren Martin Olsen: Årets finanslovsaftale er pebernødder- det store grønne slag skal stå næste år. Berlingske Business, 03.12.19
https://www.berlingske.dk/business/aarets-finanslovsforhandlinger-er-pebernoedder-det-store-groenne-slag

46

) Jf. S – regeringen: Finanslovsforslag for 2020 – Velfærd først, tryghed, tillid og en grøn fremtid, s. 3. Okt. 2019. https://www.fm.dk/publikationer/2019/forslag-til-finanslov-for-finansaaret-2020


Kritisk Debat's bankkonto : 53870425827 reg.5387

Næste nummer udkommer 15. februar 2020