Kritisk Debat

 



Aktuelt nummer : 15. årgang, oktober-2019

 

 

 

 

Udskriftsvenlig version

 

Oprøret i Hongkong.

Det kan være svært at gennemskue sammenhængen i ​​ og baggrunden for de igangværende uroligheder i Hong Kong. Vi har derfor valgt her at præsentere et kollektiv, som ud fra et venstreorienteret perspektiv og med baggrund i deres personlige tilknytning til Hong Kong ​​ arbejder for at producere egne analyser og formidle oversættelser af andre venstreorienteredes bud på udviklingen i Hong Kong, og de perspektiver, oprøret i Hong Kong kan udgøre for den internationale venstrefløj.

Kollektivet, som kalder sig, Lausan (流傘) har oprettet en hjemmeside, hvor disse analyser præsenteres.

Hjemmesiden findes på adressen : ​​ ( https://lausan.hk/) som varmt kan anbefales til alle, der er interesserede i løbende, venstreorienterede analyser af udviklingen i Hong Kong udover dem vi bringer her.

Det amerikanske venstrefløjstidskrift, Jacobin, har tidligere bragt et interview med repræsentanter for Lausan. Interviewet findes her : https://www.jacobinmag.com/2019/09/hong-kong-protests-lausan-collective-internationalism

Vi bringer i det følgende først kollektivets præsentation af sig selv : Om Lausan. Derefter følger en artikel fra deres hjemmeside med titlen : Hong Kong’s ​​ kamp for et liv efter neoliberalismen.

Begge artikler er oversat fra engelsk af Peer Møller Christensen,

Om ​​ Lausan

Udveksling af dekoloniale venstreorienterede perspektiver på Hong Kong

Lausan 􏰀􏰁 er et kollektiv af forfattere, forskere, aktivister og kunstnere fra Hong Kong og dens diaspora, der engagerer sig i byens politiske kamp. Gennem oversættelser, skabende aktiviteter og uddannelse sigter Lausan på at opbygge solidaritet inden for det internationale venstre med Hongkong-boernes fortsatte kamp for en ​​ fremtidig frigørelse efter kolonialismen, imod både kinesisk og vestlig imperialisme.

‘San’() er tegnet for ”paraply”, og refererer til vores kritiske engagement i Hongkongs fortsatte bevægelse for selvbestemmelse, herunder paraplybevægelsen i 2014. 􏰀􏰁 Samtidig er tegnene i Lausan (流傘) også enslydende med det kantonesiske udtryk for 􏰀􏰂 diaspora / spredning,(流散) der refererer til vores placering på tværs af Hong Kongs diaspora og vores ambition om at forbinde Hongkong-boernes kamp mod kapital, kolonialisme og statsmagt ved at udbrede historier om modstand rundt om i verden .

Vi er 100% uafhængige og frivillige.

Hvorfor Lausan?

Lausan 􏰀􏰁 voksede frem af de ønsker vi som Hongkong-boere deler inden for ​​ diasporaen: at deltage i og udvikle eksisterende venstreorienterede diskurser om Hong Kong, at forenes i solidaritet med undertrykte folk rundt om i verden og at udfordre, hvad Hong Kong betyder som et kritisk perspektiv, som en dekolonial politik og som et hjem.

Ved at tage Hong Kong som kritisk udgangspunkt sigter Lausan på at drage flere imperialismer til ansvar uden overforenkling af basale materielle forhold . På dette kritiske tidspunkt i historien forstår vi, at enhver radikal forestilling om Hongkongs fremtid er nødt til at handle om grænseoverskridende solidaritet baseret på klassekamp, retfærdighed for migrantarbejdere, antiracisme og feminisme. Med henblik herpå opfatter vi vores spredning over lokalt specifikke kamppladser som en mulighed for at forbinde kollektiv handling mod kapital, kolonialisme og statsmagt i Hong Kong og udbrede fortællinger om modstand rundt om i verden.

Hong Kong misbruges ofte i det globale nord i diskurser på tværs af det politiske spektrum, hvad enten det er som et imaginært bolværk i kampen mod kommunismen eller som et sted, der er håbløst domineret af koloniale og kapitalistiske ideologier. Dette projekt handler derfor også om at stille et krav om selvdefinition i sammenhæng med Hongkongs igangværende bevægelse for selvbestemmelse ved at producere originale artikler, som gennem en kritisk venstreorienteret linse, sætter ​​ byens komplekse og til tider modstridende vilkår for identitetsdannelse i forgrunden i stedet for falske modstillinger ​​ og forenklede stereotyper.

Opportunismen i disse fortællinger mister ofte de levede oplevelser og heterogene interesser hos folk fra Hong Kong af syne. Som et forbindelsesled mellem det statskapitalistiske Kina og moderniteten i Vesten er Hong Kong gentagne gange blevet placeret i efterslæbet efter og imellem tvangsregimer. Med andre ord er byens raison d’être altid blevet defineret i forhold til større kontrolstrukturer. Senest som bonde i skakspillet om handelsforbindelser mellem USA og Kina er Hongkongs selvbestemmelsesprojekt systematisk blevet negligeret. Dette har bidraget til en kritisk mangel på viden om Hong Kong, som Lausan forsøger at rette op på gennem oversættelser af Hongkong-perspektiver, original forskning, artikler og opbygning ​​ af solidaritet. Fordi vi mener, at Hong Kong besidder en vigtig nøgle til, hvordan en afkoloniseret, anti-imperialistisk verden kunne se ud, oversætter vi artikler ​​ fra Hong Kong rettet udad - imod affejning og vildledning.

Ligesom Lausan 􏰀􏰁 opstod som følge af ​​ frustration over mangler og begrænsninger i eksisterende venstreorienteret litteratur om Hong Kong, blev medlemmerne af dette kollektiv også bragt sammen ved, at alle havde forbindelse til det sted, vi kalder hjem. Vores samarbejde er forankret i et kærligt omend problematisk forhold til byen. Selvom mange af os er vokset op i Hong Kong, har vores politik, liv og personligheder ført til en urolig tilpasning - som et ambivalent hjem - til byen, som vi i øjeblikket kender den. Når vi ser frem mod en transformativ politik i og ud over Hongkong, er Lausan engageret i at ​​ nedbryde og aflære autoritetsstrukturer, der er afhængige af kapitalisme, misogyni, homofobi, racisme og fremmedhad.

Lausan 􏰀􏰁 er et site baseret på trøst, solidaritet, forbindelser og frem for alt håb om, hvad Hong Kong kan blive til. Vores medlemmer er bundet sammen af dette håb; det præger alle aspekter af vores oversættelser, skrifter og organisering. Mens vi oprindeligt forenede vore kræfter i reaktion på protesterne mod ændringsforslaget til Anti-Udleveringsloven, er vi drevet af et fælles formål, der går forud for den umiddelbare situation i 2019 og går langt videre end rammerne for vores kollektiv: viljen til at afsløre de langvarige dominans- og udbytningsrelationer i kølvandet på den kinesiske og vestlige koloniale kontrol og den neoliberale kapitalistiske akkumulation - en kærlighed til vores hjem.

 

(Den følgende artikel er offentliggjort på Lausan’s hjemmeside : https://lausan.hk/2019/hong-kongs-fight-for-life-after-neoliberalism/, PMC)

 

Hong Kong’s ​​ kamp for et liv efter neoliberalismen

 

Hong Kong’s overlevelse kræver at vi genopfinder verden

 

Af Wilfred Chan ​​ August 8, 2019

 

Oprindeligt offentliggjort ​​ i Dissent Magazine (https://www.dissentmagazine.org/online_articles/hong-kongs-fight-for-life)

På den kvælende hede første mandag i august lancerede beboere i Hong Kong - fra bankfolk til tv-stationer til buschauffører - en generalstrejke, hvor tusinder af normalt hektiske virksomheder blev lagt stille. Byens omhyggeligt præcise undergrundsbanenet blev bragt i uorden, fordi demonstranter i timevis blokerede dørene; selv den internationale lufthavn var næsten tom, fordi arbejderne blev hjemme og ​​ hundreder af flyafgange blev aflyst, og ​​ globale chokbølger bredte sig . Det var et desperat forsøg ​​ på at fremtvinge ​​ et gennembrud efter mere end ni brutale uger med massive anti-regerings demonstrationer, oprindeligt fremkaldt af en lov om udlevering, der kunne udsætte Hongkong-borgere for det kinesiske retssystem.

Midt om morgenen gjorde Carrie Lam - byens hårdnakkede, Beijing-støttede leder - klart, at hun ikke ville gøre noget for at afbøde den politiske nødsituation, der nu har ført til at mere end 2 millioner er gået ​​ på gaden, adskillige har begået selvmord og næsten 600 mennesker er blevet arresteret, inklusive mange studerende, der måske kan se frem til et årti i fængsel på grund af anklager om oprør. I stedet forsvarede hun på en pressekonference - mens hendes politibataljoner voldeligt spredte demonstranter - Kinas suverænitet over Hong Kongs Særlige Administrative Region og beskyldte bevægelsen for "forsøg på at vælte Hong Kong." Den foregående aften ​​ var demonstranter også blevet angrebet af væbnede bøller og påkørt af biler. Journalister blødte. Politiet rapporterede, at have ​​ affyret over 800 runder tåregas alene mandag.

Mere end nogen tidligere Hong Kong-protest legemliggør 2019-antiudleveringsbevægelsen bitre kvaler over byens placering i en verden, der ikke længere ser ud til at have brug for den. I de toogtyve år der er gået siden den tidligere britiske kolonis suverænitet blev overført til Kina, har Hong Kong retfærdiggjort sin eksistens ved at forbinde vestlig neoliberal globalisme med Kinas statsbårne autoritære kapitalisme. Livet under denne påtvungne handel har ikke været let: samarbejdet mellem stat og erhvervsliv, der gør Hong Kong til et velanset finansielt knudepunkt - og en førsteklasses afsætningsmulighed for det kinesiske fastlands hovedstad - har også givet byen en af de højeste Gini-koefficineter i ​​ verden, hvor en ud af fem lever under fattigdomsgrænsen, hvor eksploderende huslejestigninger betyder, at den gennemsnitlige universitetsuddannede nu skal spare hele sin løn i tretten år bare for at kunne klare udbetalingen til en lejlighed. Men selv almindelige indbyggere i Hongkong troede, at deres kultur, sprog og livsstil måske omhyggeligt kunne bevares, så længe byen fortsatte med at være et ”vindue mod verden” for Kinas elite. Det var bestemt at foretrække frem for at blive fuldstændigt opslugt.

Nu lukkes det vindue. Kina er ikke længere afhængig af Hong Kong, hvilket betyder, at Vesten heller ikke længere er det. Det føles næsten absurd at huske håbene fra Hongkongs progressive politikere i 1990'erne - en tid, hvor Hongkongs BNP svarede til en fjerdedel af hele Kinas - om at byen en dag måtte bringe liberalt demokrati til fastlandet. I dag er Kinas BNP over tredive gange større end Hongkongs, og det er Kina, der ombygger Hong Kong i sit eget billede. I de sidste to årtier har Beijing systematisk overtaget Hongkongs mest magtfulde institutioner, bestukket oligarker, konsolideret monopoler og presset ​​ overdimensionerede infrastrukturprojekter igennem. Man har ​​ for at realisere sine autoritære ambitioner genbrugt det maskineri, som Hongkongs koloniale ex-herskere efterlod.

Indbyggere i Hongkong har reageret på disse ændringer med en blanding af forargede protester og resigneret tilpasning, mens de holder liv håbet om en eventuel politisk løsning. Den hjerteskærende fiasko for paraplybevægelsen i 2014 - hvor demonstranter iscenesatte massive gadebesættelser i halvfems dage for at kræve almindelig valgret - var et chokerende slag mod denne forventning. Den stadigt mere nådesløse politivold, som offentligt blev godkendt af Beijing, og som har mødt dette års protester, bekræfter Hongkong-boernes værste frygt: At deres liv er uden betydning for de centrale myndigheders plan for byens fremtid.

Der er et almindeligt ordsprog blandt nogle demonstranter, som løst refereret lyder: ​​ "Vi alene kan redde vores Hong Kong." Som så mange Hong Kong-slogans taler udtrykket i flere registre: det er både et opråb og en smertefuld observation af byens eksistentielle isolering. På samme måde peger det på den globale neoliberalismes impotens og dens tomme løfter om at beskytte "frihed" i (velhavende) samfund overalt. I modsætning til Kinas propagandistiske beskyldninger om, at Hongkong-protesterne bliver sat igang af forbryderiske vestlige agenter, er der kun lidt, der tyder på, at Vesten kræver at få lov til at blande sig. ​​ Selvom demonstranter desperat har forsøgt sig med ​​ "folkets diplomati" - ved at vifte med udenlandske flag, at købe globale avisreklamer og påvirke ​​ embedsmænd - har britiske og amerikanske politikere ikke tilbudt andet end et par tweets, dæmpede udsagn og lejlighedsvis symbolsk lovgivning. Meget af det undergraves af Donald Trump, der har udtalt, hvad andre har været for høflige til at sige højt: at protesterne er "optøjer", og at "Kina kunne stoppe dem, hvis de ville."

At de globalistiske guder ikke engang vil reagere på nødssignalerne fra dette asiatiske kapitalistiske fæstningsværk burde være det hidtil klareste eksempel på, hvad undertrykte mennesker over hele verden længe har vidst: neoliberalisme har aldrig været en ramme for tværnational solidaritet, men en logik for global udnyttelse til egen fordel. I den udstrækning, hvor bevidste observatører i Hong Kong og andre steder har modvilje mod at opgive fantasien om det frie markeds verdensfred efter den kolde krig, skyldes det mangel på levedygtige alternative rammer. Krisen i Hong Kong viser, at neoliberalismen er på tilbagetog, ikke fordi de progressive vinder, men fordi den erstattes af en nyere, mere effektiv ​​ ideologi om autoritær, kapitalistisk vold, der konsoliderer magten overalt mod en alarmerende fragmenteret opposition. Og det viser, hvor farlig verden er blevet på grund af manglen på en sammenhængende international venstreposition.

For dagens Hongkong- boer er der ingen åbenlyse flugtveje, ingen postkoloniale modeller for selvbestemmelse, der ville frigøre byen fra den kinesiske statsmagts greb. Selv protesternes mest populære slogan, 􏱐􏳷􏳸􏰋􏰌􏰢􏳹􏱔􏱜􏱝􏱑 "Befri Hong Kong, revolution i vor tid" er ideologisk forvirret: verbet “befri"􏳷􏳸 kan også betyde "gendannelse" eller endda "tilbageskridt", hvilket gør det uklart, om det ser fremad eller bagud. For at trække sig igennem denne situation skal Hongkongs indbyggere finde en måde at genvinde deres historiske handlemåde på og udvikle en positiv vision for deres eget hjem. Samtidig er det nødvendigt, at det internationale venstre samarbejder med Hongkong-boerne om at skabe ​​ en ny analyse, der ikke blot omsætter forkastede vestlige rammer til Hongkongs situation, men vover at genintegrere en antikapitalistisk, anti-autoritær politik for overlevelse fra denne midt-i-mellem ​​ lokalitets perspektiv.

At gøre dette ville kræve en omstrukturering af verden. Solidaritet fra amerikanske venstreorienterede ville omfatte afskaffelse af De Forenede Staters nøglerolle - fra Marshall-planen gennem Washington Consensus og videre - i at skabe og opretholde et geopolitisk system efter Anden Verdenskrig, der bevidst har tilsidesat ambitionerne om selvbestemmelse i Den Tredje Verden med den globale neoliberalismes logik. Britiske venstreorienterede kunne starte med at kræve, at deres regering tager ansvar for den skade, deres tidligere koloniale systemer har forvoldt, og som er blevet magtfulde værktøjer til udvinding og undertrykkelse i hænderne på de nye autoritære.

En lille grænseby med et indbyggertal på 7 millioner kan ikke på egen hånd afvikle de hegemonier, der holder den fanget. Men dens kamp i dette kritiske øjeblik burde være en presserende opfordring til alle venstreorienterede om at hjælpe til med at forandre disse strukturer - samtidig med at man overvejer organisationen af samfund som overskrider nationalisternes kapitalistiske model. Så kunne folk i Hong Kong måske være med til ​​ at opbygge det, som Bernie Sanders har kaldt "den internationale progressive front" - og som han skriver, ”gøre alt, hvad vi kan for at modsætte os alle de magter, uanset om det er en uberegnelig regeringsmagt eller en uansvarlig virksomhedsmagt, der prøver at splitte os og sætte os op imod hinanden.” Fra denne neoliberale bys død, kunne en frigørende ny historie blive født.


Næste nummer udkommer 15. december 2019