Kritisk Debat

 



Aktuelt nummer : 15. årgang, oktober-2019

 

 

 

 

Udskriftsvenlig version

 

11

 

Økonomiaftaler 2020 for kommuner og regioner: Velfærdsløft – med begrænsninger i
Af Henrik Herløv Lund

 

Indledning.

4. sept. og 6. sept. 2019 indgik S – regeringen aftale med henholdsvis Danske regionerii respektive med Kommunernes Landsforening iii​​ om økonomien for 2020. Dette var den første større udmøntning af ”Forståelsespapireret” iv​​ mellem S, RV, SF og EL, som banede vejen for dannelse af en socialdemokratisk mindretalsregering.

I “Forståelsespapiret” lovede den nye S – mindretalsregering vedrørende ressourcer til velfærden, at ” Pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre og der skal sikres et løft af velfærden ud over det demografiske træk. ”v Dvs. at det offentlige forbrug til velfærdsservice skal følge det demografiske træk og der skal gives velfærden et løft herudover. Et sådant yderligere løft er der stærkt behov, fordi der navnlig siden 2010 er sket en økonomisk udhuling af velfærden og derfor i dag er et stærkt ressourceefterslæb.

Størstedelen af de offentlige udgifter til velfærd afholdes som bekendt af kommunerne (1/2) og regioner (1/3). Vi vil derfor i denne kritiske analyse fokusere på, om økonomiaftalerne for 2020 med kommuner og regioner faktisk lader udgifterne vokse med det demografiske træk og om der oveni - gennem et ekstra udgiftsløft - tages fat på at indhente efterslæbet? ​​ 

Det skal dog medgives, at der er tradition for, at der under finanslovsforhandlingerne gives et yderligere løft til kommuner og/eller regioner udover det, som er indeholdt i økonomiaftalerne. Dette foreligger imidlertid i skrivende stund ikke klarlagt.

Analysen falder i 3 dele: Første del omhandler kommuneaftalen og anden del regions-aftalen for 2020. ​​ Tredje del diskuterer, hvorledes der skaffes råd til yderligere velfærdsløft?

 

Del I. Kommuneaftalen for 2020.

1.1. Hovedindhold og umiddelbare fordele og ulemper i aftale om kommunernes økonomi for 2020.

Hovedpunktet i kommuneaftalen for 2020 vi​​ er, at den kommunale serviceramme i 2020 brutto løftes med 2,2 mia. kr. Reelt udgør nettoløftet imidlertid ”kun” 1,7 mia. kr., idet der i bruttoløftet indgår 0,5 mia. kr. som kompensation for den tidligere regerings forudgående nedregulering af udgiftsloftet for kommunerne med 0,5 mia. kr.

Andre væsentlige punkter i aftalen er, at kommunernes anlægsramme forhøjes fra 17,8 mia. kr. (2019 priser) til 19,1 mia. kr. (2020- priser). Og at der afsættes i vanligt omfang midler til vanskeligt stillede kommuner i form af ekstraordinært finansieringstilskud, særtilskud og lånepuljer hertil. Endelig er det væsentligt i aftalen, at kommunerne ikke må hæve skatterne i 2020 og at budgetlovens sanktioner ved overskridelse af drifts -, anlægs – og skatterammer bibeholdes.

Ud fra en umiddelbar betragtning må det på den ene side betegnes som en forbedring, at aftalen for 2020 i forhold til VLAK – regeringens aftale for 2019 giver kommunerne et ½ mia. kr. større nettoløft end givet for 2019, jf nedenstående figur. Endvidere må det også betegnes som en forbedring, at den tidligere regerings automatiske nedregulering af udgiftsloftet med – 0,5 mia. kr. fra 2021 og fremover ophæves.

Til gengæld må det også anerkendes som mindre godt i aftalen, at løftet i den umiddelbart ikke forekommer at være substantielt anderledes større end ”løftet” i aftalen fra foregående år med VLAK – regeringen. Ligesom det umiddelbart er en skuffelse, at aftalen bibeholder og gentager budgetlovens stramme rammesystem, herunder skattestop, samt de hårde økonomiske sanktioner.

 

1.2. Økonomiaftalen for kommunerne i f.t. demografisk træk 2020.

Når vi taler om demografisk træk, er det væsentligt at skelne mellem på den ene side ”det umiddelbare demografiske træk” og på den anden side ”det fulde demografiske træk”.

Det umiddelbare demografiske træk handler om, hvorvidt udgifterne til velfærd følger befolkningens antal og sammensætning, således at der bevares uændret standard pr. borger. vii​​ Det fulde demografiske træk derimod handler om, hvorvidt udgifterne til velfærd følger velstandsudviklingen (= BNP realvækst), således at der også er ressourcer til udvikling af velfærden med ny/bedre service, ny/bedre teknologi og nye/bedre materialer (fx ny medicin) og til udvikling af kvalitet. viii

Det må på den ene side anerkendes som positivt, at kommuneaftalen for 2020 giver mere end det umiddelbare demografiske træk. Det er tilfældet, idet aftalen som foran nævnt brutto tilfører 2,2 mia. kr. til den kommunalt leverede velfærd. hvoraf 0,5 mio. kr. imidlertid er kompensation for den tidligere regerings forudgående nedjustering af udgiftsloftet med 0,5 mia. kr. Herved får KL som nævnt (ekskl. effektiviseringsprogrammet) samlet set netto ”kun” 1,7 mia. kr. ix

Det er imidlertid mere end kravet fra det umiddelbare demografiske træk, som udgør 1 mia.kr. i 2020 Hermed opfylder aftalen kravet til at opretholde den eksisterende velfærd. Og det er også en forbedring i forhold til aftalen med VLAK – regeringen i 2019, som kun gav et nettoløft på 1,2 mia kr..

Figur 1: Umiddelbart demografisk træk 2019 og 2020 x​​ og samlet nettoløft til kommunal velfærd 2019 xi​​ og 2020 (2020 -priser). xii

MEN: På den anden side må det også anerkendes som mindre godt, at kommuneaftalen for 2020 IKKE opfylder kravene fra det fulde demografiske træk, idet aftalen så skulle have tilført kommunerne omkring 3 mia. kr. i 2020.

Figur 2: Fuldt demografisk træk
xiii​​ og nettoløft i kommuneaftale 2020 (2020 – priser). xiv

Der er således i forhold til det fulde demografiske træk et underskud på omkring 1,3 mia. kr.

Kommuneaftalen for 2020 er således et godt stykke fra at opfylde kravene til ajourføring og udvikling af den kommunalt leverede velfærdsservice i 2020.

 

1.3. Effekten af budgetlov og sanktionssystem på kommuneaftalen.

Hertil kommer, at løftet i kommuneaftalen for 2020 risikerer at blive yderligere forringet i regnskabet for året.

I deres 2025 plan xv​​ forud for valget havde Socialdemokratiet lovet, at man ville lempe på budgetloven ved at indføre flerårige budgetter, så kommunerne ikke fortsat knaldhårdt skal overholde en etårig ramme. xvi​​ MEN: En sådan lempelse af budgetloven har imidlertid ikke vundet indpas i forbindelse med kommuneaftalen for 2020. Her gælder stadig de hidtidige hårde sanktioner ved overskridelse af skatte - og udgiftsrammer samt af udgiftsbudgetter, hvilket ovenikøbet er direkte indskrevet i aftalen.

Dermed er der fortsat risiko for at kommunerne også i 2020 af frygt for ”dummebøder” ved ramme - og budgetoverskridelser sparer mere end påkrævet, således som det har været tilfældet siden 2011. ​​ Selvom kommunerne i de senere år er blevet bedre til at passe deres budgetter og forbrug ind i rammerne, har der dog de seneste par år i gennemsnit stadig været en merbesparelse, primært i regnskabet, på 0,8 mia. kr.

Figur 3: Merbesparelser udover regeringens rammer i kommunerne 2017 – 2018.xvii

Da budgetloven på trods af valgløfterne tilsyneladende – i hvert tilfælde foreløbig - fortsætter, risikerer dele af nettoløftet i kommuneaftalen for 2020 på 1,7 mia. kr således at blive ædt op af fortsatte kommunale merbesparelser, fremkaldt af frygt for budgetlovens økonomiske sanktioner.

 

1.4. Aftalen i f.t. økonomi efterslæb 2010 – 2019 for kommunal velfærd.

Hertil kommer, at problemet for den kommunale velfærd ikke bare er at være på omgangshøjde med det fremtidige demografiske træk. Den kommunalt leverede velfærd er historisk igennem en lang årrække og navnlig siden finanskrisen blevet underfinansieret, særligt i perioderne med borgerlige regeringer 2010 – 2012 og 2015 – 2019. xviii


Figur 4: Årlig vækst i kommunale serviceudgifter sammenlignet med det demografiske træk i perioden 2001 – 2018, pct.
xix