Kritisk Debat

 



Aktuelt nummer : 15. årgang, oktober-2019

 

 

 

 

Udskriftsvenlig version

 

Eksempel til inspiration?

 

Af Klaus Krogsbæk

--

SPD er trængt. Partiet taber vælgere ved landdagsvalgene og går tilbage i meningsmålingerne. I et forsøg på at genvinde tabt terræn har partiet etableret sig med en kontorbutik –​​ ’Quartierbüro’ – i et traditionelt arbejderkvarter i byen Ludwigshafen. Målsætningen er at styrke beboerne enkeltvis og i fællesskab - og at vinde nogle af AfD-vælgerne tilbage. Måske et håb for fremtiden – og måske et eksempel til inspiration også på tværs af den dansk-tyske grænse.

--

2019 har hidtil været endnu et år præget af usikkerhed for det tyske socialdemokrati. Andrea Nahles trådte i begyndelsen af juni tilbage efter bare godt et år på posten som SPD’s politiske leder. Nahles gik af som forkvinde​​ for både partiet og parlamentsgruppen og bebudede samtidig sin udtræden af Forbundsdagen. Siden 1. september har en omfattende proces for at vælge en ny partiledelse været i fuld gang. En urafstemning blandt partiets 426.000 medlemmer skal frem til 25. oktober afgøre, hvilke kandidater partikongressen 6.-8. december får at vælge imellem.

Nahles afgang kom i kølvandet på valget til Europaparlamentet den 2. juni, hvor SPD gik fra et resultat i 2014 på 27,3 procent og næsten otte millioner stemmer til bare 15,8 procent og knap seks millioner stemmer. Et tab på 25 procentpoint siden 1970. EP-valget var et vink med en vognstang om, at det ikke var lykkes at vende den nedadgående udvikling fra valget i 2017 til Forbundsdagen, hvor partiet med Martin Schulz i spidsen havde opnået ni og en halv million stemmer eller 20,5 procent – svarende til et tab på 20,4 procentpoint over de seneste 20 år.

SPD’s tilbagegang er eksemplet par excellence for den vælgermæssige tilbagegang i de senere årtier for de socialdemokratiske​​ partier i Vesteuropa. Og som det også er tilfældet i andre lande, ledsages dette af fremgangen for et højrepopulistisk parti - i Tyskland AfD (Alternative für Deutschland), som ved valget i 2017 kom ind i Forbundsdagen som det tredje største med 12,6 procent af stemmerne.

1. september gjorde landdagsvalgene i Brandenburg og Sachsen blot ondt værre. I Brandenburg gik SPD 5,7 procentpoint tilbage til 26,2 procent af stemmerne; i Sachsen gik partiet 4,7 procentpoint tilbage til katastrofale 7,7 procent. AfD gik omvendt frem med 11,3 procentpoint til 23,5 i Brandenburg, og i Sachsen med hele 17,8 procentpoint til 27,5 procent eller næsten fire gange så stort som SPD.1​​ Nu ser SPD nervøst frem til den 27. oktober, hvor der afholdes valg i Thüringen.

Den vælgermæssige tilbagegang, tilslutningen til AfD og også det høje antal ikke-vælgere er umiddelbare og åbenlyse udtryk for, at afstanden mellem SPD og den brede befolkning er blevet længere. Og udviklingen​​ fortsætter: Var der i morgen være valg til Forbundsdagen, ville bare 14 procent af vælgerne sætte kryds ved SPD.2

Was tun? Et spørgsmål, der er blevet diskuteret i partiet, lige så længe tilbagegangen har stået på. Men lige så længe også uden at opnå enighed om, hvad partiet kan gøre for at vende udviklingen. Uenigheden illustreres blandt ved, at partiets næste leder vil blive nummer​​ 11. i rækken siden år 2000. Andrea Nahles fik 13 måneder på posten – bare to måneder mere end forgængeren, Martin Schulz.

Men ”at skifte leder nu vil intet løse – dertil er problemerne helt anderledes fundamentale”, som en af Tysklands førende eksperter i​​ politisk sociologi, professor Swen Hutter, Freie Universität i Berlin sagde forud for Nahles afgang til Politiken (i en artikel med overskriften ”Angsten for total udslettelse er håndgribelig og helt reel”).3

Det handler blandt andet om en ny politisk kurs. Andrea Nahles og SPD-ledelsen forsøgte da også tidligere på året at frasige sig arven efter Schröder-regeringerne 1998-2005 og især at lægge de upopulære Hartz-reformer af det tyske arbejdsmarked bag sig.4​​ Denne ’Politikwechsel’ var nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at vende skuden.

Der​​ skal mere til.

Fedor Ruhose, sekretariatschef for SPD’s gruppe i delstatsparlamentet i Rheinland-Pfhalz og ’Policy Fellow’ i tænketanken ’Das Progressive Zentrum’ i Berlin, skrev i et indlæg i Frankfurter Algemeine Zeitung 19. juli om den ’frugtesløse debat’ i partiet: ”SPD’s valgresultater og de aktuelle svage meningsmålinger åbner op for, at SPD i tiden efter den store koalition kan høre op med altid at vil gøre andre tilpasse. Først må man sige, hvad man står for og derefter søge opbakning fra vælgerne​​ – på den måde opstår troværdighed.”

Men Ruhose peger på, at det er ikke nok. Der skal mere til end en et politisk kursskifte i parlamentet. Han mener således, at Socialdemokratiet igen må lære at ”bekymre sig” om almindelige menneskers liv. Til​​ eksempel peger han på en ordning som den, SPD i Rheinland-Pfalz forsøger i Ludwigshafen-bydelen Gartenstadt med et lokalkontor, som ”udmærker sig ved at være nær ved folk og deres bekymringer”. Sådanne ”successer i det små” er vigtige, idet de kan medvirke​​ til at genvinde tabte bydele tilbage fra AfD, påpeger Ruhose.5

Eksemplet er for mig vigtigt, fordi det ikke alene handler om korrektioner af den politiske linje og parlamentariske aktivitet – og befriende nok heller ikke om personlige skærmydsler, som det ofte har været tilfældet både i SPD og i andre socialdemokratiske partier – men derimod om at bygge partiet op blandt borgerne ’ude i samfundet’.

Tidligere i historien var denne dimension af partilivet – altså aktiviteten ved siden af den parlamentariske repræsentation - væsentlig for arbejderbevægelsen i lande som Tyskland og Danmark; fra fødslen i anden halvdel af 1800-tallet og langt ind i anden halvdel af 1900-tallet spillede de lokale partiorganisationer – i samspil med fagforeninger og andre organiseringer - en betydelig rolle i almindelige lønmodtageres daglige liv. De seneste årtiers tilbagegang for Socialdemokratierne - og den samtidige fremgang for højrepopulismen – fører nu til, at værdien af dette arbejde igen bliver diskuteret.

I hvert fald i SPD hvor man har igangsat et pilotprojekt i Ludwigshafen-Gartenstadt.

 

Projekt ’Quartierbüro’

Siden januar 2018 har man oprettet et såkaldt ’Quartierbüro’ – en slags kontorbutik - i bebyggelsen ’Ernst Reuter’ i Gartenstadt, en bydel i Ludwigshafen, som ligger i delstaten Rheinland-Pfalz. Der er tale om en traditionel arbejderkvarter, hvor AfD er gået frem de senere år og​​ blandt andet fik en relativ høj stemmeandel ved valget til Forbundsdagen i 2017.6

Og der er tale om en bydel med en række sociale problemer. I Ludwigshafen-Gartenstadt og især i Ernst-Reuter-bebyggelsen er der relativt mange dårligt uddannede langtidsarbejdsløse, som er vanskelige at integrere på det regulære arbejdsmarked. Mange er på Hartz IV, og blandt pensionisterne modtager mange​​ ’Grundsicherung’ (basissikring). Desuden slås beboerne med gæld og dårlig økonomi, med familiære problemer, dårligt helbred og psykiske problemer som depression, angst, ensomhed, sorg osv. Gennemsnitsalderen er høj, og mange har dårlige tyskkundskaber.

Målet med projektet ’Quartierbüro’ er at hente disse vælgere tilbage gennem en målrettet kontakt til beboerne ud fra en målsætning på fem punkter:

  • ’Quartierbüro’ - med omsorg for og problemløser for de lokale borgere efter mottoet: Lytte og handle. Vi hjælper for eksempel med at udfylde ansøgninger og mægle mellem myndigheder og klienter; vi hjælper folk med at lave aftaler eller finde den rette kontaktperson, og vi giver tips til håndtering af teknisk udstyr eller hjælp til opsætning af fx et officielt brev.

  • ’Quartierbüro’ - som netværk i​​ kvarteret og derudover. Tingene bliver ikke taklet alene, derimod i netværk. Vi vil være dem, der kender kvarterets centrale aktører, og som arbejder sammen med dem.

  • ’Quartierbüro’ - som drivkraft for kvarteret indadtil. Som følge af kontoret skal på mellemlang og lang sigt livs- og boligbetingelserne i kvarteret mærkbart forbedres.

  • ’Quartierbüro’ – som talsperson for kvarteret udadtil. Hvis accepten af beboerne i kvarteret igen stiger7, gælder det også om at få dette kommunikeret udadtil: Til andre bydele, til hele byen og derudover. På denne måde kan projektet få en signalværdi og stå som forbillede for andre steder.

  • ’Quartierbüro’​​ - som et sted for levende socialdemokratiske værdier. I tider med åbenlys højrepopulisme må og skal det være et klart mål for et SPD-ledet kvarterkontor at praktisere og udbrede værdierne frihed, solidaritet og retfærdighed.

Projektet måler sin succes på flere måder. Kvantitativt eksempelvis på antallet af besøgende i kontorbutikken; kvalitativt eksempelvis på den hjælp der kan ydes til den enkelte, som må stå i konkrete problemer. Men målet om at genvinde beboernes tillid kan også nu måles i en konkret valgsucces, eftersom SPD tidligere på året genvandt posten som områdets ’Ortsvorsteher’ (en slags lokalrådsformand8). Lokalt forventer man nu at kunne notere gradvis fremgang for SPD og tilbagegang for AfD.

Kontakten til beboerne kan ske fra mund til mund gennem personlige forbindelser eller måske i forbindelse med nogle af de sociale arrangementer, der foregår i området. Vigtigst er dog den daglige tilstedeværelse med mulighed for spontan kontakt – at døren altid​​ er åben til ’Quartierbüro’. Desuden uddeles flyers gennem brevsprækken til beboerne med oplysninger om den kommende måneds planlagte tilbud. Således tilbydes arrangementer og aktiviteter målrettet de forskellige grupper i kvarteret - eksempelvis eftermiddage med grammofonplademusik for de ældste, legedage for børnene, gratis juridisk rådgivning for beboere med behov for hjælp, morgenmad sammen med SPD-politikere osv.

Projektet fokuserer på princippet ’empowerment’ med henblik på at styrke beboerne, som enkeltpersoner og i grupper med henblik på at kunne hjælpe sig selv og forbinde sig med hinanden. På nogle punkter er en direkte hjælp dog stadig nødvendig - for eksempel når tekniske eller sproglige færdigheder mangler. Dette styrkes af, at ’Quartierbüro’ har​​ tæt kontakt til såvel boligforeninger, fagforeninger og andre centrale aktører og institutioner i området og i byen.

Pilotprojektet i Ludwigshafen er blevet mødt af stor interesse overalt i Forbundsrepublikken og forventes i den kommende tid at blive fulgt op af lignende initiativer andre steder. I hvert fald er SPD rykket ind i ’Ernst Reuter’-bebyggelsen under mottoet: ”Wir sind gekommen, um zu bleiben.”9

Læs mere her​​ https://www.facebook.com/Quartierbuero/

 

Noter

1

​​ http://www.ard.de/home/ard/ARD_Startseite/21920/index.html

2

​​ https://www.spiegel.de/politik/deutschland/sonntagsfrage-umfragen-zu-bundestagswahl-landtagswahl-europawahl-a-944816.html

3

​​ https://politiken.dk/udland/art7234868/Angsten-for-total-udslettelse-er-h%C3%A5ndgribelig-og-helt-reel

4

​​ https://www.information.dk/udland/2019/02/socialdemokraternes-venstresving-faar-lugte-valgkamp-tyskland?lst_tag

5

​​ ’Fremde Federn: Fedor Ruhose Die fruchtlose Debatte der SPD‘, Frankfurter Allgemeine Zeitung, 19.07.2019, s. 10; her i min oversættelse.

6

​​ https://www.wahlen.rlp.de/de/btw/wahlen/2017/ergebnisse/stalalwl/show/Ergebnis/106/mapNav/

7

​​ I originalteksten (se note 9): ‚Wenn die Akzeptanz im Viertel​​ gegenüber den Bewohnern dort wieder angestiegen ist …‘

8

​​ https://de.wikipedia.org/wiki/Ortsvorsteher

9

​​ Skriftligt svar fra på spørgsmål fra undertegnede i anledning af artiklen.​​ Svaret er skrevet af Daniel Stich, Generalsekretär und Landesgeschäftsführer, SPD Rheinland-Pfalz; Daniela Hohmann, Leiterin Mobilisierung, Wahlen und Analysen samt Astrid Kickum, Leiterin Quartierbüro LU-Gartenstadt.

 


Næste nummer udkommer 15. december 2019