- Kritisk Debat - http://kritiskdebat.dk -

Parallelsamfund, ghettoplan og hetz mod indvandrere.

 

 

PARALLELSAMFUND, GHETTOPLAN OG HETZ MOD INDVANDRERE.

 

John Graversgaard

 

Den borgerlige regerings nylige redegørelse om ”parallelsamfund” fra marts 2019 er oplysende men også skræmmende læsning. Danmark er forandret og danskere står over for ”modborgere” og ”huller i landkortet” som det så smagfuldt omtales. Det er en redegørelse gennemsyret af strukturel racisme, som ​​ viser hvordan en primitiv opdeling i DEM og OS har vundet frem. Vi ser diskriminerende lovgivning blive vedtaget med stort flertal i Folketinget, herunder også de såkaldte arbejder-partier, og Danmark fremstår internationalt som et stadigt mere ​​ intolerant og fremmedfjendsk land. Gennem målrettede angreb på boligområder med relativt mange fattige borgere, herunder også mange med anden etnisk baggrund end dansk, viser klassekampen sin åbenlyse brutale side.

 

Fakta og indvandrerhetz.

 

I den store forbrødring mellem Venstre og Socialdemokratiet har vi set et skred i politikken, hvor man ikke længere bekymrer sig om fakta og borgernes rettigheder. Med lov 38 vedtaget i Folketinget d. 22 nov 2018 retter man et voldsomt angreb på de almene boliger og især en bestemt gruppe mennesker som man påstår lever i ghettoer og parallelsamfund. Områder og boliger som er fællesejede og non-profit åbnes for salg som led i en nyliberal politik som lægger vægt på markedet.

Gennem propaganda for retten til at eje og brutal nedrivning reduceres antallet af boliger, som er til at betale for lavindkomstgrupper. Hvad der er mindre kendt er at det er sket i et tæt samarbejde mellem borgmesteren i Århus Jakob Bundsgaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

En ensom stemme i kampen mod dette skred i synet på andre mennesker er boligforskeren Hans Skifter Andersen, som gennem mere end 20 år har forsket i hvad der sker i de såkaldt udsatte boligområder. Men forskning lytter man ikke til. Symbolpolitik og magtpolitik har afløst analyse af de udfordringer som findes med øget ulighed i boligsektoren og samfundet, hvor en række boligområder er blevet bolig for dele af arbejderklassen, som særligt erramt af arbejdsløshed og sociale begivenheder, herunder også mange indvandrere og deres efterkommere. Regeringen har med støtte fra S og SF fremført, at indvandrere klumper sig sammen, at de isolerer sig i enklaver og ikke deltager aktivt i samfundet. At de lever i en parallel verden. ​​ Fordomme som er direkte usande, men som når de fremføres tilstrækkeligt mange gange til sidst ophøjes til sandhed. Hans Skifter Andersen skriver i en kronik i Berlingske 23 okt. 2018:

”Ghettoplanen er et helt uhørt politisk tiltag i Danmark, hvor meget drastiske foranstaltninger gennemtvinges baseret på løsagtige forestillinger om de problemer man vil løse og uden samarbejde med de involverede kommuner og boligselskaber. De bombastiske krav om nedbringelse af antallet af almene boliger, og truslen om ekspropriering, bør fjernes fra lovforslaget. I stedet bør man overlade det til kommuner og boligselskaber at afgøre hvad der er bedst for den enkelte bebyggelse”.

”Udsatte boligområder opstår steder, hvor de der har valgmuligheder på boligmarkedet ikke vil bo. Herved opstår der et vakuum som de dårligst stillede grupper, der har få valgmuligheder, kan udnytte og skaffe sig en ordentlig bolig. Det gælder i særligt grad for mange indvandrere. Indvandrerne er ofte henvist til at bo i almene boliger. Det er dels fordi de sjældent køber ejerboliger pga. lav indkomst og problemer med at få lån, og dels fordi de har svært ved at få adgang til privat udlejning og andelsboliger. Der er således undersøgelser som viser at indvandrere i langt mindre udstrækning flytter til disse boligformer når man tager hensyn til deres lavere indkomster”.

”Den opfattelse af problemerne, som ghettoplanen bygger på, er baseret på nogle forkerte påstande om årsagerne til at de udsatte boligområder er opstået og hvad problemerne er i dem. Man kan sige, at planen bygger på en slags konspirationsteori. Påstanden er, som det står i oplægget til den, at beboerne, og specielt indvandrerne, er søgt sammen i områderne for at danne såkaldte parallelsamfund og isolere sig fra det danske samfund. Det er en skarp og helt udokumenteret anklage, som står i modsætning til det vi ved fra forskningen. En undersøgelse af Statens Byggeforsknings Institut(2006) har således vist at mindre end 2 pct. af ikke-vestlige indvandrere i områderne ønsker at bo et sted med et flertal af indvandrere. Den viser også at mere end 80 pct. har danske venner og bekendte. Der har også været en omfattende europæisk forskning som viser at man ikke bliver mere arbejdsløs af at bo i sådanne områder, man bor der derimod fordi man er arbejdsløs, og mange flytter væk når de får arbejde”.

”Ghettoplanen vil betyde en væsentlig indskrænkning af boligmulighederne for de svageste i samfundet og give kommunerne store problemer med at løse boligsociale problemer. I de store byer vil det betyde flere hjemløse og at sociale problemer eksporteres til omegnen og yderkommuner. Løsningen på problemerne med de udsatte boligområder er ikke at nedlægge almene boliger, men tværtimod at øge antallet så man kan fordele mennesker med sociale problemer over flere områder. Erfaringerne viser netop, at kommuner som Ballerup, Brøndby og Albertslund, med mange almene boliger, har færre problemer med udsatte boligområder.”

I en kronik i Politiken d. 11 aug 2018 skriver Hans Skifter Andersen om ”den statsautoriserede indvandrerhetz”. Han dokumenterer det nye lavpunkt i dansk politik, hvor det ikke handler om at hjælpe mennesker, men om at stigmatisere dem. Lad os citere fra kronikken:

”Den statsautoriserede indvandrerhetz”

”Ifølge Den Danske Ordbog betyder ordet hetz 'Forfølgelse af nogen gennem (offentlig) forhånelse, kritik el.lig.; kraftig vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider’. I Fremmedordbogen er definitionen: 'En decideret kampagne, særligt i medierne, hvor formålet er at hidse folk op imod bestemte personer eller grupper'.

”Følger man den første definition kan man roligt tillade sig at kalde den senere tids politiske udmeldinger fra et flertal af partier i folketinget for en hetz mod indvandrerne. Med Regeringens såkaldte ghettopakke er en stor del af statsapparatet desuden gjort til aktører i denne hetz. Der udsendes rapporter, oplæg og pressemeddelelser som er fyldt med generaliserende negative, og ofte falske, påstande om indvandrere, især de der bor i bestemte boligområder. Dertil kommer et bevidst selektivt udvalg af negative fakta om indvandrerne og deres holdninger, hvor positive forhold undertrykkes og negative blæses op.

Det er blandt andet kommet til udtryk ved flere nye regeringsinitiativer - især den såkaldte 'ghettopakke'. En stor del af initiativerne har ikke nogen substantiel effekt, men må ses som symbolpolitik, der skal demonstrere Regeringens vilje til at straffe etniske minoriteter, som anklages for ikke at ville lade sig integrere. I virkeligheden er mange af disse initiativer mere skadelige end gavnlige for integrationen, og for ghettopakkens vedkommende er der store negative virkninger for boligmarkedet og i en vis udstrækning tale om et spild af penge.

Det er i disse år en stærk trend i både Europa og resten af verden, at politik i stigende grad handler om at udgrænse, dæmonisere, og nogen gange forfølge, etniske mindretal. Politikere skaffer sig politisk opbakning hos flertallet af befolkningerne ved at opfinde ydre eller indre fjender. De indre fjender skabes ved at opdele befolkningen i rigtige og forkerte borgere. Med mere eller mindre racistiske påstande udskilles mindretal som værende helt anderledes end flertallet, hvilket kan begrunde at de behandles anderledes og underlægges særlige krav og begrænsninger. Udviklingen har været anført af nationalistiske og højreorienterede politikere og partier, men det er i stigende grad mainstream politikere som deltager i hetzen. Det er en udvikling som nu også er kommet til Danmark.

Ghettoplanen er regeringens svar på hvordan den positionerer sig som kritisk overfor indvandrerne uden at fremstå som generelt indvandrerfjendsk. Den har den fordel at det ikke er alle indvandrere man anklager, men kun den del af dem der bor i bestemte boligområder med mange indvandrere. Nøgleordet i planen er ordet 'parallelsamfund'. Det er et ord som også andre politikere har brugt, men ingen har ulejliget sig med at forklare hvad det betyder, og medierne har ikke afkrævet politikerne et svar. Det kan fortolkes som forblommede anklager om at beboerne i visse boligområder bevidst har søgt sammen for at unddrage sig og modarbejde det danske samfund og dets værdier. I indledningen til ghettoplanen står der således: ’Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det omkringliggende samfund ' og ’Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig.' I sin nytårstale anklagede Statsministeren med bister mine beboerne i disse områder for ’ikke at ville Danmark'. Det var i årets vigtigste politiske tale, hvor en meget stor del af befolkningen hørte på, at denne skarpe anklage blev fremsat. Retorikken blev senere yderligere skærpet da Statsministeren i et interview i Berlingske Tidende udtalte at 'Selve danskheden er truet'.

Jeg har i mere end 20 år beskæftiget mig med forskning i udsatte boligområder. Jeg har undersøgt indvandrernes boligpræferencer og årsagerne til at vi har fået områder med mange indvandrere og få danskere. Kun 2 pct. af indvandrerne ønsker at bo i boligområder med et flertal af indvandrere, og denne andel er også den samme blandt de der bor i områder med mange indvandrere. Anklagen om at de bevidst har valgt at bo i områder med få danskere er således falsk. Hovedårsagen til koncentrationen af indvandrere er for det første, at de oftest er henvist til at bo i almene boliger, fordi de ikke kan købe ejerboliger og fordi det er sværere for dem at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger. For det andet er der stærk evidens for at danskerne fravælger boligområder med indvandrere, og det begynder allerede når andelen er over 20 pct. Det betyder at det har været flere ledige boliger her og at det har været meget lettere for indvandrere at få en ordentlig bolig i disse områder. ​​ 

Det er især indvandrere og danskere med lav indkomst, med få muligheder på boligmarkedet, som er havnet i disse bebyggelser. Det er meget blandede områder med op til 70 forskellige nationaliteter og med et ofte stort gennemtræk. De reelle problemer er ikke ’parallelsamfund’ men arbejdsløshed og sociale problemer, negativ social arv hos børnene, utilpassede og kriminelle unge, samt skoler og institutioner der er belastede af mange tosprogede og socialt belastede børn. Det er problemer som kommuner og boligselskaber med en stor indsats har haft en vis succes med at inddæmme, mens Staten stort set har været fraværende i indsatsen siden starten af nullerne. Opgaven er desuden ikke blevet lettere af at mange af beboerne er blevet fattigere, som følge af nedskæringerne i de sociale ydelser, at politiindsatsen i områderne er blevet beskåret, og at det økonomiske pres på kommunerne har begrænset de ressourcer man kunne sætte ind i de belastede skoler og institutioner. Statsministeren har talt om at problemerne i de udsatte områder er en følge af et ’kollektivt svigt’. Men det er kun Christiansborg der har svigtet.

Den høje andel arbejdsløse i områderne påstår Regeringen er en følge af parallelsamfund, som medfører at man bliver mindre til rådighed for arbejdsmarkedet når man bor i de udsatte områder. Men det er ikke rigtigt. Sammenhængen er omvendt, man bor der fordi man er arbejdsløs. Der har været en omfattende europæisk forskning i, om beboere i udsatte boligområder bliver mere arbejdsløse af at bo der, men der er ikke fundet nogen særlig sammenhæng. Det er andre faktorer som er afgørende for beskæftigelsen. Det er heller ikke rigtigt at beboerne i områderne er uden kontakt med omverdenen. En undersøgelse har således vist at mere end 80 procent af de ikke-vestlige indvandrere i områderne har danske venner og bekendte.

Grundlaget for ghettoplanen er således falske og udokumenterede påstande. En ting er, at man hermed har sat beboerne i en gabestok som værende udanske, og yderligere har stigmatiseret bebyggelserne, en anden, og måske endnu værre, er de drastiske foranstaltninger som man vil sætte i værk. Regeringen har tilsyneladende gerne ville sende det signal, at de formastelige parallelsamfund fortjener en hårdhændet behandling. Beboerne og deres børn skal fordrives fra de berørte boligområder, skoler og institutioner, selv om hovedårsagen til den høje andel af indvandrere i disse er at danskerne fravælger at bo der og lade deres børn gå i institutionerne. Det mest drastiske tiltag er kravet om at op til 10.000 almene familieboliger skal nedlægges i 16 såkaldte 'hårde ghettoer' fordelt på 11 kommuner. Det er 6 pct. af de almene boliger i disse kommuner, og det er boliger som især bliver brugt af de allersvageste i samfundet. Der er ikke fra Regeringens side iværksat tiltag til at erstatte disse boliger, tværtimod vil man øge kommunernes udgifter ved opførelse af nye almene boliger, hvilket vil betyde en reduktion af det almene nybyggeri fremover. Dertil kommer en omfattende regulering af hvem der kan flytte ind i en meget større del af den almene boligmasse, som yderligere begrænser mulighederne for de fattigste. I alle de 57 såkaldt udsatte boligområder, med 120.000 beboere, vil kommunerne nu ikke kunne anvise bolig til mennesker der modtager offentlige ydelser. I de samme områder vil de også få svært ved at komme ind via de almindelige ventelister, fordi man skal give fortrinsret til boligsøgende i beskæftigelse, pensionister eller studerende. I de 16 ’hårde ghettoer’ med i dag 46.000 beboere vil ydelsesmodtagere slet ikke kunne flytte ind.

Regeringens korstog mod parallelsamfund vil således betyde en væsentlig indskrænkning af boligmulighederne for de svageste i samfundet og give kommunerne store problemer med at løse boligsociale problemer. Det virker som om man tror at sociale problemer forsvinder blot ved at sprede dem. I de store byer vil det betyde flere hjemløse og at sociale problemer eksporteres til omegnen og yderkommuner.

Dertil kommer at den formulerede målsætning for ghettoplanen, at 'der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030' er urealistisk. Nu er der ikke andre end Regeringen der ved præcist hvad de mener med ordet ghetto, men man kan sige med meget stor sikkerhed, at der også i 2030 vil være boligområder med mange sociale problemer og mange indvandrere. Der har altid været områder i byerne hvor de fattigste og socialt svage bliver opsamlet og hvor flertallet ikke vil bo. Det er også i alle lande her at indvandrere opsamles. Der vil også være sådanne byområder i fremtiden. Selv om det skulle lykkes at ændre nogle af de nuværende udsatte boligområder markant, så vil de blive afløst af nye. Der er mange andre almene boligområder som også har en stor andel beboere på overførselsindkomst, men som ikke er på Regeringens liste over udsatte boligområder. De vil skulle modtage de udsatte boligsøgende der er forment adgang til områderne på ghettolisten og vil blive fremtidens udsatte boligområder.

Der er meget der tyder på at Regeringens pludselige interesse for de udsatte boligområder, efter at indsatsen i mange år har været helt overladt til kommuner og boligselskaber, ikke kun skyldes et oprigtigt ønske om at gøre noget ved problemerne. Ghettoplanen er først og fremmest et symbolpolitisk tiltag der som et led i den kommende valgkamp skal demonstrere, at regeringspartierne deler marginalvælgernes negative holdning til borgere med anden etnisk baggrund. For at nå dette mål svækker man den almene sektor ved at nedlægge boliger og tømme Landsbyggefonden, og ser stort på de negative virkninger af ghettoplanen for de svageste i samfundet.

Ghettoplanen er et udtryk for en ny tendens i dansk politik, hvor et flertal af partier bruger hetz mod mindretal som et legitimt middel i den politiske kamp om magten, og hvor statsapparatet bruges til at understøtte denne hetz. Man lægger sig dermed i en trend, som især findes i flere europæiske lande med nationalistiske regeringer. Man modarbejder desuden sine egne erklærede målsætninger om øget integration. Integration forudsætter inklusion, at minoriteterne føler sig velkomne og accepteret i samfundet. Men Regeringen bruger en eksklusionsretorik anført af den såkaldte integrationsminister. Det medvirker til at skabe modsætninger mellem den almindelige danske befolkning og indvandrerne, og øger risikoen for at der opstår en permanent etnisk underklasse på samme måde som man har fået det med en stor del af den sorte befolkning i USA. Det er kun takket være den nære integrationsindsats på arbejdspladser og i kommuner, boligområder og frivillige organisationer at integrationen rent faktisk går fremad, mens landspolitikerne modarbejder den”(citat slut).

 

Racistisk retorik.

 

Det er også værd at gengive økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille`s ( Liberal Alliance) forord og efterord i redegørelsen fra 2019, da det udmærker sig ved en åbenlys racistisk retorik. Der tales om “huller i landkortet” og “modborgere”, og Dansk Folkeparti kunne jo ikke have gjort det bedre. ​​ Det er historisk grænseoverskridende og sætter en ny norm i dansk politik. Samtidig ser vi en politik som er velkendt fra andre storbyer, hvor man gennem privatisering og fordrivelse af de fattige åbner op for økonomisk stærkere grupper. Boligerne bliver dyrere og entreprenører og spekulanter kan bygge på attraktive grunde i storbyområderne. Det kaldes også gentrificering. Det nye i Danmark er at Socialdemokraterne nu støtter denne nyliberale politik i et tæt samarbejde med højrefløjen. I Storbritannien er processen godt beskrevet af Jessica Perera(2019). De udsatte boligområder er her smagfuldt af den konservative premierminister David Cameron blevet kaldt for ”sink estates”

 

Forord til redegørelsen:

​​ 

”Der er højt til loftet i Danmark. Vi har et liberalt demokrati. Vi har frihed til at forme vores

liv og sige vores mening. Vi hylder frisind, ligeværd og lige muligheder. Vi forsørger os selv og tager hånd om socialt sårbare. Vi er hjælpsomme og har tillid til hinanden. Det er den danske kultur og de danske værdier, der binder os sammen som nation. Det er en sammenhængskraft, vi skal værne om.

I løbet af få årtier har Danmarks befolkning forandret sig. For godt en generation siden havde stort alle i befolkningen rod i Danmark. Sådan er det ikke længere. I dag har tæt på hver syvende borger baggrund i et andet land. Og mange med baggrund i ikke vestlige lande med en kultur, der er meget anderledes end den danske. Det er en markant forandring, som udfordrer sammenhængskraften. Hvis nye medborgere bliver modborgere, kan parallelsamfund slå rod. Regeringen har derfor sat foden ned over for modborgerskab og parallelsamfund.

 

Regeringen fremlagde sidste år en strategi mod parallelsamfund med en række initiativer og ét centralt mål: Danmark skal være ghettofri i 2030. Sammen med brede politiske flertal er initiativerne omsat til lovgivning, der i disse måneder er ved at blive implementeret i kommuner og boligorganisationer. Regeringen vil følge arbejdet tæt og følge op. Derfor har vi udnævnt tre ghettorepræsentanter, som skal overvåge udviklingen og rapportere til regeringen.

 

Vi vil også følge udviklingen med en årlig Parallelsamfundsredegørelse. Dette er første udgave. Analyserne bekræfter mig i, at regeringens beskæftigelses- og uddannelsesstrategi er den rigtige. Indvandrere og efterkommere, der deltager aktivt, tager oftere danske værdier til sig. Nok så glædeligt viser de nye tal også, at regeringens bestræbelser begynder at virke. Kurven er knækket og mange nye indvandrere er løftet ud af offentlig forsørgelse og er nu i job. Det er gode nyheder for de offentlige finanser. Og det er godt for sammenhængskraften og den enkelte, der får mulighed for at forsørge sig selv.

De nye initiativer mod parallelsamfund bygger videre på det fundament. Vi river parallelsamfund

ned og skaber et Danmark uden huller i landkortet. Et Danmark med bred opbakning til danske værdier og dansk kultur”(citat slut).

 

Efterord til redegørelsen:

 

”Der er højt til loftet i Danmark. Vi har et liberalt demokrati. Vi har frihed til at forme vores liv og sige vores mening. Vi hylder frisind, ligeværd og lige muligheder. Vi forsørger os selv og tager hånd om socialt sårbare. Vi er hjælpsomme og har tillid til hinanden. Det er den danske kultur og de danske værdier, der binder os sammen som nation. Det er en sammenhængskraft, vi skal værne om.

I løbet af få årtier har Danmarks befolkning forandret sig. For godt en generation siden havde stort alle i befolkningen rod i Danmark. Sådan er det ikke længere. I dag har tæt på hver syvende borger baggrund i et andet land. Og mange med baggrund i ikke vestlige lande med en kultur, der er

meget anderledes end den danske. Det er en markant forandring, som udfordrer ​​ sammenhængs-kraften. Hvis nye medborgere bliver modborgere, kan parallelsamfund slå rod. Regeringen

har derfor sat foden ned over for modborgerskab og parallelsamfund”(citat slut).

 

De mindre udviklede og ikke-vestlige.

 

Et vigtigt grundlag for den nye retorik omkring udlændingespørgsmålet er regulært misbrug af data fra Danmarks Statistik(DS). Med skam at melde så har DS ikke ligefrem bidraget til en mere oplysende tilgang til afdækningen af den samfundsændring som er sket med indvandringen og dermed et øget antal borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

 

Men i disse år misbruges statistik og man bruger en overfladisk opdeling af borgerne som kommer fra DS, og som bruges flittigt af ministerierne og politikerne til overfladiske udtalelser og analyser.

 

DS har leveret en uvurderlig stor støtte til højrefløjen med sine grove forsimplinger, hvor man deler borgere op i vestlige og ikke-vestlige. Da et stort antal borgere er kommet til Danmark som flygtninge fra krige som vesten har et direkte ansvar for, her især Balkan og i Mellemøsten, er indvandringen præget heraf. Bortset fra den tidlige periode hvor man inviterede såkaldte gæstearbejdere hertil fra Jugoslavien og Tyrkiet. Denne opdeling har medført at højrefløjen med sin antimuslimske propaganda har kunnet bruge opdelingen til en effektiv DEM og OS retorik, underbygget af denne pseudovidenskabelige opdeling af befolkningen, se Graversgaard(2018).

 

Begrebet stammer fra en DS rapport fra 1981 som kan findes på www.dst.dk hvor man tager udgangspunkt i begrebet “mindre udviklede lande”. ​​ Det stammede fra en økonomisk opdeling af lande som også FN brugte, og her var der ikke noget etnisk indhold. Nu bruges opdelingen til at diskriminere, og det er jo tankevækkende at man er holdt med at bruge begrebet mindre udviklede. Det er erstattet af begrebet ”ikke vestlige lande”, og det er blevet grebet med kyshånd af de kræfter som opererer med et forsimplet verdensbillede. Et verdensbillede som minder betænkeligt om kolonitidens billede af den europæiske civilisation som højt udviklet og de andre folkeslag som laverestående og mindre udviklede. ​​ 

 

Der hvor kæden hopper helt af er når DS deler befolkningen op i 3 grupper: Personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Og derefter lægger gruppen efterkommerne sammen med gruppen af indvandrere og skaber på den måde en opdeling af samfundet i OS og DEM. ​​ DS nævner også at denne indvandrer- og efterkommerdefinition er en dansk opfindelse. Der findes ingen andre lande med samme definition. ​​ En opdeling som spiller sammen med den voksende fremmedfjendske retorik fra politikerne. Efterkommerne er født i Danmark og er en gruppe som er langt mere integreret end deres forældre. Mange har dansk statsborgerskab og opfatter sig som danske. ​​ Adam El-Matari spørger derfor meget forståeligt: ”Man kan da ikke være indvandrer, hvis man er født i Danmark”(Jyllandsposten, 2019). Denne diskussion skærpes af udmeldinger fra den yderste højrefløj om at det kan tage fire-fem generationer at blive regnet for dansker. ​​ Der er allerede krav fra højreekstremisten Martin Henriksen(DF) om en mere retvisende statistik hvor man tager tredjegenerationsindvandrere med. Kort sagt det lader sig ikke gøre at flygte fra ens afstamning hvis det står til de herrer. ​​ Misbrug og manipulationer af statistik når man taler om flere generationer har også for nylig været fremme hvor DS direkte advarede et ministerium om misbrug af tallene. Se Berlingske(3 juni 2019).

 

Arbejderklassen og diversiteten som forsvandt.

 

Den måde man taler om borgerne bidrager til at mennesker ikke længere ses som borgere med rettigheder, men at de racialiseres og reduceres til at være medlemmer af en etnicitet, også selv om de kan være født i Danmark, er danske statsborgere og opfatter sig som danske. Eller opfatter sig som en blanding af flere kulturer.

 

Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige bruges i dag på en giftig måde som bidrager til racisme og diskrimination. Men ser man på tallene, så viser de jo primært at der er tale om lav indkomst-områder og arbejderklasse med de problemer som følger.

​​ 

“Ghettolister” er lavet over boligområder med mange indvandrere og deres efterkommere og er ​​ blevet en del af ​​ boligpolitikken og bruges aggressivt til at kræve en hård regulering af den almene sektor, her især de såkaldt ”hårde ghettoer”. ​​ Samtidig med at ejerboligmarkedet er præget af spekulation og høje priser. Disse ”ghettolister” bruges af næsten alle partier til at blæse et falsk billede frem som kan bruges i den såkaldte udlændingepolitik. Man generaliserer om borgerne i hele boligområder, som tværtimod kan kendetegnes som multietniske og dermed svære at generalisere om. Det handler ikke længere om at borgere skal behandles ud fra et lighedsprincip, selv om det store flertal faktisk er danske statsborgere med fulde borgerrettigheder.

 

Se nedefor tallene for de såkaldte ”ghettoer” i Århus Kommune.

 

Hvor mange af borgerne, der bor i de boligområder, regeringen har defineret i Aarhus Kommune, som værende hhv. hård ghetto og ghetto, har dansk statsborgerskab?

Tallene er fra Aarhus Kommunes Borgerdatavarehus, som indeholder Folkeregisterets registreringer, som statsborgerskab og adresse, samt flere forskellige definitioner vi anvender i Aarhus Kommune, heriblandt boligområde-definitioner.

Aarhus Kommune

Pr. 01-01-2018

 

 

 

Boligområde

Antal Personer

Antal danske statsborgere

%-vis danske statsborgere

Regeringens definition 2017

Gellerupparken/Toveshøj

​​ 5.608

3.909

69,7%

Hård ghetto

Bispehaven

​​ 2.215

1.628

73,5%

Hård ghetto

Langkærparken

​​ 2.004

1.620

80,8%

Ghetto

Skovgårdsparken

1.498

1.150

76,8%

Ghetto

Kilde: Aarhus Kommunes Borgerdatavarehus

 

 

Kilder:

 

L 38. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. ​​ (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.).

 

Forslaget afgrænser bl.a. udsatte boligområder på baggrund af nye kriterier og indeholder initiativer til udvikling og afvikling af de hårde ghettoområder. Forslaget indfører desuden redskaber til at ændre beboer- og boligsammensætningen i udsatte boligområder. Det handler bl.a. om, at anvisnings- og udlejningsreglerne bliver skærpet, og at modtagere af visse overførselsindkomster ikke må flytte ind i de hårdeste ghettoområder. Endelig udvider forslaget reglerne om salg og nedrivning af ejendomme, der omfatter almene boliger.

 

Forslaget følger op på aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018. ​​ 

 

Afstemning: Forslaget blev vedtaget. For stemte 82 (S, DF, V, LA, SF og KF), imod stemte 20 (EL, ALT og RV), hverken for eller imod stemte 0. https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l38/index.htm

 

Et Danmark uden parallelsamfund, marts 2018, www.regeringen.dk

 

Redegørelse om parallelsamfund 2019, Se Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside www.oim.dk

 

Hans Skifter Andersen: Den statsautoriserede indvandrerhetz, Kronik, Politiken, 11 aug 2018.

 

Hans Skifter Andersen: Udsatte boligområder opstår, hvor de, der har valgmuligheder på boligmarkedet, ikke vil bo. Kronik, Berlingske, 23 okt 2018.

https://www.berlingske.dk/kronikker/udsatte-boligomraader-opstaar-hvor-de-der-har-valgmuligheder-paa

 

Hans Skifter Andersen: Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder, Kronik, Information, 16 april 2019.

https://www.information.dk/debat/2019/04/regeringen-spreder-fordomme-indvandrere-ny-rapport-udsatte-boligomraader

 

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Forsker misinformerer om regeringens parallelsamfundsrapport, Information, Kommentar, Information, 29 april 2019.

https://www.information.dk/debat/2019/04/simon-emil-ammitzboell-bille-forsker-misinformerer-regeringens-parallelsamfundsrapport

 

Statens Byggeforsknings Institut. SBI 2006:12, Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder,

https://sbi.dk/Pages/Undersoegelse-af-til-og-fraflytningen-i-tre-multietniske-boligomraader.aspx

 

John Graversgaard: Parallelsamfund. Islamofobi og særlovgivning. 15. december 2017

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1898

 

Jessica Perera: The London Clearances: Race, Housing and Policing, Institute of Race Relations, London, 2019. ​​ http://www.irr.org.uk/news/the-london-clearances-a-background-paper-on-race-housing-and-policing/

 

John Graversgaard: Statistik, etnicitet og racisme - Diversiteten og arbejderklassen som forsvandt.

15. juni 2018. Kritisk Debat, http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1967

 

Aarhus Kommunes Borgerdatavarehus: Danske statsborgere i ”ghettoer” i Århus Kommune, ​​ 1 jan 2018.

 

Adam El-Matari: Man kan da ikke være indvandrer, hvis man er født i Danmark, Jyllandsposten, 6 apr. 2019.

 

Ministerium blev advaret mod sprogbrug i analyse om tredjegenerationsindvandrere, Berlingske, 3 juni 2019, https://www.berlingske.dk/samfund/ministerium-blev-advaret-mod-sprogbrug-i-analyse-om